Partråden

[TinaW]

Jeg synes det er lidt op af bakke for tiden...

Hvad nu? Har det været en hård sommer?

Nah, har nu ikke så meget med det at gøre. Også alligevel måske, men med en lidt mere grundlæggende vinkel.

Generelt synes jeg bare ikke han har så meget tid til at være min kæreste.

Så selvom han personlighedsmæssigt har været det bedste bud på en kæreste i de sidste mange år, så er der jo grænser for hvor meget man kan/bør/skal gå på kompromis med mig selv.

Feks så orker jeg nok ikke opbrudt sommerferie (som jeg har i år med en uge i juni, en uge i juli og en uge i september) de næste mange år, eller at holde min sommerferie alene for hovedparten af tiden, fordi vi kan rejse en uge sammen og så er han bundet af sine børn fsva resten af sommerferien. For ikke at tale om at han bruger resten af sin års ferie på børn og så vil han også gerne lige på en skiferie med gutterne. Og så er hans ferie jo sådan set brugt.

Det er jo ikke fordi jeg ikke forstår han skal bruge sin ferie på sine børn. Men det lader bare mig tilbage med sådan cirka en uges kæreste ferie med ham i løbet af et år.... Og mine behov er så større end det. Jeg er også bare nødt til at anerkende mine egne behov. Og jeg fik egentlig ikke en kæreste, for at gå rundt og føle mig ensom i ferier og weekender.

Lige nu kan jeg bare mærke, at det her ikke helt lever op til mine forventninger. Og jeg tror faktisk ikke jeg orker vente 8-10 år på hans børn flyver fra reden.

Jeg vil gerne leve livet nu. Jeg vil gerne kunne kigge på min kæreste om tirsdagen, og sige "Hey, skal vi ikke lige skride til [indsæt navn på europæisk storby] i weekenden?" Det kommer jeg ikke til at kunne med ham de næste mange år.

Det forstår jeg egentligt godt at du ikke orker, når du ikke selv har børn.
Ærligt talt, så glæder jeg mig, til vores ferier ikke er dikteret af hvornår skolen holder lukket og til at de ikke det meste af tiden er på et barns præmisser.
For vi havde næppe valgt et feriecenter med indendørs vandland, eller Djurs sommerland, hvis ikke det handlede om at min søn skulle have nogle gode oplevelser.

[Æble]

Jeg synes det er lidt op af bakke for tiden...

Hvad nu? Har det været en hård sommer?

Nah, har nu ikke så meget med det at gøre. Også alligevel måske, men med en lidt mere grundlæggende vinkel.

Generelt synes jeg bare ikke han har så meget tid til at være min kæreste.

Så selvom han personlighedsmæssigt har været det bedste bud på en kæreste i de sidste mange år, så er der jo grænser for hvor meget man kan/bør/skal gå på kompromis med mig selv.

Feks så orker jeg nok ikke opbrudt sommerferie (som jeg har i år med en uge i juni, en uge i juli og en uge i september) de næste mange år, eller at holde min sommerferie alene for hovedparten af tiden, fordi vi kan rejse en uge sammen og så er han bundet af sine børn fsva resten af sommerferien. For ikke at tale om at han bruger resten af sin års ferie på børn og så vil han også gerne lige på en skiferie med gutterne. Og så er hans ferie jo sådan set brugt.

Det er jo ikke fordi jeg ikke forstår han skal bruge sin ferie på sine børn. Men det lader bare mig tilbage med sådan cirka en uges kæreste ferie med ham i løbet af et år.... Og mine behov er så større end det. Jeg er også bare nødt til at anerkende mine egne behov. Og jeg fik egentlig ikke en kæreste, for at gå rundt og føle mig ensom i ferier og weekender.

Lige nu kan jeg bare mærke, at det her ikke helt lever op til mine forventninger. Og jeg tror faktisk ikke jeg orker vente 8-10 år på hans børn flyver fra reden.

Jeg vil gerne leve livet nu. Jeg vil gerne kunne kigge på min kæreste om tirsdagen, og sige "Hey, skal vi ikke lige skride til [indsæt navn på europæisk storby] i weekenden?" Det kommer jeg ikke til at kunne med ham de næste mange år.

Men kan i netop ikke det i de weekender han ikke har børnene? Før vi fik fælles børn var vi på sindssygt mange weekendture.

[Mulan]

Jeg fik overtalt min kæreste til at træne topløs,da han skulle lege med kettelbells her til aften. Han tog imod mine meget konstruktive forslag om at han jo kunne træne sin (meget brede) ryg og sine (markerede) biceps. Jeg har aldrig bagtanker.

[JoyNips]

Hr. Rap: Vil du have en mini-Lion (chokolade)?

Mig: *har vi to mødt hinanden-blikket*

Fik muligvis mindet ham om, at jeg lå på sofaen pga. Menstruationen fra Helvede.

Fik Lion og tre plader Ritter Sport serveret

I samme ånd:

Hr. Nips: “kan du spise en is mere?”

Mig: *har vi to mødt hinanden-blikket*

[TinaW]

Min mand inviterede ud at spise, det er en tradition når ferien er ved at være slut.
Jeg synes det er vildt snyd, at han har tre ugers ferie mere (han har to uger ekstra hjemme denne gang pga noget afspadsering) og er slet ikke klar til at skulle på arbejde på mandag.

[Viskelæder]

Jeg synes det er lidt op af bakke for tiden...

Hvad nu? Har det været en hård sommer?

Nah, har nu ikke så meget med det at gøre. Også alligevel måske, men med en lidt mere grundlæggende vinkel.

Generelt synes jeg bare ikke han har så meget tid til at være min kæreste.

Så selvom han personlighedsmæssigt har været det bedste bud på en kæreste i de sidste mange år, så er der jo grænser for hvor meget man kan/bør/skal gå på kompromis med sig selv.

Feks så orker jeg nok ikke opbrudt sommerferie (som jeg har i år med en uge i juni, en uge i juli og en uge i september) de næste mange år, eller at holde min sommerferie alene for hovedparten af tiden, fordi vi kan rejse en uge sammen alene, og så er han ellers bundet af sine børn fsva resten af sommerferien. For ikke at tale om at han bruger resten af årets ferie på børn og så vil han også gerne lige på en skiferie med gutterne. Og så er hans ferie jo sådan set brugt.

Det er jo ikke fordi jeg ikke forstår han skal bruge sin ferie på sine børn. Men det lader bare mig tilbage med sådan cirka en uges kæreste ferie med ham i løbet af et år.... Og mine behov er så større end det. Jeg er også bare nødt til at anerkende mine egne behov. Og jeg fik egentlig ikke en kæreste, for at gå rundt og føle mig ensom i ferier og weekender.

Lige nu kan jeg bare mærke, at det her ikke helt lever op til mine forventninger. Og jeg tror faktisk ikke jeg orker vente 8-10 år på hans børn flyver fra reden.

Jeg vil gerne leve livet nu. Jeg vil gerne kunne kigge på min kæreste om tirsdagen, og sige "Hey, skal vi ikke lige skride til [indsæt navn på europæisk storby] i weekenden?" Det kommer jeg ikke til at kunne med ham de næste mange år.

Jeg kan virkelig godt forstå dig. Jeg kunne mærke, at det var svært for mig at skulle indrette mine ferier efter min eks, fordi alt skulle indrettes efter hans børn. Vi havde også planlagt én uge sammen, det var, hvad det kunne blive til.

Jeg forstod også godt, at det var sådan, det skulle være, fordi hans børn kom først. Men på lang sigt var det bare flere og flere ting, som jeg måtte gå på kompromis med, som jeg ikke trivedes i (udover alle de andre ting, der så gjorde, at vi gik fra hinanden).

[FruKuk]

Jeg synes, det er lidt op ad bakke for tiden.

Jeg har egentlig altid fungeret godt i langdistance forhold, og har ikke rigtigt begrædt tiden væk fra min partner forfærdeligt meget. Lige nu er det bare hårdt at tænke på, at vi ikke ses før oktober måned. Det føles ikke som om det er nok. Er nok begyndt at savne en hverdag sammen med ham lidt for meget.

Det er da også mega længe. Hvor bor din kæreste?

[FruKuk]

Jeg synes, det er lidt op ad bakke for tiden.

Jeg har egentlig altid fungeret godt i langdistance forhold, og har ikke rigtigt begrædt tiden væk fra min partner forfærdeligt meget. Lige nu er det bare hårdt at tænke på, at vi ikke ses før oktober måned. Det føles ikke som om det er nok. Er nok begyndt at savne en hverdag sammen med ham lidt for meget.

Det er da også mega længe. Hvor bor din kæreste?

Det sydlige Holland, så det er ikke så oplagt lige at køre på weekendtur, desværre.

Nej det er jo pænt langt væk:( Er der nogen tidshorisont på, hvor længe I skal bo så langt fra hinanden?

[avdotja]

@Irma: Jeg forstår dig godt. Jeg kunne personligt fint acceptere et par deltidsbørn hos en partner (ville foretrække de ikke var der, men med tanke på hvor svært det åbenbart er at finde en kompatible partner, var det noget jeg var villig til at tage med) og selvfølgelig ville det betyde at børn nogen gange blev prioriteret over mig - præcis som hans arbejde, sport, familie, venner og sikkert flere andre ting, ville blive det fra tid til anden.

Det kan jeg sagtens håndtere. Jeg forventer at være en af de vigtigste elementer i en kærestes liv, men har hverken behov eller lyst til at være den altoverskyggende sol, som alt andet må tilpasse sig efter.

Men det ville være et problem hvis alt andet, altid blev prioriteret over mig.

Og Irma, det næste her er sagt med forbehold for at jeg ikke kender til jeres faktiske liv. Det eneste jeg har kendskab til, er de små bidder du deler herinde nu og da, og det kan let give et skævt billede. Med det forbehold, så er det ikke første gang jeg sidder tilbage med en fornemmelse af at der er en i jeres forhold som ønsker og prioriterer forholdet LANGT mere end den anden part...

Selv når du glad beskriver de gode stunder, er det mit indtryk at de det meste af tiden handler om hvad du gør for ham, ikke hvad han gør for dig. Hvilket kan skyldes at du er mest tilbøjelig til at dele de situationer eller at du simpelthen trives bedst med at være i dem givende rolle. Men havde jeg været i dine sko, havde det været et tegn på ubalance i forholdet.

[Sophaya]

Vi har været på ambassaden i dag, og det gik relativt smertefrit. Nu går der 8 dage, før de så sender dokumenterne som prioriteret post, og så er det forhåbentlig (!) klaret så vi kan blive gift 1.september. Det bliver mere og mere vores helt egen bryllupsdags der handler om vores kærlighed fremfor praktik det er altså lidt rart at have noget for os selv, og så senere kunne dele det med venner og familie.

Edit: og vi er så taknemmelige for, at debatten har hjulpet os med at tage lidt af praktikken ud af ligningen

[Anne Droid]

Jeg var lidt i tvivl om hvor jeg skulle skrive det her indlæg. Men han prøver virkelig, så det bliver ikke i nar-tråden.

Han er ufattelig dårlig til det med kalender og at tænke os ind i sin fritid. Vi laver kalendergennemgang 1-2 gange om måneden. Sidst vi gjorde det, fortalte han glad at han har holdt en weekend fri til os og sagt til bijobbet at han ikke kan i den weekend. Og han skal da have ros for indsatsen, men.... han har børn i den weekend og han havde glemt at fortælle mig om det og jeg har andre planer.

[Fru Sunshine]

Min mand er startet på arbejde i denne uge med forberedelse, skemalægning og nogle få møder.
Hans elever starter i næste uge.

Han har med andre ord ikke en masse at stå op til i denne uge, så nu sidder han i evigheder og ser Hawaii 5-0, og så vækker han mig, når han går i seng. Ikke med vilje, men han har virkelig svært ved at være stille, når han skal til køjs. Og egentlig også, når han futter rundt nedenunder og finder ting i køleskabet.
Jeg døjer med at falde i søvn, selv om jeg er så træt, at man kunne prikke mig på øjnene, så jeg bliver altså lidt knotten, når det omsider er lykkedes for mig at sove, og han så kommer buldrende og vækker mig, så jeg kan starte forfra. Jeg skal altså op kl. 5.30 og behøver min søvn.

(og han bliver så ked af det, når jeg siger det, for han forsøger virkelig at være stille, så jeg holder mund og lider i stilhed.)

[Guilded_Lily]

Min mand er ufattelig dårlig til at huske for tiden. Han skal have alt ind med skeer tre gange i timen - mindst. Jeg har fået nogle kognitive problemer efter mit første stresskollaps for ni år siden, som har sat sig både på hukommelse og humør, men jeg kan dog huske ting, vi skal hovedparten af tiden. Det presser mig lidt, for jeg har selv en tætpakket kalender og jeg har også to børn at huske på. De er begge startet i skole, og det vælter ind med arrangementer og krav allerede.

[Guilded_Lily]

Min mand er ufattelig dårlig til at huske for tiden. Han skal have alt ind med skeer tre gange i timen - mindst. Jeg har fået nogle kognitive problemer efter mit første stresskollaps for ni år siden, som har sat sig både på hukommelse og humør, men jeg kan dog huske ting, vi skal hovedparten af tiden. Det presser mig lidt, for jeg har selv en tætpakket kalender og jeg har også to børn at huske på. De er begge startet i skole, og det vælter ind med arrangementer og krav allerede.

[Aragorn]

Der er en vis ironi i at ovenstående er postet to gange.