Viskelæder skrev:Krølle skrev:Viskelæder skrev:Min kæreste skal til sin brors fødselsdag i dag med børnene, og hans ekskone skal også med, altså de tager afsted sammen som familie. Jeg er ikke inviteret, hvilket er fint, for vi er jo ret nye sammen, men jeg synes, det er mærkeligt og gør ondt i maven, at hun skal med. De er skilt, og de har begge en ny partner.
Er det mig, der er forkert på den?
Jeg synes som sådan ikke, det er forkert, at hun skal med, men historikken taget i betragtning, ville det i det konkrete tilfælde give mening at lave en "alt eller intet". Enten kommer I begge med, eller også er det den e eve gang uden jer begge.
Jeg kan sagtens forstå, at du ikke har det skønt med den situation, der er lagt op til.
Tak for dit input. Hvad tror du, du ville gøre, hvis du var mig?
Det er jo ikke rigtigt muligt at ændre denne situation, men jeg ville nok tale med minkæreste om muligheden for, at der i en periode inviteres alt eller intet - og helst alt. I er måske nok "kun" blevet kærester for nylig, men tilløbet har været langt, og I har haft denne oppe at vende før. Jeg kan ikke se, hvorfor du - hvis du har lyst - ikke skulle kunne deltage i familiearrangementer. Er du ikke klar til det, ville jeg overveje, om jeg kunne leve med, at eksen inviteres, når nu jeg selv havde muligheden for men ikke lysten til at deltage.
At vælge muligheden "hverken eks eller jeg deltager", ville jeg forsøge at undgå. Det ville give mig ro i maven på den korte bane men ville på sigt kunne gøre relationen til eksen vanskeligere, fordi hun ikke kan vide, hvilken baggrund du har fravalgt hendes deltagelse på. Set fra hendes side kan det både være ud fra et uskyldigt "jeg er ikke komfortabel med det" og et fullblown "jeg er hysterisk omkring eks'er og kan ikke rumme dem - overhovedet". Sidstnævnte udgave ville jeg gøre meget for ikke at plante i hovedet på hende, berettiget eller ej.
Giver det mening?