Har du været elskerinden/elskeren?

[DetSorteCirkus]

Ikke fuldbyrdet, så at sige, men jeg har et par gange prøvet, at en, der var i forhold, udviste en adfærd, som i meget høj grad kunne tyde på, at de var tiltrukket af mig i et omfang, hvor det skabte en anspændt stemning. Måske også på hjemmefronten.

Den situation er også anstrengende, fordi det, når man er årsagen, er svært at sætte en fod ned for noget, der bliver ved antydningerne.

[avdotja]

Nej, og hvis jeg har, så jeg har jeg været fuldstændig ubevidst omkring det.

1) Jeg ville ikke byde andre mennesker det. "Amen du kender hende ikke, det er hans forhold, hans ansvar" preller fuldstændig af på mig. Jeg har meget lidt respekt for de, der bevidst indleder et samkvem af enten følelsesmæssigt eller kødelig karakter, med en person, der er optaget. Det undrer mig, at man kan synes det er helt i hampen at stjæle andres biler eller ejendele, men ingen moral have når det kommer til mennesker.

2) Vigtigst af alt - jeg ville ALDRIG byde mig selv det. Jeg har virkelig ikke lyst til at være en af dem. Jeg ville se en side af mig selv, som har mangel af empati, dobbeltmoralsk (for gud forbyde, at nogen tager min mand) - og det ville jeg ikke bryde mig om.

Jeg ved selv, hvor ondt utroskab kan gøre. Det kan ødelægge en fuldstændigt - og 3. gang er ikke lettere end 1.gang. Og jeg forstår ikke, at man har moral til at såre et andet menneske på den måde - om man kender det eller ej....

For mit vedkommende handler det om at jeg absolut ikke mener man på nogen måde kan eje et andet menneske eller på anden måde gøre krav på vedkommende; det udgangspunkt vidner tværtimod om et livssyn JEG ikke kan respektere.

[malou_43]

Nej, og hvis jeg har, så jeg har jeg været fuldstændig ubevidst omkring det.

1) Jeg ville ikke byde andre mennesker det. "Amen du kender hende ikke, det er hans forhold, hans ansvar" preller fuldstændig af på mig. Jeg har meget lidt respekt for de, der bevidst indleder et samkvem af enten følelsesmæssigt eller kødelig karakter, med en person, der er optaget. Det undrer mig, at man kan synes det er helt i hampen at stjæle andres biler eller ejendele, men ingen moral have når det kommer til mennesker.

2) Vigtigst af alt - jeg ville ALDRIG byde mig selv det. Jeg har virkelig ikke lyst til at være en af dem. Jeg ville se en side af mig selv, som har mangel af empati, dobbeltmoralsk (for gud forbyde, at nogen tager min mand) - og det ville jeg ikke bryde mig om.

Jeg ved selv, hvor ondt utroskab kan gøre. Det kan ødelægge en fuldstændigt - og 3. gang er ikke lettere end 1.gang. Og jeg forstår ikke, at man har moral til at såre et andet menneske på den måde - om man kender det eller ej....

For mit vedkommende handler det om at jeg absolut ikke mener man på nogen måde kan eje et andet menneske eller på anden måde gøre krav på vedkommende; det udgangspunkt vidner tværtimod om et livssyn JEG ikke kan respektere.

Det synes jeg, er at sætte mit udsagn på spidsen. Jeg har i mine forhold indgået en aftale om eksklusivitet, og jeg forventer at min kæreste holder den aftale, for at vi skal fortsætte vores relation. Det handler ikke om at gøre krav på andre mennesker, ej heller eje dem - jeg kan sagtens synes at der mangles moral uden at synes at jeg skal eje noget....

[UngForEvigt]

Jeg er pt. "den anden kvinde".

Det var egentlig ikke meningen, at det var noget, der skulle vare ved (fra min side).
Det skulle bare være et enkelt knald for lige at prøve det af og da jeg fik at vide fra en ven, at han var ved at gå fra konen og samtidig kontaktede mig, slog jeg til.

Det har nu stået på i 7-8 måneder og han er ikke ved at gå fra konen og gør det højst sandsynlig heller aldrig.
De har været sammen i mange år og han bliver pga deres fælles liv og fælles børn.

Det har aldrig været meningen, at det skulle være andet eller mere end sex og han har heller aldrig lovet mig noget.

Desværre er jeg nu ved at få følelser for ham og er derfor nødt til at stoppe det.
Han er på ferie med kone og børn pt. og jeg kan mærke, at det går mig på og gør mig ked af det - Også selvom han kontakter mig hver dag.
Jeg kunne aldrig finde på at fortælle ham, at jeg har fået følelser i klemme.

Jeg har ikke dårlig samvittighed overfor hans kone. Jeg kender hende ikke og tænker, hvis det ikke er mig, er det en anden.
Jeg synes til gengæld, at det er respektløst af ham (overfor kone og børn), at han sidder og skriver til mig, men de er på familieferie!

Jeg ville ikke indlede et forhold til ham, hvis han gik fra konen - Det han gør med mig, kan han også gøre mod mig.

EDIT: Jeg har selv prøvet at være den forsmåede og synes bestemt ikke, at det var sjovt.
Jeg holdte min daværende kæreste ansvarlig for det - ikke den anden kvinde, selvom hun udmærket kendte til min eksistens

[UngForEvigt]

[quote="malou_43"]Nej, og hvis jeg har, så jeg har jeg været fuldstændig ubevidst omkring det.

1) Jeg ville ikke byde andre mennesker det. "Amen du kender hende ikke, det er hans forhold, hans ansvar" preller fuldstændig af på mig. Jeg har meget lidt respekt for de, der bevidst indleder et samkvem af enten følelsesmæssigt eller kødelig karakter, med en person, der er optaget. Det undrer mig, at man kan synes det er helt i hampen at stjæle andres biler eller ejendele, men ingen moral have når det kommer til mennesker.


Jeg mener ikke, at man kan stjæle en andens kæreste / kone / mand ... Eller jo det kan man, men så er det kidnapning og kriminelt akkurat som det at stjæle biler osv (som du sammenligner med).

Jeg er ikke ansvarlig for andre menneskers valg.

Jeg kan sagtens se, at jeg sætter mig selv over en anden kvinde ved at knalde med hendes mand - Men jeg er nu engang den vigtigste person i mit liv.

[Akehurst2]

Ja, det har jeg - for en hel del år siden.

Indledningsvist var det bare et one night-stand, der bestemt ikke skulle blive til mere (og ja, der kunne jeg sikkert have fundet en der også var fri på markedet, men jeg var ung og dum og fuld og smigret), men så ville han faktisk gerne mere. Han ville bare lige først gå fra kæresten, når hun havde afleveret speciale for ikke at ødelægge hendes specialeproces. Det gik jeg med på, især fordi, det faldt sammen med at han efter kun et par dage flyttede til et andet land, så han var ikke fysisk sammen emd nogen af os i de tre måneder, hvor vi så var to kvinder, der mente, vi var hans kæreste.

Hun afleverede speciale, han slog op med hende og vi blev officielle. Så nogen gange går de jo fra kæresten.

Efter mere end tre år gik han fra mig, og jeg fandt siden ud af, at han havde haft samme overlap med hende, han så blev kæreste med. Det var åbenbart hans ting.

Jeg har det ret blandet med det. I situationen syntes jeg bare, at vi lever vel i en fri verden og ingen ejer hinanden og at det i hvert fald ikke var mit ansvar, men siden er jeg blevet lidt mere nuanceret. Jeg er ikke glad for, at jeg var med til at gøre en anden kvinde så ulykkelig, selvom jeg blev forelsket.

[DenBlødeJyde]

Jeg ved det ikke med sikkerhed, men er ret sikker på, at jeg har været det...

Jeg mødte en mand på scor, der bor på Fyn og arbejder inden for kriminalforsorgen. Et kæmpe brød. Så alt i alt, det jeg leder efter hos en mand. En stor, maskulin mand i et autoritært job. Skriftligt var kemien helt vild. Og derfor skulle vi også mødes.
Han fortalte mig, at han boede sammen med sin ekskone, i deres fælles hus. De var ikke sammen mere, men boede i en form for kollektiv - for børnenes skyld.
Vi mødtes en enkelt gang, og kemien var stadig elektrisk.

Min mavefornemmelse siger mig dog, at han ikke er helt så single, som han siger.

Vi havde lidt kontakt da jeg blev single for noget tid siden, og den hjemlige situation er stadig at de bor sammen.

[Lalana]

Ja, det har jeg - for en hel del år siden.

Indledningsvist var det bare et one night-stand, der bestemt ikke skulle blive til mere (og ja, der kunne jeg sikkert have fundet en der også var fri på markedet, men jeg var ung og dum og fuld og smigret), men så ville han faktisk gerne mere. Han ville bare lige først gå fra kæresten, når hun havde afleveret speciale for ikke at ødelægge hendes specialeproces. Det gik jeg med på, især fordi, det faldt sammen med at han efter kun et par dage flyttede til et andet land, så han var ikke fysisk sammen emd nogen af os i de tre måneder, hvor vi så var to kvinder, der mente, vi var hans kæreste.

Hun afleverede speciale, han slog op med hende og vi blev officielle. Så nogen gange går de jo fra kæresten.

Efter mere end tre år gik han fra mig, og jeg fandt siden ud af, at han havde haft samme overlap med hende, han så blev kæreste med. Det var åbenbart hans ting.

Jeg har det ret blandet med det. I situationen syntes jeg bare, at vi lever vel i en fri verden og ingen ejer hinanden og at det i hvert fald ikke var mit ansvar, men siden er jeg blevet lidt mere nuanceret. Jeg er ikke glad for, at jeg var med til at gøre en anden kvinde så ulykkelig, selvom jeg blev forelsket.

Det er jo også smart med den slags overlap, så undgår man nogen sinde at være alene og uden opmærksomhed Tror også det var godt du slap for ham

[malou_43]

Nej, og hvis jeg har, så jeg har jeg været fuldstændig ubevidst omkring det.

1) Jeg ville ikke byde andre mennesker det. "Amen du kender hende ikke, det er hans forhold, hans ansvar" preller fuldstændig af på mig. Jeg har meget lidt respekt for de, der bevidst indleder et samkvem af enten følelsesmæssigt eller kødelig karakter, med en person, der er optaget. Det undrer mig, at man kan synes det er helt i hampen at stjæle andres biler eller ejendele, men ingen moral have når det kommer til mennesker.


Jeg mener ikke, at man kan stjæle en andens kæreste / kone / mand ... Eller jo det kan man, men så er det kidnapning og kriminelt akkurat som det at stjæle biler osv (som du sammenligner med).

Jeg er ikke ansvarlig for andre menneskers valg.

Jeg kan sagtens se, at jeg sætter mig selv over en anden kvinde ved at knalde med hendes mand - Men jeg er nu engang den vigtigste person i mit liv.

Valg nej. Men hvad med respekt og hensyn til et andet menneske?

[avdotja]

Nej, og hvis jeg har, så jeg har jeg været fuldstændig ubevidst omkring det.

1) Jeg ville ikke byde andre mennesker det. "Amen du kender hende ikke, det er hans forhold, hans ansvar" preller fuldstændig af på mig. Jeg har meget lidt respekt for de, der bevidst indleder et samkvem af enten følelsesmæssigt eller kødelig karakter, med en person, der er optaget. Det undrer mig, at man kan synes det er helt i hampen at stjæle andres biler eller ejendele, men ingen moral have når det kommer til mennesker.

2) Vigtigst af alt - jeg ville ALDRIG byde mig selv det. Jeg har virkelig ikke lyst til at være en af dem. Jeg ville se en side af mig selv, som har mangel af empati, dobbeltmoralsk (for gud forbyde, at nogen tager min mand) - og det ville jeg ikke bryde mig om.

Jeg ved selv, hvor ondt utroskab kan gøre. Det kan ødelægge en fuldstændigt - og 3. gang er ikke lettere end 1.gang. Og jeg forstår ikke, at man har moral til at såre et andet menneske på den måde - om man kender det eller ej....

For mit vedkommende handler det om at jeg absolut ikke mener man på nogen måde kan eje et andet menneske eller på anden måde gøre krav på vedkommende; det udgangspunkt vidner tværtimod om et livssyn JEG ikke kan respektere.

Det synes jeg, er at sætte mit udsagn på spidsen. Jeg har i mine forhold indgået en aftale om eksklusivitet, og jeg forventer at min kæreste holder den aftale, for at vi skal fortsætte vores relation. Det handler ikke om at gøre krav på andre mennesker, ej heller eje dem - jeg kan sagtens synes at der mangles moral uden at synes at jeg skal eje noget....

Jeg har skam også kun været i eksklusive parforhold og ville blive tosset hvis en kæreste ikke respekterede dette (omend jeg ikke synes det er en dødssynd eller på anden vis noget af det værste man kan blive udsat for af sin partner; synes folk har en tendens til at køre utroskab rigeligt vel op). Det jeg stejlede over var at du meget konkret sammenlignede det at stjæle en bil med en person.

Derudover finder jeg det problematisk at du forventer af resten af jordens befolkning, at de respekterer en aftale som (1) de ikke på noget tidspunkt har indvilliget i (2) ikke vedkommer dem (3) ikke engang respekteres af de personer der har indgået aftalen.
En ting er at ens parforhold er udgangspunktet for en selv; men at mene at det også skal være det første alle andre tager udgangspunkt i? Det er temmelig meget forlangt (for ikke at nævne ekstremt egocentrisk).

[avdotja]

Nej, og hvis jeg har, så jeg har jeg været fuldstændig ubevidst omkring det.

1) Jeg ville ikke byde andre mennesker det. "Amen du kender hende ikke, det er hans forhold, hans ansvar" preller fuldstændig af på mig. Jeg har meget lidt respekt for de, der bevidst indleder et samkvem af enten følelsesmæssigt eller kødelig karakter, med en person, der er optaget. Det undrer mig, at man kan synes det er helt i hampen at stjæle andres biler eller ejendele, men ingen moral have når det kommer til mennesker.


Jeg mener ikke, at man kan stjæle en andens kæreste / kone / mand ... Eller jo det kan man, men så er det kidnapning og kriminelt akkurat som det at stjæle biler osv (som du sammenligner med).

Jeg er ikke ansvarlig for andre menneskers valg.

Jeg kan sagtens se, at jeg sætter mig selv over en anden kvinde ved at knalde med hendes mand - Men jeg er nu engang den vigtigste person i mit liv.

Valg nej. Men hvad med respekt og hensyn til et andet menneske?

Det handler ikke om hverken respekt eller hensyn for andre mennesker, men om at der ikke er nogen som har "mest" ret til et andet menneske. Det du beder om, er at man sætter en ukendt persons forhold, over sit eget. At man vælger at prioritere sit eget forhold, er helt forventeligt.

[Hewlett]

Nej. Og jeg ville blive rasende hvis nogen påduttede mig at være det, ved ikke at nævne at vedkommende havde kæreste/kone.

Jeg har en veninde som har været det. Flere gange. Og jeg har flere gange fortalt hende, at det er noget juks at rode sig ud i og at hun er bedre end det.

[Hewlett]

Det handler ikke om hverken respekt eller hensyn for andre mennesker, men om at der ikke er nogen som har "mest" ret til et andet menneske. Det du beder om, er at man sætter en ukendt persons forhold, over sit eget. At man vælger at prioritere sit eget forhold, er helt forventeligt.

Det handler om moral.

"Moralsk opførsel er indbegrebet af, hvad en given person eller en gruppe af personer anser for sømmeligt og rigtigt for menneskelig handlen."

Jeg anser det absolut ikke for sømmeligt at være medvirkende til en handling som du ved med stor sandsynlighed vil såre et andet menneske.

[avdotja]

Det handler ikke om hverken respekt eller hensyn for andre mennesker, men om at der ikke er nogen som har "mest" ret til et andet menneske. Det du beder om, er at man sætter en ukendt persons forhold, over sit eget. At man vælger at prioritere sit eget forhold, er helt forventeligt.

Det handler om moral.

"Moralsk opførsel er indbegrebet af, hvad en given person eller en gruppe af personer anser for sømmeligt og rigtigt for menneskelig handlen."

Jeg anser det absolut ikke for sømmeligt at være medvirkende til en handling som du ved med stor sandsynlighed vil såre et andet menneske.

At ens handling sårer en anden person, er ikke det samme som at handlingen er (moralsk) forkert. Hvis jeg slår op med min (ikke-eksisterende) kæreste, bliver han højst sandsynligt også såret; helt uden noget tredjeparts medvirken. Det gør det ikke forkert.

[Tanten]

Nej, det har jeg heldigvis ikke.

Jeg ville have det rigtig skidt med at skulle gøre en anden kvinde ulykkelig for at gå efter det, jeg ville i mit liv. Og jeg ville aldrig gå ind i sådan noget, med mindre der var alvorlige følelser på spil. Sex kan kan man få med mange andre, der ikke er optaget i forvejen.

Jeg har en gang opdaget, at et - i øvrigt rigtig dårligt - knald fortalte mig, at han var gift, mens vi lå i sengen - jeg sparkede ham ud, sådan helt bogstaveligt.