Vi ser svigermor sådan rimelig tit, vi kan i altfald se hende anyday vi har lyst, hun arbejder ikke langt fra os, og bor også en hyggelig køreafstand væk så det er virkelig ikke sådan en sjælden ting. Sagen er lidt den at vi havde været inde og spise, mens de ryddede tallerkner væk ville jeg gå op i mod bilen fordi jeg troede vi skulle hjem. Da de så kommer ud, sker scenarioet, og de vil så åbenbart også gå videre på havnetur, og derfor var det lidt en mega akavet misforstået stemning at vi både misforstod hvor vi ville hen, og først troede de det var derfor jeg så underlig i hovedet at jeg ikke vidste vi skulle gå havnetur. Som sagt, det var lidt som om jeg frøs på stedet og netop derfor var min sætning om det med de 18 år sådan en sætning jeg slet ikke tænkte på hvordan kunne modtages, fordi jeg bare havde et virvar af følelser jeg ikke kunne finde ud af.
Nej, jeg ser det heller ikke som et decideret fravalg af mig, særligt ikke når jeg som sagt nok stod 5 meter væk, og han bare ikke var nået hen til mig før hun tog ham i hånden. Jeg ved godt det er noget andet for MANGE af jer, men jeg ville som svigermor antage han da selvfølgelig ville tage sin kæreste i hånden, men hun virkede som hun slet ikke havde tænkt den tanke, og hun blev nærmest paf over at vi ville berøre hinanden når vi jo altså bor sammen. Anyway, jeg vil ikke tænke over det mere, jeg får ondt i maven når jeg tænker på det, og hun er jo sød og dejlig, og det er han ved gud også, og nu vil jeg tage i sommerhus, og gå lange ture hånd i hånd alene med ham
Søger ikke gode råd, medmindre jeg har spurgt.