Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
MOGA
Indlæg: 4032
Tilmeldt: 21. aug 2015, 20:34
Kort karma: 521
Likede indlæg: 7352

Re: Partråden

Indlægaf MOGA » 14. apr 2018, 08:40

IrmaPigen skrev:
MOGA skrev:En stalker springer ind.

Som jeg læser det, Irma skriver, så kan hun faktisk rigtig godt lide kærestens børn og accepterer fuldt ud, at de er en del af pakken. Ligeledes har Irma det fint med, at børnene skal være mere hos deres far, at deres far deltager i skolearrangementer og lignende. Irma vil bare gerne involveres i planlægningen, så hun ved, hvad der sker, og så hun også kan være med til at danne sig et overblik over hvornår de kan ses, og hvad der ellers sker på de enkelte dage.

Irma skriver direkte, at hun ikke kunne drømme om at sige nej, hun vil bare gerne inddrages. Det, synes jeg, er faktisk det mindste man kan forvente. Og jeg synes der mangler anerkendelse af, hvad Irma faktisk gør her og det, at hendes kæreste negligerer det.

Ret mig endelig, hvis jeg tager fejl.


Næ du har helt ret.

Jeg bliver lidt træt af den der "Han har børn, og så skal du jo finde dig i hvad som helst fra hans side, for børn rydder jo bordet" retorik, der hersker herinde.


Jeg er kronisk single, men har den holdning, at sat på spidsen, er mine børn det vigtigste - de er de første jeg redder ud af en brændende bygning. Men i dagligdagen ville børnene nogle gange være 1. prioritet, nogle gange ville en kæreste være 1. prioritet og nogle gange ville jeg selv være 1. prioritet. Jeg tror man gør børnene em børnetjeneste, hvis de altid er 1. prioritet.
2
JoyNips
Indlæg: 12053
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: Partråden

Indlægaf JoyNips » 14. apr 2018, 08:46

Sangius skrev:At gøre sine børn til den ultimative første prioritet har jeg altid anset som en bjørnetjeneste.
Min datter er vigtig, og hendes behov skal selvfølgelig langt hen ad vejen prioriteres.
Men min mand og mit ægteskab er ikke mindre vigtig. Og jeg er ikke mindre vigtig.
Vores familieliv er min førsteprioritet, og at holde os alle tre glade og sammen er det vigtigste. Og nogle gange rykker det altså min datter ned i prioriteringslisten. Og det er ok.


Men det handler da ikke om at børnene altid skal være førsteprioritet bare fordi. Her er aftalen med børnene den ældste aftale. Først i tid, bedst i ret. Og skolearrangement trumfer biograftur.
2
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Partråden

Indlægaf Sangius » 14. apr 2018, 09:04

JoyNips skrev:
Sangius skrev:At gøre sine børn til den ultimative første prioritet har jeg altid anset som en bjørnetjeneste.
Min datter er vigtig, og hendes behov skal selvfølgelig langt hen ad vejen prioriteres.
Men min mand og mit ægteskab er ikke mindre vigtig. Og jeg er ikke mindre vigtig.
Vores familieliv er min førsteprioritet, og at holde os alle tre glade og sammen er det vigtigste. Og nogle gange rykker det altså min datter ned i prioriteringslisten. Og det er ok.


Men det handler da ikke om at børnene altid skal være førsteprioritet bare fordi. Her er aftalen med børnene den ældste aftale. Først i tid, bedst i ret. Og skolearrangement trumfer biograftur.


Men det handler jo heller ikke om, om et skolearrangement trumfer en biograftur - det tror jeg de fleste er enige i. :)
Mit indlæg var blot en reaktion på, at folk skrev, at børn altid kommer først.
3
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Brugeravatar
Guilded_Lily
Indlæg: 12656
Tilmeldt: 12. sep 2015, 09:41
Kort karma: 910
Likede indlæg: 12377

Re: Partråden

Indlægaf Guilded_Lily » 14. apr 2018, 09:05

FruKuk skrev:
Guilded_Lily skrev:Min mand har taget begge børn med til KBH hele weekenden for at give mig lidt alenetid. Kæft, det er dejligt! Døgnet føles dobbelt så langt.


Jeg ELSKER også mine 2 årlige alene weekender - det er altså balsam for sjælen. Nyd det!


Jeg kan ikke huske, hvornår jeg har været alene i mit eget hjem længere end en halv dags tid. Mine aleneweekender plejer at betyde 1-2 x 5 dage hos min søster i London. Og jo, jeg er "alene fra familien", hvilket giver mig næsten lige så meget, men det her er hjemme. Og HELT alene. Det er helt underligt - og meget dejligt, faktisk :lol:
1
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: Partråden

Indlægaf Viskelæder » 14. apr 2018, 09:40

Jeg kan 100% følge Irma. Jeg har mange gange stået i det samme (min kæreste er ret nyskilt og har 2 børn), og det er simpelthen så frustrerende. Det mest frustrerende er, at jeg ville heller aldrig sige nej til, at han skulle noget med børnene eller ekskonen (hvis det er børne-relateret). Men jeg vil inddrages. Og det gør mig simpelthen så ked af det nogle gange, at det føles som om, han helt glemmer, jeg eksisterer, når han sammen med sin ekskone planlægger ting og aftaler.

Jeg mener, som Irma også skriver, at min kæreste er en voksen mand, der tog en beslutning om at få en kæreste. Så skal der også være en eller anden slags overvejelser om, hvordan det skal fungere, og der skal være kommunikation og hensyn til den anden.
Men fordi han har børn, så trumfer det alt - og det skal det også. Børn skal være førsteprioritet, men nogle gange føles det, som om de kan bruges som en undskyldning for at opføre sig som en kegle.

Jeg har også talt med store ord til min kæreste i forrige uge, som I måske kan fornemme :sarkasme:
4
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: Partråden

Indlægaf Viskelæder » 14. apr 2018, 09:49

Jeg har haft stresssymptomer den sidste uge, og det er lidt farligt for mig, for det går hurtigt over i depressionssymptomer. Når jeg kan mærke det, så plejer jeg at trække stikket og ikke have nogen aftaler og passe godt på mig selv, men det har bare været umuligt denne uge, fordi jeg har en veninde boende, har skullet arbejde til 19 flere aftener, fordi jeg står for noget undervisning på mit arbejde efter alm. arbejdstid osv.. Samtidig er jeg jo lige flyttet ind, og der er bare HELE tiden ting, der kan og skal ordnes. Det er svært for mig at lade stå til, fordi min base er så vigtig for mig.

Og min kæreste har virkelig været så god og sød.

Han talte med lidt store ord og sagde, at nu skulle jeg stoppe alt det her med at gå og gøre lejligheden i stand og holde HELT fri, afbryde alt og slukke min tlf. Han var faktisk lidt sur over, at jeg ikke havde fortalt ham, hvordan det stod til, selvom han godt ved, at jeg altid klarer alting selv. Men han talte mig lidt ned, og han var så forstående og rummende og sagde "Hey, det er okay. Jeg har dig".

Den lille ting blev bare kæmpestor for mig i fht. min tillid til ham, for jeg er slet ikke vant til, at andre kan hjælpe mig, når jeg sejler lidt. Jeg trækker mig bare ind i mig selv og rækker ikke ud. Men nok fordi jeg allerede havde forberedt ham på, at jeg fungerer sådan, så opdagede han det og sprang ind lige med det samme, og vi har facetimet nærmest hver dag, selvom jeg hader at snakke i telefon. Men det HJÆLPER. Det er sådan en blanding af, at han får mig til at bremse op, at han giver mig en hel masse støtte og omsorg, og at han også kan gøre lidt grin med mine neurotiske tendenser (som jeg så ikke kan lade være med at grine med på).

Det er sgu ret stort for mig.
18
Brugeravatar
LaMariposa
Indlæg: 16996
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 3556
Likede indlæg: 41317

Re: Partråden

Indlægaf LaMariposa » 14. apr 2018, 10:01

Viskelæder skrev:Jeg har haft stresssymptomer den sidste uge, og det er lidt farligt for mig, for det går hurtigt over i depressionssymptomer. Når jeg kan mærke det, så plejer jeg at trække stikket og ikke have nogen aftaler og passe godt på mig selv, men det har bare været umuligt denne uge, fordi jeg har en veninde boende, har skullet arbejde til 19 flere aftener, fordi jeg står for noget undervisning på mit arbejde efter alm. arbejdstid osv.. Samtidig er jeg jo lige flyttet ind, og der er bare HELE tiden ting, der kan og skal ordnes. Det er svært for mig at lade stå til, fordi min base er så vigtig for mig.

Og min kæreste har virkelig været så god og sød.

Han talte med lidt store ord og sagde, at nu skulle jeg stoppe alt det her med at gå og gøre lejligheden i stand og holde HELT fri, afbryde alt og slukke min tlf. Han var faktisk lidt sur over, at jeg ikke havde fortalt ham, hvordan det stod til, selvom han godt ved, at jeg altid klarer alting selv. Men han talte mig lidt ned, og han var så forstående og rummende og sagde "Hey, det er okay. Jeg har dig".

Den lille ting blev bare kæmpestor for mig i fht. min tillid til ham, for jeg er slet ikke vant til, at andre kan hjælpe mig, når jeg sejler lidt. Jeg trækker mig bare ind i mig selv og rækker ikke ud. Men nok fordi jeg allerede havde forberedt ham på, at jeg fungerer sådan, så opdagede han det og sprang ind lige med det samme, og vi har facetimet nærmest hver dag, selvom jeg hader at snakke i telefon. Men det HJÆLPER. Det er sådan en blanding af, at han får mig til at bremse op, at han giver mig en hel masse støtte og omsorg, og at han også kan gøre lidt grin med mine neurotiske tendenser (som jeg så ikke kan lade være med at grine med på).

Det er sgu ret stort for mig.


Lyder dejligt :lun: Han lyder virkelig som en keeper.

Kender det i øvrigt godt. Jeg har altid været meget selvstændig - boet alene i mange år, boet alene i udlandet ad flere omgange (og det har været en stor del af min identitet), og det var faktisk lidt svært for min kæreste i starten, at jeg ikke altid lige kunne finde ud af at bede om hjælp. Det er jeg blevet meget bedre til, men jeg kan stadig ryge tilbage i de gamle vaner, når jeg f.eks. bliver stresset på arbejde. Det er lidt skørt... for jeg elsker hans omsorg :love:
1
:lun: Be brave
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: Partråden

Indlægaf Viskelæder » 14. apr 2018, 10:16

LaMariposa skrev:Lyder dejligt :lun: Han lyder virkelig som en keeper.

Kender det i øvrigt godt. Jeg har altid været meget selvstændig - boet alene i mange år, boet alene i udlandet ad flere omgange (og det har været en stor del af min identitet), og det var faktisk lidt svært for min kæreste i starten, at jeg ikke altid lige kunne finde ud af at bede om hjælp. Det er jeg blevet meget bedre til, men jeg kan stadig ryge tilbage i de gamle vaner, når jeg f.eks. bliver stresset på arbejde. Det er lidt skørt... for jeg elsker hans omsorg :love:



Det er fuldstændig sådan der, jeg også er :)
0
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Partråden

Indlægaf Slettet bruger » 14. apr 2018, 10:18

Sangius skrev:At gøre sine børn til den ultimative første prioritet har jeg altid anset som en bjørnetjeneste.
Min datter er vigtig, og hendes behov skal selvfølgelig langt hen ad vejen prioriteres.
Men min mand og mit ægteskab er ikke mindre vigtig. Og jeg er ikke mindre vigtig.
Vores familieliv er min førsteprioritet, og at holde os alle tre glade og sammen er det vigtigste. Og nogle gange rykker det altså min datter ned i prioriteringslisten. Og det er ok.


Hvad betyder vigtig? Hvis jeg skulle vælge imellem at redde et af mine børns liv og at redde min kones liv, mit eget liv eller et hvilket som helst andet liv, ville jeg redde mit barns liv. Og det er ikke tilnærmelsesvist et tæt opløb. På den måde er der ikke nogen vigtigere i mit liv end mine børn.
0
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Partråden

Indlægaf Sangius » 14. apr 2018, 10:48

abcd skrev:
Sangius skrev:At gøre sine børn til den ultimative første prioritet har jeg altid anset som en bjørnetjeneste.
Min datter er vigtig, og hendes behov skal selvfølgelig langt hen ad vejen prioriteres.
Men min mand og mit ægteskab er ikke mindre vigtig. Og jeg er ikke mindre vigtig.
Vores familieliv er min førsteprioritet, og at holde os alle tre glade og sammen er det vigtigste. Og nogle gange rykker det altså min datter ned i prioriteringslisten. Og det er ok.


Hvad betyder vigtig? Hvis jeg skulle vælge imellem at redde et af mine børns liv og at redde min kones liv, mit eget liv eller et hvilket som helst andet liv, ville jeg redde mit barns liv. Og det er ikke tilnærmelsesvist et tæt opløb. På den måde er der ikke nogen vigtigere i mit liv end mine børn.


Hvem jeg ville redde i en fiktiv situation, har intet at gøre med, hvordan jeg prioriterer min tid og mit overskud i hverdagen.
16
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Partråden

Indlægaf Slettet bruger » 14. apr 2018, 10:56

Sangius skrev:
abcd skrev:
Sangius skrev:At gøre sine børn til den ultimative første prioritet har jeg altid anset som en bjørnetjeneste.
Min datter er vigtig, og hendes behov skal selvfølgelig langt hen ad vejen prioriteres.
Men min mand og mit ægteskab er ikke mindre vigtig. Og jeg er ikke mindre vigtig.
Vores familieliv er min førsteprioritet, og at holde os alle tre glade og sammen er det vigtigste. Og nogle gange rykker det altså min datter ned i prioriteringslisten. Og det er ok.


Hvad betyder vigtig? Hvis jeg skulle vælge imellem at redde et af mine børns liv og at redde min kones liv, mit eget liv eller et hvilket som helst andet liv, ville jeg redde mit barns liv. Og det er ikke tilnærmelsesvist et tæt opløb. På den måde er der ikke nogen vigtigere i mit liv end mine børn.


Hvem jeg ville redde i en fiktiv situation, har intet at gøre med, hvordan jeg prioriterer min tid og mit overskud i hverdagen.


Nej, jeg kommenterede bare på at du skrev at din datter er vigtig, men at du og din mand ikke er mindre vigtige. Det må afhænge en del af hvad man konkret skal vælge imellem. For de store ting i livet synes jeg stort set aldrig det er sandt. Hvis jeg kan få et fedt job et andet sted i landet, men det vil være dårligt for min datters skolegang, så siger jeg nej til jobbet. Hvis jeg gerne vil have en ny bil, men der så ikke kan blive råd til at min datter kommer på efterskole, så må jeg vente med den nye bil. Men for hverdagstingene kan det være anderledes som du siger. Hvis min datter gerne vil have McDonald's, og jeg gerne vil have sushi, så kan det godt være at hun bliver tvangsindlagt til sushi.

Overordnet set er det vigtigste at børnene har et godt liv. Vores andres behov kan prioriteres når det ikke betyder at der må gåes på kompromis med det overordnede mål at børnene har det godt og får de bedste muligheder for et godt liv. På den måde synes jeg børnene er vigtigst.
3
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Partråden

Indlægaf Sangius » 14. apr 2018, 11:15

abcd skrev:
Sangius skrev:
abcd skrev:
Sangius skrev:At gøre sine børn til den ultimative første prioritet har jeg altid anset som en bjørnetjeneste.
Min datter er vigtig, og hendes behov skal selvfølgelig langt hen ad vejen prioriteres.
Men min mand og mit ægteskab er ikke mindre vigtig. Og jeg er ikke mindre vigtig.
Vores familieliv er min førsteprioritet, og at holde os alle tre glade og sammen er det vigtigste. Og nogle gange rykker det altså min datter ned i prioriteringslisten. Og det er ok.


Hvad betyder vigtig? Hvis jeg skulle vælge imellem at redde et af mine børns liv og at redde min kones liv, mit eget liv eller et hvilket som helst andet liv, ville jeg redde mit barns liv. Og det er ikke tilnærmelsesvist et tæt opløb. På den måde er der ikke nogen vigtigere i mit liv end mine børn.


Hvem jeg ville redde i en fiktiv situation, har intet at gøre med, hvordan jeg prioriterer min tid og mit overskud i hverdagen.


Nej, jeg kommenterede bare på at du skrev at din datter er vigtig, men at du og din mand ikke er mindre vigtige. Det må afhænge en del af hvad man konkret skal vælge imellem. For de store ting i livet synes jeg stort set aldrig det er sandt. Hvis jeg kan få et fedt job et andet sted i landet, men det vil være dårligt for min datters skolegang, så siger jeg nej til jobbet. Hvis jeg gerne vil have en ny bil, men der så ikke kan blive råd til at min datter kommer på efterskole, så må jeg vente med den nye bil. Men for hverdagstingene kan det være anderledes som du siger. Hvis min datter gerne vil have McDonald's, og jeg gerne vil have sushi, så kan det godt være at hun bliver tvangsindlagt til sushi.

Overordnet set er det vigtigste at børnene har et godt liv. Vores andres behov kan prioriteres når det ikke betyder at der må gåes på kompromis med det overordnede mål at børnene har det godt og får de bedste muligheder for et godt liv. På den måde synes jeg børnene er vigtigst.


Børn er vigtige. Men hvis det fede job i Jylland er for at rykke mor eller far væk fra en tilværelse, hvor de slet ikke trives, så synes jeg det er ok at rykke børnene fra en skole, som de måske er glade for.

Det er det jeg mener med, at børn ikke altid skal prioriteres som det første, at det kan være en bjørnetjeneste.

Hvis du konsekvent prioriterer dine børn så meget, at du glemmer at prioritere dig selv eller dit ægteskab, så får børnene en stresset mor eller far, eller bliver måske skilsmissebørn.

På den måde kan man ikke sort på hvidt sige, at barnets umiddelbare behov her og nu er vigtigst. Familien som helhed er vigtigst.
14
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Partråden

Indlægaf Slettet bruger » 14. apr 2018, 11:21

Sangius skrev:
abcd skrev:
Sangius skrev:
abcd skrev:
Sangius skrev:At gøre sine børn til den ultimative første prioritet har jeg altid anset som en bjørnetjeneste.
Min datter er vigtig, og hendes behov skal selvfølgelig langt hen ad vejen prioriteres.
Men min mand og mit ægteskab er ikke mindre vigtig. Og jeg er ikke mindre vigtig.
Vores familieliv er min førsteprioritet, og at holde os alle tre glade og sammen er det vigtigste. Og nogle gange rykker det altså min datter ned i prioriteringslisten. Og det er ok.


Hvad betyder vigtig? Hvis jeg skulle vælge imellem at redde et af mine børns liv og at redde min kones liv, mit eget liv eller et hvilket som helst andet liv, ville jeg redde mit barns liv. Og det er ikke tilnærmelsesvist et tæt opløb. På den måde er der ikke nogen vigtigere i mit liv end mine børn.


Hvem jeg ville redde i en fiktiv situation, har intet at gøre med, hvordan jeg prioriterer min tid og mit overskud i hverdagen.


Nej, jeg kommenterede bare på at du skrev at din datter er vigtig, men at du og din mand ikke er mindre vigtige. Det må afhænge en del af hvad man konkret skal vælge imellem. For de store ting i livet synes jeg stort set aldrig det er sandt. Hvis jeg kan få et fedt job et andet sted i landet, men det vil være dårligt for min datters skolegang, så siger jeg nej til jobbet. Hvis jeg gerne vil have en ny bil, men der så ikke kan blive råd til at min datter kommer på efterskole, så må jeg vente med den nye bil. Men for hverdagstingene kan det være anderledes som du siger. Hvis min datter gerne vil have McDonald's, og jeg gerne vil have sushi, så kan det godt være at hun bliver tvangsindlagt til sushi.

Overordnet set er det vigtigste at børnene har et godt liv. Vores andres behov kan prioriteres når det ikke betyder at der må gåes på kompromis med det overordnede mål at børnene har det godt og får de bedste muligheder for et godt liv. På den måde synes jeg børnene er vigtigst.


Børn er vigtige. Men hvis det fede job i Jylland er for at rykke mor eller far væk fra en tilværelse, hvor de slet ikke trives, så synes jeg det er ok at rykke børnene fra en skole, som de måske er glade for.

Det er det jeg mener med, at børn ikke altid skal prioriteres som det første, at det kan være en bjørnetjeneste.

Hvis du konsekvent prioriterer dine børn så meget, at du glemmer at prioritere dig selv eller dit ægteskab, så får børnene en stresset mor eller far, eller bliver måske skilsmissebørn.

På den måde kan man ikke sort på hvidt sige, at barnets umiddelbare behov her og nu er vigtigst. Familien som helhed er vigtigst.


Jeg synes kun familien som helhed er vigtigst i det omfang det gavner børnene, og så er vi tilbage ved at det er styret af børnenes behov. Hvis det er bedst for barnet at jeg er utilfreds med mit job, men magter at finde et smil frem som facade, så lever jeg med at være ulykkelig.
1
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Partråden

Indlægaf Sangius » 14. apr 2018, 11:55

Jeg tror sagtens børn kan se gennem en facade, og jeg tror, at børn i sidste ende har bedst af, at mor og far har det godt. :)
16
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Partråden

Indlægaf Slettet bruger » 14. apr 2018, 12:15

Sangius skrev:Jeg tror sagtens børn kan se gennem en facade, og jeg tror, at børn i sidste ende har bedst af, at mor og far har det godt. :)


Det hører man tit, men jeg tror det er en skrøne som nogle bruger til at retfærdiggøre over for sig selv at de vælger sig selv over børnene. Man hører det tit ved skilsmisser. Jeg er uenig, jeg tror i mange tilfælde at børnene havde bedre af at mor og far blev sammen selv om de helst vil skilles.
2

Tilbage til "Forhold og sex"