Zonta skrev:Din ven er jo nok lidt ligesom mange herinde på debatten. Du har måske også en tendens til at være hurtig til at snakke med din ven, når noget er gået skævt, som f.eks. hele begravelses-situationen og når man så ofte får de negative ting at høre, så vil det måske også være naturligt at tænke "Det er måske ikke skide smart at få barn med en, hvor der er så mange dumme situationer i forholdet!".
Jeg tror sådan set bare gerne din ven vil passe på dig, men det kan være svært at vise på en ordentlig måde. Jeg tror ikke det er fordi han ikke stoler på din dømmekraft, men simpelthen bare fordi han hører det negative.
Men hvorfor tænke "Det er måske ikke skide smart at få barn med en, hvor der er så mange dumme situationer i forholdet!" når det her er om fremtiden? Jeg siger ikke at jeg vil have børn med ham lige nu og her, hvilket jeg også sagde til min ven i den første besked. Jeg sagde at vi havde snakket om det, for lad mig lige få det på det rene - det er hvad man gør, når man er i et voksent, langvarigt forhold man ser en fremtid i, er det ikke?
Eller skal jeg lige pludselig lægge alle fremtidsplaner og hvad jeg ønsker af mit liv til side, fordi vi havde et kæmpe skænderi mens jeg var i en af de største personlige kriser jeg har haft? Må jeg nu ikke længere ønske at få børn med min kæreste 1-2 år fremme i tiden fordi vi har skændtes før, men nu har fået snakket det igennem og udviklet os individuelt og som par?
Og hvis det er sådan det fungerer, hvor mange andre burde så heller ikke få børn?
For mig ville det være det samme som at nævne hvad jeg har læst i nogle af dine indlæg og stille spørgsmål om hvor vidt du i fremtiden burde give din søn en søster eller bror. Ville du synes det var okay eller fair udfra et øjebliksbillede som du har håndteret, klaret og udviklet dig fra?
Det ville jeg ikke. Jeg ville tænke at når nu du har taget en dialog med din mand om hvad der har været svært ved situationen, fundet en måde at håndtere det på og der er kommet en forbedring - så er det da helt okay at du tænker at 1-2 ÅR i fremtiden hvis i begge vil, så er flere børn relevante. Der er jo ingen der siger at fordi man snakker om tingene, så er de fuldkommen fastlagte og man kan ikke ændre mening.
Jeg skriver også rigtig positivt om min kæreste herinde, men det husker folk bare ikke fordi at det ikke er lige så interessant og dramatisk. Min ven er også en af de første til at få en besked når tingene fungerer, hvilket de i vores tilfælde gør 95% af tiden. Hvem kan ærlig talt sige at man har et forhold hvor der aldrig er problemer, skænderier eller ting man kan blive bedre til?
Vi er menneskelige - vi fejler til tider, det er hvordan vi håndterer vores konflikter og lærer af dem der bør lægge til grund for hvad der er "klogt" eller ej. Ikke det faktum at der var noget i første omgang. Ellers ville det da godt nok være en trist verden hvor alle rendte rundt og bar nag hver gang nogen fik sagt noget forkert.