Partråden

[lillebjoern]

Jeg kender alt for mange kvinder, der seriøst tror, at hvis de ikke styrer det hele, så bliver børnene sociale tilfælde og manden drukner i sit eget bræk.

Som regel kan de der mænd godt selv.

Jeg har også en antagelse om, at rigtig mange kvinder er sådan, hvilket bl.a. resulterer i, at kvinden føler, at hun bærer "the mental load" - eller at man kender forhold, hvor man synes det er tydeligt, at kvinden bærer denne byrde (i øvrigt - hvorfor så mange labels og etiketter?).

Hvorfor er retorikken blevet sådan, at vi pr automatik går ud fra, at de fleste kvinder er skingre perfektionister, der skræmmer mændene fra at deltage i husarbejdet?

Hvorfor er det som udgangspunkt kvindernes skyld? Det forstår jeg simpelthen ikke.

Fordi jeg kender flere der er sådan. Ligesom du kender flere kvinder der bærer "the mental load". Det er ikke noget jeg pr. automatik går ud fra. Jeg skriver, at hvis kvinden er en skinger perfektionist, som ikke vil lade manden gøre tingene, så er det hendes skyld, hvis han ikke gør det. Hvis en mand er en skinger perfektionist og ikke lader kvinden gøre rent, så er det mandens skyld. Det er ikke kønsbestemt. Jeg kender bare flere kvinder, der er sådan, end mænd. Du kan helt sikkert også finde en person der kender flere perfektionistiske mænd end kvinder. Selvfølgelig taler jeg om kvinder, nrå tegneserien handler om en kvindes "mentale byrde". Altså, nu må det stoppe med det kvindekort...

[lillebjoern]

Jeg synes, at man som kvinde må gøre sig nogle tanker om, HVORDAN det blev sådan, hvis man står med hele ansvaret i familien. Der er næppe nogen af parterne, der har besluttet, at det skulle være sådan.

Jeg tænker, (belært af egen erfaring) at man selv har styret direkte derhen.
Hvis man ikke deles om opgaverne fra start, har han ikke rutinen i dem, når man skal noget andet. Hvis man ikke deler ansvaret, er der ikke noget ansvar til ham at tage. Og somme tider får man altså selv lagt en linje, som man ikke gider leve i på længere sigt, det kan manden ikke nødvendigvis gøre for.

Hvorfor er det kvindens ansvar, at opgaverne er fordelt ligeligt fra start?

Det er OGSÅ kvindens ansvar. Kommunikation og samarbejde kan man ikke stå for alene. Så man må tage SIN del på sig.

Hvis jeg har behov for at sidde med min baby hele tiden, og min mand lader mig gøre det, er vi da begge ansvarlige for, at han ikke får rutine i at passe baby.
Det er trods alt muligt, at manden lader mig have baby af hensyn til mig og ikke pga dovenskab eller manglende evner til at tage ansvar.

Andet eksempel. I starten af et hypotetisk forhold køber jeg gaver, når vi skal til arrangementer, fordi jeg synes, det er sjovt, og jeg er god til at finde på. Efterhånden bliver det mere en opgave, fordi jeg har gjort det så tit.
Det bliver jeg jo nødt til at fortælle min mand. Han har enten ladet mig købe gaver, fordi jeg tilbød det, og han ikke selv havde interesse i det, eller fordi han godt ville "give mig det". Hvordan skal han vide, at jeg ikke gider mere, hvis jeg har gjort det hidtil? Til gengæld må jeg også acceptere, at hvis han køber gaverne, er det også ham, der må vælge alternativet, hvis den ønskede gave er udsolgt.

Man lægger en linje med sin opførsel. Især hvis man ikke taler om tingene.

Du skriver, at hvis opgavefordelingen i et forhold er skæv, bør den overbebyrdede part gøre sig nogle tanker om, hvorfor det er blevet sådan. Det synes jeg er en ret spøjs indgangsvinkel.
Og så kommer du med eksempler på, hvordan det lige så stille bliver kvinden, der gør det meste, selv om manden ikke ønsker det sådan. Min erfaring er dog, at manden trives fint med, at kvinden laver det meste. Min erfaring er også, at kvinden har forsøgt at råbe manden op uden held. Jeg tror ikke, jeg kender til et eneste par, hvor kvinden laver det meste, og manden er træt af dét.

Naturligvis er det den bebyrdede part, der bliver nødt til at gøre sig nogle tanker om, hvorfor forholdet er blevet sådan. Den anden part er ikke bebyrdet og er derfor højst sandsynligt ikke bekendt med problemet - det er ret svært at tage en problemstilling op, som man ikke ved eksisterer. Min kæreste slår græsset i vores sommerhus fx, og det er en opgave, som jeg egentlig ikke ved, hvor meget kræver af ham, eller om han i bunden gerne ville have, at jeg gjorde det. Men så må han altså råbe op og spørge, om jeg ikke vil tage del i det - jeg kan ikke gå og være opmærksom på, om han nu synes, at de opgaver han har, er OK. Det er jo ligesom i et parforhold, hvor der er nogle problemer i relationen - fx hvis den ene part ikke synes at den anden rør nok ved én eller glemmer at kysse godmorgen. Så må man altså selv give udtryk for, at man har et problem med den måde, tingene fungerer på. Det er jo ikke fordi tingene sker fra den ene dag til den anden; jeg synes Mistermor kommer med nogle rigtig fine eksempler på, hvordan sådan nogle ting kommer snigende, fx med indkøb af gaver til fødselsdage. Så bliver man måske også selv blind overfor de rutiner, der efterhånden er.

Jeg synes godt nok, man udviser ligegyldighed i sit parforhold, hvis man ikke tager initiativ til at købe ind/hente børn/lave mad, men bare læner sig tilbage og lader den anden part stå for det hele. Og hvis man ikke interesserer sig nok for sin partner til at spørge til, hvorvidt vedkommende egentlig trives med at trække læsset i det fælles hjem, så er der noget galt imo.

Hvis man har sådan en kæreste, så kunne man jo spørge ham om han ikke vil købe ind/hente børn/lave mad? Hvad er problemet i at kommunikere? Er pointen at man er sur, fordi han/hun ikke selv kan regne det ud? Jeg tror ikke der er mange mænd/kvinder, der med vilje læner sig tilbage og lader den anden part stå for det hele - jeg tror det er tendenser og rutiner, der langsomt er opbygget gennem længere tid. Måske var man selv den, der hentede børnene, fordi man fik fri før sin mand, og nu er det bare blevet en rutine, at man gør det. Hvorfor så ikke tage den problematik op, hvis man synes den er et problem? Jeg synes hele den der "mental load"-label er et offerkort. Med kommunikation kommer man langt - man kan ikke bare regne med, at andre kan regne ud, hvad ens behov er.

Hele pointen er, at kvinden bærer det store mentale load, så længe det som udgangspunkt er hende, der står med det hele, medmindre hun beder manden om hjælp.

Jamen er pointen måske ikke også at hun måske selv har sat sig i den situation?

[lillebjoern]

Ja, det er der mange, der gerne vil beskylde hende for. Og det er så der, jeg undrer mig. Over at man kan mene at det som udgangspunkt er kvindens ansvar, om manden er engageret i hjemmet eller ej - og samtidig benægte eksistensen af the mental load. Det er helt gak...

Jamen... det er jo også min kærestes egen skyld hvis han bliver ved med at slå græsset, selvom han egentlig gerne ville have at jeg gjorde det en gang imellem? Jeg har aldrig skænket det en tanke at slå det græs, for det er blevet en af de dér rutiner, der er kommet i vores parforhold. Han startede med at slå det og har gjort det lige siden og vi har aldrig haft en snak om, hvorvidt jeg skulle overtage. Så bærer han jo the mental load? Jeg synes ikke den der tegneserie tager højde for vedligeholdelse af bil, klip af hæk, opsætning af hylder eller at fikse computer/hårde hvidevarer - altså "typiske mandeting" (so shoot me)? Hvor er de henne? Du kunne udskifte manden i den der tegneserie og så ville det være den samme morale.

[FruKuk]

Jeg er familiens manager af to hovedårsager; At jeg er bedst til det, og fordi jeg er bedre til at udstikke opgaver, end jeg er til udføre dem. Jeg synes, at der er nok at se til ved at drive familie, men der er også et stort arbejde i at udføre alle de ting, som jeg har skrevet på to do listen, så jeg tror, at det går lige op.

[Fru Sunshine]

Nogle gange skal man nok bare indse, at den, der har placeret sig på den høje martyrpruhest, ikke lader sig råbe op.

Jeg siger bare, at de fleste selv er kravlet derop.

[Zombie]

Havde jeg selv sagt noget tids nok ville vores forhold måske kunne været reddet, men jeg forblev i min offerrolle. Den fejl vil jeg så prøve at undgå at gentage i fremtiden.

=mental load!

Ja, og?

Min eks synes også, at det var træls at jeg ikke hjalp med at klippe hæk. Mental load er ikke forbeholdt kvinder, som tegneserien siger. Tegneserien fjerner også medansvaret fra kvinden selv, fordi den onde mand ikke kan finde ud af at tømme opvaskemaskinen. Jeg siger ikke, at mental load ikke findes, men at det gælder begge i et forhold og man har selv et medansvar.

Hvorimod franske Emma synes det alt sammen er mandens skyld.

Once again: at have ansvaret for at klippe hæk (eller klippe græs ell. lign.) kan ikke sammenlignes med at have det overordnede og daglige ansvar for hele familien.

Man skal ikke være nødt til at sige til. Man skal forvente at ens partner deltager helt lige i overvejelserne om husholdningen i hverdagen. Det gælder begge veje og sådan set i alt. Det er også urimeligt, hvis kvinden skælder manden ud, fordi der ikke er skiftet olie på bilen, når det også er hendes og hun også bruger den.

Men helt gennemsnitligt, sådan over en bred kam, så er det oftere kvinder, der står for dels mere af husholdningen stadigvæk (selvom det gab er i gang med at lukke sig, heldigvis) OG det er hende, der står for mere af managingen. Herunder at "skulle sige til" fremfor at forvente, at manden det meste af tiden orienterer sig.

At folk i enkelte forhold har det anderledes - dejligt! Som hun også siger i tegneserien. Skønt!
Det er bare ikke gældende for alle - heller ikke herinde på debatten.

Kan kvinderne bare tage en chill pill? Ja, det kan de godt, men igen... Det er surt for alle at stå uden toiletpapir. Eller hvad der nu manglede, hvor kvinden valgte ikke at sige det til manden og manden ikke tænker over det, da han tager sidste rulle.

Jeg ønsker egentlig ikke at diskutere det yderligere, for nu tærskes der langhalm på en pointe, der bakkes op af mere og andet end enkelte anekdoter. Det kan man læse meget om, hvis man gider.

[FruKuk]

Og så er vi tilbage til mit spørgsmål? Har kvinder virkeligt det overordnede og daglige ansvar for familiens trivsel? Og manden skal bare sørge for at græsset er fint og så er han ligeglad med familiens trivsel? Forhåbentligt står det ikke så galt til i de danske hjem.

Altså sådan er det hos os. Lige med undtagelse af, at min mand ikke er ligeglad med familiens trivsel. Han befinder sig bare fint med, at det er mig, der har det overordnede og daglige ansvar.

[Zombie]

Og så er vi tilbage til mit spørgsmål? Har kvinder virkeligt det overordnede og daglige ansvar for familiens trivsel? Og manden skal bare sørge for at græsset er fint og så er han ligeglad med familiens trivsel? Forhåbentligt står det ikke så galt til i de danske hjem.

Altså sådan er det hos os. Lige med undtagelse af, at min mand ikke er ligeglad med familiens trivsel, men han befinder sig bare fint med, at det er mig, der har det overordnede og daglige ansvar.

Og hvis du er okay med det, så er det jo også godt. Man må indrette sig som man vil.

[Undtagelsen]

Men mental load indikerer vel netop at det ikke nødvendigvis er hækklipning og madlavning.
Det er at huske at bestille tid til vaccinationer i rette tid, få opdateret garderoben med vinterstøvler, regntøj osv, huske legegruppearrangementer, gøre den anden part opmærksom på at der er morgenmad i klassen imorgen og alt andet af sådanne opgaver.

Jeg er alene, så det er ikke et issue jeg har i min hverdag, men jeg oplever tit at det er kvinden, der "hænger på" ovenstående opgaver.

[FruKuk]

Og så er vi tilbage til mit spørgsmål? Har kvinder virkeligt det overordnede og daglige ansvar for familiens trivsel? Og manden skal bare sørge for at græsset er fint og så er han ligeglad med familiens trivsel? Forhåbentligt står det ikke så galt til i de danske hjem.

Altså sådan er det hos os. Lige med undtagelse af, at min mand ikke er ligeglad med familiens trivsel, men han befinder sig bare fint med, at det er mig, der har det overordnede og daglige ansvar.

Og hvis du er okay med det, så er det jo også godt. Man må indrette sig som man vil.

Det var også bare et indspark til, at ja nogle kvinder har det overordnede og daglige ansvar.

[FruKuk]

Og så er vi tilbage til mit spørgsmål? Har kvinder virkeligt det overordnede og daglige ansvar for familiens trivsel? Og manden skal bare sørge for at græsset er fint og så er han ligeglad med familiens trivsel? Forhåbentligt står det ikke så galt til i de danske hjem.

Altså sådan er det hos os. Lige med undtagelse af, at min mand ikke er ligeglad med familiens trivsel, men han befinder sig bare fint med, at det er mig, der har det overordnede og daglige ansvar.

Er det frivilligt, at du står med det større ansvar eller er det fordi han ikke vil hjælpe?

Jeg synes mænd får skæld ud for slet ikke at ville hjælpe og det synes jeg ikke er fair.

Det er fordi jeg trives bedst med at være den, der har overblikket og ansvaret. Og så er HrKuk den, der fører planerne ud i livet, mens jeg sidder og skriver lister, tjekker intra og booker vaccinationstider.

[Wizzze]

Hvor henvender man sig, hvis man tror ens partner er blevet sindssyg?

Kommer vist an på adfærden mistanken er begrundet I....

Det er nok bare noget med skoshopping eller Nutella.

Nope blå solbriller og lyserøde elefanter
Vi har faktisk ikke noget Nutella i huset, måske det er årsagen

[lillebjoern]

Ej, men man må sgu komme op fra sit offerhul og så tage diskussionen med sin partner i stedet for at ligge dernede og sige, "jamen... han skal jo selv regne det ud! Dumme mand! Dumme gammeldags familiekonstruktioner!!! Hvorfor er det kvindens skyld? Hvorfor køber han ikke noget toiletpapir hvis han ved at vi mangler?!". Altså, det er jo ikke noget mænd (eller kvinder, hvis vi skal have alle politisk korrekte med) gør med vilje? Er det med vilje at mænd ikke ringer til lægen vedr. børnenes vaccine? Maybe - just maybe - ville det hele løse sig hvis man i stedet for at påpege abstrakte strukturer, sagde, "Ved du hvad, skat? Kan du ikke arrangere Tobias' vacciner? Det er jeg træt af. Tak.".

[Madam Pomfrey]

Ej, men man må sgu komme op fra sit offerhul og så tage diskussionen med sin partner i stedet for at ligge dernede og sige, "jamen... han skal jo selv regne det ud! Dumme mand! Dumme gammeldags familiekonstruktioner!!! Hvorfor er det kvindens skyld? Hvorfor køber han ikke noget toiletpapir hvis han ved at vi mangler?!". Altså, det er jo ikke noget mænd (eller kvinder, hvis vi skal have alle politisk korrekte med) gør med vilje? Er det med vilje at mænd ikke ringer til lægen vedr. børnenes vaccine? Maybe - just maybe - ville det hele løse sig hvis man i stedet for at påpege abstrakte strukturer, sagde, "Ved du hvad, skat? Kan du ikke arrangere Tobias' vacciner? Det er jeg træt af. Tak.".

Igen misser du og Marioneta pointen: det problematiske er ikke, at manden ikke hjælper til med at booke vaccinationstider, hvis kvinden spørger, for det GØR langt de fleste mænd gerne. Det problematiske er, at det er kvindens overordnede ansvar at det bliver gjort.

I langt de fleste harmoniske parforhold der fordeler arbejdsbyrden sig nok nogenlunde ligeligt, hvor kvinden husker på vaccinationer og gave til børnefødselsdagen lørdag, og forældremødet næste torsdag.
Imens far klipper hæk, sørger for at bilen kommer til service, får ordner afløbet der driller, og lappet ungens cykel...
Bare for lige at sætte det op i det mere køns stereotypiske. Og så er det vel fair nok, at far ikke tænker på vaccinationer osv, for han tager initiativ til og ansvar for andre vigtige ting i familien.

Jeg kan snildt leve med de forhold, hvis han gider hjælpe til når jer beder om det, og også formår at gøre "mine" ting på eget initiativ.

Vores læs væltede bl.a fordi jeg måtte tage mere og mere ansvar, tilsidst urimeligt meget ansvar. At han ikke formåede at spille ind når jeg bad om deltagelse, og han også bad mig tage ansvar for hans del af det fælles.
Og der blev arbejds fordelingen i den grad urimelig.

[Aragorn]

Havde jeg selv sagt noget tids nok ville vores forhold måske kunne været reddet, men jeg forblev i min offerrolle. Den fejl vil jeg så prøve at undgå at gentage i fremtiden.

=mental load!

Ja, og?

Min eks synes også, at det var træls at jeg ikke hjalp med at klippe hæk. Mental load er ikke forbeholdt kvinder, som tegneserien siger. Tegneserien fjerner også medansvaret fra kvinden selv, fordi den onde mand ikke kan finde ud af at tømme opvaskemaskinen. Jeg siger ikke, at mental load ikke findes, men at det gælder begge i et forhold og man har selv et medansvar.

Hvorimod franske Emma synes det alt sammen er mandens skyld.

Once again: at have ansvaret for at klippe hæk (eller klippe græs ell. lign.) kan ikke sammenlignes med at have det overordnede og daglige ansvar for hele familien.

Man skal ikke være nødt til at sige til. Man skal forvente at ens partner deltager helt lige i overvejelserne om husholdningen i hverdagen. Det gælder begge veje og sådan set i alt. Det er også urimeligt, hvis kvinden skælder manden ud, fordi der ikke er skiftet olie på bilen, når det også er hendes og hun også bruger den.

Men helt gennemsnitligt, sådan over en bred kam, så er det oftere kvinder, der står for dels mere af husholdningen stadigvæk (selvom det gab er i gang med at lukke sig, heldigvis) OG det er hende, der står for mere af managingen. Herunder at "skulle sige til" fremfor at forvente, at manden det meste af tiden orienterer sig.

At folk i enkelte forhold har det anderledes - dejligt! Som hun også siger i tegneserien. Skønt!
Det er bare ikke gældende for alle - heller ikke herinde på debatten.

Kan kvinderne bare tage en chill pill? Ja, det kan de godt, men igen... Det er surt for alle at stå uden toiletpapir. Eller hvad der nu manglede, hvor kvinden valgte ikke at sige det til manden og manden ikke tænker over det, da han tager sidste rulle.

Jeg ønsker egentlig ikke at diskutere det yderligere, for nu tærskes der langhalm på en pointe, der bakkes op af mere og andet end enkelte anekdoter. Det kan man læse meget om, hvis man gider.

En voksen mand kan godt finde ud af at gøre sin røv ren, hvis han skal skide og der ikke er mere lokumspapir.

Men hvis man behandler folk som børn og klienter, bliver de som børn og til klienter. Det er derfor man ikke må taget andre menneskers problemer fra dem. De bliver svage og uselvstændige.

https://www.imdb.com/title/tt0097937/