Partråden

[1234]

Vi vil sætte os ned og finde ud af det hele i morgen - ambassade, tog, vielse. Vi vil forsøge at gøre det så billigt som muligt, så vi ikke behøver sige ja til mere charity herfra end nødvendigt.

I bor på fyn, odense agtigt ikke??
Der er vel en vis sansynlighed for at nogen i personligt eller arbejdsmæssig øjemed tager køreturen til KBH. Jeg ville være lidt frisk, og spørge i en lokal fb gruppe om nogen tager turen,og om der er plads i bilen, mod en lille betaling

Ellers gomore et bud.
Det er væsentlig billigere end tog

[LaMariposa]

Vi vil sætte os ned og finde ud af det hele i morgen - ambassade, tog, vielse. Vi vil forsøge at gøre det så billigt som muligt, så vi ikke behøver sige ja til mere charity herfra end nødvendigt.

I bor på fyn, odense agtigt ikke??
Der er vel en vis sansynlighed for at nogen i personligt eller arbejdsmæssig øjemed tager køreturen til KBH. Jeg ville være lidt frisk, og spørge i en lokal fb gruppe om nogen tager turen,og om der er plads i bilen, mod en lille betaling

Ellers gomore et bud.
Det er væsentlig billigere end tog

Jeg har mega gode erfaringer med GoMore. Det er som regel billigere end tog. Har lige lavet en søgning og fandt en til 110 per person per vej. Ellers er der også de der busser, der kører meget billigt. Mener, at de hedder Flixbus (de hed Rødbillet før i tiden). Der fandt jeg priser fra 99 per person.

[Sophaya]

Tak for forslag. Det tager jeg med mig, når vi skal planlægge transporten

[Fru Sunshine]

Sikke en dag. Først til Aalborg 4sound at hente mit klaver, så samle klaver, og så en masse tid med at spille på det. Og så tog min mand mig med på Pingvin

Det har været en dejlig bryllupsdag, og nu vil vi se en masse afsnit af Lucifer

[Myresluger]

Hvis ikke han får sin løn skal i have fat i fagforening, hvis han er medlem. Er han studerende? Så mener jeg at mange fagforeninger har billige medlemskaber. Mine teenager sønner blev meldt ind med tilbagevirkende kraft og fik en tidligere arbejdsgiver ærklæret konkurs og penge gennem lønmodtagernes garantifond - så fagforeningerne er nogen gange til at tale med hvis ikke man er medlem.

[Sophaya]

Hvis ikke han får sin løn skal i have fat i fagforening, hvis han er medlem. Er han studerende? Så mener jeg at mange fagforeninger har billige medlemskaber. Mine teenager sønner blev meldt ind med tilbagevirkende kraft og fik en tidligere arbejdsgiver ærklæret konkurs og penge gennem lønmodtagernes garantifond - så fagforeningerne er nogen gange til at tale med hvis ikke man er medlem.

Vi kontakter både hans fagforening og den lokale retshjælp, så snart han er tilbage i landet han er medlem. Arbejdspladsen er ikke erklæret konkurs, så jeg ved ikke hvordan det kommer til at foregå - om vi kan få det sat i stand eller hvordan.

[avdotja]

Vi har lige haft krise af dimensioner. Eller måske ikke rigtig krise, men vores dag har overhovedet ikke gået som planlagt.

Min mor skulle komme på besøg til jul - og jeg var faktisk begyndt at glæde mig en lille bitte smule. Hvilket er atypisk i forhold til at jeg skal bruge så lang tid med min mor. Vi havde aftalt en uge. I dag besluttede hun sig så for at invitere sig selv til et par dage ekstra (fra 6 dage til 11 dage), fordi flybilletterne var billigere. Jeg var på arbejde og kunne derfor ikke tage telefonen og be/afkræfte om det var okay. Min kæreste vidste ikke hvordan han skulle sige nej, så han svarede ikke på hendes besked heller.
Jeg fik så fri til en besked fra hende om at hun altså havde booket flybilletterne Say what?!

Både min kæreste og jeg var forargede, sure og forfærdede over at man kunne synes det var okay at gøre uden at være sikker på at det var okay. Jeg begyndte at stresse fordi at jeg tænkte at der ville komme noget guilt trip over at vi sagde nej, det er ikke okay. Ganske rigtig, jamen så havde hun ikke råd til at komme for billetterne til de aftalte dage var for dyre og hun havde ikke råd til hotel.
Min kæreste var bare muggen fordi at det virkelig var over grænsen for hvad man kan tillade sig. Vi er bestemt ikke verdens tætteste i min familie, så det er voldsomt! Specielt fordi det ikke bare er min mor, men mine søskende også .

Jeg har så formået at få fundet billig bolig til hende indtil den dag vi havde aftalt at hun skulle komme og så kan hun så bo hos os fra den dato og til hun flyver hjem. Men jeg er bare fuldkommen smadret i mit hoved over overhovedet at skulle forholde mig til den situation. Min kæreste har nu besluttet sig for at min mor er skør. Jeg kunne sagtens have fortalt ham det, men havde ikke forestillet mig at hun lavede det stunt. Ærlig talt...

....

Jeg bliver også forarget over at læse om den opførelse; altså jeres, ikke din mors...

Jeg bor selv i udlandet og bliver altid glad når noget dansk familie eller venner, vil bruge tid og penge på at besøge mig. Og jeg har fuld forståelse for at folk lægger dagene sådan at de får den billigste flybillet.

Jeg kan slet ikke sætte mig ind i at man afviser familie på den måde (ikke pga af tid eller pladsproblemer, men bare af princip), men det er da sikkert en yderst effektiv metode til at sikre at de aldrig kommer på besøg igen. Fik jeg sådan en besked (eller hørte om anden familie der blev behandlet sådan), skulle jeg i hvert fald nok nære mig for at besvære folk med mit besøg fremadrettet.

Det er jo ovenikøbet ikke engang fordi I slet ikke har aftalt besøget, det drejer sig udelukkende om at hun har justeret på datoerne. Noget hun iøvrigt forsøgte at cleare med jer, men uden held. Jeg formoder at du selv flyver med jævne mellemrum og dermed udemærket er klar over at priserne kan stige med kort varsel, hvilket formentlig forklarer hvorfor hun ikke turde vente på at I fik tid/lyst til at svare hende. Især hvis hun har skulle købe billetter til flere.

EDIT: Jo mere jeg tænker over det, des mere forarget bliver jeg. Havde jeg været i din mors sko, havde jeg aflyst hele turen. Ikke tale om at jeg ville bruge en tid og penge på at besøge folk der kun allernådigst kunne acceptere min tilstedeværelse på nogle helt specifikke datoer.

[TakeAChanceOnMe]

Vi har lige haft krise af dimensioner. Eller måske ikke rigtig krise, men vores dag har overhovedet ikke gået som planlagt.

Min mor skulle komme på besøg til jul - og jeg var faktisk begyndt at glæde mig en lille bitte smule. Hvilket er atypisk i forhold til at jeg skal bruge så lang tid med min mor. Vi havde aftalt en uge. I dag besluttede hun sig så for at invitere sig selv til et par dage ekstra (fra 6 dage til 11 dage), fordi flybilletterne var billigere. Jeg var på arbejde og kunne derfor ikke tage telefonen og be/afkræfte om det var okay. Min kæreste vidste ikke hvordan han skulle sige nej, så han svarede ikke på hendes besked heller.
Jeg fik så fri til en besked fra hende om at hun altså havde booket flybilletterne Say what?!

Både min kæreste og jeg var forargede, sure og forfærdede over at man kunne synes det var okay at gøre uden at være sikker på at det var okay. Jeg begyndte at stresse fordi at jeg tænkte at der ville komme noget guilt trip over at vi sagde nej, det er ikke okay. Ganske rigtig, jamen så havde hun ikke råd til at komme for billetterne til de aftalte dage var for dyre og hun havde ikke råd til hotel.
Min kæreste var bare muggen fordi at det virkelig var over grænsen for hvad man kan tillade sig. Vi er bestemt ikke verdens tætteste i min familie, så det er voldsomt! Specielt fordi det ikke bare er min mor, men mine søskende også .

Jeg har så formået at få fundet billig bolig til hende indtil den dag vi havde aftalt at hun skulle komme og så kan hun så bo hos os fra den dato og til hun flyver hjem. Men jeg er bare fuldkommen smadret i mit hoved over overhovedet at skulle forholde mig til den situation. Min kæreste har nu besluttet sig for at min mor er skør. Jeg kunne sagtens have fortalt ham det, men havde ikke forestillet mig at hun lavede det stunt. Ærlig talt...

....

Jeg bliver også forarget over at læse om den opførelse; altså jeres, ikke din mors...

Jeg bor selv i udlandet og bliver altid glad når noget dansk familie eller venner, vil bruge tid og penge på at besøge mig. Og jeg har fuld forståelse for at folk lægger dagene sådan at de får den billigste flybillet.

Jeg kan slet ikke sætte mig ind i at man afviser familie på den måde (ikke pga af tid eller pladsproblemer, men bare af princip), men det er da sikkert en yderst effektiv metode til at sikre at de aldrig kommer på besøg igen. Fik jeg sådan en besked (eller hørte om anden familie der blev behandlet sådan), skulle jeg i hvert fald nok nære mig for at besvære folk med mit besøg fremadrettet.

Det er jo ovenikøbet ikke engang fordi I slet ikke har aftalt besøget, det drejer sig udelukkende om at hun har justeret på datoerne. Noget hun iøvrigt forsøgte at cleare med jer, men uden held. Jeg formoder at du selv flyver med jævne mellemrum og dermed udemærket er klar over at priserne kan stige med kort varsel, hvilket formentlig forklarer hvorfor hun ikke turde vente på at I fik tid/lyst til at svare hende. Især hvis hun har skulle købe billetter til flere.

EDIT: Jo mere jeg tænker over det, des mere forarget bliver jeg. Havde jeg været i din mors sko, havde jeg aflyst hele turen. Ikke tale om at jeg ville bruge en tid og penge på at besøge folk der kun allernådigst kunne acceptere min tilstedeværelse på nogle helt specifikke datoer.

Jeg synes det er uhøfligt ad helveds til bare at antage at andre kan ændre evt. planer for at akkommodere en selv. Jeg flyver jævnligt ja og ved godt at det nogle gange er billigere på andre datoer, men jeg ville aldrig booke de datoer uden at cleare med vedkommende jeg besøgte, at det var okay først. Hvis ikke jeg kunne få fat i dem, så ville jeg ikke booke noget.

Men okay, jeg er ikke tæt med min mor. Jeg er vokset op med at blive slået, ignoreret, truet på livet, psykisk vold og ansvar langt ud over hvad et barn skal have. Derudover er jeg gentagende gange blevet kylet ud hjemmefra eller blevet kaldt en løgner, når jeg har fortalt at jeg psykisk ikke kunne kapere mere.
Jeg kan rumme min mor og søskende i små intervaller. Sidst var de på besøg i en uge og jeg kunne ikke rumme dem mere efter 3 dagen. Jeg fik det fysisk dårligt og mistede al overskud. Det meste af tiden accepterer jeg at skulle være sammen med hende og mine brødre fordi det er færre konflikter og mine søskende savner mig. Ikke fordi jeg føler et behov for at ses med dem.

Jeg synes faktisk du er ekstrem urimelig at dømme på den måde når du ikke ved hvad der ligger bag. Jeg ville da elske at være så tæt med min mor at det var fantastisk at få 5 dage ekstra, men med vores historie synes jeg faktisk ikke det er rart. De datoer var aftalt i forhold til hvad jeg ville kunne rumme - og hvad min kæreste kan rumme i forhold til at min mor er meget intens at være sammen med også. At hun uden forudindgået aftale forlænger ferien, presser mig så meget psykisk at jeg bliver påvirket fysisk. Men ja, jeg kan da godt se at jeg er skide urimelig over at sige fra når mine grænser bliver overtrådt på den måde..

[Anilara]

Jeg synes det er uhøfligt ad helveds til bare at antage at andre kan ændre evt. planer for at akkommodere en selv. Jeg flyver jævnligt ja og ved godt at det nogle gange er billigere på andre datoer, men jeg ville aldrig booke de datoer uden at cleare med vedkommende jeg besøgte, at det var okay først. Hvis ikke jeg kunne få fat i dem, så ville jeg ikke booke noget.

Men okay, jeg er ikke tæt med min mor. Jeg er vokset op med at blive slået, ignoreret, truet på livet, psykisk vold og ansvar langt ud over hvad et barn skal have. Derudover er jeg gentagende gange blevet kylet ud hjemmefra eller blevet kaldt en løgner, når jeg har fortalt at jeg psykisk ikke kunne kapere mere.
Jeg kan rumme min mor og søskende i små intervaller. Sidst var de på besøg i en uge og jeg kunne ikke rumme dem mere efter 3 dagen. Jeg fik det fysisk dårligt og mistede al overskud. Det meste af tiden accepterer jeg at skulle være sammen med hende og mine brødre fordi det er færre konflikter og mine søskende savner mig. Ikke fordi jeg føler et behov for at ses med dem.

Jeg synes faktisk du er ekstrem urimelig at dømme på den måde når du ikke ved hvad der ligger bag. Jeg ville da elske at være så tæt med min mor at det var fantastisk at få 5 dage ekstra, men med vores historie synes jeg faktisk ikke det er rart. De datoer var aftalt i forhold til hvad jeg ville kunne rumme - og hvad min kæreste kan rumme i forhold til at min mor er meget intens at være sammen med også. At hun uden forudindgået aftale forlænger ferien, presser mig så meget psykisk at jeg bliver påvirket fysisk. Men ja, jeg kan da godt se at jeg er skide urimelig over at sige fra når mine grænser bliver overtrådt på den måde..

Nu kunne folk ikke vide hvor slemt din opvækst har været. Tænker det genererer en del forståelse.

På samme tid vil jeg sige, at jeg sagtens kan forstå dig - selv hvis dine betingelser som barn var mere normale.
Jeg ville blive tosset på min mor hvis hun tilføjede flere dage til et besøg uden min viden - jeg har svært nok ved at tolerere hende i 2 dage, så bare yderligere 2 dage ville være tæt på dealbreaker for mig. Og hun er trods alt et normalt menneske som ikke har udøvet omsorgssvigt eller lign.
Der er bare forskel på relationer - familie har man ikke selv valgt, og der er ingen garanti for at man kan overskue flere dage sammen uden der er risiko for alvorlige spændinger og ødelagt humør.

Så.. Vil bare sige at du har al mulig ret til at have de følelser du har - og jeg synes ligeledes det er forståeligt at du føler det utroligt respektløst og at det presser dig, at hun bare forlænger opholdet.
Det sætter dig oven i købet i en nedern position hvor du så bliver den "intolerante datter" uden mulighed for at komme godt ud af situationen.

For en god ordens skyld vil jeg tilføje, at det i andre familier selvfølgelig sagtens kunne være en selvfølge at man er velkommen i flere dage end aftalt. Grænser og personlige erfaringer gør bare, at man ikke kan forvente ens reaktioner.

[avdotja]

Nu svarede jeg ud fra de informationer der var tilgængelige i første indlæg og det berettigede (i mine øjne) overhovedet ikke til den opførelse dig og din kæreste lagde for dagen.

Det er ikke et spørgsmål om at man skal ændre planer (normalt kan folk godt underholde sig selv et par dage, mens man lever sit normale liv) eller om at man ikke må synes det er træls at gæster udvider besøget uden ens tilsagn. Ikke engang om at man ikke må påpege det for dem og frabede sig det fremadrettet. Men derfra og så til at nægte dem adgang til ens hjem, velvidende at de befinder sig i et fremmede land, udelukkende for at besøge en, er der alligevel et stykke. Det ville jeg ALDRIG gøre. Hvis vores forhold var så dårligt at jeg mente en afvisning af den kaliber var en reel mulighed, ville de aldrig være blevet inviteret til at starte med.

At krydse landegrænser er bare sjældent det samme som at tage bilen fra Odense til Vejle. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan jeg ville reagere, hvis min familie inviterede mig hjem til Danmark i julen og når jeg så oplyste at jeg var i landet fra d. 21/12 til d. 26/12, fik svaret “Fint, du kan sove her natten til d 25. og her er linket til et hotel du kan booke resten af ugen”, uden anden begrundelse end at de ikke lige gad have mig i deres hjem i længere tid end det.

Jeg kan så se at der er helt særlige forhold i din situation, som muligvis forklarer din reaktion. Hvis det er så slemt at du hverken holder af dine søskende eller mor og din mor i øvrigt har mishandlet dig som barn, kan jeg sagtens forstå at du ikke ønsker at have besøg i 11 dage. Men jeg forstår til gengæld ikke hvorfor du overhovedet vælger at have dem på besøg i 6 dage til at starte med? Det ville da ærlig talt give mere mening helt at droppe at have forbindelse til dem, hvis forbindelsen ligefrem gør dig syg.

Og jeg forstår slet ikke at din kæreste, som jeg formoder kender til din historie, ikke nossede sig sammen til at svare på din mors besked til at starte med, når svaret åbenbart er et meget tydeligt nej.

Og det er såmænd ikke fordi jeg ikke kan sætte mig ind i dysfunktionelle familier. Jeg har selv en mor jeg udelukkende ser, når vi begge er inviteret til samme familie tamtam. Hende ønsker jeg hverken at se en enkelt eller elleve dage.

[TakeAChanceOnMe]

Nu svarede jeg ud fra de informationer der var tilgængelige i første indlæg og det berettigede (i mine øjne) overhovedet ikke til den opførelse dig og din kæreste lagde for dagen.

Det er ikke et spørgsmål om at man skal ændre planer (normalt kan folk godt underholde sig selv et par dage, mens man lever sit normale liv) eller om at man ikke må synes det er træls at gæster udvider besøget uden ens tilsagn. Ikke engang om at man ikke må påpege det for dem og frabede sig det fremadrettet. Men derfra og så til at nægte dem adgang til ens hjem, velvidende at de befinder sig i et fremmede land, udelukkende for at besøge en, er der alligevel et stykke. Det ville jeg ALDRIG gøre. Hvis vores forhold var så dårligt at jeg mente en afvisning af den kaliber var en reel mulighed, ville de aldrig være blevet inviteret til at starte med.

At krydse landegrænser er bare sjældent det samme som at tage bilen fra Odense til Vejle. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan jeg ville reagere, hvis min familie inviterede mig hjem til Danmark i julen og når jeg så oplyste at jeg var i landet fra d. 21/12 til d. 26/12, fik svaret “Fint, du kan sove her natten til d 25. og her er linket til et hotel du kan booke resten af ugen”, uden anden begrundelse end at de ikke lige gad have mig i deres hjem i længere tid end det.

Jeg kan så se at der er helt særlige forhold i din situation, som muligvis forklarer din reaktion. Hvis det er så slemt at du hverken holder af dine søskende eller mor og din mor i øvrigt har mishandlet dig som barn, kan jeg sagtens forstå at du ikke ønsker at have besøg i 11 dage. Men jeg forstår til gengæld ikke hvorfor du overhovedet vælger at have dem på besøg i 6 dage til at starte med? Det ville da ærlig talt give mere mening helt at droppe at have forbindelse til dem, hvis forbindelsen ligefrem gør dig syg.

Og jeg forstår slet ikke at din kæreste, som jeg formoder kender til din historie, ikke nossede sig sammen til at svare på din mors besked til at starte med, når svaret åbenbart er et meget tydeligt nej.

Og det er såmænd ikke fordi jeg ikke kan sætte mig ind i dysfunktionelle familier. Jeg har selv en mor jeg udelukkende ser, når vi begge er inviteret til samme familie tamtam. Hende ønsker jeg hverken at se en enkelt eller elleve dage.

Men ville det så ikke have være en idé at spørge hvad der lå til grund for vores reaktion i stedet for bare at konkludere at vi er forfærdelige mennesker, der ikke fortjener at folk vil besøge os?

Jeg inviterede aldrig til at begynde med. Jeg fortalte at jeg glædede mig til jul, hvor min kærestes familie var inviteret over til at fejre sammen med os i vores nye hus. Derfra inviterede hun så sig selv og mine søskende, selvom jeg sagde at så ville min kæreste familie ikke kunne blive. Det var hun ligeglad med for de kunne bare tage en taxa hjem. Det var altså aldrig planen at hun skulle komme på besøg og hun fejede alle indsigelser af bordet.

Derfor aftale vi nogle datoer, hvor priserne var på hendes niveau. Jeg sagde at de skulle bestilles hurtigt ellers ville de gå op. Surprise, prisen gik op efter at hun havde ventet en god 2-3 uger med at bestille.
Det har altså på intet tidspunkt været at hun har sagt hun er i landet fra x til y og vi har sagt amen du er i hvert fald ikke velkommen her udover z-y. Der har været aftalt en ramme fra start af, som hun så har valgt at skide højt og helligt på.

Hvis jeg siger til hende at jeg ikke vil have besøg, skaber det drama og uro. Hun kan ikke tage det som et jeg vil gerne, men ikke under disse omstændigheder. Hun flipper skråt, guilt tripper ang mine søskende og klipper så kontakten.
Det er i og for sig helt fint med mig, jeg har ikke et behov for at have kontakten - men det skaber bare så meget uro at det påvirker mig og det vil jeg egentlig gerne undgå.

Derudover er vores hus 60 m2. Det er altså ikke nok til at have 3 mennesker på besøg i 11 dage hvis man også gerne vil have fred til at passe arbejde og andre forpligtelser..

[1234]

Jeg ville nu også blive ret sur hvis nogen lige fordoblede deres besøgstid uden at have aftalt det med mig og jeg har altså et helt normalt forhold til min familie

[Pølsemix]

Jeg bliver også forarget over at læse om den opførelse; altså jeres, ikke din mors...

Jeg bor selv i udlandet og bliver altid glad når noget dansk familie eller venner, vil bruge tid og penge på at besøge mig. Og jeg har fuld forståelse for at folk lægger dagene sådan at de får den billigste flybillet.

Jeg kan slet ikke sætte mig ind i at man afviser familie på den måde (ikke pga af tid eller pladsproblemer, men bare af princip), men det er da sikkert en yderst effektiv metode til at sikre at de aldrig kommer på besøg igen. Fik jeg sådan en besked (eller hørte om anden familie der blev behandlet sådan), skulle jeg i hvert fald nok nære mig for at besvære folk med mit besøg fremadrettet.

Det er jo ovenikøbet ikke engang fordi I slet ikke har aftalt besøget, det drejer sig udelukkende om at hun har justeret på datoerne. Noget hun iøvrigt forsøgte at cleare med jer, men uden held. Jeg formoder at du selv flyver med jævne mellemrum og dermed udemærket er klar over at priserne kan stige med kort varsel, hvilket formentlig forklarer hvorfor hun ikke turde vente på at I fik tid/lyst til at svare hende. Især hvis hun har skulle købe billetter til flere.

EDIT: Jo mere jeg tænker over det, des mere forarget bliver jeg. Havde jeg været i din mors sko, havde jeg aflyst hele turen. Ikke tale om at jeg ville bruge en tid og penge på at besøge folk der kun allernådigst kunne acceptere min tilstedeværelse på nogle helt specifikke datoer.

Så fem ekstra dage er bare en justering af datoer?
Det forstår jeg godt nok ikke, her vil almindelig pli da tilskrive at der udvises bare et minimum af forventningsafstemning.

[LaScrooge]

Nu svarede jeg ud fra de informationer der var tilgængelige i første indlæg og det berettigede (i mine øjne) overhovedet ikke til den opførelse dig og din kæreste lagde for dagen.

Det er ikke et spørgsmål om at man skal ændre planer (normalt kan folk godt underholde sig selv et par dage, mens man lever sit normale liv) eller om at man ikke må synes det er træls at gæster udvider besøget uden ens tilsagn. Ikke engang om at man ikke må påpege det for dem og frabede sig det fremadrettet. Men derfra og så til at nægte dem adgang til ens hjem, velvidende at de befinder sig i et fremmede land, udelukkende for at besøge en, er der alligevel et stykke. Det ville jeg ALDRIG gøre. Hvis vores forhold var så dårligt at jeg mente en afvisning af den kaliber var en reel mulighed, ville de aldrig være blevet inviteret til at starte med.

At krydse landegrænser er bare sjældent det samme som at tage bilen fra Odense til Vejle. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan jeg ville reagere, hvis min familie inviterede mig hjem til Danmark i julen og når jeg så oplyste at jeg var i landet fra d. 21/12 til d. 26/12, fik svaret “Fint, du kan sove her natten til d 25. og her er linket til et hotel du kan booke resten af ugen”, uden anden begrundelse end at de ikke lige gad have mig i deres hjem i længere tid end det.

Jeg kan så se at der er helt særlige forhold i din situation, som muligvis forklarer din reaktion. Hvis det er så slemt at du hverken holder af dine søskende eller mor og din mor i øvrigt har mishandlet dig som barn, kan jeg sagtens forstå at du ikke ønsker at have besøg i 11 dage. Men jeg forstår til gengæld ikke hvorfor du overhovedet vælger at have dem på besøg i 6 dage til at starte med? Det ville da ærlig talt give mere mening helt at droppe at have forbindelse til dem, hvis forbindelsen ligefrem gør dig syg.

Og jeg forstår slet ikke at din kæreste, som jeg formoder kender til din historie, ikke nossede sig sammen til at svare på din mors besked til at starte med, når svaret åbenbart er et meget tydeligt nej.

Og det er såmænd ikke fordi jeg ikke kan sætte mig ind i dysfunktionelle familier. Jeg har selv en mor jeg udelukkende ser, når vi begge er inviteret til samme familie tamtam. Hende ønsker jeg hverken at se en enkelt eller elleve dage.

Okay, jeg tager lige en dyb indånding her, for jeg synes du er både hård, urimelig og dømmende her.

For det første: er det ikke totalt indlysende, at vi ikke har at gøre med en dejlig relation til et savnet menneske, når TakeAChance reagerer på nyheden på den måde?

For det andet: Som en person, der selv har en belastet relation til et menneske tæt på formoder jeg,at du kender til hvor svært det kan være at bryde mønstre og sætte grænser, også selvom det er det man allerhelst vil. For nogle tager det mange, mange ÅR bare at nå dertil hvor de har det OK med at afvise på en venlig, men fast måde. Hvordan kan du være uforstående overfor det?

For det tredje, så bryder jeg mig VIRKELIG ikke om at du skriver, at der er særlige forhold som *muligvis* forklarer reaktionen. Hvorfor underkender du TakeAChances begrundelse? Hvorfor er det dig, der bestemmer, om det forklarer den eller ej? Det ER de forhold som begrunder reaktionen, det skriver hun ligeud. Og det hun skriver.... det er tilstrækkelig begrundelse for ALDRIG at se nogen af sine familiemedlemmer igen, hvis det er dét, hun har det bedst med.

Og videre til perspektivet på TakeAChances kæreste, som du lidt får framet som en svag og dårlig kæreste, fordi han ikke lige får fortalt sin skøre svigermor at hun ikke er velkommen. Altså, tager - og starter- en konflikt med en person, der har terroriseret hans kæreste gennem hendes opvækst og stadig spiller en kæmpe rolle i hendes liv og som hun vil skulle håndtere efterfølgende, OVER TELEFONEN og on the spot. Debatten svømmer over af historier om folk, som har brug for at deres kæreste træder i karakter ifht langt mindre ting, og du udtrykker dig uforstående, halvt hånligt om det i denne situation? Forstår du slet ikke, hvad der er på spil?

Og videre til din undren over at hun overhovedet vil se dem. RE lidt ovenfor, så kan det tage mange år at løsrive sig, hvis man har været vant til, at man er ligegyldig. Angsten for hvad det kan koste én at træde i karakter kan være afgrundsdyb og uoverskueligt.

Jeg forstår overhovedet ikke din tone og SLET ikke set i lyset af, at dette helt åbenlyst er meget sårbart for TakeAChance.

[Zombie]

Nu svarede jeg ud fra de informationer der var tilgængelige i første indlæg og det berettigede (i mine øjne) overhovedet ikke til den opførelse dig og din kæreste lagde for dagen.

Det er ikke et spørgsmål om at man skal ændre planer (normalt kan folk godt underholde sig selv et par dage, mens man lever sit normale liv) eller om at man ikke må synes det er træls at gæster udvider besøget uden ens tilsagn. Ikke engang om at man ikke må påpege det for dem og frabede sig det fremadrettet. Men derfra og så til at nægte dem adgang til ens hjem, velvidende at de befinder sig i et fremmede land, udelukkende for at besøge en, er der alligevel et stykke. Det ville jeg ALDRIG gøre. Hvis vores forhold var så dårligt at jeg mente en afvisning af den kaliber var en reel mulighed, ville de aldrig være blevet inviteret til at starte med.

At krydse landegrænser er bare sjældent det samme som at tage bilen fra Odense til Vejle. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan jeg ville reagere, hvis min familie inviterede mig hjem til Danmark i julen og når jeg så oplyste at jeg var i landet fra d. 21/12 til d. 26/12, fik svaret “Fint, du kan sove her natten til d 25. og her er linket til et hotel du kan booke resten af ugen”, uden anden begrundelse end at de ikke lige gad have mig i deres hjem i længere tid end det.

Jeg kan så se at der er helt særlige forhold i din situation, som muligvis forklarer din reaktion. Hvis det er så slemt at du hverken holder af dine søskende eller mor og din mor i øvrigt har mishandlet dig som barn, kan jeg sagtens forstå at du ikke ønsker at have besøg i 11 dage. Men jeg forstår til gengæld ikke hvorfor du overhovedet vælger at have dem på besøg i 6 dage til at starte med? Det ville da ærlig talt give mere mening helt at droppe at have forbindelse til dem, hvis forbindelsen ligefrem gør dig syg.

Og jeg forstår slet ikke at din kæreste, som jeg formoder kender til din historie, ikke nossede sig sammen til at svare på din mors besked til at starte med, når svaret åbenbart er et meget tydeligt nej.

Og det er såmænd ikke fordi jeg ikke kan sætte mig ind i dysfunktionelle familier. Jeg har selv en mor jeg udelukkende ser, når vi begge er inviteret til samme familie tamtam. Hende ønsker jeg hverken at se en enkelt eller elleve dage.

Hun fordoblede lige besøgstiden, det kan man da ikke bare gøre. Specielt ikke henover en ferietid, hvor folk måske også har andre forpligtelser og også skal nå at slappe lidt af, inden de skal overleve frem til sommerferien.

Var det én dag i denne ende og endnu en inden anden, så forstod jeg dig, men kan går da ikke bare fra cirka én til cirka to uger, uden at cleare.
Det kan man da ikke bare, udland eller ej, og så forvente at folk stiller an til gæstebud.