Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19610
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2444
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46096

Re: Partråden

Indlægaf LadyFox » 19. maj 2019, 19:35

Jeg havde ikke forestillet mig at skulle være med i denne tråd lige foreløbig. Men.. Det er fedt at være tilbage. :pompom:

Det eneste jeg ved at vi er kærester nu. Og det er kommet temmelig pludseligt. Så jeg er ret spændt på hvordan det skal fungere i praksis. Der har ligesom ikke været den der naturlige overgang der giver et billede af hvordan det kommer til at udvikle sig. Vi har ikke stemningsafstemt noget som helst. Vi er vist bare i det lige nu. Og ser hvad der sker.
10
...
Brugeravatar
Pandesteg
Indlæg: 12998
Tilmeldt: 19. sep 2015, 16:43
Kort karma: 1556
Likede indlæg: 21756

Re: Partråden

Indlægaf Pandesteg » 19. maj 2019, 19:46

Min mand er verdens største dyreelsker :lol: han fandt en lille bitte fasankylling på gårdspladsen i går, den troede fejlagtigt at en af vores høns var dens mor - hønen mente nærmere at fasankyllingen var en eftermiddagssnack :tie: først prøvede vi at genudsætte den til dens mor uden held, derefter finde en skrukhøne med kyller som kunne tage sig af den, også uden held. Alt imens min mand sad og varmede den lille kylle i hænderne. Så måtte jeg jo spørge ham om han havde tænkt sig at beholde den, selvom jeg godt kendte svaret :lol: så mig ud og hente varmelampe og samle myrer, og en improviseret kyllebolig skulle den jo også have. Og eftersom det var synd for den at være alene måtte vi ud og hente 3 daggamle kyllinger i eftermiddag, så den har lidt selskab.
Så nu har vi en kyllingebørnehave på vores gæsteværelse :D

Og alle folk tror at der er mig, der er årsagen til at vi har en milliard dyr, de skulle bare vide :lol:
45
Don’t drink the Kool-Aid! :deer:
Muspel
Indlæg: 3878
Tilmeldt: 22. nov 2015, 16:38
Kort karma: 768
Likede indlæg: 10745

Re: Partråden

Indlægaf Muspel » 19. maj 2019, 20:50

TinaW skrev:
Muspel skrev:
Ladysparrow skrev:
Muspel skrev:Jeg har ikke hørt fra min kæreste overhovedet i dag. I går sendte jeg tre sms’er han svarede på- men ingen eget initiativ. Vi havde en halv aftale om måske at ses i dag. Jeg bad ham give besked om han havde lyst til besøg. ...

Det giver mig herre meget ondt i maven. Og jeg har lyst til at sende en mavesur SMS til ham. Men prøver at tøjle det med dette indlæg. :trist:


Kan du ikke ringe til ham? :ae:



Det kunne jeg. Og det ender jeg nok også med. Men jeg kunne sådan set godt tænke mig, at han gerne vil snakke med mig. Eller at han bare tænker nok på mig til at sende en SMS. :s


Håber du får/har fået talt med ham.


Han facetimede mig en times tid efter indlægget. Umiddelbart er alt godt. Jeg tænker jeg må snakke med ham om det ordenligt i morgen.
8
Brugeravatar
FruKuk
Indlæg: 5645
Tilmeldt: 16. sep 2015, 18:05
Kort karma: 927
Likede indlæg: 10021

Re: Partråden

Indlægaf FruKuk » 20. maj 2019, 19:17

Muspel skrev:
TinaW skrev:
Muspel skrev:
Ladysparrow skrev:
Muspel skrev:Jeg har ikke hørt fra min kæreste overhovedet i dag. I går sendte jeg tre sms’er han svarede på- men ingen eget initiativ. Vi havde en halv aftale om måske at ses i dag. Jeg bad ham give besked om han havde lyst til besøg. ...

Det giver mig herre meget ondt i maven. Og jeg har lyst til at sende en mavesur SMS til ham. Men prøver at tøjle det med dette indlæg. :trist:


Kan du ikke ringe til ham? :ae:



Det kunne jeg. Og det ender jeg nok også med. Men jeg kunne sådan set godt tænke mig, at han gerne vil snakke med mig. Eller at han bare tænker nok på mig til at sende en SMS. :s


Håber du får/har fået talt med ham.


Han facetimede mig en times tid efter indlægget. Umiddelbart er alt godt. Jeg tænker jeg må snakke med ham om det ordenligt i morgen.


Håber, at du fik talt med ham.
0
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 6650
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 865
Likede indlæg: 18832

Re: Partråden

Indlægaf Æble » 21. maj 2019, 08:50

Min mands humør er så skide ustabilt :wacko: Jeg har lært at leve med at han bliver rasende over ting jeg synes er småting men han falder hurtigt ned igen.

Men indimellem bliver han gal på mig. Først var det fordi han ikke kunne finde ud af at skifte vandhane i haven. Han kastede med noget værktøj i vrede og lavede hul i nettet til vores trampolin. Senere fik jeg at vide at det var så pisseirreterende at han skulle spilde sin tid med det bare fordi jeg gerne vil vande haven...

Dagen efter kører vi ud for at kigge på et have bord. Vi finder et og jeg tænker at vi bare bestiller det over nettet, men han vil have det med nu. Så han må køre os hjem først fordi vi kan ikke være i bilen med bordet. Så da han kommer derud igen kan de ikke finde det bord de har solgt os. Manden vælger så at sige nej tak til gratis levering af bordet i løbet af ugen og kører til Ballerup for at købe det. I Ballerup finder han ud af at bordet ikke kan være i bilen og han må betale 350kr for levering her i læbet af ugen. Og kommer selvfølgelig rasende hjem. Jeg formaster mig til at spørge hvorfor han ikke bare tog imod gratis levering og så for jeg at vide at jeg kører på ham og er provokerende og jeg ved ikke hvad.

Nå det var den hyggelige weekend :rulle:

Igår skulle han hente og ringer til mig 10 min før dp lukker om jeg kan hente? Øh nej jeg er lissom ved at pakke sammen på arbejdet og skal cykle 30 min før jeg er der. Da jeg kommer hjem fortæller han at han ikke vidste at dp lukkede 16.45 (vores datter har gået der over et år) og jeg siger at jeg synes det er stressende at få sådan et opkald og at det er for dårligt at han henter hende så/for sent. Så flipper han fuldstændig og det bliver et kæmpe skænderi hvor han til sidst siger at jeg skal lade være at tale til ham mere.

Der har været tre af sådanne ture siden nytår (hvor jeg begyndte at tælle). Jeg ved ikke hvordan jeg skal få ham til at forstå at jeg dør lidt indeni hvergang. At jeg mister respekt for ham og min kærlighed visner. Jeg har prøvet at sige det til ham (også i fredstid) og så enten mener han jeg trækker skilsmissekortet for at få ret eller også undskylder han og siger at han prøver at forbedre sig.

Jeg ved ikke hvor min grænse går...Har engang læst at man ved om man skal æde sig skille når der ikke er mere kærlighed. Og det er der. Men jeg vil ikke finde mig i at blive råbt af hver anden måned. Eller at børnene skal vokse op o et hjem hvor man aldrig ved om man skal gå på listesko.
11
Brugeravatar
Ladysparrow
Indlæg: 2674
Tilmeldt: 14. aug 2015, 11:50
Kort karma: 417
Geografisk sted: Skåne, Sverige
Likede indlæg: 6977

Re: Partråden

Indlægaf Ladysparrow » 21. maj 2019, 08:59

Puha, sådanne vredesudbrud lyder godt nok rigtig hårdt. Både for ham og for dig. Det er i da nødt til at få løst for det er slet ikke holdbart, det med at kaste med ting i afmagt og råben og skrigen er ikke konstruktivt. Han er nødt til at finde ud af hvad de vredesudbrud skyldes - kan det være stressrelateret? Tænker også på det med at han ikke kunne huske hvornår dp lukker.

Håber i kan finde fælles fodslag og en løsning på det - for det er da ikke til at holde ud at være i sådan et hjem.
4
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 16082
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 1399
Likede indlæg: 29903

Re: Partråden

Indlægaf TinaW » 21. maj 2019, 09:06

Ladysparrow skrev:Puha, sådanne vredesudbrud lyder godt nok rigtig hårdt. Både for ham og for dig. Det er i da nødt til at få løst for det er slet ikke holdbart, det med at kaste med ting i afmagt og råben og skrigen er ikke konstruktivt. Han er nødt til at finde ud af hvad de vredesudbrud skyldes - kan det være stressrelateret? Tænker også på det med at han ikke kunne huske hvornår dp lukker.

Håber i kan finde fælles fodslag og en løsning på det - for det er da ikke til at holde ud at være i sådan et hjem.


Enig.
Jeg har været gift med en mand, hvor man heller aldrig vidste hvad der fik ham kørt op. Men det var helt sikkert min skyld, hver gang.
Han var så fysisk voldelig oven i, hvilket gjorde det endnu mere uudholdeligt, men det var egentligt mest hans psykiske vold, der dræbte kærligheden. Den psykiske vold startede først, den fysiske kom til hen ad vejen. Ikke at jeg siger det samme vil ske for din mand.
Nu lyder det til, at det er noget forholdsvis nyt at din mand har de her udbrud, så tænker også at det måske kan reddes ved, at han får noget hjælp til, hvad der måtte tynge ham.
3
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Partråden

Indlægaf Slettet bruger » 21. maj 2019, 09:17

Æble skrev:Dagen efter kører vi ud for at kigge på et have bord. Vi finder et og jeg tænker at vi bare bestiller det over nettet, men han vil have det med nu. Så han må køre os hjem først fordi vi kan ikke være i bilen med bordet. Så da han kommer derud igen kan de ikke finde det bord de har solgt os. Manden vælger så at sige nej tak til gratis levering af bordet i løbet af ugen og kører til Ballerup for at købe det. I Ballerup finder han ud af at bordet ikke kan være i bilen og han må betale 350kr for levering her i læbet af ugen. Og kommer selvfølgelig rasende hjem. Jeg formaster mig til at spørge hvorfor han ikke bare tog imod gratis levering og så for jeg at vide at jeg kører på ham og er provokerende og jeg ved ikke hvad.


Det der minder mig lidt om noget min kone gør i perioder, og som jeg må indrømme også irriterer mig. Nogle gange gør jeg et eller andet, jeg har en plan, og det går så ikke lige som jeg har håbet, eller jeg har glemt noget, og så får jeg et "jamen hvorfor gjorde du ikke bare sådan"-spørgsmål, og det magter jeg ikke rigtigt. Jeg er så ikke den råbende og skrigende type, men jeg har flere gange sagt til hende at det er lidt træls. Et eksempel er den anden dag jeg havde købt kartofler på vej hjem fra at hente børnene fordi vi skulle have kartofler til aftensmad. Hun kommer hjem lidt senere, og spørger så "hvorfor har du købt kartofler?", "fordi vi skal have det til aftensmad", "jamen, jeg har jo allerede købt, det sagde jeg til dig i går". Og så bliver jeg sådan lidt "nå, okay, så har vi ekstra kartofler, kunne du ikke bare have ignoreret det i stedet for den der kritiske tone, jeg er ikke ude på at sabotere vores aftensmad".

Det er ikke ment som en undskyldning for hans adfærd, den er han selv ansvarlig for, bare et bud på hvad der foregår i hans hoved.
7
Brugeravatar
Ladysparrow
Indlæg: 2674
Tilmeldt: 14. aug 2015, 11:50
Kort karma: 417
Geografisk sted: Skåne, Sverige
Likede indlæg: 6977

Re: Partråden

Indlægaf Ladysparrow » 21. maj 2019, 09:17

Pandesteg skrev:Min mand er verdens største dyreelsker :lol: han fandt en lille bitte fasankylling på gårdspladsen i går, den troede fejlagtigt at en af vores høns var dens mor - hønen mente nærmere at fasankyllingen var en eftermiddagssnack :tie: først prøvede vi at genudsætte den til dens mor uden held, derefter finde en skrukhøne med kyller som kunne tage sig af den, også uden held. Alt imens min mand sad og varmede den lille kylle i hænderne. Så måtte jeg jo spørge ham om han havde tænkt sig at beholde den, selvom jeg godt kendte svaret :lol: så mig ud og hente varmelampe og samle myrer, og en improviseret kyllebolig skulle den jo også have. Og eftersom det var synd for den at være alene måtte vi ud og hente 3 daggamle kyllinger i eftermiddag, så den har lidt selskab.
Så nu har vi en kyllingebørnehave på vores gæsteværelse :D

Og alle folk tror at der er mig, der er årsagen til at vi har en milliard dyr, de skulle bare vide :lol:



Kom til at tænke på den youtube kanal som hedder "A chick named Albert" :dåne: Hvis ikke du har set nogen af hans videor burde du. :)
0
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 6650
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 865
Likede indlæg: 18832

Re: Partråden

Indlægaf Æble » 21. maj 2019, 09:27

Tak for jeres svar.

Svarer lige lidt samlet.

Han har altid haft temperament. Men hvor jeg før i tiden var lidt mere “frisk” på et skænderi i ny og næ er jeg virkelig bare blevet for gammel/træt/fed up. Jeg har bare oparbejdet en nultolerance for skaberi som jeg synes det er.

Jeg er helt hundrede på at det er relateret til pres på arbejde. Han skiftede arbejde i januar til et mindre presserende job. Men vupti efter to måneder blev han forfremmet til at skulle have 60 mand under sig og et kæmpe ansvarsområde i en branche han ikke kender. Jeg er så sir over det for vi havde netop talt om at han gerne ville drosle lidt ned og komme ind i virksomheden og bruge et par år på det inden det store spring kom. Og så vupti er det fremskyndet og han har to jobs i et og en masse nyt. Også fordi jeg længe har været den der droslede ned og så fik jeg i sommer et arbejde som kræver jeg rejser oftere (ca 3 dage hver 3 med) og skal have aftenmøder med US. Og så skal der lige squeezes et karrierejob ind i den plan. Det er jeg bitter over. Netop fordi jeg synes det hænger sammen. Når han er presset på arbejdet snapper han derhjemme. Men han har nul selverkendelse i den retning.

Og ja jeg kan nok godt være lidt kloge Åge. Det er sig ikke noget jeg prøver på bevidst. Men nogle gange er han så tåbelig altså. Og jeg føler at det er fordi han ikke gør sig umage. Og jeg føler at så lander det på mig at skulle minde ham om dp lukketider og alt muligt andet. Og jeg gider faktisk ikke være hans sekretær/mor.
4
Brugeravatar
Ladysparrow
Indlæg: 2674
Tilmeldt: 14. aug 2015, 11:50
Kort karma: 417
Geografisk sted: Skåne, Sverige
Likede indlæg: 6977

Re: Partråden

Indlægaf Ladysparrow » 21. maj 2019, 09:34

Æble skrev:Tak for jeres svar.

Svarer lige lidt samlet.

Han har altid haft temperament. Men hvor jeg før i tiden var lidt mere “frisk” på et skænderi i ny og næ er jeg virkelig bare blevet for gammel/træt/fed up. Jeg har bare oparbejdet en nultolerance for skaberi som jeg synes det er.

Jeg er helt hundrede på at det er relateret til pres på arbejde. Han skiftede arbejde i januar til et mindre presserende job. Men vupti efter to måneder blev han forfremmet til at skulle have 60 mand under sig og et kæmpe ansvarsområde i en branche han ikke kender. Jeg er så sir over det for vi havde netop talt om at han gerne ville drosle lidt ned og komme ind i virksomheden og bruge et par år på det inden det store spring kom. Og så vupti er det fremskyndet og han har to jobs i et og en masse nyt. Også fordi jeg længe har været den der droslede ned og så fik jeg i sommer et arbejde som kræver jeg rejser oftere (ca 3 dage hver 3 med) og skal have aftenmøder med US. Og så skal der lige squeezes et karrierejob ind i den plan. Det er jeg bitter over. Netop fordi jeg synes det hænger sammen. Når han er presset på arbejdet snapper han derhjemme. Men han har nul selverkendelse i den retning.

Og ja jeg kan nok godt være lidt kloge Åge. Det er sig ikke noget jeg prøver på bevidst. Men nogle gange er han så tåbelig altså. Og jeg føler at det er fordi han ikke gør sig umage. Og jeg føler at så lander det på mig at skulle minde ham om dp lukketider og alt muligt andet. Og jeg gider faktisk ikke være hans sekretær/mor.


Jeg kan godt forstå at du synes det er trættende, men det er ikke nemt at ændre på noget som man har gjort igennem mange år. Når der så oven ikøbet er et stort pres fra arbejdet. Det er bare ikke holdbart for jeres familie og det kunne lyde til at han/i har brug for værktøjer til at løse de konflikter der er, samtidig med at han får kigget på at få hjælp til at håndtere stressen.

Og du er jo hverken hans sekretær eller mor - så de steder hvor du kan lade ham selv finde ud af det uden at det går ud over børnene (dp åbningstider er jo ret vigtige) havde jeg bare ladet ham selv styre det. Ellers må han jo lægge åbningstiderne ind i sin kalender el. lignende.


Men i kommer nok ikke unden om at få det snakket igennem, så ikke du når at køre helt surt i det. :ae:
2
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 16082
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 1399
Likede indlæg: 29903

Re: Partråden

Indlægaf TinaW » 21. maj 2019, 09:34

Det er jo bare lidt op ad bakke, hvis ikke han vil erkende, at han også har et ansvar og at byrden på arbejdet, påvirker derhjemme.
1
Fynbo
Indlæg: 171
Tilmeldt: 21. aug 2015, 14:19
Kort karma: 36
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 444

Re: Partråden

Indlægaf Fynbo » 21. maj 2019, 11:28

Min mand og jeg har 31 års bryllupsdag :love2:
35
Brugeravatar
Charly
Indlæg: 3070
Tilmeldt: 24. sep 2015, 19:14
Kort karma: 433
Likede indlæg: 8018

Re: Partråden

Indlægaf Charly » 21. maj 2019, 11:30

Fynbo skrev:Min mand og jeg har 31 års bryllupsdag :love2:

Wow! Tillykke :lun:
0
Brugeravatar
LaMariposa
Indlæg: 16996
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 3556
Likede indlæg: 41320

Re: Partråden

Indlægaf LaMariposa » 21. maj 2019, 13:17

Æble skrev:Tak for jeres svar.

Svarer lige lidt samlet.

Han har altid haft temperament. Men hvor jeg før i tiden var lidt mere “frisk” på et skænderi i ny og næ er jeg virkelig bare blevet for gammel/træt/fed up. Jeg har bare oparbejdet en nultolerance for skaberi som jeg synes det er.

Jeg er helt hundrede på at det er relateret til pres på arbejde. Han skiftede arbejde i januar til et mindre presserende job. Men vupti efter to måneder blev han forfremmet til at skulle have 60 mand under sig og et kæmpe ansvarsområde i en branche han ikke kender. Jeg er så sir over det for vi havde netop talt om at han gerne ville drosle lidt ned og komme ind i virksomheden og bruge et par år på det inden det store spring kom. Og så vupti er det fremskyndet og han har to jobs i et og en masse nyt. Også fordi jeg længe har været den der droslede ned og så fik jeg i sommer et arbejde som kræver jeg rejser oftere (ca 3 dage hver 3 med) og skal have aftenmøder med US. Og så skal der lige squeezes et karrierejob ind i den plan. Det er jeg bitter over. Netop fordi jeg synes det hænger sammen. Når han er presset på arbejdet snapper han derhjemme. Men han har nul selverkendelse i den retning.

Og ja jeg kan nok godt være lidt kloge Åge. Det er sig ikke noget jeg prøver på bevidst. Men nogle gange er han så tåbelig altså. Og jeg føler at det er fordi han ikke gør sig umage. Og jeg føler at så lander det på mig at skulle minde ham om dp lukketider og alt muligt andet. Og jeg gider faktisk ikke være hans sekretær/mor.


Til det markerede, så er jeg meget enig. I vores forhold er det mig, der er den temperamentsfulde, specielt, når jeg er stresset på arbejde. Begge mine forældre har et voldsomt temperament, og det har ligesom været en del af min barndom , at man blev hysterisk. Det vil min mand bare ikke stå model til, så det sagde han fra overfor ret tidligt i vores forhold. Hvilket er helt fair. Og det har indirekte hjulpet mig til at blive mindre hidsig over ubetydelige småting. Ikke fordi jeg aldrig bliver sur eller irriteret, men det er slet ikke på samme måde.

Når man er i et forhold, så synes jeg egentlig, at man bør prøve at lade være med at blive så hidsig og lade det gå ud over partneren. Det gavner jo intet hverken i forholdet eller i forhold til en selv for den sags skyld.
8
:lun: Be brave

Tilbage til "Forhold og sex"