KinderBueno skrev:hotlips skrev:Jeg har ikke gjort det ret meget i den der formelle datingform pr net eller andet,men med det jeg kan læse mig til fra folk der bruger det meget er det nok der hvor jeg må sige det lader til ikke at være noget for mig.
Folk hvor selve det at ha en kæreste er noget der er så vigtigt at man vil jagte det kan jeg iikke med og jeg ville utvivlsomt møde op og spekulere på om jeg var date nr 4 den uge.
Jeg er bestemt tilhænger af mænd og være kærester,men jeg gider ikke den der med folk der har besluttet de vil ha en kæreste,som regel er det fordi de har nogen ret fastlagte ideer om hvad den her kæreste skal udfylde for en rolle og man finder nu sjældent mennesker der passer ind i fastlagte forme.
Men hvis man ikke må lede aktivt efter en kæreste, hvordan skal man så få én?
Hvad er forskellen så på en person, der har "besluttet, at vedkommende vil have en kæreste" og de andre? For mig at se er det samme baggrund. Hvis vi ser bort fra alle dem som har mødt sin partner i uventede rammer.
Dem, der har "besluttet at de vil have en kæreste" er jo naturligt underlagt den præmis, nemlig at det ikke bare er noget, man går ud og plukker fra en hylde, uagtet at de har en forestilling om, hvilken type menneske, de føler, de ville passe sammen med. (Igen en overvejelse, jeg både synes er fin og faktisk også enormt vigtig at gøre sig, inden man involverer sig romantisk med nogen.) Og jeg kan ikke se, hvordan ønsket om en kæreste bliver ensbetydende med, at man har helt faste kasser, den kæreste skal passe ned i.
De færreste vælter på cykel foran sin fremtidige kæreste.
Jeg er meget enig.
I øvrigt er jeg også en målrettet person. Mit familie liv og dating ditto er ikke bare noget som sker, eller udfolder sig, når jeg er færdig med at knokle ambitiøst på mit studie, finde mit karrierefremmende praktiksted og mit erhvervsrelevante studiejob.
At jeg vil have en familie, er for mig en drøm ligesom det arbejde, jeg ønsker mig en dag. Skulle jeg så bare dalre rundt og lade det flagre lidt tilfældigt i vinden, om der skete noget eller ej? Forlade mig på tilfældigheder uden selv at være opsøgende, åben og initiativrig, når jeg på alle Andre punkter af min tilværelse går mere seriøst til værks?
At man er målrettet i sit romantiske liv, bliver ikke desperat eller sært, hvis man samtidig har en åben og afslappet tilgang. Jeg mødte fx min kæreste, fordi jeg ville gøre ham til min fuckbuddy mens jeg datede rundt, for at finde en mand jeg måske en dag gider lave børn med. Min kæreste var den praktiske løsning på, ikke at virke for desperat ud af ren og skær liderlighed.
Da jeg så lærte ham bedre at kende, var der jo ingen grund til at gå over åen efter vand.
Det hele var rimelig loose, selvom jeg havde en ret klar agend og også en taktik, der endte med at gøre sig selv overflødig.