IrmaPigen skrev:MOGA skrev:En stalker springer ind.
Som jeg læser det, Irma skriver, så kan hun faktisk rigtig godt lide kærestens børn og accepterer fuldt ud, at de er en del af pakken. Ligeledes har Irma det fint med, at børnene skal være mere hos deres far, at deres far deltager i skolearrangementer og lignende. Irma vil bare gerne involveres i planlægningen, så hun ved, hvad der sker, og så hun også kan være med til at danne sig et overblik over hvornår de kan ses, og hvad der ellers sker på de enkelte dage.
Irma skriver direkte, at hun ikke kunne drømme om at sige nej, hun vil bare gerne inddrages. Det, synes jeg, er faktisk det mindste man kan forvente. Og jeg synes der mangler anerkendelse af, hvad Irma faktisk gør her og det, at hendes kæreste negligerer det.
Ret mig endelig, hvis jeg tager fejl.
Næ du har helt ret.
Jeg bliver lidt træt af den der "Han har børn, og så skal du jo finde dig i hvad som helst fra hans side, for børn rydder jo bordet" retorik, der hersker herinde.
Jeg er kronisk single, men har den holdning, at sat på spidsen, er mine børn det vigtigste - de er de første jeg redder ud af en brændende bygning. Men i dagligdagen ville børnene nogle gange være 1. prioritet, nogle gange ville en kæreste være 1. prioritet og nogle gange ville jeg selv være 1. prioritet. Jeg tror man gør børnene em børnetjeneste, hvis de altid er 1. prioritet.