Han holder sin mor i hånden, og jeg aner ikke hvordan jeg skal føle....

[Animi]

Men det lyder jo som om at det hele er gået i orden, og ingen er sure, så det er jo skønt

[Sangius]

Jeg synes, det lyder som om, at problemet er ikke-eksisterende. Det er jo godt.

Det er også skide nemt at sidde at sige, at andres grænser er forkerte, når ens egen ikke lige ligger der. Hvis du går og får det skidt af det, så må man jo løse det på den ene, eller den anden måde. Og hvis din kæreste ikke har noget imod at løse det på denne måde, så er den ged jo barberet.

[Luffegås]

Han er nemlig skide-dejlig, og han siger det vigtigste er at vi alle bare har det godt, og han kan altså ikke vil gennemtvinge at holde sin mor i hånden hvis jeg ikke har det godt, så han er sådan enig med mig i at det er hende der må affinde sig med, at han har holdt hende i hånden i 36 år (undtagen da han var normal moody teenager), og nu altså vil gøre en anden end hende glad Han er en super dejlig bror for sine søskende, så der har jeg vænnet mig til at der er masser af kærlighed og omtanke. Vi har snakket om at han gerne må sige til hvis der er andre traditioner og vaner jeg lige skal have et heads-up omkring, så jeg ikke risikere at sidde juleaften og undre mig over at man skal nulre tæer på hinanden eller et eller andet Jeg har også selv fortalt ham om vaner i min familie der ikke for alle heller er helt normale, bare så man er klar over det, og jeg ville selv gå langt for ham. Så vi skal nok komme videre, jeg vil jo ikke miste ham som sagt, jeg vil bare igen, ikke være 2. eller 3. prioritet over for den mand jeg planlægger mit liv med, da jeg har brændt mig på den slags før. Men tak for allleeee kommentarerne, især jer der skrev at I selv holdt i hånd med jeres familie, men viste forståelse for at det godt kan være sært for andre det synes jeg var fedt, og mest konstruktivt for mig, og også tak til dem der selv føler som mig. Vi er jo alle forskellige.

[Luffegås]

En sidste gang til for Prins Knud snakkede vi lige om det igen her til aften, hvor jeg lidt delte hvad jeg og andre havde skrevet i denne tråd for min kæreste. Han sagde så ligepludselig, at han ikke ville have gået længere end et par meter uden mig, for han ville savne min hånd alt for meget, og han til hver en tid hellere vil gå en længere distance med mig, end med sin mor i hånden, og han da aldrig ville acceptere jeg skulle gå bagved dem eller ved siden af, uden at holde mig i hånden. Det hele tog jo kun 10 sekunder maks den dag før de kunne se jeg havde det underligt, og han ville holde mig i hånden. Lidt noget jeg synes han kunne have sagt første gang vi snakkede om det, men tror også han blev paf over at nogen kunne finde det unormalt, så han bare ikke tænkte på at sige det sådan. Jeg har besluttet at vi kommer over det, nu hvor jeg ved endnu mere hvordan han føler det. Så må vi se næste gang det evt. skulle komme til praksis.

Jeg ville ikke se det som en konkurrence eller en magtdemonstration. Jeg ville ikke tænke over det, tror jeg, men jeg er også opvokset med kys på munden fra min familie, gå arm i arm med min familie og give kram i tide og utide.
Jeg går også arm i arm med min kærestes forældre og søstre.
Han er også opvokset med mange knus og kys.

Jeg tror man ser lidt skævt til det, hvis man ikke er opvokset med ret meget fysisk kontakt.

Hehe tro mig, hans søde søstre røre skam også mig med klap på lår og skulder, og det tager jeg som et accept og synes er rart nok, selvom jeg da også lige skulle vænne mig til det. Som jeg ser min egen opdragelse er jeg bare opdraget med at kærlighed er så meget mere end berøring, det er de ting man gør for hinanden og viser, og ikke mindst siger. Og bakker hinanden op.

[Karkluden]

Okay: hvis jeg får en svigerdatter, der vil bestemme, om min søn må holde mig i hånden, så vil det blive et anstrengt forhold vi får til hinanden, og jeg håber, at han er stærk nok til at fortælle hende, at det ikke er hendes sag. Det er da ikke i orden at ville bestemme sådan noget.

JEG ville bestemt have et problem med det som svigermor. Ikke fordi min søn tog et valg, men fordi der kom en for at bestemme over ham og diktere ham, hvordan vores forhold skal være. Det er der godt nok ingen, der skal blande sig i.

Og nu er jeg nødt til at spørge: siger du her, at du vil gøre det forbi, hvis han ikke holder op med at holde sin mor i hånden?

Men ville du have behov for at demonstrere din "magt" ved at tage voksen søn i hånden, mens hans kæreste går ved siden af?

Men hvorfor skal det absolut ses som en magtdemonstration? I min familie krammer vi, kysser vi, holder vi i hånden osv. Til sidste familiefest "efterlod" jeg min kæreste i en time, mens jeg gik tur med mine kusiner. Han havde så set OL, drukket øl og snakket job med mine onkler og min morfar. Og hygget sig gevaldigt. Han havde faktisk ikke opdaget, at jeg var gået
Når min morfar eller morbror (jeg har desværre ikke en far mere) krammer mig eller holder mig i hånden, er det ikke en magtdemonstration overfor min kæreste. Det er et udtryk for kærlighed og hengivenhed, og sådan har vi gjort i alle de 24 år, jeg har været til - og før det også. Min kæreste ved godt, at jeg er ultraloyal og at vores forhold det meste af tiden er min 1. prioritet, men det betyder altså ikke, at mit forhold til min familie (som er helt sundt og naturligt, nogle familier er bare mere fysiske, andre mindre og begge dele er helt fint) skal ændre sig. Han behøver ikke kysse min mor eller sin egen. Han skal bare respektere, at i min familie kysser vi, kalder hinanden skat på kryds og tværs og der er "it takes a village"-opdragelse. Som han gladeligt deltager i.
Nu er han heldigvis glad for det, selvom han ikke deltager i alle kropslige hengivenheder, på 4 år, men jeg synes godt nok det er strengt at kalde det en magtdemonstration, bare fordi man ikke selv gør den slags.

[Karkluden]

Seriøst, jeg ville virkelig skulle tænke mig om HELE TIDEN og ændre hele mit adfærdsmønster, hvis jeg skulle holde op med at holde i hånd, nusse, kysse og "skatte" min familie. Eller mine veninder.. Jeg ville være på "vagt" hele tiden. Det er så indgroet. Jeg taler også i telefon med min mor de fleste dage. Indimellem kun et par gange om ugen, men oftest dagligt. Og hvad så? Min kæreste spiller xbox dagligt, det er sgu da heller ikke specielt produktivt

Og jeg ved godt, at problemet er løst - og det er skønt
Men jeg synes, det er en interessant diskussion, for jeg hører ofte, at folk synes det er klamt, ulækkert, incest-agtigt, mærkeligt, at man nedprioriterer sine partnere osv når man er så fysiske som min familie er.. Og det synes jeg er mærkeligt at sige. Det er helt ok, at man ikke selv er fysisk, men det er altså ligeså ok at være det.
Og heldigvis har ingen herinde sagt det, men dengang en bekendt kaldte det incestagtigt, der overvejede jeg at spørge hende, om hun godt vidste, at det var injurier, hun kom med. Tænk at beskylde de voksne i min familie for noget så grusomt. For et effing trutkys eller kram.

[Avino]

Okay jeg håber folk kan tale pænt til mig, for jeg vil som sagt bare gerne høre JERES ERFARINGER, og måske ikke så meget om jeg selv skal tage mig sammen, for jeg har bare brug for at høre hvor normalt det her er..

Jeg har altid haft nogle kærester der har haft svært med navlestrengen til moren, min eks lod decideret hans mor sviiiine ham til så han kunne sidde grædefærdig, kun for at tage ud næste dag og vaske hendes vinduer..

DET er bare no go

Så da jeg mødte min nye kæreste faldt jeg bare straks for hvor kærligt et væsen han er, og hvor sød en familie han har. Ja, selvfølgelig retter hans mor også på ham og har sine meninger, det er okay. Jeg har et par gange synes at hans familie rørte hinanden meget, hvilket vi igennem fornuftige snakke bare har talt om, at jeg er enebarn og altså ikke vandt til den slags kontakt med min familie. Jeg har nogle søde forældre, og ja, min far har også svært ved at jeg er ældre end 12 år og ikke går i prinsessekjoler, og giver mig lange kram, men ikke andet end det, og min mor har også sine meninger, men jeg er som min mor, en del selvstændig, men giver varme igennem det vi siger til andre, uden at røre. Pga. afstand ser jeg ikke mine forældre så tit.

Undrer mig over, at hans mor stadigt retter på ham ? Han er jo et voksent menneske. Der kan jeg slet ikke følge med. Det er bare ikke OK. Se lige der, burde han sige fra.

I går var vi på en dejlig havnetur med min søde svigermor, som virker til at hun rigtig godt kan lide mig. Vi kommer ud for restaurenten og hun tager så min kærestes hånd, og de holder helt naturligt. Min kæreste er 36 år. Jeg bliver lidt paf, og de kan se det på mig. Hun siger så "Kom så, du kan da bare holde ham i den anden hånd??!" "Nej tak" prøver jeg at få smilet frem.. "Eiiih, du holder ham da i hånden hverdag!", "jae, *tøhø*du holdt ham da i hånden i 18 år".. De holdt så op, og jeg tænkte det kunne være det bare lige var pga. det var hyggeligt på havnen og hun ville være sjov at de tog hinanden i hånden, så vi grinede og og hyggede os bare videre, og så håndboldkamp sammen senere.

Der kan jeg så ikke følge dig. At de tager hinanden i hånden, kunne jeg da også godt finde på med min søn, men jeg ville da aldrig udelukke min svigerdatter. Som jeg læser det ville din svigermor da ikke tilsidesætte dig ? Eller har jeg misforstået det ?

Da vi så kom hjem til os selv spurgte jeg ind til det, om det var noget de havde ment seriøst.. "jada?" svarede han helt naturligt. Og moren holder også de 2 andre granvoksne døtre i hånden, nok ikke så meget som med ham, men det skete da de alle 4 gik hånd i hånd, når de var ude og gå, og det var ment seriøst. Det var bare noget de altid gjorde. (Vi har aldrig været uden for huset når jeg har mødt hans familie). Okay... Så spørger jeg ham, om han også vil synes jeg skulle holde min 36 årige søn i hånden hvis han havde egen kone og barn? Nej, det var nok lige lidt for meget mente han.. OKay, og jeg spørger så, om hvordan han ville have det med jeg skulle holde min far i hånden hvis vi er inde og gå i byen? Han svarede at det for ham nok ville være lidt mærkeligt, hvis vi alle 3 skulle strolle igennem byen sådan..

Det at holde din far i hånden, synes jeg jo er dejligt. Hvis jeg havde min far endnu- kunne jeg sagtens finde på, at holde ham i hånden. Kan så ikke forstå din kærestes problem der , når han har det sådan med sin mor ?

Jeg har intet imod når hun bliver en del ældre og gangbesværet at de holder i hånd, heck, så vil jeg med glæde selv holde hende i hånden og støtte hende. Men foran en kæreste, det blev for mig SÅ underligt, og jeg følte min grænse blive overtrådt. Og jeg holdt fast i, at hvis det er noget han ikke vil ændre, så fair nok, så må jeg jo enten vænne mig til det, eller også må jeg smutte. Vi havde en god snak, og han sagde at han har bare aldrig tænkt på det før, han har aldrig set det udefra, men han kunne godt, med mine eksempler se at han selv ville føle det underligt hvis jeg gjorde det, så han ville prøve at sige fra hvis det skulle ske igen, for han kunne måske godt se det skulle være stoppet for nogen år siden.

Igen. De har åbenbart altid haft et tæt forhold. Hvis jeg holdt min søn i hånden ( Det er så ikke noget vi umiddelbart gør), tror jeg ikke, at min svigerdatter overhovedet ville kommentere det. Hun ved, at vi har et tæt forhold. Også med knus og kram. Min svigerdatter er så også opvokset med knus og kram. Derfor er det nok let for mig at sige..

Igen, tonen herinde kan godt blive hård, og jeg vil virkelig gerne at den ikke bliver det nu, men jeg vil bare høre jeres erfaringer, og om hvad I mener på en pæn måde

Og I behøver ikke fortælle mig jeg er kold og mangler følelser Det ved jeg godt, vi er virkelig varme møder kulde, men jeg er blødt op på så mange måder, og han siger også tit til mig han kan se forbedringer hverdag i det jeg gør, og han kan se jeg virkelig prøver godt, men lige den her føler jeg ikke jeg skal æde hele kamelen.

Jeg tror bestemt ikke, at du er kold. Du skal nok bare vænne dig til, at din kæreste har det anderledes med at vise følelser- omkring sin familie
P.S Det er ikke for at råbe, at jeg har brugt den skrift. Det er bare lettere at læse.
P.S P.S Har læst de andres svar. Håber bare, at du kan bruge mit.

[Joe]

For mig har det absolut intet at gøre med at være fysiske med sin familie, kunne lave alt muligt andet med sin familie og hvad der ellers forsøges indikeret.

Det er selve situationen: Fravælge at holde mig i hånden for at holde sin mor i hånden, jeg ville have et problem med.

Jeg ville have et problem med at min kæreste gik og signalerede, han var kæreste med en anden end mig, når jeg gik lige ved siden af.

Og ja. En 40-årig mand forventer jeg som udgangspunkt holder sin kæreste i hånden, hvis han holder i hånd med en, der ser myndig ud.

Hvorfor er det egentlig vi har besluttet at kæresten fravalgte TS' hånd?

[Joe]

For mig har det absolut intet at gøre med at være fysiske med sin familie, kunne lave alt muligt andet med sin familie og hvad der ellers forsøges indikeret.

Det er selve situationen: Fravælge at holde mig i hånden for at holde sin mor i hånden, jeg ville have et problem med.

Jeg ville have et problem med at min kæreste gik og signalerede, han var kæreste med en anden end mig, når jeg gik lige ved siden af.

Og ja. En 40-årig mand forventer jeg som udgangspunkt holder sin kæreste i hånden, hvis han holder i hånd med en, der ser myndig ud.

Hvorfor er det egentlig vi har besluttet at kæresten fravalgte TS' hånd?

Fordi det er udgangspunket, at hun ønsker at holde ham i hånden - og at han fravælger det hvis han tilvælger at holde mor i hånden.

Nu ved jeg ikke mere end TS fortæller, men det tænker jeg du heller ikke gør. Så i dit svar, går du så ud fra:
A) At de normalt nærmest har hænderne limet sammen?
B) At hun forinden har fortalt ham, at hun har lyst til at holde ham i hånden?
eller:
C) At han kan læse hendes tanker, og ved at det er lige nu, hun har lyst til at holde i hånden?

For jeg ser ingen af de tre ting beskrevet i teksten. Så det får mig til at tænke, at jer der taler om det som et fravalg, læser noget andet i oplægget end jeg gør. Og det er måske derfor vi ikke er helt enige.

For jeg var muligvis også blevet såret, hvis jeg prøvede at tage min kæreste i hånden, og han sagde han ikke gad holde i hånden, hvorefter han så gik hen og tog sin mor i hånden. Ligesom jeg blev såret som barn, når jeg spurgte Cille om hun kunne lege, og hun sagde hun skulle hjem til sin mormor, og jeg så bagefter fandt ud af at hun gik direkte over og inviterede Signe hjem til sig.
Men når jeg er uenig med nogle af jer omkring det her, så er det fordi at det ikke er sådan jeg ser den beskrevne situation.

[Joe]

Faktisk bliver TS tilbudt at holde i den anden hånd, hvilket hun takker nej til. Det ville jeg nok også gøre, for det er lidt besværligt at gå tre personer hånd i hånd. Men der blev jo netop ikke sagt "Nu har vi noget sammen, og du må ikke være med."

[Torn]

Jeg forstår heller ikke det med fravalget. Har man fravalgt sin kæreste hver gang man laver noget med andre? Hvis jeg taler med min mor under middagen, har jeg så fravalgt at tale med min kæreste?

[Mi55y]

Jeg forstår heller ikke det med fravalget. Har man fravalgt sin kæreste hver gang man laver noget med andre? Hvis jeg taler med min mor under middagen, har jeg så fravalgt at tale med min kæreste?

Kun hvis du ved, at kæresten gerne ville have deltaget, men vælger at lave aktiviteten med nogle andre alligevel. Jeg synes ligesom det ligger i ordet fravalgt, at den fravalgte ikke er tilfreds med at være fravalgt. F.eks. hvis din kæreste er ved at fortælle noget over middagsbordet, men du afbryder ham for at spørge til din mors dag.

[Torn]

Jeg forstår heller ikke det med fravalget. Har man fravalgt sin kæreste hver gang man laver noget med andre? Hvis jeg taler med min mor under middagen, har jeg så fravalgt at tale med min kæreste?

Kun hvis du ved, at kæresten gerne ville have deltaget, men vælger at lave aktiviteten med nogle andre alligevel. Jeg synes ligesom det ligger i ordet fravalgt, at den fravalgte ikke er tilfreds med at være fravalgt. F.eks. hvis din kæreste er ved at fortælle noget over middagsbordet, men du afbryder ham for at spørge til din mors dag.

Enig. Men hvorfor er det så et fravalg i TS' situation? Det virker ikke til at kæresten havde opfanget, at de skulle holde i hånd. Eller at TS havde givet udtryk for, at de skulle.
Beklager hvis det ikke er dig, der beskriver det som et fravalg, indlægget er ikke nødvendigvis rettet mod dig.

[Mi55y]

[

Enig. Men hvorfor er det så et fravalg i TS' situation? Det virker ikke til at kæresten havde opfanget, at de skulle holde i hånd. Eller at TS havde givet udtryk for, at de skulle.
Beklager hvis det ikke er dig, der beskriver det som et fravalg, indlægget er ikke nødvendigvis rettet mod dig.

I min verden er det et fravalg, når man går et par sammen med svigermor, og kæreste vælger at holde svigermor i hånden, så kæresten går alene. Havde de været et selskab på flere personer, så havde det været noget andet. Men i og med at TS må gå alene, så anser jeg det for et fravalg. Men det er sikkert fordi, det i min verden er mere naturligt for et kærestepar at holde i hånd fremfor mor/voksen søn. Ikke at det andet er unaturligt, men på en skala anser jeg det ene for mere naturligt. Hvis man ligestiller de to ting, så er det jo nok noget andet.

[LadyFox]

[

Enig. Men hvorfor er det så et fravalg i TS' situation? Det virker ikke til at kæresten havde opfanget, at de skulle holde i hånd. Eller at TS havde givet udtryk for, at de skulle.
Beklager hvis det ikke er dig, der beskriver det som et fravalg, indlægget er ikke nødvendigvis rettet mod dig.

I min verden er det et fravalg, når man går et par sammen med svigermor, og kæreste vælger at holde svigermor i hånden, så kæresten går alene. Havde de været et selskab på flere personer, så havde det været noget andet. Men i og med at TS må gå alene, så anser jeg det for et fravalg. Men det er sikkert fordi, det i min verden er mere naturligt for et kærestepar at holde i hånd fremfor mor/voksen søn. Ikke at det andet er unaturligt, men på en skala anser jeg det ene for mere naturligt. Hvis man ligestiller de to ting, så er det jo nok noget andet.

Men TS bliver jo faktisk opfordret til at deltage - og tage kærestens anden hånd. Dermed ikke sagt hun så bare skal tage den uagtet hvodan hun har det med det. Men det er jo hende selv der ikke vil tage den anden hånd, hvilket igen er fair nok, men så så synes jeg faktisk ikke man kan sige det er de andre der fravælger hende. Det virker jo ikke til at der er nogen der ikke ønsker at hun er med.