Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
LaScrooge
Indlæg: 3655
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 957
Likede indlæg: 10241

Re: Partråden

Indlægaf LaScrooge » 11. jun 2018, 06:53

TakeAChanceOnMe skrev:
Vores planer var sammen - han kører hans søster til lufthavnen, henter mig på tilbagevejen og så henter vi sammen hans farmor. Derefter skal jeg møde på arbejde kl. 15 og er nok først hjemme omkring midnat.

Jeg har virkelig svært ved at kapere når folk ikke gør hvad de siger de vil, eller ændrer planerne midt i det hele. Så når han siger tidligt hjemme, så snakker vi før midnat i mit hoved. Når jeg så vågner kl. 2, stadig ikke har hørt fra ham 2.15 og han ikke er hjemme, så bliver jeg bekymret og sur. Vi har haft diskussionen før og jeg ved godt at på det punkt er jeg skide urimelig - hold dig til hvad du siger, eller lad være med at sige det i første omgang - men jeg fik sagt til ham at jeg synes han var en røv og så diskuterede vi ellers over whatsapp indtil han kom hjem kl. 3.
Jeg nåede også at få en skideballe med i købet for ikke at have kontaktet lægen igen ang. blod i afføringen, men det er vel egentlig fair nok.

Da han så kom hjem følte jeg mig virkelig som en røv. Han var mut. Som i virkelig nede. Hans ene ven som han var ude med i aften, begyndte at snakke om dengang min kærestes mor døde. Det viser sig så at vennens søster som har haft et par hårde år, er i udredning for kræft i livmoderen.
Min kæreste synes på ingen måde det er fair og drager paralleller til at miste sin mor - og hvis nu hans søster blev syg. Han var oprigtigt ked af det, jeg kunne intet gøre end at holde om ham og undskylde for at være sådan en kælling :whine: :whine:

Og så endte han også med at blive sur på sig selv over at lade mig side i uvidenhed fordi han godt ved at jeg ikke har andre herovre. Jeg er sgu ligeglad med om han er ude til kl. 3, men hvis han er vil jeg bare gerne vide det, så det ikke er sådan noget med at man vågner kl. 2, der ingen C er og ingen besked om at det lige blev lidt senere.
Jeg vil virkelig gerne have venner herovre - venner som har tid til at ses med mig og gerne vil høre om hvordan det går. Jeg kommer bedst ud af det med mænd, men jeg er virkelig træt af den konstante flirten og læggen an på. Jeg ved også at min kæreste finder det ubehageligt, hvilket gør at jeg synes det er endnu værre. Hmpf. Hvordan dælen prøver man at finde venner som 23 årig med halv dårlige social skills og noget nær nul alkoholiske tendenser?

Vores økonomi er meget ulige fordelt i det jeg studerer(ede) fuldtid og han arbejder fuldtid. Jeg er den økonomisk kloge i forholdet, nok til et punkt hvor jeg faktisk burde tage og slappe af. Han har råd til at sidde i huset på egen hånd og tjener næsten tre gange min årlige indkomst. Det er også derfor jeg knokler løs lige nu hvor jeg ikke har fuldtidsstudie, for så kan jeg jo spare op så der i det mindste er en kæmpe buffer at tage af hvis jeg må skrue ned under studiet fra januar.
Tror egentlig bare det bunder i at han er bange for at jeg sætter for høje krav til mig selv og får kørt mig selv i grunden for at prøve at opnå dem.


Der er intet i det du skriver, der gør dig urimelig, en røv eller en kælling. Intet. Du kunne ikke vide, at hans ven står midt i dét, til gengæld har din kæreste lavet det stunt før, så din stressfølelse relaterer faktisk til et mønster han har. Den er forståelig. Din kæreste kunne have fortalt dig det som en forklaring på hvorfor han blev ude, det havde gjort alt lettere. I stedet skændes han med dig over WhatsApp og tuder når han kommer hjem? Det er ærlig talt ikke rimeligt. Jeg synes han opfører sig umodent og ansvarsfralæggende i denne situation.
26
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 3008
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 419
Likede indlæg: 4905

Re: Partråden

Indlægaf lillebjoern » 11. jun 2018, 07:10

Maanii skrev:Jeg savner min mand på forhånd i dag. :(

Jeg synes vores weekender er alt alt for korte, på trods af vi de fleste af dem er sammen non-stop. Ligesom vi også er sammen det meste af vores fritid, det er bare aldrig nok.

Jeg har virkelig svært ved at affinde mig med at vi ikke kan være sammen altid. :genert:


Det kender jeg alt for godt. Jeg har faktisk ofte følt mig "unormal" ift. det :genert: Min kæreste arbejder fra 07.30 og skal ofte køre hjemmefra 06.15 hvilket betyder, at han stort set altid skal have en lur, når han kommer hjem. Dvs. han går i seng kl. 22, kommer hjem ca. kl. 16, og tager så en lur typisk til 17-17.30. Så har vi lige fire timer sammen ind han skal i seng igen, så hvis én af os skal noget andet, kan vi ofte undgå at se hinanden i en her dag, og det er altså for lidt til mig :D :genert: Vi bruger også hver weekend sammen næsten, dog ofte med andet familie. Jeg savner derfor også ofte min kæreste på forhånd og kan få helt søndagsblues over det. :mellow:

Jeg kan godt lide at være alene, men hvis jeg skulle vælge, ville jeg altid vælge at være sammen med ham i stedet for. Jeg tror det er fordi jeg altid er så afslappet med ham og føler jeg kan gøre alt det jeg kan gøre, når jeg alligevel er alene... så jeg har ikke brug for den samme "alenetid" som mange andre har. Dermed ikke sagt at andre, der har brug for alenetid, ikke kan være afslappede med deres kærester, men jeg har bare ikke behov for det. Eller har i hvertfald ikke haft det endnu. Jeg skammer mig faktisk en del over det, for jeg føler mig som en clingy person, der er afhængig af andre, selvom jeg godt ved jeg ikke er det. Men jeg vil altså bare altid være sammen med ham... :genert:
3
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
Brugeravatar
Sophaya
Indlæg: 2660
Tilmeldt: 22. aug 2015, 11:26
Kort karma: 540
Likede indlæg: 5697

Re: Partråden

Indlægaf Sophaya » 11. jun 2018, 07:51

LaScrooge skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:
Vores planer var sammen - han kører hans søster til lufthavnen, henter mig på tilbagevejen og så henter vi sammen hans farmor. Derefter skal jeg møde på arbejde kl. 15 og er nok først hjemme omkring midnat.

Jeg har virkelig svært ved at kapere når folk ikke gør hvad de siger de vil, eller ændrer planerne midt i det hele. Så når han siger tidligt hjemme, så snakker vi før midnat i mit hoved. Når jeg så vågner kl. 2, stadig ikke har hørt fra ham 2.15 og han ikke er hjemme, så bliver jeg bekymret og sur. Vi har haft diskussionen før og jeg ved godt at på det punkt er jeg skide urimelig - hold dig til hvad du siger, eller lad være med at sige det i første omgang - men jeg fik sagt til ham at jeg synes han var en røv og så diskuterede vi ellers over whatsapp indtil han kom hjem kl. 3.
Jeg nåede også at få en skideballe med i købet for ikke at have kontaktet lægen igen ang. blod i afføringen, men det er vel egentlig fair nok.

Da han så kom hjem følte jeg mig virkelig som en røv. Han var mut. Som i virkelig nede. Hans ene ven som han var ude med i aften, begyndte at snakke om dengang min kærestes mor døde. Det viser sig så at vennens søster som har haft et par hårde år, er i udredning for kræft i livmoderen.
Min kæreste synes på ingen måde det er fair og drager paralleller til at miste sin mor - og hvis nu hans søster blev syg. Han var oprigtigt ked af det, jeg kunne intet gøre end at holde om ham og undskylde for at være sådan en kælling :whine: :whine:

Og så endte han også med at blive sur på sig selv over at lade mig side i uvidenhed fordi han godt ved at jeg ikke har andre herovre. Jeg er sgu ligeglad med om han er ude til kl. 3, men hvis han er vil jeg bare gerne vide det, så det ikke er sådan noget med at man vågner kl. 2, der ingen C er og ingen besked om at det lige blev lidt senere.
Jeg vil virkelig gerne have venner herovre - venner som har tid til at ses med mig og gerne vil høre om hvordan det går. Jeg kommer bedst ud af det med mænd, men jeg er virkelig træt af den konstante flirten og læggen an på. Jeg ved også at min kæreste finder det ubehageligt, hvilket gør at jeg synes det er endnu værre. Hmpf. Hvordan dælen prøver man at finde venner som 23 årig med halv dårlige social skills og noget nær nul alkoholiske tendenser?

Vores økonomi er meget ulige fordelt i det jeg studerer(ede) fuldtid og han arbejder fuldtid. Jeg er den økonomisk kloge i forholdet, nok til et punkt hvor jeg faktisk burde tage og slappe af. Han har råd til at sidde i huset på egen hånd og tjener næsten tre gange min årlige indkomst. Det er også derfor jeg knokler løs lige nu hvor jeg ikke har fuldtidsstudie, for så kan jeg jo spare op så der i det mindste er en kæmpe buffer at tage af hvis jeg må skrue ned under studiet fra januar.
Tror egentlig bare det bunder i at han er bange for at jeg sætter for høje krav til mig selv og får kørt mig selv i grunden for at prøve at opnå dem.


Der er intet i det du skriver, der gør dig urimelig, en røv eller en kælling. Intet. Du kunne ikke vide, at hans ven står midt i dét, til gengæld har din kæreste lavet det stunt før, så din stressfølelse relaterer faktisk til et mønster han har. Den er forståelig. Din kæreste kunne have fortalt dig det som en forklaring på hvorfor han blev ude, det havde gjort alt lettere. I stedet skændes han med dig over WhatsApp og tuder når han kommer hjem? Det er ærlig talt ikke rimeligt. Jeg synes han opfører sig umodent og ansvarsfralæggende i denne situation.


Jeg er enig. Det er over min forstand, hvordan den bliver vendt til at være din skyld takeachance. Jeg bliver faktisk en smule bekymret fordi jeg synes det lyder som manipulation og utrygt. Jeg er godt klar over, at jeg jo kun ser indlæg skrevet i frustration, men jeg synes godt nok han lyder urimelig.
14
cat has nine lives babe
nine lives to itself
but you only got one

x
Brugeravatar
Stitch
Indlæg: 2120
Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
Kort karma: 268
Likede indlæg: 3757

Re: Partråden

Indlægaf Stitch » 11. jun 2018, 08:46

TakeAChance. Dette er skrevet i den bedste mening og med den størst tænkelig omsorg. Jeg bliver blot så bekymret for dig.
Men:

Jeg tænker det samme som de andre kloge hoveder. Det havde ikke krævet det store af ham at lige smide dig en sms og lade dig vide, at han kom sent hjem. Det virker enormt manipulerende bare lige at være mut, så du får dårlig samvittighed over noget, han er skyld i. Du har ret til at blive bekymret. Hvis han bare i første instans lod dig vide, hvordan landet lå, så havde I jo ikke diskuteret over sms. Han er nødt til at tage lidt ansvar.

Jeg har selv boet i udlandet pga. en kæreste og ved, hvor effing hårdt det er. Det er ikke nemt at få nye venner og virkelig falde til og lade sig integrere. Man kan meget nemt føle sig enormt alene og ensom. Jeg havde dage, hvor jeg ikke rigtig snakkede med nogen overhovedet faktisk. Andre end ham altså.

Kan du møde nogen gennem dit arbejde? Fritidsinteresser? Du har jo hest - har I ikke en slags hestenet der, hvor du kan komme i kontakt med nogen? Eller hvad med noget frivilligt arbejde? Eller studie?
Hvor er det du er? Måske er der nogen, der kender nogen, der er i det område, som du kan mødes med til en kop kaffe eller noget?

Du skal vide, at du ikke er urimelig. Han er en voksen mand, der bør kunne tage ansvar for sine handlinger.
16
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 1644
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 219
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 3177

Re: Partråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 12. jun 2018, 11:43

Tak for omtanken alle sammen, man kan altid bruge andre øjne på situationen.

I dette tilfælde er jeg dog helt 100 på at han på ingen måde manipulerer, han var bare virkelig påvirket over alt hvad der foregik. For ham ville det bare ikke være det store problem hvis situationen var omvendt, og derfor går det ikke op for ham hvorfor det påvirker mig så meget. Jeg føler det selv som en kæmpe overreaktion fra min side af og derfor skyldfølelsen, det er ikke noget han har pushet.

Har ikke tid til frivilligt arbejde og der er meget klike på arbejdet, i hvert fald et af dem. Det andet er meget nyt, men eftersom jeg ikke kom ind på uni er jeg nødt til at finde noget andet der kan booste min ansøgning næste år.
Rider hest for en og kommer fint ud af det med ejeren, men udover det er der også meget klike i stalden. Det er meget unge piger mange af dem også, omkring 12-14 år eller gamle damer. Kommer bedre ud af det med pigernes mødre end pigerne. Det er bare svært..
1
Brugeravatar
Zonta
Indlæg: 1940
Tilmeldt: 19. mar 2016, 08:36
Kort karma: 272
Likede indlæg: 2515

Re: Partråden

Indlægaf Zonta » 12. jun 2018, 14:05

TakeAChanceOnMe skrev:Tak for omtanken alle sammen, man kan altid bruge andre øjne på situationen.

I dette tilfælde er jeg dog helt 100 på at han på ingen måde manipulerer, han var bare virkelig påvirket over alt hvad der foregik. For ham ville det bare ikke være det store problem hvis situationen var omvendt, og derfor går det ikke op for ham hvorfor det påvirker mig så meget. Jeg føler det selv som en kæmpe overreaktion fra min side af og derfor skyldfølelsen, det er ikke noget han har pushet.

Har ikke tid til frivilligt arbejde og der er meget klike på arbejdet, i hvert fald et af dem. Det andet er meget nyt, men eftersom jeg ikke kom ind på uni er jeg nødt til at finde noget andet der kan booste min ansøgning næste år.
Rider hest for en og kommer fint ud af det med ejeren, men udover det er der også meget klike i stalden. Det er meget unge piger mange af dem også, omkring 12-14 år eller gamle damer. Kommer bedre ud af det med pigernes mødre end pigerne. Det er bare svært..

Måske kunne du snakke med din kæreste om jeres økonomi og høre ad om du ikke kan gå lidt ned i tid på noget arbejde, så du har mulighed for at networke mere i forbindelse med en hobby eller noget? Det lyder jo ikke som om I vender hver en øre :) Han ved vel også hvor meget det påvirker dig ikke at have noget netværk derovre? Og en ting til - hvor længe har du boet der? Vi flyttede til en ny og ukendt by, hvor vi ikke kendte nogen overhovedet for to år siden og det er altså først ved at være nu her, hvor vi begynder at kende nogen i byen sådan for alvor, hvor vi er på "Skal vi ikke ses og lave noget sammen?"-måden. Det tager bare virkelig lang tid at opbygge et netværk og hvis man, som du, arbejder rigtig meget, så er det klart, at overskuddet til at opsøge netværk udover arbejde og hvis arbejdet ikke byder på det vilde sammenhold, så er det jo klart, at du kan føle dig lidt ensom :kram:
0
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 1644
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 219
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 3177

Re: Partråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 12. jun 2018, 22:22

Zonta skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Tak for omtanken alle sammen, man kan altid bruge andre øjne på situationen.

I dette tilfælde er jeg dog helt 100 på at han på ingen måde manipulerer, han var bare virkelig påvirket over alt hvad der foregik. For ham ville det bare ikke være det store problem hvis situationen var omvendt, og derfor går det ikke op for ham hvorfor det påvirker mig så meget. Jeg føler det selv som en kæmpe overreaktion fra min side af og derfor skyldfølelsen, det er ikke noget han har pushet.

Har ikke tid til frivilligt arbejde og der er meget klike på arbejdet, i hvert fald et af dem. Det andet er meget nyt, men eftersom jeg ikke kom ind på uni er jeg nødt til at finde noget andet der kan booste min ansøgning næste år.
Rider hest for en og kommer fint ud af det med ejeren, men udover det er der også meget klike i stalden. Det er meget unge piger mange af dem også, omkring 12-14 år eller gamle damer. Kommer bedre ud af det med pigernes mødre end pigerne. Det er bare svært..

Måske kunne du snakke med din kæreste om jeres økonomi og høre ad om du ikke kan gå lidt ned i tid på noget arbejde, så du har mulighed for at networke mere i forbindelse med en hobby eller noget? Det lyder jo ikke som om I vender hver en øre :) Han ved vel også hvor meget det påvirker dig ikke at have noget netværk derovre? Og en ting til - hvor længe har du boet der? Vi flyttede til en ny og ukendt by, hvor vi ikke kendte nogen overhovedet for to år siden og det er altså først ved at være nu her, hvor vi begynder at kende nogen i byen sådan for alvor, hvor vi er på "Skal vi ikke ses og lave noget sammen?"-måden. Det tager bare virkelig lang tid at opbygge et netværk og hvis man, som du, arbejder rigtig meget, så er det klart, at overskuddet til at opsøge netværk udover arbejde og hvis arbejdet ikke byder på det vilde sammenhold, så er det jo klart, at du kan føle dig lidt ensom :kram:


Han ville have det fint med at jeg går ned i tid, men så ville han nok stille spørgsmål til at jeg smider omkring 1700-2000 kr efter hest hver måned og det bliver der ikke ændret på :fløjt: . Desuden har jeg ikke rigtig andet at lave. Det virker dumt at gå ned i timer når vi står overfor at købe nyt hus og jeg forhåbentlig skal tilbage til studie næste sommer. Vil virkelig gerne have en buffer så jeg slipper for at skulle stresse så meget over penge.

Jeg har boet herovre i næsten tre år. Havde en rigtig god vennekreds det første år, men nu hvis jeg prøver at få noget på benene, bliver jeg ignoreret. Jeg havde også en god veninde på min tidligere arbejdsplads, men hun flytter tilbage til London. Min studieveninde flytter også tilbage sydpå, så alle der ligesom har "accepteret" mig er på vej væk.
Var dog på McD med en kollega her til aften og kørte hende hjem efterfølgende. Meeen med den nye situation med ingen-uni indtil næste år, så er jeg nødt til at søge væk for at få relevant erfaring til en uni ansøgning for næste skoleår. Hvilket jeg har ret svært ved også, for kan faktisk ret godt lide det på det nye arbejde.

I forhold til det med mænd og flirteri i det grønne - jeg går ikke i by og ikke på pub, så det er ikke ligefrem de typiske pick up situationer. Seneste eksempel var en jeg har været i praktik med. Han tilbød hjælp med uniansøgning, hvilket jeg sagde ja tak til. Vi har fælles interesseområder og snakkede derefter videre. Men hver gang han kan se sit snit til det, lægger han an på mig og insinuere at han gerne vil knalde mig. Han ved jeg har kæreste, vi har købt hus og det er seriøst. Alligevel lægger han an på mig og sådan er det med rigtig mange af mine mandlige venner, hvilket frustrerer mig. Jeg lægger altså virkelig ikke op til det..

Min kæreste kom hjem med blomster fordi jeg nu officielt er færdig med uni, med en meget høj 2:1 - så han er stolt af mig. De er SÅ fine og dufter så godt :blomst: :dåne:
0
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 1842
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 195
Likede indlæg: 3044

Re: Partråden

Indlægaf TinaW » 13. jun 2018, 15:24

Så fik min mand da overrasket os. Vi troede først han kom hjem sent i aften eller i morgen, men da sønnike og jeg kom hjem fra “fastlandet” var han så allerede kommet hjem. Det var en dejlig overraskelse.
3
Brugeravatar
Ladysparrow
Indlæg: 1332
Tilmeldt: 14. aug 2015, 11:50
Kort karma: 148
Geografisk sted: Skåne, Sverige
Likede indlæg: 2652

Re: Partråden

Indlægaf Ladysparrow » 14. jun 2018, 05:48

Sidder og smiler over en besked fra min kæreste som er i Stockholm:

Me and you two years since we matched
I remember that day. I was also very happy that you replied to my message xxx
Thank you for replying to me. It changed my life forever that little message. I love it when you reply to me. I love you xxx
5
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 4844
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 341
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 11277

Re: Partråden

Indlægaf Hunkat » 14. jun 2018, 06:05

Vi skal måske være forældre til en lille kat meget snart... det blev godt nok lidt af en impulsiv beslutning, men jeg tror vi ender med at bliver rigtig glade for det.

Edit: I skal da også lige ha' lov til at se den som forhåbentlig bliver vores (jeg håber ikke jeg jinxer det nu)
Billede
17
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast
Brugeravatar
Ladysparrow
Indlæg: 1332
Tilmeldt: 14. aug 2015, 11:50
Kort karma: 148
Geografisk sted: Skåne, Sverige
Likede indlæg: 2652

Re: Partråden

Indlægaf Ladysparrow » 14. jun 2018, 06:26

Hunkat skrev:Vi skal måske være forældre til en lille kat meget snart... det blev godt nok lidt af en impulsiv beslutning, men jeg tror vi ender med at bliver rigtig glade for det.

Edit: I skal da også lige ha' lov til at se den som forhåbentlig bliver vores (jeg håber ikke jeg jinxer det nu)
Billede


Åh så fin :) det skal i nok blive glade for. Vi har 3 som vi ikke kan undvære.
1
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 1842
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 195
Likede indlæg: 3044

Re: Partråden

Indlægaf TinaW » 14. jun 2018, 07:33

Hunkat skrev:Vi skal måske være forældre til en lille kat meget snart... det blev godt nok lidt af en impulsiv beslutning, men jeg tror vi ender med at bliver rigtig glade for det.

Edit: I skal da også lige ha' lov til at se den som forhåbentlig bliver vores (jeg håber ikke jeg jinxer det nu)
Billede


Sikke en smuk kat. Hvad er det for en race?
0
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 4844
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 341
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 11277

Re: Partråden

Indlægaf Hunkat » 14. jun 2018, 07:41

TinaW skrev:
Hunkat skrev:Vi skal måske være forældre til en lille kat meget snart... det blev godt nok lidt af en impulsiv beslutning, men jeg tror vi ender med at bliver rigtig glade for det.

Edit: I skal da også lige ha' lov til at se den som forhåbentlig bliver vores (jeg håber ikke jeg jinxer det nu)


Sikke en smuk kat. Hvad er det for en race?


Bengaler, specifikt en sne-bengaler. Normalt er de mørke/gyldne og det kan ham her også sagtens gå hen og blive, det ved man først om et par år.
Billede

De er virkelig smukke og skønne katte, jeg er helt hooked på racen og får nok svært ved at få en alm. huskat igen nogensinde :genert:
6
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast
Smiling_Goat
Indlæg: 3945
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 844
Likede indlæg: 14341

Re: Partråden

Indlægaf Smiling_Goat » 14. jun 2018, 11:27

Min kæreste har luftet ideen om et COLA-forhold (couples living apart.) Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg synes om det.

På den ene side nyder jeg virkelig at bo alene og selv bestemme alt i mit hjem
På den anden side kan jeg ikke helt se, hvordan den type forhold er foreneligt med den traditionelle kernefamilie (børn, hus osv.)

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal tænke.. Jeg er normalt typen, der kaster sig ud i ting uden at tænke for langt frem (efter filosofien, det fungerer så længe det fungerer, og hvis det pludseligt ikke længere fungerer, må jeg finde på noget andet,) men i det her tilfælde skal jeg tænke noget fertilitet med ind i det og nogle mulige børns trivsel, så jeg synes ikke rigtigt, jeg bare kan "tage det som det kommer."

Jeg skal hverken tage en beslutning i dag eller i morgen, og der er ikke tidspres som sådan, men jeg skal forholde mig til det, og jeg ved ikke helt, hvad jeg lige skal gribe fast i. Jeg er ikke engang 100% sikker på, jeg overhovedet vil have børn.

Har I gjort jer den type overvejelser i jeres forhold?
0
Lykke
Indlæg: 4191
Tilmeldt: 8. okt 2015, 19:10
Kort karma: 161
Likede indlæg: 3703

Re: Partråden

Indlægaf Lykke » 14. jun 2018, 11:30

Smiling_Goat skrev:Min kæreste har luftet ideen om et COLA-forhold (couples living apart.) Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg synes om det.

På den ene side nyder jeg virkelig at bo alene og selv bestemme alt i mit hjem
På den anden side kan jeg ikke helt se, hvordan den type forhold er foreneligt med den traditionelle kernefamilie (børn, hus osv.)

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal tænke.. Jeg er normalt typen, der kaster sig ud i ting uden at tænke for langt frem (efter filosofien, det fungerer så længe det fungerer, og hvis det pludseligt ikke længere fungerer, må jeg finde på noget andet,) men i det her tilfælde skal jeg tænke noget fertilitet med ind i det og nogle mulige børns trivsel, så jeg synes ikke rigtigt, jeg bare kan "tage det som det kommer."

Jeg skal hverken tage en beslutning i dag eller i morgen, og der er ikke tidspres som sådan, men jeg skal forholde mig til det, og jeg ved ikke helt, hvad jeg lige skal gribe fast i.

Har I gjort jer den type overvejelser i jeres forhold?


Nogle gange kunne godt tænke mig det, det at bo hver for sig. Men det er mest i perioder hvor jeg føler behov for mere ro, tid til at læse osv. Nu har vi så også et barn på 2,5 år- så ville ikke have lyst til den slags boform.

Hvor tit ser I hinanden nu?
0

Tilbage til "Forhold og sex"