Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Q-beben
Indlæg: 580
Tilmeldt: 23. dec 2015, 11:23
Kort karma: 122
Likede indlæg: 1853

Re: Partråden

Indlægaf Q-beben » 17. aug 2018, 10:58

Zinde skrev:Da jeg flyttede fra min eks og blev alenemor, var den eneste ændring i min arbejdsbyrde, at jeg nu også skulle sørge for, at hækken blev klippet og græsset blev slået. Det var fandme peanuts ift. hvad det ellers kræver at holde en børnefamilie kørende.


Jeg havde præcis den samme oplevelse. Min eks sagde faktisk, da vi flyttede fra hinanden, at jeg som enlig mor ikke ville kunne overkomme alle hans opgaver med at vedligeholde huset osv. Men han indså ret hurtigt, at det var lige omvendt. Han har i hvert tilfælde givet udtryk for, at han anerkender værdien af de ting, jeg bidrog med, meget mere, end da vi var gift :)
8
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 2417
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 265
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 4746

Re: Partråden

Indlægaf Mistermor » 17. aug 2018, 11:28

Jeg synes, at man som kvinde må gøre sig nogle tanker om, HVORDAN det blev sådan, hvis man står med hele ansvaret i familien. Der er næppe nogen af parterne, der har besluttet, at det skulle være sådan.

Jeg tænker, (belært af egen erfaring) at man selv har styret direkte derhen.
Hvis man ikke deles om opgaverne fra start, har han ikke rutinen i dem, når man skal noget andet. Hvis man ikke deler ansvaret, er der ikke noget ansvar til ham at tage. Og somme tider får man altså selv lagt en linje, som man ikke gider leve i på længere sigt, det kan manden ikke nødvendigvis gøre for.
6
Brugeravatar
Zinde
Indlæg: 2298
Tilmeldt: 9. dec 2015, 12:22
Kort karma: 433
Likede indlæg: 5194

Re: Partråden

Indlægaf Zinde » 17. aug 2018, 11:32

Mistermor skrev:Jeg synes, at man som kvinde må gøre sig nogle tanker om, HVORDAN det blev sådan, hvis man står med hele ansvaret i familien. Der er næppe nogen af parterne, der har besluttet, at det skulle være sådan.

Jeg tænker, (belært af egen erfaring) at man selv har styret direkte derhen.
Hvis man ikke deles om opgaverne fra start, har han ikke rutinen i dem, når man skal noget andet. Hvis man ikke deler ansvaret, er der ikke noget ansvar til ham at tage. Og somme tider får man altså selv lagt en linje, som man ikke gider leve i på længere sigt, det kan manden ikke nødvendigvis gøre for.

Hvorfor er det kvindens ansvar, at opgaverne er fordelt ligeligt fra start?
17
Mann tracht und Gott lacht
Brugeravatar
Q-beben
Indlæg: 580
Tilmeldt: 23. dec 2015, 11:23
Kort karma: 122
Likede indlæg: 1853

Re: Partråden

Indlægaf Q-beben » 17. aug 2018, 11:38

Mistermor skrev:Jeg synes, at man som kvinde må gøre sig nogle tanker om, HVORDAN det blev sådan, hvis man står med hele ansvaret i familien. Der er næppe nogen af parterne, der har besluttet, at det skulle være sådan.


Ja, helt enig. For mit vedkommende kom det bare snigende... Da jeg blev opmærksom på det og prøvede at snakke med min eks-mand om det, satte han spørgsmålstegn ved omfanget af mine opgaver, og ville ikke anerkende, at jeg havde brug for hans hjælp. Vi lavede jo lige meget, mente han.

Men da han selv som enlig far stod med opgaverne, gik det op for ham, at min andel af opgaverne "bare" ikke var så nemme at løse, og ret tidskrævende... for slet ikke at snakke om... krævede multi-tasking i høj grad, hvilket kan være stressende.
6
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 2417
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 265
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 4746

Re: Partråden

Indlægaf Mistermor » 17. aug 2018, 11:48

Zinde skrev:
Mistermor skrev:Jeg synes, at man som kvinde må gøre sig nogle tanker om, HVORDAN det blev sådan, hvis man står med hele ansvaret i familien. Der er næppe nogen af parterne, der har besluttet, at det skulle være sådan.

Jeg tænker, (belært af egen erfaring) at man selv har styret direkte derhen.
Hvis man ikke deles om opgaverne fra start, har han ikke rutinen i dem, når man skal noget andet. Hvis man ikke deler ansvaret, er der ikke noget ansvar til ham at tage. Og somme tider får man altså selv lagt en linje, som man ikke gider leve i på længere sigt, det kan manden ikke nødvendigvis gøre for.

Hvorfor er det kvindens ansvar, at opgaverne er fordelt ligeligt fra start?


Det er OGSÅ kvindens ansvar. Kommunikation og samarbejde kan man ikke stå for alene. Så man må tage SIN del på sig.

Hvis jeg har behov for at sidde med min baby hele tiden, og min mand lader mig gøre det, er vi da begge ansvarlige for, at han ikke får rutine i at passe baby.
Det er trods alt muligt, at manden lader mig have baby af hensyn til mig og ikke pga dovenskab eller manglende evner til at tage ansvar.

Andet eksempel. I starten af et hypotetisk forhold køber jeg gaver, når vi skal til arrangementer, fordi jeg synes, det er sjovt, og jeg er god til at finde på. Efterhånden bliver det mere en opgave, fordi jeg har gjort det så tit.
Det bliver jeg jo nødt til at fortælle min mand. Han har enten ladet mig købe gaver, fordi jeg tilbød det, og han ikke selv havde interesse i det, eller fordi han godt ville "give mig det". Hvordan skal han vide, at jeg ikke gider mere, hvis jeg har gjort det hidtil? Til gengæld må jeg også acceptere, at hvis han køber gaverne, er det også ham, der må vælge alternativet, hvis den ønskede gave er udsolgt.

Man lægger en linje med sin opførsel. Især hvis man ikke taler om tingene.
3
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 2417
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 265
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 4746

Re: Partråden

Indlægaf Mistermor » 17. aug 2018, 11:50

Q-beben skrev:
Mistermor skrev:Jeg synes, at man som kvinde må gøre sig nogle tanker om, HVORDAN det blev sådan, hvis man står med hele ansvaret i familien. Der er næppe nogen af parterne, der har besluttet, at det skulle være sådan.


Ja, helt enig. For mit vedkommende kom det bare snigende... Da jeg blev opmærksom på det og prøvede at snakke med min eks-mand om det, satte han spørgsmålstegn ved omfanget af mine opgaver, og ville ikke anerkende, at jeg havde brug for hans hjælp. Vi lavede jo lige meget, mente han.

Men da han selv som enlig far stod med opgaverne, gik det op for ham, at min andel af opgaverne "bare" ikke var så nemme at løse, og ret tidskrævende... for slet ikke at snakke om... krævede multi-tasking i høj grad, hvilket kan være stressende.


Jeg tror ikke, der findes ret mange forhold, hvor der ikke har været skænderier om arbejdsbyrder. Måske skulle man indføre, at man i den situation tog en uge på ferie alene. Først den ene og så den anden. Så kunne modparten se, hvor meget den anden egentlig laver. :)
1
Brugeravatar
Zinde
Indlæg: 2298
Tilmeldt: 9. dec 2015, 12:22
Kort karma: 433
Likede indlæg: 5194

Re: Partråden

Indlægaf Zinde » 17. aug 2018, 12:45

Mistermor skrev:
Zinde skrev:
Mistermor skrev:Jeg synes, at man som kvinde må gøre sig nogle tanker om, HVORDAN det blev sådan, hvis man står med hele ansvaret i familien. Der er næppe nogen af parterne, der har besluttet, at det skulle være sådan.

Jeg tænker, (belært af egen erfaring) at man selv har styret direkte derhen.
Hvis man ikke deles om opgaverne fra start, har han ikke rutinen i dem, når man skal noget andet. Hvis man ikke deler ansvaret, er der ikke noget ansvar til ham at tage. Og somme tider får man altså selv lagt en linje, som man ikke gider leve i på længere sigt, det kan manden ikke nødvendigvis gøre for.

Hvorfor er det kvindens ansvar, at opgaverne er fordelt ligeligt fra start?


Det er OGSÅ kvindens ansvar. Kommunikation og samarbejde kan man ikke stå for alene. Så man må tage SIN del på sig.

Hvis jeg har behov for at sidde med min baby hele tiden, og min mand lader mig gøre det, er vi da begge ansvarlige for, at han ikke får rutine i at passe baby.
Det er trods alt muligt, at manden lader mig have baby af hensyn til mig og ikke pga dovenskab eller manglende evner til at tage ansvar.

Andet eksempel. I starten af et hypotetisk forhold køber jeg gaver, når vi skal til arrangementer, fordi jeg synes, det er sjovt, og jeg er god til at finde på. Efterhånden bliver det mere en opgave, fordi jeg har gjort det så tit.
Det bliver jeg jo nødt til at fortælle min mand. Han har enten ladet mig købe gaver, fordi jeg tilbød det, og han ikke selv havde interesse i det, eller fordi han godt ville "give mig det". Hvordan skal han vide, at jeg ikke gider mere, hvis jeg har gjort det hidtil? Til gengæld må jeg også acceptere, at hvis han køber gaverne, er det også ham, der må vælge alternativet, hvis den ønskede gave er udsolgt.

Man lægger en linje med sin opførsel. Især hvis man ikke taler om tingene.

Du skriver, at hvis opgavefordelingen i et forhold er skæv, bør den overbebyrdede part gøre sig nogle tanker om, hvorfor det er blevet sådan. Det synes jeg er en ret spøjs indgangsvinkel.
Og så kommer du med eksempler på, hvordan det lige så stille bliver kvinden, der gør det meste, selv om manden ikke ønsker det sådan. Min erfaring er dog, at manden trives fint med, at kvinden laver det meste. Min erfaring er også, at kvinden har forsøgt at råbe manden op uden held. Jeg tror ikke, jeg kender til et eneste par, hvor kvinden laver det meste, og manden er træt af dét.
8
Mann tracht und Gott lacht
Brugeravatar
Zinde
Indlæg: 2298
Tilmeldt: 9. dec 2015, 12:22
Kort karma: 433
Likede indlæg: 5194

Re: Partråden

Indlægaf Zinde » 17. aug 2018, 12:49

Mistermor skrev:
Q-beben skrev:
Mistermor skrev:Jeg synes, at man som kvinde må gøre sig nogle tanker om, HVORDAN det blev sådan, hvis man står med hele ansvaret i familien. Der er næppe nogen af parterne, der har besluttet, at det skulle være sådan.


Ja, helt enig. For mit vedkommende kom det bare snigende... Da jeg blev opmærksom på det og prøvede at snakke med min eks-mand om det, satte han spørgsmålstegn ved omfanget af mine opgaver, og ville ikke anerkende, at jeg havde brug for hans hjælp. Vi lavede jo lige meget, mente han.

Men da han selv som enlig far stod med opgaverne, gik det op for ham, at min andel af opgaverne "bare" ikke var så nemme at løse, og ret tidskrævende... for slet ikke at snakke om... krævede multi-tasking i høj grad, hvilket kan være stressende.


Jeg tror ikke, der findes ret mange forhold, hvor der ikke har været skænderier om arbejdsbyrder. Måske skulle man indføre, at man i den situation tog en uge på ferie alene. Først den ene og så den anden. Så kunne modparten se, hvor meget den anden egentlig laver. :)

Det bliver tit brugt som eksempel eller forslag på, hvordan man kan skabe mere lighed i forholdet. Så snart der er børn i forholdet er idéen dog ubrugelig imo. Hvis børnene er vant til, at det er mor, der tager sig af dem, mens far er på sidelinien, kan mor ikke bare rejse væk i en uge. Det er direkte skadeligt for små børn, hvis den primære omsorgsperson forsvinder så længe.
0
Mann tracht und Gott lacht
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 14367
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 2848
Likede indlæg: 18147

Re: Partråden

Indlægaf Wizzze » 17. aug 2018, 13:14

Hvor henvender man sig, hvis man tror ens partner er blevet sindssyg? :gruble:
1
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 3703
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 742
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 8885

Re: Partråden

Indlægaf Madam Pomfrey » 17. aug 2018, 13:30

Wizzze skrev:Hvor henvender man sig, hvis man tror ens partner er blevet sindssyg? :gruble:


Kommer vist an på adfærden mistanken er begrundet I....
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 9550
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1414
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 12581

Re: Partråden

Indlægaf Fru Sunshine » 17. aug 2018, 13:35

Jeg kender alt for mange kvinder, der seriøst tror, at hvis de ikke styrer det hele, så bliver børnene sociale tilfælde og manden drukner i sit eget bræk.

Som regel kan de der mænd godt selv.
5
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Akehurst2
Indlæg: 5753
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 588
Likede indlæg: 12729

Re: Partråden

Indlægaf Akehurst2 » 17. aug 2018, 13:37

Madam Pomfrey skrev:
Wizzze skrev:Hvor henvender man sig, hvis man tror ens partner er blevet sindssyg? :gruble:


Kommer vist an på adfærden mistanken er begrundet I....


Det er nok bare noget med skoshopping eller Nutella.
0
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 2777
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 387
Likede indlæg: 4368

Re: Partråden

Indlægaf lillebjoern » 17. aug 2018, 13:44

Zinde skrev:
Mistermor skrev:
Zinde skrev:
Mistermor skrev:Jeg synes, at man som kvinde må gøre sig nogle tanker om, HVORDAN det blev sådan, hvis man står med hele ansvaret i familien. Der er næppe nogen af parterne, der har besluttet, at det skulle være sådan.

Jeg tænker, (belært af egen erfaring) at man selv har styret direkte derhen.
Hvis man ikke deles om opgaverne fra start, har han ikke rutinen i dem, når man skal noget andet. Hvis man ikke deler ansvaret, er der ikke noget ansvar til ham at tage. Og somme tider får man altså selv lagt en linje, som man ikke gider leve i på længere sigt, det kan manden ikke nødvendigvis gøre for.

Hvorfor er det kvindens ansvar, at opgaverne er fordelt ligeligt fra start?


Det er OGSÅ kvindens ansvar. Kommunikation og samarbejde kan man ikke stå for alene. Så man må tage SIN del på sig.

Hvis jeg har behov for at sidde med min baby hele tiden, og min mand lader mig gøre det, er vi da begge ansvarlige for, at han ikke får rutine i at passe baby.
Det er trods alt muligt, at manden lader mig have baby af hensyn til mig og ikke pga dovenskab eller manglende evner til at tage ansvar.

Andet eksempel. I starten af et hypotetisk forhold køber jeg gaver, når vi skal til arrangementer, fordi jeg synes, det er sjovt, og jeg er god til at finde på. Efterhånden bliver det mere en opgave, fordi jeg har gjort det så tit.
Det bliver jeg jo nødt til at fortælle min mand. Han har enten ladet mig købe gaver, fordi jeg tilbød det, og han ikke selv havde interesse i det, eller fordi han godt ville "give mig det". Hvordan skal han vide, at jeg ikke gider mere, hvis jeg har gjort det hidtil? Til gengæld må jeg også acceptere, at hvis han køber gaverne, er det også ham, der må vælge alternativet, hvis den ønskede gave er udsolgt.

Man lægger en linje med sin opførsel. Især hvis man ikke taler om tingene.

Du skriver, at hvis opgavefordelingen i et forhold er skæv, bør den overbebyrdede part gøre sig nogle tanker om, hvorfor det er blevet sådan. Det synes jeg er en ret spøjs indgangsvinkel.
Og så kommer du med eksempler på, hvordan det lige så stille bliver kvinden, der gør det meste, selv om manden ikke ønsker det sådan. Min erfaring er dog, at manden trives fint med, at kvinden laver det meste. Min erfaring er også, at kvinden har forsøgt at råbe manden op uden held. Jeg tror ikke, jeg kender til et eneste par, hvor kvinden laver det meste, og manden er træt af dét.


Naturligvis er det den bebyrdede part, der bliver nødt til at gøre sig nogle tanker om, hvorfor forholdet er blevet sådan. Den anden part er ikke bebyrdet og er derfor højst sandsynligt ikke bekendt med problemet - det er ret svært at tage en problemstilling op, som man ikke ved eksisterer. Min kæreste slår græsset i vores sommerhus fx, og det er en opgave, som jeg egentlig ikke ved, hvor meget kræver af ham, eller om han i bunden gerne ville have, at jeg gjorde det. Men så må han altså råbe op og spørge, om jeg ikke vil tage del i det - jeg kan ikke gå og være opmærksom på, om han nu synes, at de opgaver han har, er OK. Det er jo ligesom i et parforhold, hvor der er nogle problemer i relationen - fx hvis den ene part ikke synes at den anden rør nok ved én eller glemmer at kysse godmorgen. Så må man altså selv give udtryk for, at man har et problem med den måde, tingene fungerer på. Det er jo ikke fordi tingene sker fra den ene dag til den anden; jeg synes Mistermor kommer med nogle rigtig fine eksempler på, hvordan sådan nogle ting kommer snigende, fx med indkøb af gaver til fødselsdage. Så bliver man måske også selv blind overfor de rutiner, der efterhånden er.
5
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 2777
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 387
Likede indlæg: 4368

Re: Partråden

Indlægaf lillebjoern » 17. aug 2018, 13:46

Fru Sunshine skrev:Jeg kender alt for mange kvinder, der seriøst tror, at hvis de ikke styrer det hele, så bliver børnene sociale tilfælde og manden drukner i sit eget bræk.

Som regel kan de der mænd godt selv.


Jeg har også en antagelse om, at rigtig mange kvinder er sådan, hvilket bl.a. resulterer i, at kvinden føler, at hun bærer "the mental load" - eller at man kender forhold, hvor man synes det er tydeligt, at kvinden bærer denne byrde (i øvrigt - hvorfor så mange labels og etiketter?).
0
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
Brugeravatar
Zinde
Indlæg: 2298
Tilmeldt: 9. dec 2015, 12:22
Kort karma: 433
Likede indlæg: 5194

Re: Partråden

Indlægaf Zinde » 17. aug 2018, 13:47

lillebjoern skrev:
Zinde skrev:
Mistermor skrev:
Zinde skrev:
Mistermor skrev:Jeg synes, at man som kvinde må gøre sig nogle tanker om, HVORDAN det blev sådan, hvis man står med hele ansvaret i familien. Der er næppe nogen af parterne, der har besluttet, at det skulle være sådan.

Jeg tænker, (belært af egen erfaring) at man selv har styret direkte derhen.
Hvis man ikke deles om opgaverne fra start, har han ikke rutinen i dem, når man skal noget andet. Hvis man ikke deler ansvaret, er der ikke noget ansvar til ham at tage. Og somme tider får man altså selv lagt en linje, som man ikke gider leve i på længere sigt, det kan manden ikke nødvendigvis gøre for.

Hvorfor er det kvindens ansvar, at opgaverne er fordelt ligeligt fra start?


Det er OGSÅ kvindens ansvar. Kommunikation og samarbejde kan man ikke stå for alene. Så man må tage SIN del på sig.

Hvis jeg har behov for at sidde med min baby hele tiden, og min mand lader mig gøre det, er vi da begge ansvarlige for, at han ikke får rutine i at passe baby.
Det er trods alt muligt, at manden lader mig have baby af hensyn til mig og ikke pga dovenskab eller manglende evner til at tage ansvar.

Andet eksempel. I starten af et hypotetisk forhold køber jeg gaver, når vi skal til arrangementer, fordi jeg synes, det er sjovt, og jeg er god til at finde på. Efterhånden bliver det mere en opgave, fordi jeg har gjort det så tit.
Det bliver jeg jo nødt til at fortælle min mand. Han har enten ladet mig købe gaver, fordi jeg tilbød det, og han ikke selv havde interesse i det, eller fordi han godt ville "give mig det". Hvordan skal han vide, at jeg ikke gider mere, hvis jeg har gjort det hidtil? Til gengæld må jeg også acceptere, at hvis han køber gaverne, er det også ham, der må vælge alternativet, hvis den ønskede gave er udsolgt.

Man lægger en linje med sin opførsel. Især hvis man ikke taler om tingene.

Du skriver, at hvis opgavefordelingen i et forhold er skæv, bør den overbebyrdede part gøre sig nogle tanker om, hvorfor det er blevet sådan. Det synes jeg er en ret spøjs indgangsvinkel.
Og så kommer du med eksempler på, hvordan det lige så stille bliver kvinden, der gør det meste, selv om manden ikke ønsker det sådan. Min erfaring er dog, at manden trives fint med, at kvinden laver det meste. Min erfaring er også, at kvinden har forsøgt at råbe manden op uden held. Jeg tror ikke, jeg kender til et eneste par, hvor kvinden laver det meste, og manden er træt af dét.


Naturligvis er det den bebyrdede part, der bliver nødt til at gøre sig nogle tanker om, hvorfor forholdet er blevet sådan. Den anden part er ikke bebyrdet og er derfor højst sandsynligt ikke bekendt med problemet - det er ret svært at tage en problemstilling op, som man ikke ved eksisterer. Min kæreste slår græsset i vores sommerhus fx, og det er en opgave, som jeg egentlig ikke ved, hvor meget kræver af ham, eller om han i bunden gerne ville have, at jeg gjorde det. Men så må han altså råbe op og spørge, om jeg ikke vil tage del i det - jeg kan ikke gå og være opmærksom på, om han nu synes, at de opgaver han har, er OK. Det er jo ligesom i et parforhold, hvor der er nogle problemer i relationen - fx hvis den ene part ikke synes at den anden rør nok ved én eller glemmer at kysse godmorgen. Så må man altså selv give udtryk for, at man har et problem med den måde, tingene fungerer på. Det er jo ikke fordi tingene sker fra den ene dag til den anden; jeg synes Mistermor kommer med nogle rigtig fine eksempler på, hvordan sådan nogle ting kommer snigende, fx med indkøb af gaver til fødselsdage. Så bliver man måske også selv blind overfor de rutiner, der efterhånden er.


Jeg synes godt nok, man udviser ligegyldighed i sit parforhold, hvis man ikke tager initiativ til at købe ind/hente børn/lave mad, men bare læner sig tilbage og lader den anden part stå for det hele. Og hvis man ikke interesserer sig nok for sin partner til at spørge til, hvorvidt vedkommende egentlig trives med at trække læsset i det fælles hjem, så er der noget galt imo.
7
Mann tracht und Gott lacht

Tilbage til "Forhold og sex"