Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 2675
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 303
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 5373

Re: Partråden

Indlægaf Mistermor » 17. aug 2018, 11:50

Q-beben skrev:
Mistermor skrev:Jeg synes, at man som kvinde må gøre sig nogle tanker om, HVORDAN det blev sådan, hvis man står med hele ansvaret i familien. Der er næppe nogen af parterne, der har besluttet, at det skulle være sådan.


Ja, helt enig. For mit vedkommende kom det bare snigende... Da jeg blev opmærksom på det og prøvede at snakke med min eks-mand om det, satte han spørgsmålstegn ved omfanget af mine opgaver, og ville ikke anerkende, at jeg havde brug for hans hjælp. Vi lavede jo lige meget, mente han.

Men da han selv som enlig far stod med opgaverne, gik det op for ham, at min andel af opgaverne "bare" ikke var så nemme at løse, og ret tidskrævende... for slet ikke at snakke om... krævede multi-tasking i høj grad, hvilket kan være stressende.


Jeg tror ikke, der findes ret mange forhold, hvor der ikke har været skænderier om arbejdsbyrder. Måske skulle man indføre, at man i den situation tog en uge på ferie alene. Først den ene og så den anden. Så kunne modparten se, hvor meget den anden egentlig laver. :)
1
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 14864
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 2917
Likede indlæg: 18752

Re: Partråden

Indlægaf Wizzze » 17. aug 2018, 13:14

Hvor henvender man sig, hvis man tror ens partner er blevet sindssyg? :gruble:
1
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 3946
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 806
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 9753

Re: Partråden

Indlægaf Madam Pomfrey » 17. aug 2018, 13:30

Wizzze skrev:Hvor henvender man sig, hvis man tror ens partner er blevet sindssyg? :gruble:


Kommer vist an på adfærden mistanken er begrundet I....
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 9941
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1483
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 13279

Re: Partråden

Indlægaf Fru Sunshine » 17. aug 2018, 13:35

Jeg kender alt for mange kvinder, der seriøst tror, at hvis de ikke styrer det hele, så bliver børnene sociale tilfælde og manden drukner i sit eget bræk.

Som regel kan de der mænd godt selv.
5
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Akehurst2
Indlæg: 5991
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 609
Likede indlæg: 13506

Re: Partråden

Indlægaf Akehurst2 » 17. aug 2018, 13:37

Madam Pomfrey skrev:
Wizzze skrev:Hvor henvender man sig, hvis man tror ens partner er blevet sindssyg? :gruble:


Kommer vist an på adfærden mistanken er begrundet I....


Det er nok bare noget med skoshopping eller Nutella.
0
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 2932
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 407
Likede indlæg: 4741

Re: Partråden

Indlægaf lillebjoern » 17. aug 2018, 13:44

Zinde skrev:
Mistermor skrev:
Zinde skrev:
Mistermor skrev:Jeg synes, at man som kvinde må gøre sig nogle tanker om, HVORDAN det blev sådan, hvis man står med hele ansvaret i familien. Der er næppe nogen af parterne, der har besluttet, at det skulle være sådan.

Jeg tænker, (belært af egen erfaring) at man selv har styret direkte derhen.
Hvis man ikke deles om opgaverne fra start, har han ikke rutinen i dem, når man skal noget andet. Hvis man ikke deler ansvaret, er der ikke noget ansvar til ham at tage. Og somme tider får man altså selv lagt en linje, som man ikke gider leve i på længere sigt, det kan manden ikke nødvendigvis gøre for.

Hvorfor er det kvindens ansvar, at opgaverne er fordelt ligeligt fra start?


Det er OGSÅ kvindens ansvar. Kommunikation og samarbejde kan man ikke stå for alene. Så man må tage SIN del på sig.

Hvis jeg har behov for at sidde med min baby hele tiden, og min mand lader mig gøre det, er vi da begge ansvarlige for, at han ikke får rutine i at passe baby.
Det er trods alt muligt, at manden lader mig have baby af hensyn til mig og ikke pga dovenskab eller manglende evner til at tage ansvar.

Andet eksempel. I starten af et hypotetisk forhold køber jeg gaver, når vi skal til arrangementer, fordi jeg synes, det er sjovt, og jeg er god til at finde på. Efterhånden bliver det mere en opgave, fordi jeg har gjort det så tit.
Det bliver jeg jo nødt til at fortælle min mand. Han har enten ladet mig købe gaver, fordi jeg tilbød det, og han ikke selv havde interesse i det, eller fordi han godt ville "give mig det". Hvordan skal han vide, at jeg ikke gider mere, hvis jeg har gjort det hidtil? Til gengæld må jeg også acceptere, at hvis han køber gaverne, er det også ham, der må vælge alternativet, hvis den ønskede gave er udsolgt.

Man lægger en linje med sin opførsel. Især hvis man ikke taler om tingene.

Du skriver, at hvis opgavefordelingen i et forhold er skæv, bør den overbebyrdede part gøre sig nogle tanker om, hvorfor det er blevet sådan. Det synes jeg er en ret spøjs indgangsvinkel.
Og så kommer du med eksempler på, hvordan det lige så stille bliver kvinden, der gør det meste, selv om manden ikke ønsker det sådan. Min erfaring er dog, at manden trives fint med, at kvinden laver det meste. Min erfaring er også, at kvinden har forsøgt at råbe manden op uden held. Jeg tror ikke, jeg kender til et eneste par, hvor kvinden laver det meste, og manden er træt af dét.


Naturligvis er det den bebyrdede part, der bliver nødt til at gøre sig nogle tanker om, hvorfor forholdet er blevet sådan. Den anden part er ikke bebyrdet og er derfor højst sandsynligt ikke bekendt med problemet - det er ret svært at tage en problemstilling op, som man ikke ved eksisterer. Min kæreste slår græsset i vores sommerhus fx, og det er en opgave, som jeg egentlig ikke ved, hvor meget kræver af ham, eller om han i bunden gerne ville have, at jeg gjorde det. Men så må han altså råbe op og spørge, om jeg ikke vil tage del i det - jeg kan ikke gå og være opmærksom på, om han nu synes, at de opgaver han har, er OK. Det er jo ligesom i et parforhold, hvor der er nogle problemer i relationen - fx hvis den ene part ikke synes at den anden rør nok ved én eller glemmer at kysse godmorgen. Så må man altså selv give udtryk for, at man har et problem med den måde, tingene fungerer på. Det er jo ikke fordi tingene sker fra den ene dag til den anden; jeg synes Mistermor kommer med nogle rigtig fine eksempler på, hvordan sådan nogle ting kommer snigende, fx med indkøb af gaver til fødselsdage. Så bliver man måske også selv blind overfor de rutiner, der efterhånden er.
5
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 2932
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 407
Likede indlæg: 4741

Re: Partråden

Indlægaf lillebjoern » 17. aug 2018, 13:46

Fru Sunshine skrev:Jeg kender alt for mange kvinder, der seriøst tror, at hvis de ikke styrer det hele, så bliver børnene sociale tilfælde og manden drukner i sit eget bræk.

Som regel kan de der mænd godt selv.


Jeg har også en antagelse om, at rigtig mange kvinder er sådan, hvilket bl.a. resulterer i, at kvinden føler, at hun bærer "the mental load" - eller at man kender forhold, hvor man synes det er tydeligt, at kvinden bærer denne byrde (i øvrigt - hvorfor så mange labels og etiketter?).
0
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 2932
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 407
Likede indlæg: 4741

Re: Partråden

Indlægaf lillebjoern » 17. aug 2018, 13:54

Zinde skrev:
lillebjoern skrev:
Zinde skrev:
Mistermor skrev:
Zinde skrev:
Mistermor skrev:Jeg synes, at man som kvinde må gøre sig nogle tanker om, HVORDAN det blev sådan, hvis man står med hele ansvaret i familien. Der er næppe nogen af parterne, der har besluttet, at det skulle være sådan.

Jeg tænker, (belært af egen erfaring) at man selv har styret direkte derhen.
Hvis man ikke deles om opgaverne fra start, har han ikke rutinen i dem, når man skal noget andet. Hvis man ikke deler ansvaret, er der ikke noget ansvar til ham at tage. Og somme tider får man altså selv lagt en linje, som man ikke gider leve i på længere sigt, det kan manden ikke nødvendigvis gøre for.

Hvorfor er det kvindens ansvar, at opgaverne er fordelt ligeligt fra start?


Det er OGSÅ kvindens ansvar. Kommunikation og samarbejde kan man ikke stå for alene. Så man må tage SIN del på sig.

Hvis jeg har behov for at sidde med min baby hele tiden, og min mand lader mig gøre det, er vi da begge ansvarlige for, at han ikke får rutine i at passe baby.
Det er trods alt muligt, at manden lader mig have baby af hensyn til mig og ikke pga dovenskab eller manglende evner til at tage ansvar.

Andet eksempel. I starten af et hypotetisk forhold køber jeg gaver, når vi skal til arrangementer, fordi jeg synes, det er sjovt, og jeg er god til at finde på. Efterhånden bliver det mere en opgave, fordi jeg har gjort det så tit.
Det bliver jeg jo nødt til at fortælle min mand. Han har enten ladet mig købe gaver, fordi jeg tilbød det, og han ikke selv havde interesse i det, eller fordi han godt ville "give mig det". Hvordan skal han vide, at jeg ikke gider mere, hvis jeg har gjort det hidtil? Til gengæld må jeg også acceptere, at hvis han køber gaverne, er det også ham, der må vælge alternativet, hvis den ønskede gave er udsolgt.

Man lægger en linje med sin opførsel. Især hvis man ikke taler om tingene.

Du skriver, at hvis opgavefordelingen i et forhold er skæv, bør den overbebyrdede part gøre sig nogle tanker om, hvorfor det er blevet sådan. Det synes jeg er en ret spøjs indgangsvinkel.
Og så kommer du med eksempler på, hvordan det lige så stille bliver kvinden, der gør det meste, selv om manden ikke ønsker det sådan. Min erfaring er dog, at manden trives fint med, at kvinden laver det meste. Min erfaring er også, at kvinden har forsøgt at råbe manden op uden held. Jeg tror ikke, jeg kender til et eneste par, hvor kvinden laver det meste, og manden er træt af dét.


Naturligvis er det den bebyrdede part, der bliver nødt til at gøre sig nogle tanker om, hvorfor forholdet er blevet sådan. Den anden part er ikke bebyrdet og er derfor højst sandsynligt ikke bekendt med problemet - det er ret svært at tage en problemstilling op, som man ikke ved eksisterer. Min kæreste slår græsset i vores sommerhus fx, og det er en opgave, som jeg egentlig ikke ved, hvor meget kræver af ham, eller om han i bunden gerne ville have, at jeg gjorde det. Men så må han altså råbe op og spørge, om jeg ikke vil tage del i det - jeg kan ikke gå og være opmærksom på, om han nu synes, at de opgaver han har, er OK. Det er jo ligesom i et parforhold, hvor der er nogle problemer i relationen - fx hvis den ene part ikke synes at den anden rør nok ved én eller glemmer at kysse godmorgen. Så må man altså selv give udtryk for, at man har et problem med den måde, tingene fungerer på. Det er jo ikke fordi tingene sker fra den ene dag til den anden; jeg synes Mistermor kommer med nogle rigtig fine eksempler på, hvordan sådan nogle ting kommer snigende, fx med indkøb af gaver til fødselsdage. Så bliver man måske også selv blind overfor de rutiner, der efterhånden er.


Jeg synes godt nok, man udviser ligegyldighed i sit parforhold, hvis man ikke tager initiativ til at købe ind/hente børn/lave mad, men bare læner sig tilbage og lader den anden part stå for det hele. Og hvis man ikke interesserer sig nok for sin partner til at spørge til, hvorvidt vedkommende egentlig trives med at trække læsset i det fælles hjem, så er der noget galt imo.


Hvis man har sådan en kæreste, så kunne man jo spørge ham om han ikke vil købe ind/hente børn/lave mad? Hvad er problemet i at kommunikere? Er pointen at man er sur, fordi han/hun ikke selv kan regne det ud? Jeg tror ikke der er mange mænd/kvinder, der med vilje læner sig tilbage og lader den anden part stå for det hele - jeg tror det er tendenser og rutiner, der langsomt er opbygget gennem længere tid. Måske var man selv den, der hentede børnene, fordi man fik fri før sin mand, og nu er det bare blevet en rutine, at man gør det. Hvorfor så ikke tage den problematik op, hvis man synes den er et problem? Jeg synes hele den der "mental load"-label er et offerkort. Med kommunikation kommer man langt - man kan ikke bare regne med, at andre kan regne ud, hvad ens behov er.
1
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 2932
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 407
Likede indlæg: 4741

Re: Partråden

Indlægaf lillebjoern » 17. aug 2018, 13:58

Zinde skrev:
lillebjoern skrev:
Fru Sunshine skrev:Jeg kender alt for mange kvinder, der seriøst tror, at hvis de ikke styrer det hele, så bliver børnene sociale tilfælde og manden drukner i sit eget bræk.

Som regel kan de der mænd godt selv.


Jeg har også en antagelse om, at rigtig mange kvinder er sådan, hvilket bl.a. resulterer i, at kvinden føler, at hun bærer "the mental load" - eller at man kender forhold, hvor man synes det er tydeligt, at kvinden bærer denne byrde (i øvrigt - hvorfor så mange labels og etiketter?).

Hvorfor er retorikken blevet sådan, at vi pr automatik går ud fra, at de fleste kvinder er skingre perfektionister, der skræmmer mændene fra at deltage i husarbejdet?

Hvorfor er det som udgangspunkt kvindernes skyld? Det forstår jeg simpelthen ikke.


Fordi jeg kender flere der er sådan. Ligesom du kender flere kvinder der bærer "the mental load". Det er ikke noget jeg pr. automatik går ud fra. Jeg skriver, at hvis kvinden er en skinger perfektionist, som ikke vil lade manden gøre tingene, så er det hendes skyld, hvis han ikke gør det. Hvis en mand er en skinger perfektionist og ikke lader kvinden gøre rent, så er det mandens skyld. Det er ikke kønsbestemt. Jeg kender bare flere kvinder, der er sådan, end mænd. Du kan helt sikkert også finde en person der kender flere perfektionistiske mænd end kvinder. Selvfølgelig taler jeg om kvinder, nrå tegneserien handler om en kvindes "mentale byrde". Altså, nu må det stoppe med det kvindekort...
1
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 2932
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 407
Likede indlæg: 4741

Re: Partråden

Indlægaf lillebjoern » 17. aug 2018, 14:01

Zinde skrev:
lillebjoern skrev:
Zinde skrev:
lillebjoern skrev:
Zinde skrev:
Mistermor skrev:
Zinde skrev:
Mistermor skrev:Jeg synes, at man som kvinde må gøre sig nogle tanker om, HVORDAN det blev sådan, hvis man står med hele ansvaret i familien. Der er næppe nogen af parterne, der har besluttet, at det skulle være sådan.

Jeg tænker, (belært af egen erfaring) at man selv har styret direkte derhen.
Hvis man ikke deles om opgaverne fra start, har han ikke rutinen i dem, når man skal noget andet. Hvis man ikke deler ansvaret, er der ikke noget ansvar til ham at tage. Og somme tider får man altså selv lagt en linje, som man ikke gider leve i på længere sigt, det kan manden ikke nødvendigvis gøre for.

Hvorfor er det kvindens ansvar, at opgaverne er fordelt ligeligt fra start?


Det er OGSÅ kvindens ansvar. Kommunikation og samarbejde kan man ikke stå for alene. Så man må tage SIN del på sig.

Hvis jeg har behov for at sidde med min baby hele tiden, og min mand lader mig gøre det, er vi da begge ansvarlige for, at han ikke får rutine i at passe baby.
Det er trods alt muligt, at manden lader mig have baby af hensyn til mig og ikke pga dovenskab eller manglende evner til at tage ansvar.

Andet eksempel. I starten af et hypotetisk forhold køber jeg gaver, når vi skal til arrangementer, fordi jeg synes, det er sjovt, og jeg er god til at finde på. Efterhånden bliver det mere en opgave, fordi jeg har gjort det så tit.
Det bliver jeg jo nødt til at fortælle min mand. Han har enten ladet mig købe gaver, fordi jeg tilbød det, og han ikke selv havde interesse i det, eller fordi han godt ville "give mig det". Hvordan skal han vide, at jeg ikke gider mere, hvis jeg har gjort det hidtil? Til gengæld må jeg også acceptere, at hvis han køber gaverne, er det også ham, der må vælge alternativet, hvis den ønskede gave er udsolgt.

Man lægger en linje med sin opførsel. Især hvis man ikke taler om tingene.

Du skriver, at hvis opgavefordelingen i et forhold er skæv, bør den overbebyrdede part gøre sig nogle tanker om, hvorfor det er blevet sådan. Det synes jeg er en ret spøjs indgangsvinkel.
Og så kommer du med eksempler på, hvordan det lige så stille bliver kvinden, der gør det meste, selv om manden ikke ønsker det sådan. Min erfaring er dog, at manden trives fint med, at kvinden laver det meste. Min erfaring er også, at kvinden har forsøgt at råbe manden op uden held. Jeg tror ikke, jeg kender til et eneste par, hvor kvinden laver det meste, og manden er træt af dét.


Naturligvis er det den bebyrdede part, der bliver nødt til at gøre sig nogle tanker om, hvorfor forholdet er blevet sådan. Den anden part er ikke bebyrdet og er derfor højst sandsynligt ikke bekendt med problemet - det er ret svært at tage en problemstilling op, som man ikke ved eksisterer. Min kæreste slår græsset i vores sommerhus fx, og det er en opgave, som jeg egentlig ikke ved, hvor meget kræver af ham, eller om han i bunden gerne ville have, at jeg gjorde det. Men så må han altså råbe op og spørge, om jeg ikke vil tage del i det - jeg kan ikke gå og være opmærksom på, om han nu synes, at de opgaver han har, er OK. Det er jo ligesom i et parforhold, hvor der er nogle problemer i relationen - fx hvis den ene part ikke synes at den anden rør nok ved én eller glemmer at kysse godmorgen. Så må man altså selv give udtryk for, at man har et problem med den måde, tingene fungerer på. Det er jo ikke fordi tingene sker fra den ene dag til den anden; jeg synes Mistermor kommer med nogle rigtig fine eksempler på, hvordan sådan nogle ting kommer snigende, fx med indkøb af gaver til fødselsdage. Så bliver man måske også selv blind overfor de rutiner, der efterhånden er.


Jeg synes godt nok, man udviser ligegyldighed i sit parforhold, hvis man ikke tager initiativ til at købe ind/hente børn/lave mad, men bare læner sig tilbage og lader den anden part stå for det hele. Og hvis man ikke interesserer sig nok for sin partner til at spørge til, hvorvidt vedkommende egentlig trives med at trække læsset i det fælles hjem, så er der noget galt imo.


Hvis man har sådan en kæreste, så kunne man jo spørge ham om han ikke vil købe ind/hente børn/lave mad? Hvad er problemet i at kommunikere? Er pointen at man er sur, fordi han/hun ikke selv kan regne det ud? Jeg tror ikke der er mange mænd/kvinder, der med vilje læner sig tilbage og lader den anden part stå for det hele - jeg tror det er tendenser og rutiner, der langsomt er opbygget gennem længere tid. Måske var man selv den, der hentede børnene, fordi man fik fri før sin mand, og nu er det bare blevet en rutine, at man gør det. Hvorfor så ikke tage den problematik op, hvis man synes den er et problem? Jeg synes hele den der "mental load"-label er et offerkort. Med kommunikation kommer man langt - man kan ikke bare regne med, at andre kan regne ud, hvad ens behov er.

Hele pointen er, at kvinden bærer det store mentale load, så længe det som udgangspunkt er hende, der står med det hele, medmindre hun beder manden om hjælp.


Jamen er pointen måske ikke også at hun måske selv har sat sig i den situation?
1
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 2932
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 407
Likede indlæg: 4741

Re: Partråden

Indlægaf lillebjoern » 17. aug 2018, 14:10

Zinde skrev:Ja, det er der mange, der gerne vil beskylde hende for. Og det er så der, jeg undrer mig. Over at man kan mene at det som udgangspunkt er kvindens ansvar, om manden er engageret i hjemmet eller ej - og samtidig benægte eksistensen af the mental load. Det er helt gak...


Jamen... det er jo også min kærestes egen skyld hvis han bliver ved med at slå græsset, selvom han egentlig gerne ville have at jeg gjorde det en gang imellem? Jeg har aldrig skænket det en tanke at slå det græs, for det er blevet en af de dér rutiner, der er kommet i vores parforhold. Han startede med at slå det og har gjort det lige siden og vi har aldrig haft en snak om, hvorvidt jeg skulle overtage. Så bærer han jo the mental load? Jeg synes ikke den der tegneserie tager højde for vedligeholdelse af bil, klip af hæk, opsætning af hylder eller at fikse computer/hårde hvidevarer - altså "typiske mandeting" (so shoot me)? Hvor er de henne? Du kunne udskifte manden i den der tegneserie og så ville det være den samme morale.
5
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1932
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 393
Likede indlæg: 3981

Re: Partråden

Indlægaf Marioneta » 17. aug 2018, 14:35

Zinde skrev:
lillebjoern skrev:
Zinde skrev:Ja, det er der mange, der gerne vil beskylde hende for. Og det er så der, jeg undrer mig. Over at man kan mene at det som udgangspunkt er kvindens ansvar, om manden er engageret i hjemmet eller ej - og samtidig benægte eksistensen af the mental load. Det er helt gak...


Jamen... det er jo også min kærestes egen skyld hvis han bliver ved med at slå græsset, selvom han egentlig gerne ville have at jeg gjorde det en gang imellem? Jeg har aldrig skænket det en tanke at slå det græs, for det er blevet en af de dér rutiner, der er kommet i vores parforhold. Han startede med at slå det og har gjort det lige siden og vi har aldrig haft en snak om, hvorvidt jeg skulle overtage. Så bærer han jo the mental load? Jeg synes ikke den der tegneserie tager højde for vedligeholdelse af bil, klip af hæk, opsætning af hylder eller at fikse computer/hårde hvidevarer - altså "typiske mandeting" (so shoot me)? Hvor er de henne? Du kunne udskifte manden i den der tegneserie og så ville det være den samme morale.


Intet af det, du nævner, kan sammenlignes med at have det overordnede og daglige ansvar for familiens helbred og trivsel.


Men har kvinder det? Er det situationen i rigtigt mange forhold, at kvinder har det overordnede ansvar og manden er ligeglad, fordi han helst ikke vil lave noget?

Sådan var det altså ikke i mit forhold, selvom jeg lavede flere ting af de daglige gøremål. Min eks var ikke ligeglad og jeg kunne altså godt have sagt, at nu stopper legen. Sagt "nu skal du også lave mad regelmæssigt" og så ville han da også have gjort det. Men jeg gjorde det ikke, hvorfor ved jeg ikke. Måske fordi jeg ikke gad spise flæskesteg og kartofler eller hans sædvanlige spaghetti kødsovs, som ikke smagte af noget.

Det er da de færreste mænd, som er ligeglade med deres familie, så hvis nu kvinderne faktisk sagde noget, så kan det være, at de blev fritaget fra noget af dette mental load.

Jeg tror i øvrigt ligesom Lillebjørn og Mistermor, at det er tiden og gamle rutiner, som ender i noget glidebane for mange og lige pludseligt så står kvinden med en masse, men så må hun jo sige til manden, at nu er det ikke lige fordelt mere. Vores madrutine startede i en lejlighed uden opvaskemaskine, så jeg lavede mad og han tog opvasken. Så ændrede vi det ikke, da vi flyttede i hus med opvaskemaskine og så blev det nemmere for ham, men jeg stod med samme byrde.

Og er det manden, som pludseligt står med for meget af sit mental load, fordi man er flyttet i et håndværkertilbud-hus, så må han selv sige til, så pligterne kan arrangeres om igen. Det har ikke noget med at det er kvindernes ansvar. Det er begge tos ansvar og den anden partner er ikke tankelæser, så man må sige noget, hvis man har for meget.

Havde jeg selv sagt noget tids nok ville vores forhold måske kunne været reddet, men jeg forblev i min offerrolle. Den fejl vil jeg så prøve at undgå at gentage, hvis jeg en dag skal flytte sammen med en mand.
6
Brugeravatar
FruKuk
Indlæg: 1729
Tilmeldt: 16. sep 2015, 18:05
Kort karma: 244
Likede indlæg: 2619

Re: Partråden

Indlægaf FruKuk » 17. aug 2018, 14:42

Jeg er familiens manager af to hovedårsager; At jeg er bedst til det, og fordi jeg er bedre til at udstikke opgaver, end jeg er til udføre dem. Jeg synes, at der er nok at se til ved at drive familie, men der er også et stort arbejde i at udføre alle de ting, som jeg har skrevet på to do listen, så jeg tror, at det går lige op.
0
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1932
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 393
Likede indlæg: 3981

Re: Partråden

Indlægaf Marioneta » 17. aug 2018, 14:45

Zinde skrev:
Marioneta skrev:
Havde jeg selv sagt noget tids nok ville vores forhold måske kunne været reddet, men jeg forblev i min offerrolle. Den fejl vil jeg så prøve at undgå at gentage i fremtiden.

=mental load!


Ja, og?

Min eks synes også, at det var træls at jeg ikke hjalp med at klippe hæk. Mental load er ikke forbeholdt kvinder, som tegneserien siger. Tegneserien fjerner også medansvaret fra kvinden selv, fordi den onde mand ikke kan finde ud af at tømme opvaskemaskinen. Jeg siger ikke, at mental load ikke findes, men at det gælder begge i et forhold og man har selv et medansvar.

Hvorimod franske Emma synes det alt sammen er mandens skyld.
2
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1932
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 393
Likede indlæg: 3981

Re: Partråden

Indlægaf Marioneta » 17. aug 2018, 15:02

Zinde skrev:
Marioneta skrev:
Zinde skrev:
Marioneta skrev:
Havde jeg selv sagt noget tids nok ville vores forhold måske kunne været reddet, men jeg forblev i min offerrolle. Den fejl vil jeg så prøve at undgå at gentage i fremtiden.

=mental load!


Ja, og?

Min eks synes også, at det var træls at jeg ikke hjalp med at klippe hæk. Mental load er ikke forbeholdt kvinder, som tegneserien siger. Tegneserien fjerner også medansvaret fra kvinden selv, fordi den onde mand ikke kan finde ud af at tømme opvaskemaskinen. Jeg siger ikke, at mental load ikke findes, men at det gælder begge i et forhold og man har selv et medansvar.

Hvorimod franske Emma synes det alt sammen er mandens skyld.

Once again: at have ansvaret for at klippe hæk (eller klippe græs ell. lign.) kan ikke sammenlignes med at have det overordnede og daglige ansvar for hele familien.


Og så er vi tilbage til mit spørgsmål? Har kvinder virkeligt det overordnede og daglige ansvar for familiens trivsel? Og manden skal bare sørge for at græsset er fint og så er han ligeglad med familiens trivsel? Forhåbentligt står det ikke så galt til i de danske hjem.
0

Tilbage til "Forhold og sex"