Marioneta skrev:Zombie skrev:Marioneta skrev:Zombie skrev:
Eller de kan gøre, hvad vi andre gør, når noget er svært og terpe, terpe, TERPE.
Det ved jeg godt, din kæreste ikke er god til, du har før forklaret, at han er lidt en slacker. Men det er ikke dit ansvar, og udover det kan påvirke dine karakterer, kan du også ende dødulykkelig, når det påvirker jeres forhold negativt.
Du er også en pleaser, du sætter andre før dig selv og det er ikke godt for dig eller dit forhold.
Min kæreste skal netop bare terpe, for han kan godt. Han mangler bare rutinen.
Jeg har lige redigeret noget ind i indlægget, som forklarer noget omkring ham den rolige. Det er mest ham, jeg tænker på (selvom jeg ikke burde, for det er ikke mit ansvar).
Ja, jeg ved, at jeg også er en pleaser.
Jeg har selv haft det SÅ meget, så det er også derfor, jeg er lidt efter dig.
For jeg opdagede, at der hvor jeg forsøgte at hjælpe én, det gjorde mig bare til en opbrugt, træls person over for de andre i gruppen og min sagesløse dav. kæreste. Set i bakspejlet var det altså en mega bjørnetjeneste jeg gjorde mig selv og mine omgivelser.
En ting jeg har gjort i stedet, er at lave arbejdsgrupper, hvor jeg har terpet sammen eller skrevet sammen med den person, jeg havde taget under min vinge - hvor vi altså skrev på hver vores, men sammen, og derfor kunne sparre.
Men åh, hvor blev hele mit uddannelsesforløb nemmere og bedre og alting, efter jeg blev lidt bedre til at være ærlig om mine egne begrænsninger. Også når de begrænsninger handlede om, hvad der egentlig var rart for *mig*.
Hvad mener du med den sidste sætning?
Jeg er egentligt ikke særlig glad for gruppearbejde og når jeg kommer til at terpe til eksamen, så bliver det alene. Jeg vil dog gerne hjælpe andre, hvis de har nogle specifikke problemer med nogle opgaver, men jeg kan simpelthen ikke sidde og lave opgaver sammen, har jeg indset. Hver eneste gang de snakker til mig, bliver jeg forstyrret og skal nærmest starte forfra i mine tanker.
Den sidste sætning handler om, at der er begrænsninger som er udefrakommende, fx det at du har et barn at tage hensyn til. Men så er der også begrænsninger, der ikke nødvendigvis er bydende nødvendige, men dog alligevel, fordi du ellers skal leve med noget, der bare ikke er godt for dig. Jeg kender selv til at acceptere begrænsninger som fx hensyn til min hund, men hensyn til mig selv er jeg vildt dårlig til. Så det skulle jeg lære, ret sent egentlig, at det var okay med begrænsninger, der kun handlede om mig og mit velbefindende.
Ang. det andet, så fair nok. Det var mest for at tilbyde en alternativ strategi, hvis det er svært for dig at tænke på dig selv over andre.
Men jeg synes ikke, du skal risikere dit forhold, for at hjælpe en fyr på dit studie. Det er ikke dit ansvar, og dit forhold går i den rigtige retning. Museskridt måske, med usikkerheder ja, og en stor samtale i det nye år. Men I har det ellers godt sammen, sådan har det ikke været hele tiden, og derfor synes jeg netop, du skal passe godt på det.
Men nok om det, jeg tærsker langhalm.