Partråden

[Lykke]

Det er nok bare en tendens i forhold til talemåde. Men jeg har virkelig aldrig tænkt på point i mit forhold.
Hvis jeg har lyst til at bage en kage, så bager jeg en kage fordi jeg har lyst. Ikke på grund af et imaginært pointsystem.
Jeg giver manden mærkelig Star wars LEGO fordi han finder det hyggeligt. Det er ikke for at være den rummelige kæreste.
Jeg kan sagtens se helt objektivt, at min kaj boyesen abe er en træabe, som bare er en figur, som manden ikke nødvendigvis finder pæn. Men vi affinder os nok bare med forskellige ting i dette forhold. Bare fordi. Og ikke på grund af noget.
Ja ja, måske det hele bare er talemåder.
Men jeg finder det interessant med denne form for 'regnskab' i et forhold.
Hvad tænker I andre? Er det ren sjov, eller tænker I i en form for regnskab?

For mig er det men point selvfølgelig for sjov. Jeg holder ikke regnskab og så lidt alligevel. Jeg prøver at være opmærksom på om jeg har trukket meget på vores kærlighedskonto so to speak, eller om jeg har indbetalt min del for nylig. Formålet er naturligvis ikke at slå min kæreste oveni hovedet men at jeg selv er obs på om jeg måske skal til at være obs på os som par det næste stykke tid.
Det er lidt som nogle af de andre siger, de gør ting (arbejder i udlandet f.eks.) som trækker veksler på parforholdet og det skal man selvfølgelig holde sig for øje og så huske at give tilbage bagefter.

Lige nu er jeg f.eks. syg med stress og jeg er godt klar over at jeg er bagud på point i vores forhold lige nu og det er jo fint nok sådan set, jeg skal bare huske det når det så går den anden vej på et tidspunkt.

Men bliver det ikke stressende at vide det?

Altså, på et tidspunkt var jeg nede med en midtlivskrise. Lille barn havde vi, og jeg lå bare i sengen og tudede.

Ikke på noget tidspunkt havde jeg overskud til at overveje mit eget forhold/kæresteforhold. Jeg var nede, og havde intet overskud.
Jeg føler at det skal der være plads til. Helt uden at jeg tænke på at 'betale tilbage' efterfølgende.
Jeg kom jo op til overfladen og havde lyst til alt det jeg plejede at lave. Så det gjorde jeg. Fordi jeg blev mig selv igen. Ikke fordi jeg skulle betale.
Måske det bare er mig som forstår det for konkret.

[Sophies-mor]

Jeg er lidt ...overrasket.
Vi har jo renoveret stuen og i den forbindelse tænkt: nyt spisebord.
Vi har så surfet en del på nettet og til sidst fundet ét, vi begge var som minimum ok med.
Så (han var forhindret i dag) vi aftalte, at jeg kørte ud og så det IRL, og har nu reserveret det, med to tillægsplader, og så tager vi ud på tirsdag og betaler og henter.
Jeg håber så på, at jeg kan lokke ham til at vi skifter stolene også. Dem vi har, har været skilt ad, renset, limet og samlet igen flere gange. Og det varer ikke så længe, før jeg tror, at de ikke kan holde længere.
Men, han er så positiv i øjeblikket.

[Hunkat]

Det er nok bare en tendens i forhold til talemåde. Men jeg har virkelig aldrig tænkt på point i mit forhold.
Hvis jeg har lyst til at bage en kage, så bager jeg en kage fordi jeg har lyst. Ikke på grund af et imaginært pointsystem.
Jeg giver manden mærkelig Star wars LEGO fordi han finder det hyggeligt. Det er ikke for at være den rummelige kæreste.
Jeg kan sagtens se helt objektivt, at min kaj boyesen abe er en træabe, som bare er en figur, som manden ikke nødvendigvis finder pæn. Men vi affinder os nok bare med forskellige ting i dette forhold. Bare fordi. Og ikke på grund af noget.
Ja ja, måske det hele bare er talemåder.
Men jeg finder det interessant med denne form for 'regnskab' i et forhold.
Hvad tænker I andre? Er det ren sjov, eller tænker I i en form for regnskab?

For mig er det men point selvfølgelig for sjov. Jeg holder ikke regnskab og så lidt alligevel. Jeg prøver at være opmærksom på om jeg har trukket meget på vores kærlighedskonto so to speak, eller om jeg har indbetalt min del for nylig. Formålet er naturligvis ikke at slå min kæreste oveni hovedet men at jeg selv er obs på om jeg måske skal til at være obs på os som par det næste stykke tid.
Det er lidt som nogle af de andre siger, de gør ting (arbejder i udlandet f.eks.) som trækker veksler på parforholdet og det skal man selvfølgelig holde sig for øje og så huske at give tilbage bagefter.

Lige nu er jeg f.eks. syg med stress og jeg er godt klar over at jeg er bagud på point i vores forhold lige nu og det er jo fint nok sådan set, jeg skal bare huske det når det så går den anden vej på et tidspunkt.

Men bliver det ikke stressende at vide det?

Altså, på et tidspunkt var jeg nede med en midtlivskrise. Lille barn havde vi, og jeg lå bare i sengen og tudede.

Ikke på noget tidspunkt havde jeg overskud til at overveje mit eget forhold/kæresteforhold. Jeg var nede, og havde intet overskud.
Jeg føler at det skal der være plads til. Helt uden at jeg tænke på at 'betale tilbage' efterfølgende.
Jeg kom jo op til overfladen og havde lyst til alt det jeg plejede at lave. Så det gjorde jeg. Fordi jeg blev mig selv igen. Ikke fordi jeg skulle betale.
Måske det bare er mig som forstår det for konkret.

Ja, jeg tror du er lidt for konkret lige i det her tilfælde

Selvfølgelig skal det ikke betales tilbage 1:1, det er jo ikke sådan et system hvor der er et skema hvor "tage opvasken = 10 point"
Det er mere at når jeg kommer ovenpå så vil jeg helt sikkert lægge lidt ekstra energi i vores forhold, forkæle ham lidt, præcis som man selv synes det er lækkert at blive forkælet lidt efter en hård periode på arbejde.

[Lykke]

'Problemet' er nok bare jeg ikke tænker mit forhold sådan.

[Sophaya]

Vi holder ikke point optælling, for så havde han vundet med at flytte til danmark
Men vi er opmærksomme på at være gode ved hinanden begge to - og ekstra gode ved hinanden, når den anden har særligt brug for det. Han er det mest generøse menneske jeg nogensinde har mødt, både materielt og følelsesmæssigt, og det giver mig lyst til at give ham alt hvad han kunne ønske sig.

[FruKuk]

Nå okay. så friede hun sgu på en strand på Kreta ved solnedgang

Nu skal jeg sgu giftes. Den havde jeg ikke lige set komme

Stort tillykke

[FruKuk]

Herhjemme er der ingen grund til point - jeg har alligevel vundet

[Little_Woman]

Det er meget sjovere at købe undertøj, når man ved hvem der skal se det på Der er mange aha-oplevelser hos mig pt!

[Wizzze]

Det er meget sjovere at købe undertøj, når man ved hvem der skal se det på Der er mange aha-oplevelser hos mig pt!

Min kæreste ser slet ikke mit undertøj

Er du da en af dem der kun kan med lyset slukket?

[Wizzze]

Det er nok bare en tendens i forhold til talemåde. Men jeg har virkelig aldrig tænkt på point i mit forhold.
Hvis jeg har lyst til at bage en kage, så bager jeg en kage fordi jeg har lyst. Ikke på grund af et imaginært pointsystem.
Jeg giver manden mærkelig Star wars LEGO fordi han finder det hyggeligt. Det er ikke for at være den rummelige kæreste.
Jeg kan sagtens se helt objektivt, at min kaj boyesen abe er en træabe, som bare er en figur, som manden ikke nødvendigvis finder pæn. Men vi affinder os nok bare med forskellige ting i dette forhold. Bare fordi. Og ikke på grund af noget.
Ja ja, måske det hele bare er talemåder.
Men jeg finder det interessant med denne form for 'regnskab' i et forhold.
Hvad tænker I andre? Er det ren sjov, eller tænker I i en form for regnskab?

For mig er det men point selvfølgelig for sjov. Jeg holder ikke regnskab og så lidt alligevel. Jeg prøver at være opmærksom på om jeg har trukket meget på vores kærlighedskonto so to speak, eller om jeg har indbetalt min del for nylig. Formålet er naturligvis ikke at slå min kæreste oveni hovedet men at jeg selv er obs på om jeg måske skal til at være obs på os som par det næste stykke tid.
Det er lidt som nogle af de andre siger, de gør ting (arbejder i udlandet f.eks.) som trækker veksler på parforholdet og det skal man selvfølgelig holde sig for øje og så huske at give tilbage bagefter.

Lige nu er jeg f.eks. syg med stress og jeg er godt klar over at jeg er bagud på point i vores forhold lige nu og det er jo fint nok sådan set, jeg skal bare huske det når det så går den anden vej på et tidspunkt.

Men bliver det ikke stressende at vide det?

Altså, på et tidspunkt var jeg nede med en midtlivskrise. Lille barn havde vi, og jeg lå bare i sengen og tudede.

Ikke på noget tidspunkt havde jeg overskud til at overveje mit eget forhold/kæresteforhold. Jeg var nede, og havde intet overskud.
Jeg føler at det skal der være plads til. Helt uden at jeg tænke på at 'betale tilbage' efterfølgende.
Jeg kom jo op til overfladen og havde lyst til alt det jeg plejede at lave. Så det gjorde jeg. Fordi jeg blev mig selv igen. Ikke fordi jeg skulle betale.
Måske det bare er mig som forstår det for konkret.

Hvis du med dette tænker på mit indlæg om baconoverraskelser, forstår du det i hvert fald en del for konkret.

Jeg lavede udelukkende overraskelserne, fordi jeg havde lyst til at gøre min kæreste glad. Der er intet regnskab og har heller aldrig været det.

Bare fordi-overraskelser er de bedste
Du gør det med bacon, andre kvinder jeg kender, gør det med boller eller pandekager. Mænd prøver at gøre det med blomster, lakrids eller chokolade. I min bog er kvindernes måde langt bedre hvilke blomster kan nogensinde måle sig med bacon eller pandekager? Godt det ikke er en konkurrence, ellers ville vi mænd jo altid være bagud på point

[Lykke]

Ja netop hvis det er bare fordi, og ikke på grund af et regnskab.

[Sorenspige]

Kan vi få en opskrift?

[Sophies-mor]

Jeg er lidt ...overrasket.
Vi har jo renoveret stuen og i den forbindelse tænkt: nyt spisebord.
Vi har så surfet en del på nettet og til sidst fundet ét, vi begge var som minimum ok med.
Så (han var forhindret i dag) vi aftalte, at jeg kørte ud og så det IRL, og har nu reserveret det, med to tillægsplader, og så tager vi ud på tirsdag og betaler og henter.
Jeg håber så på, at jeg kan lokke ham til at vi skifter stolene også. Dem vi har, har været skilt ad, renset, limet og samlet igen flere gange. Og det varer ikke så længe, før jeg tror, at de ikke kan holde længere.
Men, han er så positiv i øjeblikket.

Og nu er han så sur igen.
For den da også...

[FruKuk]

Vi er på vej til Jylland for at sætte ungerne af til en uges camping med deres farforældre. Det er 3. år, de er af sted, og det er svært at vurdere, hvem der glæder sig mest- børnene eller deres forældre, der kan hvile ørerne i en hel uge

Tror, at vi må udnytte chancen til en tur ud og spise med kniv og gaffel, når nu krapyl 1 og 2 er udliciteret

[jeanett88]

Jeg er lidt ...overrasket.
Vi har jo renoveret stuen og i den forbindelse tænkt: nyt spisebord.
Vi har så surfet en del på nettet og til sidst fundet ét, vi begge var som minimum ok med.
Så (han var forhindret i dag) vi aftalte, at jeg kørte ud og så det IRL, og har nu reserveret det, med to tillægsplader, og så tager vi ud på tirsdag og betaler og henter.
Jeg håber så på, at jeg kan lokke ham til at vi skifter stolene også. Dem vi har, har været skilt ad, renset, limet og samlet igen flere gange. Og det varer ikke så længe, før jeg tror, at de ikke kan holde længere.
Men, han er så positiv i øjeblikket.

Og nu er han så sur igen.
For den da også...

Hvad er det han er så sur over hele tiden?