TakeAChanceOnMe skrev:Jeg synes det hele er lidt svært for tiden. Ikke som sådan på grund af os som par, men vi er bare begge fuldkommen kørt i jorden af alt det lort der foregår med huset og følger med ved at leve et andet sted ingen af os virkelig er tilpasse med.
Vi sover begge dårligt og vågner 4-5 gange pr nat uden at kunne falde i søvn igen. Manglende appetit og overskud. Min kæreste er heldig fordi hans arbejdsplads er super forstående, så de giver ham ret meget fleksibilitet. Jeg er max presset fordi jeg føler at jeg kommer i problemer for at spørge om fleksibiliten til at få styr på alting.
At jeg så føler mig så presset gør at jeg har svært ved at ordne de små ting hjemme såsom madlavning, rengøring og vasketøj. Jeg kan bare slet ikke overskue det. Ligeså snart jeg kommer ind af døren falder jeg bare sammen og er egentlig klar til at gå i seng.
Jeg tror det hjælper enormt at vi begge ved hvad den anden går igennem og der er virkelig ingen sure miner i mellem os over at den ene ikke lige kan overskue x og den anden ikke kan overskue y. Men det er samtidig virkelig svært at holde fast i at vi også skal være sammen om ting og have plads til at være kærester, når det hele er så bagvendt og vi samtidig er så nedkørte.
Vi skal til møde i morgen med kommunen (de har nemlig også fucket up i hele denne sag) og derefter prøver vi begge at få en samtale med vores læger, så vi kan få en snak om hvordan det påvirker os psykisk og fysisk. Synes bare det er hårdt lige pt.
Hvad er det da med jeres hus?
Jeg er lige tændt total af på kæresten i telefonen.
Fordi jeg har rendt rundt og ledt efter et mundstykke til en tapetdamper. Som han har flyttet. Jeg havde taget det med hjem til ham for at rengøre det. Han har kørt det hjem i min lejlighed igen, uden at fortælle det til mig. Så jeg har her til morgen rendt rundt og ledt efter det hos ham.
Jeg bliver idiot af, at han ikke kan finde ud af at kommunikere sådanne ting ud. Samtidig med at han ikke lytter til hvad jeg siger til ham.
Forleden skulle han male to vægge for mig. Jeg havde forberedt det hele til ham. Jeg havde også sagt til ham aftenen inden, at jeg havde lagt en rulle frem til ham i værelset, hvor der skulle males. Og at jeg havde sat en maler bakke frem til ham. Og at han skulle bruge den malerbakke, der havde været brugt i forvejen. Jeg havde samtidig forklaret ham at der lå en ny indpakket malerbakke med en maler rulle i. Men at det skulle han ikke pakke op og bruge (jeg havde købt et ekstremt billigt sæt fordi jeg var i tvivl om der var en malerbakke i forvejen inde i lejligheden - men der var en bakke derinde så den nye ville jeg tage med ud i min anden lejlighed og bruge der. Rullen ville jeg så bare smide ud, fordi den nok ikke var noget værd)
Da jeg så kommer hjem fra job i fredags, hvor han har været inde og male brokkede han sig over, det var en virkelig dårlig rulle, jeg havde lagt til ham, og den gav et elendigt resultat fordi den rullede dårligt.. Jeg spurgte han så, hvilken rulle han havde brugt. Og han havde selvfølgelig pakket det nye sæt op og brugt det
Samtidig havde jeg bedt ham hive nogle rawplugs ud af værelsets tredje væg. For jeg kunne ikke få dem ud. Og så putte pollyfilla i dem første gang. Det havde han så glemt at gøre, da han kørte derinde fra.
Jeg ved godt det er små ting. Men jeg har sådan en følelse af, jeg lige så godt kunne tale til en dør, når jeg forsøger at sige noget til ham.