Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 2240
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 326
Likede indlæg: 3612

Re: Partråden

Indlægaf Æble » 19. feb 2018, 20:18

Min mand laver også den der irriterende andvarsfralæggelse (og dermed pålæggelse på mig). Vi er begge på barsel pt. Idag var der møde hos den kommende dagpleje og han har spurgt mig 4 gange hvad tid det er, det er kl 13.00. Han skulle aflevere vores bil til rep og havde sagt at han ville gøre det om morgenen. Babyen sover fra ca 10-11.30 og i det tidsrum dalrer keg lidt rundt, går i bad, hygger mig, skifter sengetøj osv. Kommer ned til ham ca 11.30 hvor han så siger at nu vil han køre ud med bilen. Jeg spørger hvad baby skal have til frokost og så bliver ham sur over at "det er ham der skal finde ud af set". Jeg siger så at jeg tager op og handler. Jeg er hjemme ca kl 12 og smører mad til baby. Han kører afsted med bilen. Han er hjemme 12.50 og regner med at vi skal gå derned. Det kan vi jo ikke nå siger jeg og han siger at han ikke vidste at det var kl 13 sharp (aaaaargh det har du kun fået at vide 4 gange). Så må han ud og sætte autostol i lånebilen og vi kommer 10 min for sent til mødet. Bagefter da vi snakker om det mener han at jeg bare fra start kunne have sagt at der skulle handles og at vi skulle køre 12.45. Jeg mener at det ikke er timeligt at det altid er mig der er ansvarlig for at helheden holder. At løbende holde øje med hvad og hvornår det skal handles, sikre at han kan nå de ting han har planlagt inden vi skal noget. Igår skulle vi til fødselsdag og skulle have kage og gave med. Jeg havde bagt og købt gaver og bedt ham købe blomster og havde som sædvanlig informeret han 4 gange om tidspunkt. En halv time før vi skal afsted spørger jeg til de blomster, det har han glemt så det fik vi ikke med :rulle:

Det er så frustrerende at føle sig som den eneste voksne nogle gange.
5
kartoffelpizza
Indlæg: 698
Tilmeldt: 20. apr 2017, 14:55
Kort karma: 49
Likede indlæg: 1077

Re: Partråden

Indlægaf kartoffelpizza » 19. feb 2018, 20:21

Mht fordeling tager vi den sgu efter interesse. Min kommende mand har ikke lavet aftensmad (han varmer dog det jeg har forberedt hvis jeg ikke er hjemme :lol:) eller madpakke i 2,5 år. Jeg støvsuger til gengæld aldrig, og han står for sammenlægning af tøj.
1
Akehurst2
Indlæg: 5377
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 552
Likede indlæg: 11595

Re: Partråden

Indlægaf Akehurst2 » 19. feb 2018, 21:41

Smiling_Goat skrev:
Akehurst2 skrev:
abcd skrev:
Smiling_Goat skrev:Han var frustreret, men jeg var ret underholdt. Jeg tror egentligt også, det var meget lærerigt for os begge. Jeg fik et indblik i, hvordan hans hjerne fungerede, når aftensmaden skulle planlægges, og hvorfor han undervurderede opgaven. Han forstod vist opgavens reelle omfang.. Han har i hvert fald været væsentligt mere samarbejdsvillig omkring aftensmadsplanlægning siden :D


Boede han hos sine forældre da du fandt ham? Ellers har han vel sørget for aftensmad til sig selv før?

De fleste mænd har jo prøvet at bo for sig selv uden at dø, de har fået mad, de har haft et sted at sove, osv. Så kunne det ikke handle om at det var dig der definerede hvad det var der skulle foregå og så forventede at han vidste hvad der skulle gøres for at leve op til dine forventninger?


Nogen gange når jeg læser kvinder være frustrerede over de her passive mænd, der bare lader kvinden være hele forholdets projektleder, så glæder jeg mig ekstra meget over at jeg fandt en mand, der havde boet alene hele sit voksne liv til han mødte mig, og som i øvrigt har en far, der er verdensmester i at overlade ALT praktisk til sin kone, hvorfor min mands mor svor, at sådan skulle hendes søn aldrig blive, med det resultat at jeg har en mand, der løfter præcis lige så meget praktisk derhjemme, inklusive at tage ansvar for at mene noget og tage beslutninger.


Okay... Min kæreste er ikke ret meget inde over aftensmaden. Det er på ingen måde ens betydende med at han bare lader alt være op til mig.

Han har irriterende mange holdninger om indretning, økonomi og andet dagligdags.. og så er det i øvrigt ham, der står suverænt for rengøringen herhjemme.

Han var ligeglad med aftensmaden. Lad lige være med at lægge mere i det end det :)


Jeg skriver sådan set om "de her mænd", som der kommer adskillige eksempler på her i tråden, så du behøver ikke føle dig så personligt ramt.
4
Smiling_Goat
Indlæg: 3352
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 699
Likede indlæg: 11513

Re: Partråden

Indlægaf Smiling_Goat » 19. feb 2018, 21:44

Akehurst2 skrev:
Smiling_Goat skrev:
Akehurst2 skrev:
abcd skrev:
Smiling_Goat skrev:Han var frustreret, men jeg var ret underholdt. Jeg tror egentligt også, det var meget lærerigt for os begge. Jeg fik et indblik i, hvordan hans hjerne fungerede, når aftensmaden skulle planlægges, og hvorfor han undervurderede opgaven. Han forstod vist opgavens reelle omfang.. Han har i hvert fald været væsentligt mere samarbejdsvillig omkring aftensmadsplanlægning siden :D


Boede han hos sine forældre da du fandt ham? Ellers har han vel sørget for aftensmad til sig selv før?

De fleste mænd har jo prøvet at bo for sig selv uden at dø, de har fået mad, de har haft et sted at sove, osv. Så kunne det ikke handle om at det var dig der definerede hvad det var der skulle foregå og så forventede at han vidste hvad der skulle gøres for at leve op til dine forventninger?


Nogen gange når jeg læser kvinder være frustrerede over de her passive mænd, der bare lader kvinden være hele forholdets projektleder, så glæder jeg mig ekstra meget over at jeg fandt en mand, der havde boet alene hele sit voksne liv til han mødte mig, og som i øvrigt har en far, der er verdensmester i at overlade ALT praktisk til sin kone, hvorfor min mands mor svor, at sådan skulle hendes søn aldrig blive, med det resultat at jeg har en mand, der løfter præcis lige så meget praktisk derhjemme, inklusive at tage ansvar for at mene noget og tage beslutninger.


Okay... Min kæreste er ikke ret meget inde over aftensmaden. Det er på ingen måde ens betydende med at han bare lader alt være op til mig.

Han har irriterende mange holdninger om indretning, økonomi og andet dagligdags.. og så er det i øvrigt ham, der står suverænt for rengøringen herhjemme.

Han var ligeglad med aftensmaden. Lad lige være med at lægge mere i det end det :)


Jeg skriver sådan set om "de her mænd", som der kommer adskillige eksempler på her i tråden, så du behøver ikke føle dig så personligt ramt.


Godt nok.. Jeg troede det var henvendt til mig, fordi jeg var citeret.

Never mind så
1
Brugeravatar
FruKuk
Indlæg: 1314
Tilmeldt: 16. sep 2015, 18:05
Kort karma: 183
Likede indlæg: 1896

Re: Partråden

Indlægaf FruKuk » 20. feb 2018, 05:44

Hos os er det mig, der laver planerne og manden, der udfører dem. Han er nu gået på deltid for at nå det hele :-D
8
Brugeravatar
billiebean
Indlæg: 1615
Tilmeldt: 11. dec 2015, 11:29
Kort karma: 102
Likede indlæg: 1782

Re: Partråden

Indlægaf billiebean » 20. feb 2018, 07:38

Jeg tænker at nogle af de der ansvarsfordelings-udfordringer måske også løser sig lidt med alderen/forholdets længde. Vi er i slut-tyverne/start-trediverne og har været sammen i 7 år. Der er stadig issues, men det er blevet meget bedre over tid. Jeg har øvet mig i at "vente", strække min tolerance, og han er blevet bedre til at være opmærksom og tage initiativ ifht. husholdningen. Noget han nok aldrig bliver god til er dog at holde orden/lave systemer/rydde op i hjemmet samt lægge en realistisk tidsplan og holde sig til den. Og jeg har stadig svært ved helt at slippe behovet for en vis standard. Men vi er kommet ret langt mod mere ligeligt ansvar og initiativ.

Bare surt at der skal bruges så meget energi på, at file kanter af på den front. Vi er begge vokset op med mødre, som har stået for husholdningen og fædre der har arbejdet, og det sætter sig. Det er bare ikke foreneligt med et moderne arbejdsmarked, hvor begge arbejder ude. Jeg har et ønske om, at vi ikke skaber samme rollemodeller for vores datter.
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 7793
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 1038
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 11300

Re: Partråden

Indlægaf Dikus » 20. feb 2018, 07:51

Min eksmand løfter så rigeligt sin andel af det praktiske. Det forhindrer mig på ingen måde i at være irriteret over et eller andet praktisk

Præcis sin i det indlæg, der begyndte det hele. Lige nu er han f.eks. gået i stå i en administrativ opgave, Han skulle have aflastet mig for. Stå ruller jeg øjne. Selvom ham lige har klaret vasketøj, indkøb og aftensmad.

Man kan da sagtens være irriteret uden at have forældede kønsroller i sit liv.

... Nåh... Under en uge til jeg skal se min kæreste og til Kina :love: Hvis jeg overlever for arbejde.
0
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 2300
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 220
Likede indlæg: 2528

Re: Partråden

Indlægaf girl_beat » 21. feb 2018, 14:29

De dér issues, som de fleste par har, og som ofte kan være tilbagevendende diskussioner/situationer/udfordringer - hvor ofte oplever I det hos jer?

Jeg synes, vi er inde i en dårlig periode, hvor vi diskuterer det samme emne (eller varianter heraf) temmelig ofte :( Det er møgirriterende og drænende, og jeg får nogle gange tanken, om vi nogensinde slipper ud af den spiral. Det bliver selvfølgelig bedre som tiden går, og som man bliver bedre til at tale ind til kernen af tingene, men hold k*** hvor er jeg alligevel træt af det. Er jeg den eneste, som trækkes med den følelse fra tid til anden?
0
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
Brugeravatar
Lemonella
Indlæg: 5779
Tilmeldt: 5. sep 2015, 06:04
Kort karma: 500
Likede indlæg: 8246

Re: Partråden

Indlægaf Lemonella » 21. feb 2018, 14:54

girl_beat skrev:De dér issues, som de fleste par har, og som ofte kan være tilbagevendende diskussioner/situationer/udfordringer - hvor ofte oplever I det hos jer?

Jeg synes, vi er inde i en dårlig periode, hvor vi diskuterer det samme emne (eller varianter heraf) temmelig ofte :( Det er møgirriterende og drænende, og jeg får nogle gange tanken, om vi nogensinde slipper ud af den spiral. Det bliver selvfølgelig bedre som tiden går, og som man bliver bedre til at tale ind til kernen af tingene, men hold k*** hvor er jeg alligevel træt af det. Er jeg den eneste, som trækkes med den følelse fra tid til anden?


Jeg kender det kun alt for godt. Heldigvis ikke i mit nuværende forhold, men med min eks.
Vi kunne diskutere hele og halve nætter og det var simpelthen så drænende og ofte opgav jeg og kapitulerede. Jeg gav ham ret hele vejen, selvom alt i mig fortalte mig at det her er sgu ikke rigtigt, men jeg orkede ikke de der sindsoprivende diskusioner.

Han kunne også midt i en diskussion, hvor han pludselig opdager at han ikke får ret og jeg ikke vil give mig, begynde at trække andre og, for mig, fuldstændig glemte emner, op igen. Han elskede at få mig ned med nakken, om så han skulle hive ting frem, fra for flere år siden og når jeg så rystede opgivende på hovedet, fordi jeg ganske enkelt ikke huskede de episoder han refererede til, så var han i sit es og kunne fortsætte i timevis.

Jeg forsøgte flere gange at færdiggøre en diskussion. Få alt lagt på bordet og få det ud af verden, hvilket jo så absolut er det bedste, men næ nej, ikke hos ham. Han kunne pludselig huske nye ting jeg havde sagt, eller ment, eller han havde “læst mig sådan” og så fortsatte det i en uendelighed.

Det er drænende for forholdet, men som du selv siger, så må I kunne færdiggøre det og få det ud af verden én gang for alle, ellers kører både I og forholdet i sænk. Eller, det er i hvert fald det værste der kan ske.
Det handler vel om at give plads til ikke altid at være enig og så i det mindste kunne blive enige om at man ikke er enig. Få det ud af verden, så ikke det pludselig rammer en bagfra igen og det hele starter om igen.
0
I'm not supposed to be normal.
I'm supposed to be me.
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 2596
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1226
Likede indlæg: 8995

Re: Partråden

Indlægaf Krølle » 21. feb 2018, 15:05

billiebean skrev:Jeg tænker at nogle af de der ansvarsfordelings-udfordringer måske også løser sig lidt med alderen/forholdets længde. Vi er i slut-tyverne/start-trediverne og har været sammen i 7 år. Der er stadig issues, men det er blevet meget bedre over tid. Jeg har øvet mig i at "vente", strække min tolerance, og han er blevet bedre til at være opmærksom og tage initiativ ifht. husholdningen. Noget han nok aldrig bliver god til er dog at holde orden/lave systemer/rydde op i hjemmet samt lægge en realistisk tidsplan og holde sig til den. Og jeg har stadig svært ved helt at slippe behovet for en vis standard. Men vi er kommet ret langt mod mere ligeligt ansvar og initiativ.

Bare surt at der skal bruges så meget energi på, at file kanter af på den front. Vi er begge vokset op med mødre, som har stået for husholdningen og fædre der har arbejdet, og det sætter sig. Det er bare ikke foreneligt med et moderne arbejdsmarked, hvor begge arbejder ude. Jeg har et ønske om, at vi ikke skaber samme rollemodeller for vores datter.


Enten løser det sig som led i en længere slibe-kanter-proces, eller også bliver det ved med at være der og bliver faktisk værre og værre med tiden - måske ikke fordi det bliver voldsommere, men fordi irritationen bliver større for hver gang, man uden held har prøvet at løse det.

Her nåede vi at være sammen i ti år og kastede først håndklædet i ringen i midten af hhv 30'erne og 40'erne, så længde og alder siger ikke per se noget om evnen til at finde kompromisser. Jeg er dog sikker på, at man med alderen/tiden bliver bedre til det, så havde vi været yngre, var det måske gået galt før. I dagen man så overveje, om det havde været bedre, men egentlig er jeg glad for det, jeg har lært i vores forhold. Selvom det er endt sådan her, ville jeg ikke have været udviklingen foruden, og jeg sætter stadig stor pris på min eks som menneske - vi skal bare ikke være et par.
1
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 513
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 39
Likede indlæg: 722

Re: Partråden

Indlægaf TinaW » 21. feb 2018, 16:54

girl_beat skrev:De dér issues, som de fleste par har, og som ofte kan være tilbagevendende diskussioner/situationer/udfordringer - hvor ofte oplever I det hos jer?

Jeg synes, vi er inde i en dårlig periode, hvor vi diskuterer det samme emne (eller varianter heraf) temmelig ofte :( Det er møgirriterende og drænende, og jeg får nogle gange tanken, om vi nogensinde slipper ud af den spiral. Det bliver selvfølgelig bedre som tiden går, og som man bliver bedre til at tale ind til kernen af tingene, men hold k*** hvor er jeg alligevel træt af det. Er jeg den eneste, som trækkes med den følelse fra tid til anden?


Heldigvis synes jeg at der går længere og længere i mellem at de ting, der nu måtte være, kommer til udtryk i en diskussion.
Vi skændes ikke, for min mand er umulig at skændes med. Så man føler sig lidt dum, når man er helt oppe i det røde felt og han så bare forbliver rolig :D
Men vi har da også haft perioder, hvor det har fyldt meget og hvor det har virket rimeligt svært at komme ud af spiralen. Ofte så har det hele løst sig i løbet af hans udeperioder, hvor savnet har oversteget irritationen.
2
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 936
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 64
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 1348

Re: Partråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 21. feb 2018, 16:59

girl_beat skrev:De dér issues, som de fleste par har, og som ofte kan være tilbagevendende diskussioner/situationer/udfordringer - hvor ofte oplever I det hos jer?

Jeg synes, vi er inde i en dårlig periode, hvor vi diskuterer det samme emne (eller varianter heraf) temmelig ofte :( Det er møgirriterende og drænende, og jeg får nogle gange tanken, om vi nogensinde slipper ud af den spiral. Det bliver selvfølgelig bedre som tiden går, og som man bliver bedre til at tale ind til kernen af tingene, men hold k*** hvor er jeg alligevel træt af det. Er jeg den eneste, som trækkes med den følelse fra tid til anden?


Jeg kender det godt. Vi har 1-2 problemer som bliver ved med at være der, men ikke er store nok til at det ikke er værd at blive sammen. Oftest er det hans computer der er involveret :fløjt:

Jeg sendte ham en besked og fortalte at min praktikansvarlige gerne vil beholde mig resten af sæsonen - hvilket ville betyde at jeg har 6 måneders erfaring fra professionel fodbold når jeg afslutter min bachelor. Fik en besked tilbage om jeg ikke lige kunne hente hans pakke hos naboen ... :gruble:
1
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 4358
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 313
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 10300

Re: Partråden

Indlægaf Hunkat » 21. feb 2018, 17:39

Jeg er inde i en periode hvor jeg synes det er mega svært at være kærester :(

Jeg føler mig seriøst som damaged goods og ikke bare på den der "alle har noget med i rygsækken" måde. Det hele sejler. Kroppen, hovedet, det hele er sgu lidt noget lort. En god partner er godt nok også et ubarmhjertigt spejl at spejle sig i når det ikke går skide godt indeni en selv.
Og det er svært at være rigtig langt nede for jeg har nogle rigtig uheldige reaktioner på pressede situationer. Jeg har brug for virkelig meget omsorg og der levner slet ikke plads i mit hoved til at han bliver ked af det, jeg bliver frustreret over (igen!) at skulle tage ansvaret for det fælles ved at trøste ham når jeg i virkeligheden var den (i min egen optik) der havde brug for trøst og omsorg.

Og det er en langstrakt proces at få noget hjælp. Jeg håber seriøst på noget medicinering snart, noget som kan tage toppen af angsten forhåbentlig. Og så er det lige alt det andet.... noget af det kan måske slet ikke fikses... jeg skal igang med en ny behandling som efter lægens udsagn er "ikke særlig sjov men har ca. 50% succesrate". Og det er ret gode odds i min situation. Ej men jeg prøver ikke at tænke på det, jeg kan simpelthen næsten ikke overskue sådan en omgang med smerte og ynk og ingen til at tage sig af mig.
0
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast
Patience
Indlæg: 355
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:04
Kort karma: 26
Likede indlæg: 778

Re: Partråden

Indlægaf Patience » 21. feb 2018, 18:00

Min kæreste og jeg har ingen tilbagevendende skænderier - eller skænderier ikke det hele taget faktisk.
Vi har kun haft en stor udfordring i de 9 år vi har kendt hinanden - den var til gengæld alvorlig og kunne have betydet slutningen på vores forhold inden det næsten var begyndt.
Min kæreste er af natur polyamourøs og polygam. Jeg er af natur monogam. Det er jo selvfølgelig ikke så nemt foreneligt og det gav virkelig nogle kriser i starten og mange tunge og dybe snakke. Men fordi vores kærlighed er meget stærk og fordi vi altid har villet hinanden det bedste så er vi nået frem til nogle rammer for vores forhold som vi begge kan trives med.
Det har krævet at vi begge har gået på kompromis og jeg er slet ikke i tvivl om at rigtig mange ville have rådet os til at gå hvert til sit, hvis vi havde bedt om råd der i starten.
Men vi har fået det til at virke.
Jeg ville ikke kunne leve i et forhold med mange skænderier - jeg hader hader hader det. Jeg er vokset óp med forældre der elskede hinanden højt men som skændes altid. Jeg hadede det da jeg var barn. Og jeg besluttede dengang at jeg aldrig skulle være i sådan et forhold.
3
There are only four questions of value in life. What is sacred? Of what is the spirit made? What is worth living for, and what is worth dying for? The answer to each is the same: only love.
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 2240
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 326
Likede indlæg: 3612

Re: Partråden

Indlægaf Æble » 21. feb 2018, 18:12

Vores tilbagevendende skænderier er fordi min mand bliver hurtigt gal og ind imellem synes jeg han hidser sig op og skaber sig unødigt. Han bliver altid god igen hurtigt, men hvis jeg også er blevet gal så er jeg gal i længere tid. Så det handler sjældent om det som vi var uenige om, men ofte om formen.

Vi er faktisk ret dårlige til at kommunikere sammen. Han reagerer på sine følelser og skifter hurtigt humør, jeg er reflekterende og kølig, men også stædig/stejl når jeg bliver gal. Det er utroligt vi stadig er sammen :genert:
3

Tilbage til "Forhold og sex"