Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 2601
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1228
Likede indlæg: 9045

Re: Partråden

Indlægaf Krølle » 17. feb 2018, 16:41

abcd skrev:Jeg er vist lidt i den anden grøft, jeg er stort set ligeglad med alt hvad der har med hjemmet og husholdning at gøre. Hun kan bestemme 100% hvordan det skal være, hvis hun siger det skal være på en anden måde, bliver det på en anden måde, jeg gider ikke bruge så meget som 10 sekunder på at diskutere det.

Eneste problem med det er når hun beder om min holdning til et eller andet, og jeg siger jeg er ligeglad. Nogle gange er det åbenbart forventet at jeg har en holdning, og så siger jeg et eller andet, men det er heller ikke godt nok, for hun kan godt gennemskue at jeg bare siger et eller andet for at stille hende tilfreds. Men det er bare svært at mønstre en holdning når jeg helt reelt er ligeglad.


I har sikkert helt styr på det hjemme hos jer, men det, du nævner her, var hos mig og min nu eks noget, der drev mig til vanvid. Jeg endte med beslutningerne, fordi han var "whatever" ift det meste. Nogen vil uden tvivl tænke "COOL, så bliver det på min måde. Hvor skønt!" Men for mig var det et konstant irritationsmoment, fordi jeg endte med at skulle styre vores fælles liv og tage alle beslutninger. Det var ikke en rolle, jeg syntes, var fed, og det endte med at sætte sig i mig og over tid blive et reelt problem; hvorfor helvede var det mig, der konstant skulle bruge mentalt energi pga t træffe beslutninger, som jeg lige så,gerne ville være foruden? Det føltes som dobbelt op på administrationsarbejdet i vores forhold, og jeg brækkede mig en lille smule i perioder med store omvæltninger og dermed mange beslutninger indvortes liv, når han syntes, at han havde fint med overskud og jeg var max presset. No shit, Sherlock? Du køre jo på administrativt frihjul.

Vi var nok ret ekstreme på det punkt, så er er sikkert ingen sammenligning. Jeg blev bare lige trigget af dit i dæg :genert:
14
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 530
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 39
Likede indlæg: 740

Re: Partråden

Indlægaf TinaW » 17. feb 2018, 17:02

Krølle skrev:
abcd skrev:Jeg er vist lidt i den anden grøft, jeg er stort set ligeglad med alt hvad der har med hjemmet og husholdning at gøre. Hun kan bestemme 100% hvordan det skal være, hvis hun siger det skal være på en anden måde, bliver det på en anden måde, jeg gider ikke bruge så meget som 10 sekunder på at diskutere det.

Eneste problem med det er når hun beder om min holdning til et eller andet, og jeg siger jeg er ligeglad. Nogle gange er det åbenbart forventet at jeg har en holdning, og så siger jeg et eller andet, men det er heller ikke godt nok, for hun kan godt gennemskue at jeg bare siger et eller andet for at stille hende tilfreds. Men det er bare svært at mønstre en holdning når jeg helt reelt er ligeglad.


I har sikkert helt styr på det hjemme hos jer, men det, du nævner her, var hos mig og min nu eks noget, der drev mig til vanvid. Jeg endte med beslutningerne, fordi han var "whatever" ift det meste. Nogen vil uden tvivl tænke "COOL, så bliver det på min måde. Hvor skønt!" Men for mig var det et konstant irritationsmoment, fordi jeg endte med at skulle styre vores fælles liv og tage alle beslutninger. Det var ikke en rolle, jeg syntes, var fed, og det endte med at sætte sig i mig og over tid blive et reelt problem; hvorfor helvede var det mig, der konstant skulle bruge mentalt energi pga t træffe beslutninger, som jeg lige så,gerne ville være foruden? Det føltes som dobbelt op på administrationsarbejdet i vores forhold, og jeg brækkede mig en lille smule i perioder med store omvæltninger og dermed mange beslutninger indvortes liv, når han syntes, at han havde fint med overskud og jeg var max presset. No shit, Sherlock? Du køre jo på administrativt frihjul.

Vi var nok ret ekstreme på det punkt, så er er sikkert ingen sammenligning. Jeg blev bare lige trigget af dit i dæg :genert:


Min mand kan også godt være sådan lidt “det bestemmer du bare” med nogle ting. Og som dig så irriterer det mig også af og til. For jeg skal forvejen træffe alle beslutninger, når han er ude at arbejde og tit ikke kan kontaktes pga ingen net forbindelse.Så derfor vil jeg gerne have nogle input, når han er hjemme. Omvendt så træffer han mange beslutninger, når han er ude og arbejde og synes derfor det ofte er helt fint, at jeg bare bestemmer. Det er ikke nemt :D
0
abcd
Indlæg: 3406
Tilmeldt: 21. sep 2016, 12:18
Kort karma: 120
Likede indlæg: 3791

Re: Partråden

Indlægaf abcd » 17. feb 2018, 17:36

Krølle skrev:
abcd skrev:Jeg er vist lidt i den anden grøft, jeg er stort set ligeglad med alt hvad der har med hjemmet og husholdning at gøre. Hun kan bestemme 100% hvordan det skal være, hvis hun siger det skal være på en anden måde, bliver det på en anden måde, jeg gider ikke bruge så meget som 10 sekunder på at diskutere det.

Eneste problem med det er når hun beder om min holdning til et eller andet, og jeg siger jeg er ligeglad. Nogle gange er det åbenbart forventet at jeg har en holdning, og så siger jeg et eller andet, men det er heller ikke godt nok, for hun kan godt gennemskue at jeg bare siger et eller andet for at stille hende tilfreds. Men det er bare svært at mønstre en holdning når jeg helt reelt er ligeglad.


I har sikkert helt styr på det hjemme hos jer, men det, du nævner her, var hos mig og min nu eks noget, der drev mig til vanvid. Jeg endte med beslutningerne, fordi han var "whatever" ift det meste. Nogen vil uden tvivl tænke "COOL, så bliver det på min måde. Hvor skønt!" Men for mig var det et konstant irritationsmoment, fordi jeg endte med at skulle styre vores fælles liv og tage alle beslutninger. Det var ikke en rolle, jeg syntes, var fed, og det endte med at sætte sig i mig og over tid blive et reelt problem; hvorfor helvede var det mig, der konstant skulle bruge mentalt energi pga t træffe beslutninger, som jeg lige så,gerne ville være foruden? Det føltes som dobbelt op på administrationsarbejdet i vores forhold, og jeg brækkede mig en lille smule i perioder med store omvæltninger og dermed mange beslutninger indvortes liv, når han syntes, at han havde fint med overskud og jeg var max presset. No shit, Sherlock? Du køre jo på administrativt frihjul.

Vi var nok ret ekstreme på det punkt, så er er sikkert ingen sammenligning. Jeg blev bare lige trigget af dit i dæg :genert:


Jeg har en holdning til ting som er væsentlige for vores liv. F.eks. hvordan vi bruger vores penge. Det er ting som hvor skærebrætterne skal ligge, hvilken farve sengetøjet skal have, og hvordan værelserne skal være indrettet som jeg ikke har en holdning til. Jeg vil gerne have en holdning hvis jeg bliver bedt om det, men den bliver baseret på plat eller krone.
4
Brugeravatar
Ladysparrow
Indlæg: 572
Tilmeldt: 14. aug 2015, 11:50
Kort karma: 73
Likede indlæg: 1186

Re: Partråden

Indlægaf Ladysparrow » 18. feb 2018, 04:11

Vi er begge ramt af en hård omgang influenza - for lidt siden vågnede jeg midt i et hosteanfald og det gjorde så ondt. Mens jeg hoster og harker nusser min kæreste mig på panden og finder hostedmedicinen frem. Han forslår at hente te til mig men det eneste jeg har lyst til er ingenting. Nu ligger jeg og bliver nusset i håret af en halvsnorkende mand. Tænk at jeg er så heldig at jeg skal blive gammel sammen med ham.
5
Lykke
Indlæg: 3585
Tilmeldt: 8. okt 2015, 19:10
Kort karma: 144
Likede indlæg: 3002

Re: Partråden

Indlægaf Lykke » 18. feb 2018, 05:34

Dikus skrev:Første gang, jeg lagde noget i min kærestes opvaskemaskine, blev jeg irettesat, fordi jeg pakkede den forkert. Sjældent har hev været så tiltrukket af en mand.

Han blev lidt paf, da han vist var nervøs for at have bevæget sig ud i den modsatte grøft :lol:


Det er sjovt hvor forskellige man kan være.
Det der havde jeg stejlet helt over.
Jeg har SÅ svært ved at noget skal gøres på bestemte måder.
Jeg laver ikke engang mad på den samme måde hver gang (samme ret fx forstås).
2
Brugeravatar
achillaxedprune
Indlæg: 1516
Tilmeldt: 4. jan 2016, 18:38
Kort karma: 534
Likede indlæg: 3804

Re: Partråden

Indlægaf achillaxedprune » 18. feb 2018, 05:53

Krølle skrev:
abcd skrev:Jeg er vist lidt i den anden grøft, jeg er stort set ligeglad med alt hvad der har med hjemmet og husholdning at gøre. Hun kan bestemme 100% hvordan det skal være, hvis hun siger det skal være på en anden måde, bliver det på en anden måde, jeg gider ikke bruge så meget som 10 sekunder på at diskutere det.

Eneste problem med det er når hun beder om min holdning til et eller andet, og jeg siger jeg er ligeglad. Nogle gange er det åbenbart forventet at jeg har en holdning, og så siger jeg et eller andet, men det er heller ikke godt nok, for hun kan godt gennemskue at jeg bare siger et eller andet for at stille hende tilfreds. Men det er bare svært at mønstre en holdning når jeg helt reelt er ligeglad.


I har sikkert helt styr på det hjemme hos jer, men det, du nævner her, var hos mig og min nu eks noget, der drev mig til vanvid. Jeg endte med beslutningerne, fordi han var "whatever" ift det meste. Nogen vil uden tvivl tænke "COOL, så bliver det på min måde. Hvor skønt!" Men for mig var det et konstant irritationsmoment, fordi jeg endte med at skulle styre vores fælles liv og tage alle beslutninger. Det var ikke en rolle, jeg syntes, var fed, og det endte med at sætte sig i mig og over tid blive et reelt problem; hvorfor helvede var det mig, der konstant skulle bruge mentalt energi pga t træffe beslutninger, som jeg lige så,gerne ville være foruden? Det føltes som dobbelt op på administrationsarbejdet i vores forhold, og jeg brækkede mig en lille smule i perioder med store omvæltninger og dermed mange beslutninger indvortes liv, når han syntes, at han havde fint med overskud og jeg var max presset. No shit, Sherlock? Du køre jo på administrativt frihjul.

Vi var nok ret ekstreme på det punkt, så er er sikkert ingen sammenligning. Jeg blev bare lige trigget af dit i dæg :genert:


Så uendelig enig... Det er på top 2 over irritationsmomenter i mit ægteskab også. Hvis mig og min mand nogensinde gik fra hinanden, så ville netop dennne problematik også være en årsag. Det er så pisse træls.
1
Hvis man vil behandle folk ens, skal man behandle dem forskelligt.
Citat: Ukendt morfar.
abcd
Indlæg: 3406
Tilmeldt: 21. sep 2016, 12:18
Kort karma: 120
Likede indlæg: 3791

Re: Partråden

Indlægaf abcd » 18. feb 2018, 06:27

Jeg kan godt forstå at man bliver træt hvis man skal tage alle beslutninger i husstanden uden nogensinde at få modspil. Men jeg synes også der skal være plads til interesseforskelle og til bare at være ligeglad med nogle ting. Jeg har præsteret at komme hjem fra arbejde og sætte mig i sofaen uden at opdage at den stod et helt andet sted i stuen fordi min kone havde flyttet rundt. Hun sad og ventede på at jeg skulle kommentere det, men jeg opdagede intet. Det udtrykker meget godt mit interesseniveau mht. hvor sofaen skal stå. Bare der er en sofa, og internettet virker, så er stuen i mine øjne perfekt. Omvendt hvis vi skal have ny bil, vil min kone gerne at hun kan sidde ordentligt i den, og at der er god plads til børnene på bagsædet og oppakning i bagagerummet, og måske at der er klimaanlæg og bakkamera. Resten beslutter jeg. Jeg ville ikke forvente at hun gad have en holdning til om den skal have 150 eller 200 hestekræfter, hvilket mærke er bedst, eller om den skal være ny eller brugt. Jeg spørger og forventer at få et "det bestemmer du" tilbage.
1
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 530
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 39
Likede indlæg: 740

Re: Partråden

Indlægaf TinaW » 18. feb 2018, 07:45

abcd skrev:Jeg kan godt forstå at man bliver træt hvis man skal tage alle beslutninger i husstanden uden nogensinde at få modspil. Men jeg synes også der skal være plads til interesseforskelle og til bare at være ligeglad med nogle ting. Jeg har præsteret at komme hjem fra arbejde og sætte mig i sofaen uden at opdage at den stod et helt andet sted i stuen fordi min kone havde flyttet rundt. Hun sad og ventede på at jeg skulle kommentere det, men jeg opdagede intet. Det udtrykker meget godt mit interesseniveau mht. hvor sofaen skal stå. Bare der er en sofa, og internettet virker, så er stuen i mine øjne perfekt. Omvendt hvis vi skal have ny bil, vil min kone gerne at hun kan sidde ordentligt i den, og at der er god plads til børnene på bagsædet og oppakning i bagagerummet, og måske at der er klimaanlæg og bakkamera. Resten beslutter jeg. Jeg ville ikke forvente at hun gad have en holdning til om den skal have 150 eller 200 hestekræfter, hvilket mærke er bedst, eller om den skal være ny eller brugt. Jeg spørger og forventer at få et "det bestemmer du" tilbage.


Et eller andet sted, er det jo også bedøvende lige meget, om andre er enige i den måde man gør tingene og hvem der går op i hvad. Så længe men indbyrdes i forholdet har det fint med den måde det kører på. Ellers bliver det jo til et problem. Som i Krølles tilfælde.
Jeg kan godt blive lidt “så tag dog stilling”, men samtidig så sætter jeg så stor pris på min mands øvrige egenskaber, at jeg ikke gider gøre det til et problem i vores forhold.
1
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 4359
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 313
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 10307

Re: Partråden

Indlægaf Hunkat » 18. feb 2018, 08:47

Jeg er egentlig ok med at bestemme en del ting omkring f.eks. vores fælles kalender. Min mand er jo indvandre in the making så der ER bare nogle ting hvor det er nemmere jeg tager teten. Jeg har bevæget mig omkring i KBH hele mit voksenliv og ved hvor langt ting ligger fra hinanden. Hvornår skal vi afsted for at nå frem til Palads i tide til filmen og hvornår skal vi gå for at nå vores middagsreservation bagefter osv.

Men når jeg er stresset så har jeg virkeligt stort behov for at han kommer på banen. Som minimum symbolsk. Det er virkelig småting der kan vælte det når jeg er rigtig stresset. Så den diskussion måtte vi lige ha' op og vende i går og han er heldigvis rigtig sød til at imødekomme og han kan også godt se at han nogle gange måske slipper lidt for let om det ved bare at spørge hvad jeg vil (når det jeg vil, er ikke at tage beslutninger). Jeg prøver også at huske at han bare gerne vil gøre mig glad ved at vi gør de ting som JEG har lyst til, det giver jo desværre bare bagslag i nogle situationer.
3
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast
Brugeravatar
Studsgaard
Indlæg: 4094
Tilmeldt: 1. nov 2015, 15:06
Kort karma: 406
Geografisk sted: Rebild kommune
Likede indlæg: 5902

Re: Partråden

Indlægaf Studsgaard » 18. feb 2018, 09:15

Hunkat skrev:Jeg er egentlig ok med at bestemme en del ting omkring f.eks. vores fælles kalender. Min mand er jo indvandre in the making så der ER bare nogle ting hvor det er nemmere jeg tager teten. Jeg har bevæget mig omkring i KBH hele mit voksenliv og ved hvor langt ting ligger fra hinanden. Hvornår skal vi afsted for at nå frem til Palads i tide til filmen og hvornår skal vi gå for at nå vores middagsreservation bagefter osv.

Men når jeg er stresset så har jeg virkeligt stort behov for at han kommer på banen. Som minimum symbolsk. Det er virkelig småting der kan vælte det når jeg er rigtig stresset. Så den diskussion måtte vi lige ha' op og vende i går og han er heldigvis rigtig sød til at imødekomme og han kan også godt se at han nogle gange måske slipper lidt for let om det ved bare at spørge hvad jeg vil (når det jeg vil, er ikke at tage beslutninger). Jeg prøver også at huske at han bare gerne vil gøre mig glad ved at vi gør de ting som JEG har lyst til, det giver jo desværre bare bagslag i nogle situationer.

Hold op hvor lyder det bekendt.
Jeg tager også gerne teten men mange beslutninger. Både små og støre. Men noglegange er det bare træls altid at være den, for så får man på en eller anden måde ansvaret for det, uden det egentligt har være meningen det.

Specielt lige nu hvor jeg er nede med en slem depression. Så kan det at beslutte sig for noget så simpelt som aftensmaden være en stor byrde.
0
Lykke
Indlæg: 3585
Tilmeldt: 8. okt 2015, 19:10
Kort karma: 144
Likede indlæg: 3002

Re: Partråden

Indlægaf Lykke » 18. feb 2018, 11:37

Dikus skrev:
Lykke skrev:
Dikus skrev:Første gang, jeg lagde noget i min kærestes opvaskemaskine, blev jeg irettesat, fordi jeg pakkede den forkert. Sjældent har hev været så tiltrukket af en mand.

Han blev lidt paf, da han vist var nervøs for at have bevæget sig ud i den modsatte grøft :lol:


Det er sjovt hvor forskellige man kan være.
Det der havde jeg stejlet helt over.
Jeg har SÅ svært ved at noget skal gøres på bestemte måder.
Jeg laver ikke engang mad på den samme måde hver gang (samme ret fx forstås).


Jeg har et fysisk handikap, der gør, det gør hamrende ondt på mig at stå bøjet over en opvaskemaskine. Så et der noget, der kan gøre mig gal, er det en dårligt pakket opvaskemaskine, hvor man skal pakke om syv gange, før den skal vaske.

Min eksmand nægter at pakke den rigtigt fra begyndelsen af, men smider bare ting ind, hvor der er plads og rokerer så rundt i en uendelighed.

Med det resultat, at jeg lægger min opvask på køkkenbordet - og han lægger det i maskine, når han får tid. Det irriterer mig, fordi det reducerer mig unødigt til en ugidelig teenager.

Så i min optik var det en hjælp til selvhjælp - man n kæreste er vist bare for doven til at spilde tid på at omarrangere op vasken konstant, fordi det jo ganske rigtigt er spild af tid


Okay. Det skrev du jo ikke med ind i det første. Så er det jo en noget anden situation.
2
JoyNips
Indlæg: 3795
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 525
Likede indlæg: 8017

Re: Partråden

Indlægaf JoyNips » 18. feb 2018, 13:09

Jeg synes det er så fint at have forskellige interesseområder, men manner, hvor syrer min hjerne til når min kæreste indimellem initierer at jeg skal beslutte noget. Eksempel:

Vi er i Meny den 30. december.
Kæreste: “skal vi ikke gøre lidt ekstra ud af nytårsmaden, selvom det kun er os to?”
Mig: “jo da, er der noget bestemt du har i tankerne?”
Kæreste: “det ved jeg ikke... hvad vil du gerne have?”
Mig: “hmm... *kigger i køledisken* Orv, der er noget krondyrryg her, det kunne da være meget lækkert!”
Kæreste: “Ja, lad os det!”
Mig: “og her er lige noget vildtfond, fedt nok, så er der sovs! Hvad skal vi have af tilbehør?”
Kæreste: “det ved jeg ikke...?”
Mig, med kurs mod grøntsagerne: “jeg tænker rodfrugter af en art så.”
Kæreste: “skal vi også have noget dessert?”
Mig: “ja for helvede! Hvad har du lyst til?”
Kæreste: “ej, du må altså også godt komme med nogle forslag indimellem...”
Mig: “dafuq...?!”
15
abcd
Indlæg: 3406
Tilmeldt: 21. sep 2016, 12:18
Kort karma: 120
Likede indlæg: 3791

Re: Partråden

Indlægaf abcd » 18. feb 2018, 13:32

Studsgaard skrev:
Hunkat skrev:Jeg er egentlig ok med at bestemme en del ting omkring f.eks. vores fælles kalender. Min mand er jo indvandre in the making så der ER bare nogle ting hvor det er nemmere jeg tager teten. Jeg har bevæget mig omkring i KBH hele mit voksenliv og ved hvor langt ting ligger fra hinanden. Hvornår skal vi afsted for at nå frem til Palads i tide til filmen og hvornår skal vi gå for at nå vores middagsreservation bagefter osv.

Men når jeg er stresset så har jeg virkeligt stort behov for at han kommer på banen. Som minimum symbolsk. Det er virkelig småting der kan vælte det når jeg er rigtig stresset. Så den diskussion måtte vi lige ha' op og vende i går og han er heldigvis rigtig sød til at imødekomme og han kan også godt se at han nogle gange måske slipper lidt for let om det ved bare at spørge hvad jeg vil (når det jeg vil, er ikke at tage beslutninger). Jeg prøver også at huske at han bare gerne vil gøre mig glad ved at vi gør de ting som JEG har lyst til, det giver jo desværre bare bagslag i nogle situationer.

Hold op hvor lyder det bekendt.
Jeg tager også gerne teten men mange beslutninger. Både små og støre. Men noglegange er det bare træls altid at være den, for så får man på en eller anden måde ansvaret for det, uden det egentligt har være meningen det.

Specielt lige nu hvor jeg er nede med en slem depression. Så kan det at beslutte sig for noget så simpelt som aftensmaden være en stor byrde.


Men så lad være? Sig at du ikke vil involveres i aftensmaden i dag, og så finder han vel ud af det.

Vi var i Tyskland for nylig, og i den forbindelse havde jeg noteret mig at jeg ville købe barberblade fordi de er billige. Da vi står i butikken, tager jeg nogle barberblade hvortil hun siger: Men det er da ikke dem du har skraber til? Jo, det tror jeg da nok, siger jeg. Nej det er ej, siger hun. Jeg ved selvfølgelig at hun har ret, så jeg tager de andre, men hvorfor hulan har hun styr på mine barberblade? Intet jeg har gjort eller sagt kunne antyde at jeg forventede hun interesserede sig for det. Det er som om hun er mentalt ude af stand til at have styr på alt muligt. Og jeg tror det er kernen af det. Hun kan ikke lade være, og jeg kan ikke mobilisere interesse. Jeg tror det er en mand/kvinde ting.
0
Smiling_Goat
Indlæg: 3336
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 701
Likede indlæg: 11499

Re: Partråden

Indlægaf Smiling_Goat » 18. feb 2018, 14:21

Den der ubeslutsomhed omkring aftensmaden, kender jeg godt fra min kæreste.

Hans idé om at tage ansvar for aftensmaden var at tage kød op af fryseren om morgenen, og han forstod ikke, at jeg blev irriteret. Det havde heller ikke irriteret mig, at han tog kød op, hvis han havde haft en plan med det.. Men han tog bogstaveligt talt bare kød op af fryseren. Hvad der så skulle ske med det kød var op til mig. Hvis jeg i løbet af dagen så havde planlagt en bestemt ret, var jeg nødt til at droppe den igen for på én eller anden måde at lave noget med kylling i stedet. Kyllingen blev jeg typisk først informeret om på vej hjem fra job, og så kunne jeg stå rådvild i Netto og prøve at stampe en opskrift op ad jorden 30 min. før den skulle bruges.

Jeg tror måske, det gik op for ham, at aftensmaden ikke bare sker, da jeg en aften meldte ud, at jeg var færdig med at være voksen mere den dag og det var hans tur. Det syntes han var helt fair, og han fandt noget kød, der bare skulle i ovnen med en "sådan, hvor svært kan det være?"-attitude. Den attitude faldt dog lidt fra hinanden, da jeg spurgte ham, hvad vi skulle have til, for man plejer jo gerne at få nogle grønsager eller sådan noget... Derpå fulgte en meget rådvild mands tur rundt i Meny, mens han forsøgte at tilrettelægge et måltid.

Ham: "Rodfrugter? Nåh nej, de skal skrælles jo"
Ham: "Salat? Vent, det skal hakkes og pilles og alt muligt"
Ham: "Måske en anden ret, der er mere færdig? Eeeej, se lige prisen"
Ham: "Hvad synes du skat?"
Skat (aka. mig:) "Jeg er ligeglad, bare jeg ikke skal tilberede det"
Ham: "Okay, kartofler er på tilbud. Vi får kartofler"
Skat (stadig aka. mig:) "Nice.. Skal vi have noget sovs til?"
Ham: :nerve:

Han var frustreret, men jeg var ret underholdt. Jeg tror egentligt også, det var meget lærerigt for os begge. Jeg fik et indblik i, hvordan hans hjerne fungerede, når aftensmaden skulle planlægges, og hvorfor han undervurderede opgaven. Han forstod vist opgavens reelle omfang.. Han har i hvert fald været væsentligt mere samarbejdsvillig omkring aftensmadsplanlægning siden :D
9
abcd
Indlæg: 3406
Tilmeldt: 21. sep 2016, 12:18
Kort karma: 120
Likede indlæg: 3791

Re: Partråden

Indlægaf abcd » 18. feb 2018, 14:42

Smiling_Goat skrev:Han var frustreret, men jeg var ret underholdt. Jeg tror egentligt også, det var meget lærerigt for os begge. Jeg fik et indblik i, hvordan hans hjerne fungerede, når aftensmaden skulle planlægges, og hvorfor han undervurderede opgaven. Han forstod vist opgavens reelle omfang.. Han har i hvert fald været væsentligt mere samarbejdsvillig omkring aftensmadsplanlægning siden :D


Boede han hos sine forældre da du fandt ham? Ellers har han vel sørget for aftensmad til sig selv før?

De fleste mænd har jo prøvet at bo for sig selv uden at dø, de har fået mad, de har haft et sted at sove, osv. Så kunne det ikke handle om at det var dig der definerede hvad det var der skulle foregå og så forventede at han vidste hvad der skulle gøres for at leve op til dine forventninger?
0

Tilbage til "Forhold og sex"