Måtte din mand?

[Jegvilgerneheddenogetnyt]

Hvis din mand havde trådt ved siden af en enkelt gang hvilket resulterede i en graviditet, ville du så være ok med at han fik et forhold til barnet når det kom til verden?

[D.itsen]

Selvfølgelig, det er jo ikke barnets skyld at han knaldede udenom.

[Rapfisk]

Ja. Det ville være ubeskrivelig svært, men jeg håber ikke, at jeg nogensinde finder mig selv i et forhold, hvor manden ikke stod ved sine fejltagelser, og jeg ville ikke have moral til at stå i vejen for, at et barn kunne kende sit ophav.

Hvordan ville være noget, vi skulle tale om. Et par timer med barn og mor nogle gange hver uge, mens barnet et spædt, som forældre, der er gået fra hinanden, vist anbefales, tror jeg, jeg ville have svært ved, hvis han derudover havde travlt med arbejde osv.

[LadyFox]

Jeg ville ikke have det okay uanset hvad. Men jeg ville have det værre med at han ikke så sit barn, end at han så det. Jeg ville 100% fravælge ham fra mit liv hvis han afskrev barnet, jeg ville muligvis fravælge ham hvis han så det.
Man må tage konsekvensen af sine handlinger, og i dette tilfælde er konsekvensen et barn. Barnet kan jo ikke gøre for at være et produkt af utroskab.

Jeg er selv vokset op uden en far, ikke pga. Utroskab men pga. Andre personlige problemer, samtidig har jeg også haft kærester jeg ikke er sammen med mere fordi det bare ikke gik. Jeg har klart mærket flere konsekvenser af at være barn af en mand der ikke var der, end jeg har af at måtte sige farvel til skønne mænd jeg følte for. Jeg kommer andrig til at fratage et barn en forældre, medmindre det er i barnets tarv, men ikke fordi det ville være nemmere for mig selv.

[Contrast]

Det ville for mig betyde, at jeg gik fra ham, alene pga. utroskaben. Jeg ville slet ikke kunne håndtere det, og da overhovedet ikke når jeg hele tiden bliver mindet om utroskaben pga. barnet. Så er det bedre for alle parter, både barnet, ham og mig, at vi gik fra hinanden, så det følelsesmæssige mellem ham og jeg (og sårene fra utroskaben) ikke kommer i vejen for at barnet får et godt liv. Det er selvfølgelig helt hypotetisk sat op, for det er nok den situation jeg sværest kunne forestille mig overhovedet ville ske. Men teoretisk set ville det være det, jeg gjorde.

Uanset hvad skal det jo ikke gå ud over barnet, og jeg kan og vil ikke fratage barnet at have tid med sin far, men så ville jeg også helt væk fra det hele.

[Animi]

Jeg tror ikke at jeg ville kunne leve i et forhold med en mand der havde fået et barn ud af et utroskab, så jeg ville nok gå fra ham. Og så håbe for barnets skyld, at han tog sig af det.

[Mani]

Jeg tror ikke, at jeg ville kunne forsætte forholdet. Vi har en aftale om, at han gerne må være sammen med andre mænd, men ingen kvinder - og det ville ødelægge den tillid vi har, som tillader det.
Når det er sagt, så ville det i al fald slet ikke kunne fungerer, hvis han ikke var far for sit barn. Så ja, hvis han forsat skulle være min mand ville jeg opfatte det som indlysende han så sit barn.

[DetSorteCirkus]

For mig giver "måtte" ingen mening i denne sammenhæng. Barnet ville være en sag mellem dets forældre. Jeg skulle alene forholde mig til, om jeg kunne leve med den samværsløsning, som de kom frem til.
I den forbindelse ville jeg også overveje, om jeg ville kunne have en relation til barnet, da det for mig ville blive alt for akavet i det lange løb, hvis vi skulle være fremmede for hinanden. Deri ligger egentlig også, at jeg ikke ville kunne fortsætte samlivet med et menneske, der ikke ville have noget med sit barn at gøre, men det skulle være hans beslutning. Ikke noget jeg var inde over.

[Sangius]

Selvfølgelig. Jeg vllle ikke kunne være sammen med en mand, der ikke levede op til sit ansvar.
Men jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde kunne være sammen med ham. Barnet og dets moder ville jo være en konstant reminder om sidespringet. Men selvfølgelig skal han have kontakt til sit barn.

[Sangius]

Desuden ville dette barn være halvsøskende med mine. Det synes jeg ikke er uvæsentligt, jeg ville personligt selv gerne kende eventuelle halvsøskende.
Jeg ville måske endda gå så langt at sige, at jeg selv ville have kontakt til hende og barnet, selvom han ikke ville.

[Anlewi]

I mit liv ville det betyde skilsmisse.

Jeg ville aldrig nægte ham et liv med et nyt barn, men jeg ville ikke være en del af det

[FrkRød]

Som mor til et barn, der er blevet fravalgt af sin far (pga andre ting end utroskab) ville jeg ikke kunne leve med en mand, der fravalgte sit barn uanset årsag. Så hos mig er det ikke et spørgsmål om han må - men at han skal!

Om jeg så kunne leve videre med manden ved jeg ikke - men jeg ville kunne leve med barnet.

[Venus222]

Ja, naturligvis måtte han det. Som andre skriver er det jo ikke barnets skyld.

Men faktisk tror jeg nok jeg var smuttet, egentlig ikke pga. utroskaben eller barnet, men pga. det manglede kondom. Havde han brugt kondom som var bristet var sagen en anden. Manglende beskyttelse er så meget en dealbreaker for mig.

Disclaimer: I og med jeg aldrig har stået i situationen, kan jeg ikke vide hvordan jeg ville reagere med 100% sikkerhed.

[Anilara]

Jeg tænder af på fædre, så forholdet ville ikke holde. Og desuden ville jeg også gå pga utroskaben (da jeg har sagt vi godt kunne have et åbent forhold).
Men selvfølgelig skulle han da have et forhold til sit barn, hvis han ville.

[Zombie]

Jeg ville gå pga utroskaben.

Jeg ville aldrig være sammen med en mand, der frivilligt ikke så sine børn, uanset årsagen.