Smiling_Goat skrev:Han håndterede min PMS aldeles fantastisk.
Han var usædvanligt irriterende, og jeg reagerede fuldstændigt urimeligt. Jeg vidste det med det samme og stormede ud af lokalet, hvor jeg så overvejede at blive for evigt, fordi jeg var så flov
Jeg tog mig dog lige sammen, gik tilbage til ham og ville undskylde, men før jeg nåede det, krammede han mig og sagde, at det var okay. Han vidste godt, det var hormonerne, der talte og han var ked af at ikke have taget hensyn.
(Jeg undskyldte altså alligevel, men hvor var det stort af ham, at han ikke blev sur. Det havde været helt på sin plads.)
Jeg har også en kæreste der er god til at tackle det med, at han godt ved jeg bliver flov, og fyldt med skam, hvis jeg overreagere på et eller andet. Man ved bare, man har en fantastisk storsindet kæreste, når sådan noget som de situationer opstår.