Partråden

[Mani]

Men når man er ligeglad med hvad der skal serveres til aftensmad, hvad der skal købes som gave, hvor vi skal spise når vi er på tur etc så lægges beslutningerne over på en anden.

Nej. Du kan bare svare at du også er ligeglad. Hvis begge er ligeglade med hvad der skal serveres til aftensmad, slår man plat og krone om hvem der sørger for aftensmad. Hvis begge er ligeglade med hvad der skal købes som gave, slår man plat og krone om hvem der skal gå ned og købe et eller andet. Osv.

Ligeglad betyder ikke at man ikke vil udføre opgaven. Jeg synes ikke man er forpligtet til at være interesseret i alt muligt. Man er forpligtet til at løfte sin del af byrden i husholdningen, men det er noget andet. Man kan godt udføre opgaver som man er ligeglad med. Det kan f.eks. godt være at kvinden går op i at alting skal være økologisk og dansk, men hvis manden er ligeglad med den slags, og det er ham der har madtjansen, er han ikke forpligtet til pludselig at tage stilling til alt muligt om økologi. Hendes behov, hendes byrde.

Men hvis det fungere for dig at slå plat & krone gennem hverdagens trivialiteter er det jo fint. Jeg ville foretrække dialog.

[Slettet bruger]

Men når man er ligeglad med hvad der skal serveres til aftensmad, hvad der skal købes som gave, hvor vi skal spise når vi er på tur etc så lægges beslutningerne over på en anden.

Nej. Du kan bare svare at du også er ligeglad. Hvis begge er ligeglade med hvad der skal serveres til aftensmad, slår man plat og krone om hvem der sørger for aftensmad. Hvis begge er ligeglade med hvad der skal købes som gave, slår man plat og krone om hvem der skal gå ned og købe et eller andet. Osv.

Ligeglad betyder ikke at man ikke vil udføre opgaven. Jeg synes ikke man er forpligtet til at være interesseret i alt muligt. Man er forpligtet til at løfte sin del af byrden i husholdningen, men det er noget andet. Man kan godt udføre opgaver som man er ligeglad med. Det kan f.eks. godt være at kvinden går op i at alting skal være økologisk og dansk, men hvis manden er ligeglad med den slags, og det er ham der har madtjansen, er han ikke forpligtet til pludselig at tage stilling til alt muligt om økologi. Hendes behov, hendes byrde.

Men hvis det fungere for dig at slå plat & krone gennem hverdagens trivialiteter er det jo fint. Jeg ville foretrække dialog.

Det giver bare ikke så meget mening at have en dialog om noget hvor man mener at det er hip som hap hvad der vælges. Det er spild af tid.

Skal vi vælge A eller B?
Jeg synes vi skal vælge A.
Men B er bedre til X, har du tænkt på det?
Nej, så lad os vælge B.
Men før sagde du A?
Det lyder som om du hellere vil B, og B er fint med mig.
Jeg vil bare gerne høre din mening.
Jeg er ligeglad, vi gør det du synes.
Arj du skal ikke være ligeglad.
Så synes jeg at vi skal tage A.
Du er irriterende.

Nogen der har haft den slags samtaler om ting I er ligeglade med? Fucking belastende.

[Mani]

Det giver bare ikke så meget mening at have en dialog om noget hvor man mener at det er hip som hap hvad der vælges. Det er spild af tid.

Skal vi vælge A eller B?
Jeg synes vi skal vælge A.
Men B er bedre til X, har du tænkt på det?
Nej, så lad os vælge B.
Men før sagde du A?
Det lyder som om du hellere vil B, og B er fint med mig.
Jeg vil bare gerne høre din mening.
Jeg er ligeglad, vi gør det du synes.
Arj du skal ikke være ligeglad.
Så synes jeg at vi skal tage A.
Du er irriterende.

Nogen der har haft den slags samtaler om ting I er ligeglade med? Fucking belastende.

Det er da også en mærkelig samtale?

Hvad skal vi have til aftensmad onsdag?
Jeg er ligeglad...

Hvad skal vi give A & B i bryllupsgave?
Jeg er ligeglad...

Hvis jeg har en holdning til tingene siger jeg da istedet:
Skal vi lave karbonader til aftensmad onsdag?
Jeg er ligeglad...
Ok, karbonader.

Skal vi købe X til A & B i bryllupsgave?
Jeg er ligeglad...
Ok, så køber jeg det.

[Slettet bruger]

Det giver bare ikke så meget mening at have en dialog om noget hvor man mener at det er hip som hap hvad der vælges. Det er spild af tid.

Skal vi vælge A eller B?
Jeg synes vi skal vælge A.
Men B er bedre til X, har du tænkt på det?
Nej, så lad os vælge B.
Men før sagde du A?
Det lyder som om du hellere vil B, og B er fint med mig.
Jeg vil bare gerne høre din mening.
Jeg er ligeglad, vi gør det du synes.
Arj du skal ikke være ligeglad.
Så synes jeg at vi skal tage A.
Du er irriterende.

Nogen der har haft den slags samtaler om ting I er ligeglade med? Fucking belastende.

Det er da også en mærkelig samtale?

Hvad skal vi have til aftensmad onsdag?
Jeg er ligeglad...

Hvad skal vi give A & B i bryllupsgave?
Jeg er ligeglad...

Hvis jeg har en holdning til tingene siger jeg da istedet:
Skal vi lave karbonader til aftensmad onsdag?
Jeg er ligeglad...
Ok, karbonader.

Skal vi købe X til A & B i bryllupsgave?
Jeg er ligeglad...
Ok, så køber jeg det.

Hvad skal vi have til aftensmad onsdag?
Det ved jeg ikke. Karbonader?
Det fik vi også i går.
Nå, men så det du synes.
Jeg vil gerne vide hvad du synes.
Jamen så karbonader.

Og så får vi sikkert fisk onsdag aften.

[Guilded_Lily]

Sikken givtig dialog, der forekommer mellem nogle par her i tråden.

[POCKETKITTEN]

Han har sat gang i et duftorgie med nybagte boller og kaffe og sidder nu og spiller flotte salmer på klaveret, mens jeg stadig ligger og putter.

[FruKuk]

MIn mand ligger stadig under dynen, ungerne danser til MGP sange, og jeg nyder en kom kaffe, mens jeg venter på, at tiden bliver til, at vi sender børnene på legeaftale og derefter tager til brunch bare manden og jeg.

I aften skal jeg til 40 års fødselsdag uden mand og børn - jeg kan allerede mærke tømmermændene banke på

[Muuh]

Men når man er ligeglad med hvad der skal serveres til aftensmad, hvad der skal købes som gave, hvor vi skal spise når vi er på tur etc så lægges beslutningerne over på en anden.

Nej. Du kan bare svare at du også er ligeglad. Hvis begge er ligeglade med hvad der skal serveres til aftensmad, slår man plat og krone om hvem der sørger for aftensmad. Hvis begge er ligeglade med hvad der skal købes som gave, slår man plat og krone om hvem der skal gå ned og købe et eller andet. Osv.

Ligeglad betyder ikke at man ikke vil udføre opgaven. Jeg synes ikke man er forpligtet til at være interesseret i alt muligt. Man er forpligtet til at løfte sin del af byrden i husholdningen, men det er noget andet. Man kan godt udføre opgaver som man er ligeglad med. Det kan f.eks. godt være at kvinden går op i at alting skal være økologisk og dansk, men hvis manden er ligeglad med den slags, og det er ham der har madtjansen, er han ikke forpligtet til pludselig at tage stilling til alt muligt om økologi. Hendes behov, hendes byrde.

Slå plat og krone... Det var så det sidste jeg ville foreslå min mand, at vi skulle gøre, han ville da falde om af grin

Vi står nu tit i den situation, at ingen af os lige har en ide til hvad vi skal lave til aftensmad. Når min mand svare "Det ved jeg ikke" til mit spørgsmål om hvad vi skal lave til aften, finder jeg enten selv på noget eller foreslår at vi køre op og handler sammen.

Til trods for at han ikke lige kan tage stilling til aftensmad eller køb af en gave, føler jeg nu ikke at han bidrager mindre til husholdningen. Det er bare andre ting han bidrager med

[didas]

Vi er i gang med at totalrenovere stueetagen og i dag har vi været ude at bestille spisebord, spisebordsstole og customdesignet sofa Vi er normalt enige om alt omkring indretning og det plejer at være supernemt at vælge. Men sofaen har vi ikke været enige om! Han vil gerne have en mørk læderrecliner sofa Kompromiset blev at han får 2 reclinersæder, til gengæld bliver sofaen så i lysegråt stof.

Jeg synes også det er absolut rimeligt, at jeg bestemmer omkring sofaen, når han samtidig får lavet et sofabord, hvor han kan “udstille” den nye LEGO Millennium Falcon + vi laver en fotovæg bag sofaen med et galaxeprint hvor flere af hans LEGO Star Wars modeller bliver “udstillet” på svævehylder

[Muuh]

Jeg fik den underligste lyst til lagekage snitter i går aftes, ved ikke lige hvor det kom fra, for er egentlig på kur

Men manden hoppede straks i bilen og kørte til mini købmanden, som får leveret brød og kage fra bageren, for at se om de skulle have nogle tilbage og sørme om ikke de lige havde 2 stykker

Nogen gange er han altså bare mere dejlig end anden gange ham manden

[Muspel]

Min nye kæreste er lige taget hjem- vi har været sammen siden i går. Og jeg synes han er maks irriterende! Arrr! Alt var bare galt og alt jeg sagde følte jeg, blev vendt i mod mig. Eksempelvis begyndte han en længere diskussion om, om det at være venstrehåndet var en vane eller medfødt. (Jeg er venstrehåndet). Ej jeg forstår simpelthen ikke behovet for at problematisere den slags. Da jeg spurgte ‘hvorfor gør du det her’ da jeg følte mig totalt trængt op i en argumentmæssig krog, så gjorde han i hvert fald ikke noget i hans øjne.
Og i morges skrev min søster om jeg var ok, fordi der havde været et biluheld i nærheden af mig, hvor de pårørende ikke var underrettet. Så spørger han -selvfølgelig for sjov- om jeg så ikke skrev, at jeg lå på Skejby sygehus. Til det svarede jeg, at jeg ikke lavede sjov med min søsters ængstelighed, da den var ret stor. Og så klappede han i som en østers som om jeg havde sagt han havde gjort noget forfærdeligt, og kiggede ikke på mig i en halv time.
Jeg bliver vandvittig af vores ‘gåen fejl af hinanden’ igen og igen. Og vanvittig af, at han er så tyndhudet og jeg helst skal synes alt han gør er hysterisk morsomt eller hysterisk klogt.

Jeg er klar til at smide håndklædet i ringen. Men samtidig ... så har jeg bare gjort det efter en måneds forhold så mange gange, at jeg selv tænker, at jeg lige nu bare skubber ham væk, fordi det er det nemmeste.

jeg synes det skal være mere... hyggeligt ... at være sammen.

[Lykke]

Min nye kæreste er lige taget hjem- vi har været sammen siden i går. Og jeg synes han er maks irriterende! Arrr! Alt var bare galt og alt jeg sagde følte jeg, blev vendt i mod mig. Eksempelvis begyndte han en længere diskussion om, om det at være venstrehåndet var en vane eller medfødt. (Jeg er venstrehåndet). Ej jeg forstår simpelthen ikke behovet for at problematisere den slags. Da jeg spurgte ‘hvorfor gør du det her’ da jeg følte mig totalt trængt op i en argumentmæssig krog, så gjorde han i hvert fald ikke noget i hans øjne.
Og i morges skrev min søster om jeg var ok, fordi der havde været et biluheld i nærheden af mig, hvor de pårørende ikke var underrettet. Så spørger han -selvfølgelig for sjov- om jeg så ikke skrev, at jeg lå på Skejby sygehus. Til det svarede jeg, at jeg ikke lavede sjov med min søsters ængstelighed, da den var ret stor. Og så klappede han i som en østers som om jeg havde sagt han havde gjort noget forfærdeligt, og kiggede ikke på mig i en halv time.
Jeg bliver vandvittig af vores ‘gåen fejl af hinanden’ igen og igen. Og vanvittig af, at han er så tyndhudet og jeg helst skal synes alt han gør er hysterisk morsomt eller hysterisk klogt.

Jeg er klar til at smide håndklædet i ringen. Men samtidig ... så har jeg bare gjort det efter en måneds forhold så mange gange, at jeg selv tænker, at jeg lige nu bare skubber ham væk, fordi det er det nemmeste.

jeg synes det skal være mere... hyggeligt ... at være sammen.

Hvor længe har I været sammen?

For fx det eksempel med din søster - så skal han måske lære hvilken type hun er?
Kunne du under andet omstændigheder ha synes det kunne være en spændende at snakke om ventre/højrehåndethed?

[Muspel]

Min nye kæreste er lige taget hjem- vi har været sammen siden i går. Og jeg synes han er maks irriterende! Arrr! Alt var bare galt og alt jeg sagde følte jeg, blev vendt i mod mig. Eksempelvis begyndte han en længere diskussion om, om det at være venstrehåndet var en vane eller medfødt. (Jeg er venstrehåndet). Ej jeg forstår simpelthen ikke behovet for at problematisere den slags. Da jeg spurgte ‘hvorfor gør du det her’ da jeg følte mig totalt trængt op i en argumentmæssig krog, så gjorde han i hvert fald ikke noget i hans øjne.
Og i morges skrev min søster om jeg var ok, fordi der havde været et biluheld i nærheden af mig, hvor de pårørende ikke var underrettet. Så spørger han -selvfølgelig for sjov- om jeg så ikke skrev, at jeg lå på Skejby sygehus. Til det svarede jeg, at jeg ikke lavede sjov med min søsters ængstelighed, da den var ret stor. Og så klappede han i som en østers som om jeg havde sagt han havde gjort noget forfærdeligt, og kiggede ikke på mig i en halv time.
Jeg bliver vandvittig af vores ‘gåen fejl af hinanden’ igen og igen. Og vanvittig af, at han er så tyndhudet og jeg helst skal synes alt han gør er hysterisk morsomt eller hysterisk klogt.

Jeg er klar til at smide håndklædet i ringen. Men samtidig ... så har jeg bare gjort det efter en måneds forhold så mange gange, at jeg selv tænker, at jeg lige nu bare skubber ham væk, fordi det er det nemmeste.

jeg synes det skal være mere... hyggeligt ... at være sammen.

Hvor længe har I været sammen?

For fx det eksempel med din søster - så skal han måske lære hvilken type hun er?
Kunne du under andet omstændigheder ha synes det kunne være en spændende at snakke om ventre/højrehåndethed?

Kun en måned... og ja til det med min søster. Derfor gjorde jeg mig også umage med ikke at kritisere det, han sagde, men bare det, at jeg ikke syntes det var det sjoveste sagt den dag, gjorde at han stejlede. Jeg tog det ikke ilde op, at han spøgte med det, men han blev stødt over mit svar på en eller anden måde.

Og ja da! Jeg vil rigtig gerne snakke om alt mellem himmel og jord. Men jeg gider ikke belæres. Og jeg forstår ikke hans behov for at argumentere på en måde, hvor han aktivt søger, at jeg skal ‘indse’ mine fejlslutninger. Det handler selvfølgelig om mere end den situation - det er noget han gør- diskuterer ved at stille spørgsmål, der virker til at have målet at få mig til at ‘indse’ ting. Og jeg føler han forsøger at hævde sig i forhold til mig intellektuelt. Og jeg forstår ikke, hvorfor han har den glæde ved at få mig ... ja trynet føler jeg næsten...

[Lurende Peber]

Det ser ud til, min kæreste er ved at få sig et fedt job i en by 4 timer væk fra vores fælles hjem.. Det er en rigtig god mulighed, som umiddelbart vil hjælpe ham i den rigtige retning karrierevis, og så er arbejdspladsen placeret ret perfekt rent geografisk ift. Hvor vi godt vil bo med tiden.

Så.. Det ser ud til, vi er på vej ud i en ny omgang langdistanceforhold i en 6 mdr. Ca (til min kontrakt udløber på mit arbejde.) Det passer mig helt vildt godt

Jeg er den ret rastløse type, så jeg glæder mig til at lige rive op i tingene. Finde mit eget hjem, indrette det selv, få mine egne rutiner og prøve kræfter af alene. Samtidig passer det så perfekt sammen med, at jeg får ekstra travlt med job her de sidste 6 mdr. Og når han er væk, kan jeg koncentrere mig om det uden dårlig samvittighed.

Det eneste, der bekymrer mig lidt, er hvor lidt bekymret jeg er. Jeg synes, jeg burde være ked af det over at skulle undvære ham i det daglige.. Men faktisk glæder jeg mig bare til at savne ham. Vi har prøvet langdistance før, og det gik fint. Jeg husker det som, at vi fik lov til at savne hinanden, og det gjorde vores weekender sammen til noget ekstra særligt. Jeg synes, jeg kommer til at tage tid sammen lidt for givet, når jeg bor med ham.

Måske jeg ikke er bekymret, fordi jeg slet ikke kan forestille mig, at vi ikke kommer sammen ud på den anden side og flytter sammen igen

Er der nogen, der kan sætte sig ind i det?

Ja. Jeg synes, at det lyder spændende med nye muligheder og oplevelser
Og de positive tanker kan da sagtens kvæle evt spirer af bekymring.

[Wunder8]

Min nye kæreste er lige taget hjem- vi har været sammen siden i går. Og jeg synes han er maks irriterende! Arrr! Alt var bare galt og alt jeg sagde følte jeg, blev vendt i mod mig. Eksempelvis begyndte han en længere diskussion om, om det at være venstrehåndet var en vane eller medfødt. (Jeg er venstrehåndet). Ej jeg forstår simpelthen ikke behovet for at problematisere den slags. Da jeg spurgte ‘hvorfor gør du det her’ da jeg følte mig totalt trængt op i en argumentmæssig krog, så gjorde han i hvert fald ikke noget i hans øjne.
Og i morges skrev min søster om jeg var ok, fordi der havde været et biluheld i nærheden af mig, hvor de pårørende ikke var underrettet. Så spørger han -selvfølgelig for sjov- om jeg så ikke skrev, at jeg lå på Skejby sygehus. Til det svarede jeg, at jeg ikke lavede sjov med min søsters ængstelighed, da den var ret stor. Og så klappede han i som en østers som om jeg havde sagt han havde gjort noget forfærdeligt, og kiggede ikke på mig i en halv time.
Jeg bliver vandvittig af vores ‘gåen fejl af hinanden’ igen og igen. Og vanvittig af, at han er så tyndhudet og jeg helst skal synes alt han gør er hysterisk morsomt eller hysterisk klogt.

Jeg er klar til at smide håndklædet i ringen. Men samtidig ... så har jeg bare gjort det efter en måneds forhold så mange gange, at jeg selv tænker, at jeg lige nu bare skubber ham væk, fordi det er det nemmeste.

jeg synes det skal være mere... hyggeligt ... at være sammen.

Hvor længe har I været sammen?

For fx det eksempel med din søster - så skal han måske lære hvilken type hun er?
Kunne du under andet omstændigheder ha synes det kunne være en spændende at snakke om ventre/højrehåndethed?

Kun en måned... og ja til det med min søster. Derfor gjorde jeg mig også umage med ikke at kritisere det, han sagde, men bare det, at jeg ikke syntes det var det sjoveste sagt den dag, gjorde at han stejlede. Jeg tog det ikke ilde op, at han spøgte med det, men han blev stødt over mit svar på en eller anden måde.

Og ja da! Jeg vil rigtig gerne snakke om alt mellem himmel og jord. Men jeg gider ikke belæres. Og jeg forstår ikke hans behov for at argumentere på en måde, hvor han aktivt søger, at jeg skal ‘indse’ mine fejlslutninger. Det handler selvfølgelig om mere end den situation - det er noget han gør- diskuterer ved at stille spørgsmål, der virker til at have målet at få mig til at ‘indse’ ting. Og jeg føler han forsøger at hævde sig i forhold til mig intellektuelt. Og jeg forstår ikke, hvorfor han har den glæde ved at få mig ... ja trynet føler jeg næsten...

Nu kender jeg jo ikke din kæreste, og han besidder sikkert en masse gode kvaliteter, siden du er sammen med ham, men... det dét lyder sådan helt klassisk kværulerende, og det er megatræls, for nu at sige det ligeud. Jeg havde engang en kæreste, der var sådan, og han kunne gøre ALT til en diskussion. Jeg følte også ofte, hans mål var, at jeg skulle "give mig" og indse, at han havde ret, og jeg var galt på den. Og hvis jeg ikke gjorde det eller ikke lige gad diskutere, så blev han sådan helt studs Han kunne også reagere på, hvis jeg ikke syntes, alt han gjorde var vildt skægt. Hvis han fx drillede mig, og jeg sagde fra, så blev han gerne ved, og når jeg så trak mig og var sådan "ok, jeg orker ikke lige det her", så kunne han blive decideret fornærmet, fordi jeg ikke syntes, han var sjov. Ejmen, det var så belastende. Og det underlige var, at vi ellers havde rigtig god kemi og også delte humor. Men den dér stædige diskussionsiver, den kunne/kan jeg slet ikke med.