Sophies-mor skrev:Til en fætter, der har mistet en nærtstående... Der ville jeg sende en buket.
Jeg taler af personlig erfaring.
Da min søn døde, var der store dele af begge sider af familien, der ikke kom. Og ikke sendte en buket.
Dén sved! Næsten mere end at miste min søn. For familien var åbenbart ligeglad.
Herre-du-godeste, smid dog 150-200 kr efter en bårebuket og et kort og få det sendt. Det bør der ikke gå skår af nogen for at gøre.
Om ikke andet, så luner det ved den / de efterladte...
Enig. Der hvor jeg "kommer fra" sender man en buket når nogen som man har en eller anden form for relation til, dør. Eller hvis nogen man kender mister nogen som de har en tæt relation til. Vi har således sendt blomster til både fjernere slægtninge såvel som venners forældres begravelser.
Vi kører ikke 350 kilometer for at deltage i en begravelse med mindre det er mennesker som vi har eller har haft et personligt forhold til. F.eks. kørte jeg til Jylland da mine forældre genbo døde tidligere på året. Hun havde en stor rolle i min "opvækst" og jeg har kendt begge hendes døtre siden de blev født (De er nogen år yngre end mig) og er kommet i det hjem indtil jeg var langt op i 30'erne. Jeg var også med da hendes mand døde i 2009 og på trods af at mine forældre ikke talte med hende mere grundet en eller anden fjollet fejde, ja så føltes det helt rigtigt at tage med til den begravelse. Vi kunne helt sikkert have klaret den med en buket og et kort med teksten "Et sidste farvel". Men for mig betød det noget at sige dette sidste farvel personligt. Og jeg ved at hendes døtre - som nu har mistet begge deres forældre - var utrolig glade for at jeg deltog. For ligesom deres mor havde været en stor del af min opvækst, så havde vores familie jo også været en stor del af deres.
Da min mands barndomsven mistede sin far lige efter nytår sendte vi en buket med et kort hvor der stod "Med venlig deltagelse" . Det forstod min mand vist aldrig helt. For han følte ikke at vi havde en relation til afdøde. Men det handler om at vise sin deltagelse. Det kan godt være at vi ikke kendte ham. Og at min mand ikke har set ham siden han var teenager. Og jeg aldrig havde mødt ham. Men vi kender en som holdt mig af ham. Og vores ven var jo knust over tabet af sin far. Selvom han havde været syg længe og det egentlig blot var et spørgsmål om tid. Det bliver tabet jo ikke mindre smertefuldt af.
Det er også derfor jeg synes så godt om vendingen "Med venlig deltagelse". For det viser at man rækker ud til de efterladte og anerkender deres tab. Den døde er jo sådan set ligeglad. Men det er de efterladte bestemt ikke. Omvendt så er det måske også lige i overkanten at sende en buket med "et sidste farvel" til et menneske som man har mødt 2 gange.
Hvad angår en fætters svigermor, som den ene part aldrig har mødt, så synes jeg at det er OK at sende en buket. Man behøver ikke at køre til Jylland og tilbage igen for at vise sin deltagelse.
