Partråden

[TakeAChanceOnMe]

Efter aftenens champions league kamp har jeg fripas til en tur i høet med Marcus Rashford, føde hans børn og min kæreste vil lave morgenmad til ham efterfølgende. Full english endda
Jeg har været mindre drastisk og sagt at min fremtidige søn kommer til at hedde Marcus. Det er der ikke så meget om, der havde jeg allerede besluttet mig for i forvejen

Jeg er så glad for at vi har lige netop fodbold tilfælles, ellers tror jeg virkelig ikke vores forhold ville overleve. Han forstår alle følelser i forbindelse med United og det er virkelig guld værd når det er så fuldkommen ulogisk ellers at blive påvirket af en fodboldklub, hvor man ikke er direkte involveret til daglig.
Vi snakker allerede om en smuttur til Madrid HVIS nu United skulle komme i finalen

Derudover har vi bare haft en skøn uge. Sofahygge kombineret med at købe småting til huset og vælge maling til stue og køkken. Da vi købte huset sagde salgsdamen at vi var nogle af de hurtigste til at blive enige om hvordan vi ville have det. Nu har vi gjort det igen med maling . Er stadig helt euforisk over Uniteds sejr. For satan en aften.

Fik en reklame på facebook om en disney kollektion af smykker hos H Samuel. Skulle jeg lige se, selvfølgelig da. Blev fuldkommen forelsket i en af dem. Små 12.500 DKK. Viste den til min kæreste som en “se hvor fin den er. Den må jeg eje!” Hans første bemærkning var at det var en forlovelsesring. Det havde jeg slet ikke set . Nu overvejer jeg om jeg skal købe den til mig selv, den er så fin!

Lige nu synes jeg bare vi er skide gode til at være kærester og kan slet ikke forestille mig at være med en anden end ham

[Purple Haze]

Jer, der spiller brætspil med jeres partner, kan I mon anbefale nogle spil? Gerne nogle lidt strategiske voksenspil, der ikke er overstået på et kvarter

Ooog.. anbefalinger til (bræt)spil i den frækkere kategori er også velkomne, det skal bare være spil med reelt seksuelt indhold. Ikke stripterninger

Vi er også brætspillere.
Azul er rigtig godt
Vi er også rigtig glade for Dead of Winter.

Jaaa Dead of Winter.
Kan også anbefale Roborally.
Div Mystery Room spil er gode.
Og havde nogle venner på et tidspunkt der spillede rigtig meget Settlers sammen.

[Purple Haze]

Hvor er I gode, tusind tak! Jeg går fluks i gang med at google spillene i morgen, det er virkelig gode anbefalinger og input

Husk at man kan låne rigtig mange spil på (de fleste) biblioteker.

[Ladysparrow]

Vi er begge hjemme i aften og listen over gøremål indeholder: færdiggøre gæstelisten til brylluppet, skrive invitationen, farve mit hår mens vi drikker et glas Prosecco. Glæder mig allerede til at komme hjem.

[Hunkat]

Hvor er I gode, tusind tak! Jeg går fluks i gang med at google spillene i morgen, det er virkelig gode anbefalinger og input

Prøv også Fog of LOve, det er halvt rollespil og det er ret sjovt hvis man lever sig ind i det. Som turen i IKEA hvor man bare liiiige skal ha' et par småting...

[Ado]

Der er under et halvt år til vi skal giftes!

Og nu er det weekend og for mit vedkommende fri hele næste uge. (Afspadsering der skal afvikles, inden min opsigelsesperiode udløber) Dog er jeg hyret ind til et job en enkelt dag i næste uge - det kan måske blive min nye arbejdsplads, hvis ting falder i hak. Det er et stort hvis, men det er stort for mig, at nogen faktisk overvejer mig, hvis der bliver mulighed for at oprette en stilling.

Vi er gået i weekend-mode, selv om min kæreste arbejder endnu. Men han sidder lige på den anden side af gangen overfor mit værelse. Så det ER weekend. Ham og hunden har samtaler som altid. Jeg elsker den stemme han giver hende og ikke mindste den udbredte jyske dialekt. Jeg drikker kaffe og surfer på Amazon. Og for 3. lørdag i træk skal vi tidligt på Torvet i morgen og hente stenbiderrogn.

[Ladysparrow]

Vi skal have en hurtig kaffedate i dag efter arbejde. Vi mødes på halvvejen - han på vej til job og jeg på vej hjem. Circle K danner rammerne om vores lille date. 20 minutters snik snak og så smutter vi hver til sit.

[IrmaPigen]

I dag kyssede han mig da han kom hjem og kiggede mig dybt i øjnene og sagde "Jeg er glad for du har holdt mig ud i to år"

[FruKuk]

Min totalskade af knæet og dertilhørende manglende evne til at køre bil, har virkelig sat spot på, at vi kører pænt opdelte ansvarsområder herhjemme. Indkøb af husholdningsartikler, medicin og tøj til børnene hører klart under mit domæne, og HrKuk er virkelig på udebane, når den 8 årige og ham lige skal finde et par leggings ("Du kunne måske godt have sagt, at det bare var gemacher vi talte om...") til gymnastik i H&M. Men han er altså en sand klippe i denne tid, og det er jo heldigvis pisse ligemeget med vaskepulver og mærket på regntøj. Det går alt sammen. Omend vi alle glæder os til, at jeg igen kan deltage lidt mere.

[LaMariposa]

Min totalskade af knæet og dertilhørende manglende evne til at køre bil, har virkelig sat spot på, at vi kører pænt opdelte ansvarsområder herhjemme. Indkøb af husholdningsartikler, medicin og tøj til børnene hører klart under mit domæne, og HrKuk er virkelig på udebane, når den 8 årige og ham lige skal finde et par leggings ("Du kunne måske godt have sagt, at det bare var gemacher vi talte om...") til gymnastik i H&M. Men han er altså en sand klippe i denne tid, og det er jo heldigvis pisse ligemeget med vaskepulver og mærket på regntøj. Det går alt sammen. Omend vi alle glæder os til, at jeg igen kan deltage lidt mere.

Føler virkelig med dig over det med knæet, for det lyder helt vildt hårdt og træls. Men hvor er det dejligt, at HrKuk er en klippe i det her. Det er simpelthen så fantastisk, når man bare kan mærke, at ens partner tager over, når man selv har det svært. Håber på snarlig bedring til knæet (og at snowboarderens røv må klø og hans arme være for korte ).

[FruKuk]

Min totalskade af knæet og dertilhørende manglende evne til at køre bil, har virkelig sat spot på, at vi kører pænt opdelte ansvarsområder herhjemme. Indkøb af husholdningsartikler, medicin og tøj til børnene hører klart under mit domæne, og HrKuk er virkelig på udebane, når den 8 årige og ham lige skal finde et par leggings ("Du kunne måske godt have sagt, at det bare var gemacher vi talte om...") til gymnastik i H&M. Men han er altså en sand klippe i denne tid, og det er jo heldigvis pisse ligemeget med vaskepulver og mærket på regntøj. Det går alt sammen. Omend vi alle glæder os til, at jeg igen kan deltage lidt mere.

Føler virkelig med dig over det med knæet, for det lyder helt vildt hårdt og træls. Men hvor er det dejligt, at HrKuk er en klippe i det her. Det er simpelthen så fantastisk, når man bare kan mærke, at ens partner tager over, når man selv har det svært. Håber på snarlig bedring til knæet (og at snowboarderens røv må klø og hans arme være for korte ).

Du er sød HrKuk har foreslået, at jeg får en skijakke med teksten "Død over snowboardere" på ryggen.

[TakeAChanceOnMe]

Min kæreste snakker om at ville begynde at studere på deltid for at forbedre hans chancer, hvis (når) han beslutter sig for at skifte karriere. Han gik på universitet da han var yngre, men droppede ud efter et par måneder fordi han havde svært ved at følge med og ikke formåede at gøre en indsats for det selv.
Det er samme område han ønsker at studere nu - mens han arbejder.

Jeg er ærlig talt splittet om hvordan jeg skal gribe det an. Eftersom jeg selv har en universitetsgrad og har sagt at jeg tager to år mere for at få en masters, er jeg super positiv overfor at studere og få en uddannelse i stedet for at bare forlade sig på at man kan gå igennem livet som ufaglært. Han er ufaglært nu og har et ganske fornuftigt job, men skæve arbejdstider og ingen mulighed for progression gør at han egentlig gerne vil videre. Det kan jeg sagtens forstå, for det er jo lidt der jeg selv er nu.

Der hvor jeg har svært ved at støtte ham er fordi han altid giver op når tingene bliver svært. Siden vi fandt sammen har han studeret elektronisk musik online (selvbetalt - han har lavet musik før), prøvet at lære dansk og betalt for moduler til at få en kvalifikation indenfor IT. Han er generelt rigtig god til det når han starter.
Han blev kontaktet af en fra et pladeselskab der ville kontaktes når han var færdig med sangen han arbejdede på.
Når han snakker dansk er det med mindre accent end min fars kone der har boet i DK i næsten 5 år. Han kunne også hurtigt sammensætte sætninger uden at skulle have hjælp, fra højere niveau end det materiale han havde arbejdet med.
IT'en har jeg ikke forstand på, men han bestod al prøvemateriale der var med i de der moduler.

Hvad gennemførte han? Absolut intet af det. Lige så snart han skulle opgive fritid eller havde haft en lang dag på arbejdet blev det sådan lidt "det må vente" og så får han det aldrig gjort. Han ender i stedet med at spille på computer med hans venner.
Hvis jeg prøvede at opmuntre ham til at blive ved, blev han bare irriteret og bed af mig. Også selvom det var noget han selv havde bedt mig om.
Så jeg er egentlig ikke mega solgt på idéen om at han skal studere igen, for jeg tror ikke på han har nok vedholdenhed til at gå igennem med det. Hvis han dropper ud skal tuition fees også betales tilbage og det løber op til omkring £11000 alt efter hvornår man dropper ud. Jeg har lidt prøvet at male fanen på væggen for ham og fortælle hvor træls det er at være nødt til at studere, når man egentlig helst vil slappe af. Hvor krævende det egentlig er studere en BSc og at jeg vil være meget efter ham for at rent faktisk få gjort en indsats. Men det ringer også bare hult fordi jeg selv har så skide nemt ved at studere at jeg har fået min BSc uden at gøre en indsats. Jeg gjorde først en indsats da jeg mødte en person der havde SÅ meget tiltro til mig at jeg følte det som et personligt angreb hvis jeg ikke gjorde mit bedste. Jeg er et skide dårligt eksempel og jeg gider ikke at skulle være den dumme for at bede ham lave sit uni-arbejde i stedet for at spille computer.

Urgh. Jeg støtter ham selvfølgelig lige meget hvad han vælger at gøre og han lover højt og helligt at denne gang går han igennem med det. Men det har han jo også gjort de andre gange... Han har et skide godt hoved, bare ingen vedholdenhed.. Samtidig skal han jo heller ikke gøre noget der gør ham ulykkelig, så hvis han har lyst til at stoppe studiet skal der jo også være plads til det.

Er der nogen der har prøvet noget lignende og har nogle gode råd, eller bare tanker om hvordan det bedst håndteres?
Har lidt svært ved at navigere i hvordan jeg bedst skal støtte ham eller stille krav for at få det til at lykkedes.

[Zombie]

Min kæreste snakker om at ville begynde at studere på deltid for at forbedre hans chancer, hvis (når) han beslutter sig for at skifte karriere. Han gik på universitet da han var yngre, men droppede ud efter et par måneder fordi han havde svært ved at følge med og ikke formåede at gøre en indsats for det selv.
Det er samme område han ønsker at studere nu - mens han arbejder.

Jeg er ærlig talt splittet om hvordan jeg skal gribe det an. Eftersom jeg selv har en universitetsgrad og har sagt at jeg tager to år mere for at få en masters, er jeg super positiv overfor at studere og få en uddannelse i stedet for at bare forlade sig på at man kan gå igennem livet som ufaglært. Han er ufaglært nu og har et ganske fornuftigt job, men skæve arbejdstider og ingen mulighed for progression gør at han egentlig gerne vil videre. Det kan jeg sagtens forstå, for det er jo lidt der jeg selv er nu.

Der hvor jeg har svært ved at støtte ham er fordi han altid giver op når tingene bliver svært. Siden vi fandt sammen har han studeret elektronisk musik online (selvbetalt - han har lavet musik før), prøvet at lære dansk og betalt for moduler til at få en kvalifikation indenfor IT. Han er generelt rigtig god til det når han starter.
Han blev kontaktet af en fra et pladeselskab der ville kontaktes når han var færdig med sangen han arbejdede på.
Når han snakker dansk er det med mindre accent end min fars kone der har boet i DK i næsten 5 år. Han kunne også hurtigt sammensætte sætninger uden at skulle have hjælp, fra højere niveau end det materiale han havde arbejdet med.
IT'en har jeg ikke forstand på, men han bestod al prøvemateriale der var med i de der moduler.

Hvad gennemførte han? Absolut intet af det. Lige så snart han skulle opgive fritid eller havde haft en lang dag på arbejdet blev det sådan lidt "det må vente" og så får han det aldrig gjort. Han ender i stedet med at spille på computer med hans venner.
Hvis jeg prøvede at opmuntre ham til at blive ved, blev han bare irriteret og bed af mig. Også selvom det var noget han selv havde bedt mig om.
Så jeg er egentlig ikke mega solgt på idéen om at han skal studere igen, for jeg tror ikke på han har nok vedholdenhed til at gå igennem med det. Hvis han dropper ud skal tuition fees også betales tilbage og det løber op til omkring £11000 alt efter hvornår man dropper ud. Jeg har lidt prøvet at male fanen på væggen for ham og fortælle hvor træls det er at være nødt til at studere, når man egentlig helst vil slappe af. Hvor krævende det egentlig er studere en BSc og at jeg vil være meget efter ham for at rent faktisk få gjort en indsats. Men det ringer også bare hult fordi jeg selv har så skide nemt ved at studere at jeg har fået min BSc uden at gøre en indsats. Jeg gjorde først en indsats da jeg mødte en person der havde SÅ meget tiltro til mig at jeg følte det som et personligt angreb hvis jeg ikke gjorde mit bedste. Jeg er et skide dårligt eksempel og jeg gider ikke at skulle være den dumme for at bede ham lave sit uni-arbejde i stedet for at spille computer.

Urgh. Jeg støtter ham selvfølgelig lige meget hvad han vælger at gøre og han lover højt og helligt at denne gang går han igennem med det. Men det har han jo også gjort de andre gange... Han har et skide godt hoved, bare ingen vedholdenhed.. Samtidig skal han jo heller ikke gøre noget der gør ham ulykkelig, så hvis han har lyst til at stoppe studiet skal der jo også være plads til det.

Er der nogen der har prøvet noget lignende og har nogle gode råd, eller bare tanker om hvordan det bedst håndteres?
Har lidt svært ved at navigere i hvordan jeg bedst skal støtte ham eller stille krav for at få det til at lykkedes.

Som minimum skal han have en økonomisk plan. Hvis han (I) ender med at skylde så mange penge, påvirker det jeres økonomi mange år frem. I står på tærsklen til børn, du studerer nogle år endnu og han kan få et job med alm. Indkomst.
Hvad risikerer I at måtte opgive? At flytte så der er plads til børn? Udskyde drømmen om et hus i flere år? Rejser?

Lad ham nørkle med tallene selv og lave en plan for, hvad der sker, hvis han dropper ud. Det et HANS job, og det er at være voksen og se fremad, at man lige ser på muligheder og begrænsninger, også potentielle, inden man hopper ud i det.

[TakeAChanceOnMe]

Som minimum skal han have en økonomisk plan. Hvis han (I) ender med at skylde så mange penge, påvirker det jeres økonomi mange år frem. I står på tærsklen til børn, du studerer nogle år endnu og han kan få et job med alm. Indkomst.
Hvad risikerer I at måtte opgive? At flytte så der er plads til børn? Udskyde drømmen om et hus i flere år? Rejser?

Lad ham nørkle med tallene selv og lave en plan for, hvad der sker, hvis han dropper ud. Det et HANS job, og det er at være voksen og se fremad, at man lige ser på muligheder og begrænsninger, også potentielle, inden man hopper ud i det.

Det eneste vi ville ende med at opgive er nok "luksus" - rejser, tage ud at spise, købe ting der ikke er allerhøjest nødvendige.
Huset har vi og sidder ret billigt i, specielt hvis jeg får en højere indkomst også. Vi har også to ekstra soveværelser, så der ville ikke skulle gåes på kompromis med det.

Hans nuværende job er allerede med en god indkomst. Han tjener mere end jeg vil komme til som nyuddannet, men en del af det er fordi han arbejder "unsociable hours" som f.eks. nat og sene aftner. Han kan ikke komme fremad i det job uden at uddanne sig til politimand, arbejde i et par år til slaveløn og det er faktisk slet ikke et job han har lyst til.

Jeg har selv omkring £28,000 i gæld pt på grund af tuition fees og der vil komme £18,500 oven i når jeg er færdig med min masters. Så jeg kan ikke rigtig brokke mig over at han påtænker at stifte studiegæld. Forskellen er bare at jeg ved at jeg gennemfører hvad jeg starter og han ikke har bevist at han kan det. Hvis man fuldfører skal tuition fees først betales tilbage når man tjener over x antal pund og bliver derefter trukket som en hvis procentdel af ens indkomst pr måned. Mener man oftest ender med at betale omkring 20-50 pund tilbage om måneden og det er jo egentlig til at overkomme.

Dropper man ud skal de dog betales tilbage snarest muligt. Man kan sikkert lave en god afdragsordning med dem, men det er da dumt at stifte en gæld over sådan noget. Det er ligesom at SU skal betales tilbage hvis man studerer i udlandet og ikke gennemfører. Man kan sagtens lave en god afdragsaftale med SU, men det er da trælse penge at skylde hvis man kunne være fri..

[FruKuk]

Min kæreste snakker om at ville begynde at studere på deltid for at forbedre hans chancer, hvis (når) han beslutter sig for at skifte karriere. Han gik på universitet da han var yngre, men droppede ud efter et par måneder fordi han havde svært ved at følge med og ikke formåede at gøre en indsats for det selv.
Det er samme område han ønsker at studere nu - mens han arbejder.

Jeg er ærlig talt splittet om hvordan jeg skal gribe det an. Eftersom jeg selv har en universitetsgrad og har sagt at jeg tager to år mere for at få en masters, er jeg super positiv overfor at studere og få en uddannelse i stedet for at bare forlade sig på at man kan gå igennem livet som ufaglært. Han er ufaglært nu og har et ganske fornuftigt job, men skæve arbejdstider og ingen mulighed for progression gør at han egentlig gerne vil videre. Det kan jeg sagtens forstå, for det er jo lidt der jeg selv er nu.

Der hvor jeg har svært ved at støtte ham er fordi han altid giver op når tingene bliver svært. Siden vi fandt sammen har han studeret elektronisk musik online (selvbetalt - han har lavet musik før), prøvet at lære dansk og betalt for moduler til at få en kvalifikation indenfor IT. Han er generelt rigtig god til det når han starter.
Han blev kontaktet af en fra et pladeselskab der ville kontaktes når han var færdig med sangen han arbejdede på.
Når han snakker dansk er det med mindre accent end min fars kone der har boet i DK i næsten 5 år. Han kunne også hurtigt sammensætte sætninger uden at skulle have hjælp, fra højere niveau end det materiale han havde arbejdet med.
IT'en har jeg ikke forstand på, men han bestod al prøvemateriale der var med i de der moduler.

Hvad gennemførte han? Absolut intet af det. Lige så snart han skulle opgive fritid eller havde haft en lang dag på arbejdet blev det sådan lidt "det må vente" og så får han det aldrig gjort. Han ender i stedet med at spille på computer med hans venner.
Hvis jeg prøvede at opmuntre ham til at blive ved, blev han bare irriteret og bed af mig. Også selvom det var noget han selv havde bedt mig om.
Så jeg er egentlig ikke mega solgt på idéen om at han skal studere igen, for jeg tror ikke på han har nok vedholdenhed til at gå igennem med det. Hvis han dropper ud skal tuition fees også betales tilbage og det løber op til omkring £11000 alt efter hvornår man dropper ud. Jeg har lidt prøvet at male fanen på væggen for ham og fortælle hvor træls det er at være nødt til at studere, når man egentlig helst vil slappe af. Hvor krævende det egentlig er studere en BSc og at jeg vil være meget efter ham for at rent faktisk få gjort en indsats. Men det ringer også bare hult fordi jeg selv har så skide nemt ved at studere at jeg har fået min BSc uden at gøre en indsats. Jeg gjorde først en indsats da jeg mødte en person der havde SÅ meget tiltro til mig at jeg følte det som et personligt angreb hvis jeg ikke gjorde mit bedste. Jeg er et skide dårligt eksempel og jeg gider ikke at skulle være den dumme for at bede ham lave sit uni-arbejde i stedet for at spille computer.

Urgh. Jeg støtter ham selvfølgelig lige meget hvad han vælger at gøre og han lover højt og helligt at denne gang går han igennem med det. Men det har han jo også gjort de andre gange... Han har et skide godt hoved, bare ingen vedholdenhed.. Samtidig skal han jo heller ikke gøre noget der gør ham ulykkelig, så hvis han har lyst til at stoppe studiet skal der jo også være plads til det.

Er der nogen der har prøvet noget lignende og har nogle gode råd, eller bare tanker om hvordan det bedst håndteres?
Har lidt svært ved at navigere i hvordan jeg bedst skal støtte ham eller stille krav for at få det til at lykkedes.

Altså jeg har meddelt min mand, at hvis han ønsker at uddanne sig yderligere, så bliver det uden min support. Han tog 16 år om at færdiggøre sin (4 årige) uddannelse, og den blev kun afsluttet, fordi jeg hjalp i en grad, jeg ikke gider igen. Hvis jeg stod i din situation ville jeg sikre mig, at han var helt klar over, at jeg ikke agtede at opmuntre en sur teenager til at komme igang med lektierne, men at han selvfølgelig skulle tage den uddannelse, hvis han gerne ville. Og så ville jeg holde fast og undlade at kommentere på manglende lektier/opgaver og lade hans undervisere stå for at meddele ham, hvis hans indsats ikke levede op til det forventede.

Og så selvfølgelig bakke op og opmuntre, når det er på sin plads.