Det der med parforhold og prioriteter

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 8940
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 1052
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 18169

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Mi55y » 24. aug 2016, 04:27

Animi skrev:Det er ret interessant det der med at besøge hinandens familie som par. For jeg håber virkelig, at når jeg finder manden i mit liv, at han så ender med at blive en hel naturlig del af min familie. At når vi fx er i sommerhus med familien, ikke behøver hænge sammen som par hele tiden, men sagtens kan lave alle mulige ting uden hinanden. At han ville have lyst til at komme forbi mine forældre til en kop kaffe, uden jeg er med.

Da jeg var yngre havde min søster en kæreste, som var rigtig glad for vores familie. Det var sådan at han sagtens kunne sidde i 1-2 timer og spille spil med mig, eller komme spontant forbi for at sige hej til mine forældre. Det var ret fedt egentlig.


Hvis den er henvendt til mig, så skriver jeg ikke, at vi skal hænge sammen som par. Jeg skriver, at jeg forventer, at dagen er tilrettelagt efter, at vi er inviteret som par. Dvs der er ikke planlagt noget, der udelukker mig. Og derudover skriver jeg, at jeg ikke ville sætte pris på at blive fravalgt af min kæreste til fordel for hans familie. Det er jo milevidt fra en situation, hvor jeg sidder og hygger med svigerfars kone mens han og kæreste render rundt ude i skuret og hugger brænde eller what not... Men var de i stedet taget ud at bowle, som min kæreste ved jeg elsker, uden at spørge om jeg ville med, så ville jeg blive ked af det og føler mig udelukket. På trods af at kaffe med svigerfars kone da også er hyggeligt...
0
S - 09.10.18 :love2:
K - 05.03.21 :love:
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Animi » 24. aug 2016, 06:33

Mi55y skrev:
Animi skrev:Det er ret interessant det der med at besøge hinandens familie som par. For jeg håber virkelig, at når jeg finder manden i mit liv, at han så ender med at blive en hel naturlig del af min familie. At når vi fx er i sommerhus med familien, ikke behøver hænge sammen som par hele tiden, men sagtens kan lave alle mulige ting uden hinanden. At han ville have lyst til at komme forbi mine forældre til en kop kaffe, uden jeg er med.

Da jeg var yngre havde min søster en kæreste, som var rigtig glad for vores familie. Det var sådan at han sagtens kunne sidde i 1-2 timer og spille spil med mig, eller komme spontant forbi for at sige hej til mine forældre. Det var ret fedt egentlig.


Hvis den er henvendt til mig, så skriver jeg ikke, at vi skal hænge sammen som par. Jeg skriver, at jeg forventer, at dagen er tilrettelagt efter, at vi er inviteret som par. Dvs der er ikke planlagt noget, der udelukker mig. Og derudover skriver jeg, at jeg ikke ville sætte pris på at blive fravalgt af min kæreste til fordel for hans familie. Det er jo milevidt fra en situation, hvor jeg sidder og hygger med svigerfars kone mens han og kæreste render rundt ude i skuret og hugger brænde eller what not... Men var de i stedet taget ud at bowle, som min kæreste ved jeg elsker, uden at spørge om jeg ville med, så ville jeg blive ked af det og føler mig udelukket. På trods af at kaffe med svigerfars kone da også er hyggeligt...


Det var tankestrøm fra min side af ift mange par jeg kender, havde den været henvendt til dig havde jeg citeret dig :)
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Anilara
Indlæg: 3756
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:43
Kort karma: 555
Likede indlæg: 8192

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Anilara » 24. aug 2016, 06:52

Jeg skifter ret meget prioritet hele tiden, nu jeg tænker over det.
I sidste uge, så var OL højeste prioritet. Der måtte kæresten forvises andetsteds hen end stuen, hvis han ville game - og hvis han havde brug for at snakke, måtte han vente til det jeg lige så, var ovre :-p
Om lidt er højeste prioritet mine forældres hund og min far, da jeg tager 300 km væk for at besøge dem.
Sommetider er selv fb på min mobil højere prioriteret end min kæreste. Det hele kommer an på i hvilke sammenhæng vi taler om.
Alt fra kage, min far, min kæreste, kaffe, alenetid, mit arbejde, mit studie, min søvn, en ven eller en veninde osv. osv. kan for mig have højeste prioritet.

Men det betyder ikke, at jeg er ligeglad med min kæreste. Han ligger aldrig totalt på bunden af min prioriteringsliste sammen med opvask f.eks :-D
Han kan i øvrigt ikke regne med min ubetingede støtte. Hvis jeg vitterlig er imod noget, så er det umuligt for mig at mene andet og bakke op om det. Der tror jeg egentlig, at han lidt mere kan tilsidesætte egne behov, end jeg kan.
Senest rettet af Anilara 24. aug 2016, 07:06, rettet i alt 2 gange.
1
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 2839
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 231
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 5529

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Luffegås » 24. aug 2016, 06:53

JackieO skrev:
Luffegås skrev:
JackieO skrev:
Dem af jer, der har børn, har vel heller ikke en prioriteringsliste, hvor det ene barn automatisk bliver prioriteret højere end det andet?
?

Vil det ikke altid komme an på behov?? Netop ved at behandle sine børn forskelligt giver man dem da netop en følelse af ligeværd og ligestilling. Jeg tror på man kan føde 2-3-4-5 børn og de vil alle have forskelligt behov for moderens kærlighed, nogen vil have brug for den hele livet, og andre vil måske hellere have farens, og andre vil fint kunne være sig selv. Selvfølgelig vil de da priotere dem lige, men tror ligeså meget det handler om behovet FOR at blive prioteret.


Okay, der er jeg så temmelig uenig med dig, da jeg ikke tror på, at man giver sine børn en følelse af ligeværd ved at vise dem, at man elsker den ene mere end den/de andre. Jeg tror derimod at søskende har brug for at mærke, at de bliver elsket LIGE højt, da det ellers vil skabe konflikter og en konstant jagt på opmærksomhed og kærlighed fra forældrene.

Jeg har heller aldrig oplevet, at der var nogle børn (eller voksne for den sags skyld), der havde det fint med at være sig selv og ikke blive prioriteret eller elsket at sine forældre. Jo mindre man føler sig prioriteret, desto større bliver behovet for at være prioriteret.


Men de har bare ikke altid behov for at blive lige prioriteret. Kommer fra en familie hvor min mor har 2 yngre brødre, og den mindste er født handikappet, hvilket nok tildels har gået udover ham den mellemste, han har ikke nødvendigvis følt sig lige så prioriteret, selvom hun har gjort alt for ham, særligt i hans voksne liv. Min mor er derimod blevet meget selvstændig af at tage sig af sine brødre, og særligt den yngste. Han har så haft aflastningsfamilie at være hos hver 2. weekend. Min mor og mormor har et godt forhold, og da min mor fik kræft VILLE min mormor med da operationerne kom, men det var ikke noget min mor mente hun havde den store behov for, hun ville gerne have klaret det helt alene hvis hun kunne.
Min egen far prioriterede aldrig mig som barn, eller at bruge penge på mig (børnepenge blev brugt til alt andet f.eks.) men i dag er jeg ikke i tvivl om hans kærlighed, på trods af jeg føler han egentligt ville gøre meget mere for min lillebror, end han vil gøre for mig. Men han priotere mig langt mere anderledes end da jeg var barn, men nu er det som om han indimellem vil have os til at vise vi prioritere ham, og det kan være hårdt.
0
Søger ikke gode råd, medmindre jeg har spurgt.
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 2839
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 231
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 5529

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Luffegås » 24. aug 2016, 07:03

Moxy-lady skrev:For mig er det et spørgsmål om hvor ens ultimative loyalitet ligger. Ikke om man giver sig 300 % på jobbet i en periode, eller man prioriterer en veninde med kærestesorger over sit parforhold mens hun har det svært. Men i sidste ende har min kæreste min loyalitet i en grad som andre ikke har. Jeg er også loyal overfor min bror og min mor, men det er på en anden måde. Jeg satser på at blive gammel sammen med min kæreste - sådan helt groft er han min fremtid, hvor de, og det at de fyldte 80% af mit liv var da jeg var yngre, er en del af min fortid. Jeg er en del af en meget tætknyttet familie, og jeg snakker med min mor dagligt, men min kæreste er stadig den første jeg ringer til når jeg har brug for at snakke om godt eller skidt. Og vice versa. Det samme gælder for min bror. Han har jo sin egen familie nu, som er hans primære fokus, uanset hvor gode venner han har, hvor glad han er for sin søster og hvor meget han er en arbejdsnarkoman.

Det betyder ikke at jeg automatisk ville støtte min kæreste ubetinget hvis han opfører sig som en nar. With great power comes great responsibility :p

Det her opsummere præcist hvad det er jeg føler, og i overgangene i livet er det bare naturligt at man går ud, finder en mage, og får skabt sin egen familie. I nogen kulturer flytter man ind hos mandens familie, og bliver en del af den husholdning, men her bliver vi altså vores egen identitet. Vi fødder jo trods alt mennesker og samfundsborgere. Min egen farmor har engang siddet og fortalt mig hvor glad hun er for hendes venner, hvor meget de betyder for hende, og jeg tror hun gjorde det fordi hun ved jeg også holder af mine venner meget. Og hun sagde selv, "venner er den familie man selv vælger". Man behøver sgu ikke altid have sine forældres ryg, bare fordi de har lavet en, ork, vi har mange dilemaer i min familie hvor man indimellem tænker, hvis det ikke var fordi vi var familie(endda mor-barn niveau), så var vi nok aldrig blevet venner. Og derfor prioritere jeg min kæreste, det er ham jeg skal have en dagligdag med, have børn med, leve med, kunne være mig selv med. Min mor skriver og chatter jeg med næsten dagligt, men vi er både min kæreste og jeg enige om, at vi ligeså meget kontakter vores forældre, fordi det forventes og fordi vi ikke gider de skal blive sure over vi bare ikke gør det. Det er simpelthen kun for at undgå problemer. Vi skal nærmest "tjekke ind" hos vores forældre for at tilfredsstille deres behov. Selvfølgelig elsker vi vores forældre, og nyder samværet, men det er liiiiidt irriterende at fordi man ikke har ringet i 1 mdr. skal høre på "Nå! Jeg troede du var død siden du aldrig ringede!!"..
0
Søger ikke gode råd, medmindre jeg har spurgt.
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Sangius » 24. aug 2016, 07:07

Mi55y skrev:
Sangius skrev:
Men hvad hvis han siger nej til at spille ludo med dig, fordi I tit spiller Ludo, og han gerne vil spille med sin far i stedet, som han ikke ser lige så ofte?


Så ville jeg stadig mene, at de skulle være taget i sommerhus uden mig. Jeg er ikke taget med min kæreste og hans far i sommerhus for at sidde alene og være lukket ude af deres samvær - især ikke med noget som min kæreste ved, at jeg gerne ville have deltaget i. Når vi besøger svigere, så besøger vi dem som par, og jeg forventer at besøget bliver tilrettelagt derefter. Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan underholde mig selv en halv time, mens min kæreste hjælper hans far med noget praktisk, men mht. almindeligt samvær, der forventer jeg, at jeg anses som værende min kærestes partner og ikke bare en taske, han har med og lægger fra sig, mens han hygger sig med familien.


Jeg kan slet ikke sætte mig ind i den vinkel du kommer med der :gruble:
Jeg anser min mand som en del af min familie. Når vi er på tur, så er det ikke mit ansvar, at han har nogen at lege med. Hvis jeg bruger tid med min mor, så regner jeg med at han bruger tid med de andre. Hvis han konstant insisterede på at være del i alle aktiviteter og sociale relationer i løbet af min dag ville jeg godt nok blive træt.

Ja, vi besøger familien som par. Men han er en del af familien ige så vel som jeg er det, og han skal ikke særbehandles i forhold til alle andre familiemedlemmer. Ligefør det er tværtimod, da jeg jo konstant ser min mand, men ikke så ofte min mor eller bedsteforældre. :)
4
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Brugeravatar
achillaxedprune
Indlæg: 3665
Tilmeldt: 4. jan 2016, 18:38
Kort karma: 1203
Likede indlæg: 12178

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf achillaxedprune » 24. aug 2016, 07:20

^^ forskellen ligger måske også i, hvor etableret et par man er og hvor meget ens partner er blevet en del af familien.

Der er jo kæmpe stor forskel på, om man har været sammen i mange år eller blot et enkelt. Og jeg tror, at Mi55ys holdning er helt normal i et nyere forhold, mens dit er mere normalt i et længerevarende forhold. :)

Jeg har ikke set så meget til min mands familie, så når vi er sammen med dem, forventer jeg at min mand ikke "efterlader" mig... Mens vi har været en del sammen med min familie, så min mand kan langt nemmere være alene med mine familiemedlemmer... Han har da også været ude med min bror alene, og sådan nogle ting.


Og af hensyn til tråden: Jeg skal være number uno i min mands liv... Han kan sagtens vælge andre over mig, hvis der er lyst eller behov for det, men står jeg virkelig i suppedasen, så skal jeg være 100 % sikker på, at han vælger min side. I bund og grund, skal jeg være den vigtigste i hans liv. :-D
1
Hvis man vil behandle folk ens, skal man behandle dem forskelligt.
Citat: Ukendt morfar.
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Sangius » 24. aug 2016, 07:23

Selvfølgelig. Hvis han dårligt kender min familie ville jeg da ikke efterlade ham. Men når forholdet kører på 7. år, så gider jeg ikke være babysitter til alle familiesammenkomster. Der må han selv hægte sig af og på i det omfang han vil. Præcis som jeg gør det når vi besøger hans mor. :)
6
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 8940
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 1052
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 18169

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Mi55y » 24. aug 2016, 07:32

Sangius skrev:
Jeg kan slet ikke sætte mig ind i den vinkel du kommer med der :gruble:
Jeg anser min mand som en del af min familie. Når vi er på tur, så er det ikke mit ansvar, at han har nogen at lege med. Hvis jeg bruger tid med min mor, så regner jeg med at han bruger tid med de andre. Hvis han konstant insisterede på at være del i alle aktiviteter og sociale relationer i løbet af min dag ville jeg godt nok blive træt.

Ja, vi besøger familien som par. Men han er en del af familien ige så vel som jeg er det, og han skal ikke særbehandles i forhold til alle andre familiemedlemmer. Ligefør det er tværtimod, da jeg jo konstant ser min mand, men ikke så ofte min mor eller bedsteforældre. :)


Så fungerer vores familier bare forskelligt. I min familie, og i min kærestes for den sags skyld, ville man aldrig invitere en gruppe og så lave en aktivitet, der kun involverer halvdelen. Det anser jeg faktisk som helt almindelig høflighed og ikke i nærheden af at være særbehandling. Vi har f.eks. også ofte spilaftener, og kunne da aldrig finde på at foreslå et spil til 4 personer, hvis vi er 6 - og det helt uden at føle jeg særbehandler nogen som helst.

Og, som jeg har forsøgt at understrege flere gange, så er der selvfølgelig ikke tale om helt almindelige dagligdags ting, som at tale med svigermor om hækling, hjælpe til i køkkenet, lege med niecen på gulvet, fikse svigerfars bil etc., hvor det er helt naturligt, at man deler sig lidt op i forbindelse med helt almindeligt samvær.
0
S - 09.10.18 :love2:
K - 05.03.21 :love:
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19610
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2444
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46095

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf LadyFox » 24. aug 2016, 07:52

Mi55y skrev:
Sangius skrev:
Jeg kan slet ikke sætte mig ind i den vinkel du kommer med der :gruble:
Jeg anser min mand som en del af min familie. Når vi er på tur, så er det ikke mit ansvar, at han har nogen at lege med. Hvis jeg bruger tid med min mor, så regner jeg med at han bruger tid med de andre. Hvis han konstant insisterede på at være del i alle aktiviteter og sociale relationer i løbet af min dag ville jeg godt nok blive træt.

Ja, vi besøger familien som par. Men han er en del af familien ige så vel som jeg er det, og han skal ikke særbehandles i forhold til alle andre familiemedlemmer. Ligefør det er tværtimod, da jeg jo konstant ser min mand, men ikke så ofte min mor eller bedsteforældre. :)


Så fungerer vores familier bare forskelligt. I min familie, og i min kærestes for den sags skyld, ville man aldrig invitere en gruppe og så lave en aktivitet, der kun involverer halvdelen. Det anser jeg faktisk som helt almindelig høflighed og ikke i nærheden af at være særbehandling. Vi har f.eks. også ofte spilaftener, og kunne da aldrig finde på at foreslå et spil til 4 personer, hvis vi er 6 - og det helt uden at føle jeg særbehandler nogen som helst.

Og, som jeg har forsøgt at understrege flere gange, så er der selvfølgelig ikke tale om helt almindelige dagligdags ting, som at tale med svigermor om hækling, hjælpe til i køkkenet, lege med niecen på gulvet, fikse svigerfars bil etc., hvor det er helt naturligt, at man deler sig lidt op i forbindelse med helt almindeligt samvær.

Hvorfor er det helt almindelig høflighed?
Altså, hvor jeg kommer fra der ville det hensyn i mange tilfælde være at tage hensyn til ingen. Det er bare ikke altid at alle har lyst til at beskæftige sig med præcis det samme. Min kærestes storebror havde fødselsdag for nylig, en gruppe havde lyst til at tage en tur på stranden, en anden gruppe var mere til at tage en kamp på Playstation - så det ente med at vi var nogle der tog på stranden - og nogle gutter (blandt andet min kæreste) blev hjemme, og så mødtes vi igen nogle timer senere. Senere spillede nogle kroket, imens andre passede grill, sludrede og drak øller.
1
...
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 8940
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 1052
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 18169

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Mi55y » 24. aug 2016, 07:55

LadyFox skrev:Hvorfor er det helt almindelig høflighed?
Altså, hvor jeg kommer fra der ville det hensyn i mange tilfælde være at tage hensyn til ingen. Det er bare ikke altid at alle har lyst til at beskæftige sig med præcis det samme. Min kærestes storebror havde fødselsdag for nylig, en gruppe havde lyst til at tage en tur på stranden, en anden gruppe var mere til at tage en kamp på Playstation - så det ente med at vi var nogle der tog på stranden - og nogle gutter (blandt andet min kæreste) blev hjemme, og så mødtes vi igen nogle timer senere. Senere spillede nogle kroket, imens andre passede grill, sludrede og drak øller.


Så er det jo også en anden situation. Jeg taler jo om at blive FRAVALGT til fordel for nogle andre. Og om at PLANLÆGGE aktiviteter, som kun involverer nogle.
0
S - 09.10.18 :love2:
K - 05.03.21 :love:
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19610
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2444
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46095

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf LadyFox » 24. aug 2016, 08:05

Mi55y skrev:
LadyFox skrev:Hvorfor er det helt almindelig høflighed?
Altså, hvor jeg kommer fra der ville det hensyn i mange tilfælde være at tage hensyn til ingen. Det er bare ikke altid at alle har lyst til at beskæftige sig med præcis det samme. Min kærestes storebror havde fødselsdag for nylig, en gruppe havde lyst til at tage en tur på stranden, en anden gruppe var mere til at tage en kamp på Playstation - så det ente med at vi var nogle der tog på stranden - og nogle gutter (blandt andet min kæreste) blev hjemme, og så mødtes vi igen nogle timer senere. Senere spillede nogle kroket, imens andre passede grill, sludrede og drak øller.


Så er det jo også en anden situation. Jeg taler jo om at blive FRAVALGT til fordel for nogle andre. Og om at PLANLÆGGE aktiviteter, som kun involverer nogle.

Det kunne jeg også sagtens finde på. Har tit haft både skak, og backgammon fremme til fester, også mindre fester. Min erfaring siger mig at folk sagtens kan finde ud af en løsning, på den slags ting, hvis altså at der er rift om den aktivitet der ikke inkluderer alle - f.eks. at lave en tunering eller bare skiftes lidt. Er man mange siger min erfaring mig at alle sjældent kan finde ud af at være engageret i det samme på samme tid alligevel, så der kan man også sagtens dele tingene lidt op.

Jeg kan da godt se det kan virke ekskluderende at inviterer 10 mennesker til et spil ludo og intet andet, men jeg synes fint man kunne inviterer ti til spilaften med ludo, backgammon, dam og mølle f.eks. uden det behøver at være et problem. Min erfaring siger mig som sagt at voksne mennesker nok skal finde ud af det.

Jeg kan godt forstå hvis man gør det anderledes, jeg ser bare ikke det med at lave forskellige mindre ting som noget der nødvendigvis er uhøfligt og et problem.
0
...
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 8940
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 1052
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 18169

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Mi55y » 24. aug 2016, 08:10

LadyFox skrev:Det kunne jeg også sagtens finde på. Har tit haft både skak, og backgammon fremme til fester, også mindre fester. Min erfaring siger mig at folk sagtens kan finde ud af en løsning, på den slags ting, hvis altså at der er rift om den aktivitet der ikke inkluderer alle - f.eks. at lave en tunering eller bare skiftes lidt. Er man mange siger min erfaring mig at alle sjældent kan finde ud af at være engageret i det samme på samme tid alligevel, så der kan man også sagtens dele tingene lidt op.

Jeg kan da godt se det kan virke ekskluderende at inviterer 10 mennesker til et spil ludo og intet andet, men jeg synes fint man kunne inviterer ti til spilaften med ludo, backgammon, dam og mølle f.eks. uden det behøver at være et problem. Min erfaring siger mig som sagt at voksne mennesker nok skal finde ud af det.

Jeg kan godt forstå hvis man gør det anderledes, jeg ser bare ikke det med at lave forskellige mindre ting som noget der nødvendigvis er uhøfligt og et problem.


Men så er præmissen jo også en anden, hvis der er lagt op til, at man skal lave noget i forskellige grupper. Men hvis jeg bliver inviteret til middag hos svigerfar, og de så sætter sig og spiller skak, mens jeg må passe mig selv, så ville jeg altså ikke synes, det var fedt. Hvis vi derimod var blevet inviteret til havefest samen med 20 andre, så lægges der jo op til forskellige aktiviteter.
0
S - 09.10.18 :love2:
K - 05.03.21 :love:
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Sangius » 24. aug 2016, 08:17

Der er vel ikke meget at diskutere. Folk har forskellige præferencer. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet, og som regel finder folk jo sammen på samme præmisser. Dem der ikke gør det, er dem der begynder at få problemer.

Jeg har før spillet skak med min mor, mens min mand lavede noget andet. Han spillede så skak mod hende bagefter, hvor jeg lavede noget andet. Der var vi bare på weekend.

Jeg har heller ikke tal på hvor tit han er forsvundet et eller andet sted hen, for at lege med sin lillebror (lillebror er 27), hvor jeg så ellers bare hænger ud med svigeren.

Jeg ville finde det ret stressende, hvis jeg alene stod til ansvar for min mands underholdning når vi brugte til med min familie. Jeg ville også finde det irriterende, hvis han konstant ville inkludere mig i alt det gejl han rente rundt og lavede hos hans mor, i stedet for bare at lade mig vælge selv, hvad jeg ville være med i.

Så ja. Forskellige præferencer, må vi konkludere.
3
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 2839
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 231
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 5529

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Luffegås » 24. aug 2016, 12:11

Jeg ville ikke have noget i mod at sørge for min kæreste har det godt i min familie, og jeg føler faktisk at det er lidt mit ansvar til at få ham ind i "gruppen" på. Vi behøver jo selvfølgelig ikke deltage i de samme samtaler, det er sgu da helt naturligt, og vil værten vise min kæreste noget væk for os andre, vil jeg bare føle "mission accomplished" og at han er aktiveret, men vil aldrig, hvis jeg så ham siddde og kedde sig hos MIN familie bare tænke "Nå, men det må han sgu selv om, nu går jeg med tante Tut og Kusine Bine på stranden, ses om 1 time"-agtigt. Hvis han altid keder sig, ville jeg dog tage snakken om at han overhovedet vil med, for så kan han da blive fri for det :)
1
Søger ikke gode råd, medmindre jeg har spurgt.

Tilbage til "Forhold og sex"