TakeAChanceOnMe skrev:
Vores planer var sammen - han kører hans søster til lufthavnen, henter mig på tilbagevejen og så henter vi sammen hans farmor. Derefter skal jeg møde på arbejde kl. 15 og er nok først hjemme omkring midnat.
Jeg har virkelig svært ved at kapere når folk ikke gør hvad de siger de vil, eller ændrer planerne midt i det hele. Så når han siger tidligt hjemme, så snakker vi før midnat i mit hoved. Når jeg så vågner kl. 2, stadig ikke har hørt fra ham 2.15 og han ikke er hjemme, så bliver jeg bekymret og sur. Vi har haft diskussionen før og jeg ved godt at på det punkt er jeg skide urimelig - hold dig til hvad du siger, eller lad være med at sige det i første omgang - men jeg fik sagt til ham at jeg synes han var en røv og så diskuterede vi ellers over whatsapp indtil han kom hjem kl. 3.
Jeg nåede også at få en skideballe med i købet for ikke at have kontaktet lægen igen ang. blod i afføringen, men det er vel egentlig fair nok.
Da han så kom hjem følte jeg mig virkelig som en røv. Han var mut. Som i virkelig nede. Hans ene ven som han var ude med i aften, begyndte at snakke om dengang min kærestes mor døde. Det viser sig så at vennens søster som har haft et par hårde år, er i udredning for kræft i livmoderen.
Min kæreste synes på ingen måde det er fair og drager paralleller til at miste sin mor - og hvis nu hans søster blev syg. Han var oprigtigt ked af det, jeg kunne intet gøre end at holde om ham og undskylde for at være sådan en kælling![]()
![]()
Og så endte han også med at blive sur på sig selv over at lade mig side i uvidenhed fordi han godt ved at jeg ikke har andre herovre. Jeg er sgu ligeglad med om han er ude til kl. 3, men hvis han er vil jeg bare gerne vide det, så det ikke er sådan noget med at man vågner kl. 2, der ingen C er og ingen besked om at det lige blev lidt senere.
Jeg vil virkelig gerne have venner herovre - venner som har tid til at ses med mig og gerne vil høre om hvordan det går. Jeg kommer bedst ud af det med mænd, men jeg er virkelig træt af den konstante flirten og læggen an på. Jeg ved også at min kæreste finder det ubehageligt, hvilket gør at jeg synes det er endnu værre. Hmpf. Hvordan dælen prøver man at finde venner som 23 årig med halv dårlige social skills og noget nær nul alkoholiske tendenser?
Vores økonomi er meget ulige fordelt i det jeg studerer(ede) fuldtid og han arbejder fuldtid. Jeg er den økonomisk kloge i forholdet, nok til et punkt hvor jeg faktisk burde tage og slappe af. Han har råd til at sidde i huset på egen hånd og tjener næsten tre gange min årlige indkomst. Det er også derfor jeg knokler løs lige nu hvor jeg ikke har fuldtidsstudie, for så kan jeg jo spare op så der i det mindste er en kæmpe buffer at tage af hvis jeg må skrue ned under studiet fra januar.
Tror egentlig bare det bunder i at han er bange for at jeg sætter for høje krav til mig selv og får kørt mig selv i grunden for at prøve at opnå dem.
Der er intet i det du skriver, der gør dig urimelig, en røv eller en kælling. Intet. Du kunne ikke vide, at hans ven står midt i dét, til gengæld har din kæreste lavet det stunt før, så din stressfølelse relaterer faktisk til et mønster han har. Den er forståelig. Din kæreste kunne have fortalt dig det som en forklaring på hvorfor han blev ude, det havde gjort alt lettere. I stedet skændes han med dig over WhatsApp og tuder når han kommer hjem? Det er ærlig talt ikke rimeligt. Jeg synes han opfører sig umodent og ansvarsfralæggende i denne situation.