Partråden

[bluetof1]

Nå, men den der mand jeg har... ham er jeg jo stadig ikke sådan ovenud tilfreds med af forskellige årsager.
Nu er der så sket det, at han i tirsdags blev sendt på sygehuset akut af sin læge til en undersøgelse. Den undersøgelse er mundet ud i, at han er i udredning for knoglekræft.
Det får hele den sidste 1½ uge til at virke decideret latterlig, selvom konflikten og alt hvad der er fulgt i kølvandet overhovedet ikke er latterlig. Det bliver bare pludselig temmelig ubetydeligt.

Men hey, jeg har i dag haft sidste arbejdsdag uden at være blevet hverken fyret eller have sagt op. Min, nu forhenværende, chef mumlede bare noget om, at de nok ikke kunne blive ved med at byde mig de her betingelser, og at hun skulle tale med mine kolleger om rette op på det. Siden da har jeg ikke hørt et suk fra hende, og det er nu snart to måneder siden.
Så jeg er simpelthen bare blevet ignoreret ud af min tidsbegrænsede ansættelse, som jeg var blevet lovet ville blive til en fastansættelse i dag.

Så alt i alt har det været en forrygende dårlig dag.

[Ladysparrow]

Det er sgu helt utroligt hvor godt jeg/vi har det. Han har arbejdet 7 nætter og vi har kun talt i telefon. I morges vågner jeg og ser han har skrevet på WhatsApp at han venter i køkkenet med friskmalet kaffe og at brændeovnen er i gang. I stedet for at gå i seng med det samme når han kommer hjem, ordner han morgenkaffe og sætter varmen på i badeværelset. Jeg kommer ned til et hyggeligt og varmt køkken, og så siddet vi ellers og drikker kaffe og snakker et par timer inden jeg skal ud af døren.
Det er sgu det små ting, selvom jeg ved at det for os begge betyder så meget.

I weekenden kommer 2 af hans kolleger og de skal fælde et træ i vores have, og når de er klar, er det quiz og cocktail night. Jeg er så skide glad for at de alle tager det som en selvfølge at jeg er med. Ikke at jeg forventer det, men min kæreste er sådan lidt, hvorfor skulle du ikke være med - du er skide sjov, du er min kæreste og du skal da bare være med.

[TinaW]

Det er sgu helt utroligt hvor godt jeg/vi har det. Han har arbejdet 7 nætter og vi har kun talt i telefon. I morges vågner jeg og ser han har skrevet på WhatsApp at han venter i køkkenet med friskmalet kaffe og at brændeovnen er i gang. I stedet for at gå i seng med det samme når han kommer hjem, ordner han morgenkaffe og sætter varmen på i badeværelset. Jeg kommer ned til et hyggeligt og varmt køkken, og så siddet vi ellers og drikker kaffe og snakker et par timer inden jeg skal ud af døren.
Det er sgu det små ting, selvom jeg ved at det for os begge betyder så meget.

I weekenden kommer 2 af hans kolleger og de skal fælde et træ i vores have, og når de er klar, er det quiz og cocktail night. Jeg er så skide glad for at de alle tager det som en selvfølge at jeg er med. Ikke at jeg forventer det, men min kæreste er sådan lidt, hvorfor skulle du ikke være med - du er skide sjov, du er min kæreste og du skal da bare være med.

Altså når man bor sammen, så vil jeg da som udgangspunkt gå ud fra, at man begge deltager i sådan noget, hvis det er noget der afholdes i ens hjem? Hvor skulle du ellers gøre af dig selv?

[Akehurst2]

Det er sgu helt utroligt hvor godt jeg/vi har det. Han har arbejdet 7 nætter og vi har kun talt i telefon. I morges vågner jeg og ser han har skrevet på WhatsApp at han venter i køkkenet med friskmalet kaffe og at brændeovnen er i gang. I stedet for at gå i seng med det samme når han kommer hjem, ordner han morgenkaffe og sætter varmen på i badeværelset. Jeg kommer ned til et hyggeligt og varmt køkken, og så siddet vi ellers og drikker kaffe og snakker et par timer inden jeg skal ud af døren.
Det er sgu det små ting, selvom jeg ved at det for os begge betyder så meget.

I weekenden kommer 2 af hans kolleger og de skal fælde et træ i vores have, og når de er klar, er det quiz og cocktail night. Jeg er så skide glad for at de alle tager det som en selvfølge at jeg er med. Ikke at jeg forventer det, men min kæreste er sådan lidt, hvorfor skulle du ikke være med - du er skide sjov, du er min kæreste og du skal da bare være med.

Altså når man bor sammen, så vil jeg da som udgangspunkt gå ud fra, at man begge deltager i sådan noget, hvis det er noget der afholdes i ens hjem? Hvor skulle du ellers gøre af dig selv?

Hvis min mand kun har besøg af 'drengene' så deltager jeg ikke. Jeg drikker gerne et glas med dem/kommer ind og siger hej, men som udgangspunkt holder jeg mig ude af huset/i en anden del af huset.

Samme hvis jeg har veninder på besøg.

[TinaW]

Det er sgu helt utroligt hvor godt jeg/vi har det. Han har arbejdet 7 nætter og vi har kun talt i telefon. I morges vågner jeg og ser han har skrevet på WhatsApp at han venter i køkkenet med friskmalet kaffe og at brændeovnen er i gang. I stedet for at gå i seng med det samme når han kommer hjem, ordner han morgenkaffe og sætter varmen på i badeværelset. Jeg kommer ned til et hyggeligt og varmt køkken, og så siddet vi ellers og drikker kaffe og snakker et par timer inden jeg skal ud af døren.
Det er sgu det små ting, selvom jeg ved at det for os begge betyder så meget.

I weekenden kommer 2 af hans kolleger og de skal fælde et træ i vores have, og når de er klar, er det quiz og cocktail night. Jeg er så skide glad for at de alle tager det som en selvfølge at jeg er med. Ikke at jeg forventer det, men min kæreste er sådan lidt, hvorfor skulle du ikke være med - du er skide sjov, du er min kæreste og du skal da bare være med.

Altså når man bor sammen, så vil jeg da som udgangspunkt gå ud fra, at man begge deltager i sådan noget, hvis det er noget der afholdes i ens hjem? Hvor skulle du ellers gøre af dig selv?

Hvis min mand kun har besøg af 'drengene' så deltager jeg ikke. Jeg drikker gerne et glas med dem/kommer ind og siger hej, men som udgangspunkt holder jeg mig ude af huset/i en anden del af huset.

Samme hvis jeg har veninder på besøg.

Er nok bare anderledes hos os, fordi vi ikke har ret mange mennesker vi omgås, faktisk kun nogle få vennepar og så hvis enten min lillebror eller min mands lillebror er på besøg.

[Slettet bruger]

Jeg ville også nødig undvære at være sammen med drengene uden konerne. Vi mødes et par gange om året i skiftende hjem, og i den forbindelse er det forventet at hustruen har forladt bygningen med børnene.

[Q-beben]

Altså når man bor sammen, så vil jeg da som udgangspunkt gå ud fra, at man begge deltager i sådan noget, hvis det er noget der afholdes i ens hjem? Hvor skulle du ellers gøre af dig selv?

Hvis min mand kun har besøg af 'drengene' så deltager jeg ikke. Jeg drikker gerne et glas med dem/kommer ind og siger hej, men som udgangspunkt holder jeg mig ude af huset/i en anden del af huset.

Samme hvis jeg har veninder på besøg.

Jeg har det på samme måde... Når jeg holder veninde-aften, ville det klart lægge en dæmper på de saftige historier, hvis min kæreste eller mine børn var i nærheden. Og det ville virkelig være synd

[TinaW]

Altså når man bor sammen, så vil jeg da som udgangspunkt gå ud fra, at man begge deltager i sådan noget, hvis det er noget der afholdes i ens hjem? Hvor skulle du ellers gøre af dig selv?

Hvis min mand kun har besøg af 'drengene' så deltager jeg ikke. Jeg drikker gerne et glas med dem/kommer ind og siger hej, men som udgangspunkt holder jeg mig ude af huset/i en anden del af huset.

Samme hvis jeg har veninder på besøg.

Jeg har det på samme måde... Når jeg holder veninde-aften, ville det klart lægge en dæmper på de saftige historier, hvis min kæreste eller mine børn var i nærheden. Og det ville virkelig være synd

Så er det bare os, der er sære

[Ladysparrow]

Det er sgu helt utroligt hvor godt jeg/vi har det. Han har arbejdet 7 nætter og vi har kun talt i telefon. I morges vågner jeg og ser han har skrevet på WhatsApp at han venter i køkkenet med friskmalet kaffe og at brændeovnen er i gang. I stedet for at gå i seng med det samme når han kommer hjem, ordner han morgenkaffe og sætter varmen på i badeværelset. Jeg kommer ned til et hyggeligt og varmt køkken, og så siddet vi ellers og drikker kaffe og snakker et par timer inden jeg skal ud af døren.
Det er sgu det små ting, selvom jeg ved at det for os begge betyder så meget.

I weekenden kommer 2 af hans kolleger og de skal fælde et træ i vores have, og når de er klar, er det quiz og cocktail night. Jeg er så skide glad for at de alle tager det som en selvfølge at jeg er med. Ikke at jeg forventer det, men min kæreste er sådan lidt, hvorfor skulle du ikke være med - du er skide sjov, du er min kæreste og du skal da bare være med.

Altså når man bor sammen, så vil jeg da som udgangspunkt gå ud fra, at man begge deltager i sådan noget, hvis det er noget der afholdes i ens hjem? Hvor skulle du ellers gøre af dig selv?

Hvis min mand kun har besøg af 'drengene' så deltager jeg ikke. Jeg drikker gerne et glas med dem/kommer ind og siger hej, men som udgangspunkt holder jeg mig ude af huset/i en anden del af huset.

Samme hvis jeg har veninder på besøg.

Jeg har haft det lidt på samme måde, men sådan har hans venner det ikke. Som regel er jeg altid inviteret med. Synes da godt at man kan have en drenge/pige after uden ens partner er med - det var slet ikke det det gik på. Jeg er bare glad for at hans venner vil bruge en aften med mig. De er meget sociale og plejer genre at hive mig ud til deres bord hvis jeg lige er forbi pubben hvor en del af dem arbejder. Tvivler på at de ser det som om at jeg lægger en dæmper på tingene.

Det er sgu dejligt, at mærke at vores respektive venner bliver fælles venner - det har jeg ikke prøvet før.

[LadyFox]

Altså når man bor sammen, så vil jeg da som udgangspunkt gå ud fra, at man begge deltager i sådan noget, hvis det er noget der afholdes i ens hjem? Hvor skulle du ellers gøre af dig selv?

Hvis min mand kun har besøg af 'drengene' så deltager jeg ikke. Jeg drikker gerne et glas med dem/kommer ind og siger hej, men som udgangspunkt holder jeg mig ude af huset/i en anden del af huset.

Samme hvis jeg har veninder på besøg.

Jeg har det på samme måde... Når jeg holder veninde-aften, ville det klart lægge en dæmper på de saftige historier, hvis min kæreste eller mine børn var i nærheden. Og det ville virkelig være synd

Så er det bare os, der er sære

Jeg har også altid bare deltaget hvis en kæreste jeg boede sammen med havde venner på besøg, hvis jeg altså var hjemme på det tidspunkt. Jeg gider ikke ekskluderes fra mit hjem/min stue.
Hvis de vil snakke om ting der ikke tager mig må de mødes et andet sted, eller planlægge det en dag jeg har planer.
Det samme har jeg altid gjort med veninder, hvis jeg gerne vil se dem uden mænd. Dog har jeg altid været typen der jævnligt skal et eller andet, så det er langt fra umuligt at planlægge at være i mit hjem uden mig, med forbehold for at jeg kommer hjem før eller siden.

[Ladysparrow]

Jeg ville også nødig undvære at være sammen med drengene uden konerne. Vi mødes et par gange om året i skiftende hjem, og i den forbindelse er det forventet at hustruen har forladt bygningen med børnene.

Ingen af os har børn, og min kæreste er ikke begrænset til at ses med sine venner et par gange om året. Det sker heldigvis meget oftere.

Jeg er godt nok glad for at vi inkluderer hinanden i det omfang man har lyst til og det ikke forventes at modtparten skal forsvinde.

[TinaW]

Jeg har også altid bare deltaget hvis en kæreste jeg boede sammen med havde venner på besøg, hvis jeg altså var hjemme på det tidspunkt. Jeg gider ikke ekskluderes fra mit hjem/min stue.
Hvis de vil snakke om ting der ikke tager mig må de mødes et andet sted, eller planlægge det en dag jeg har planer.
Det samme har jeg altid gjort med veninder, hvis jeg gerne vil se dem uden mænd. Dog har jeg altid været typen der jævnligt skal et eller andet, så det er langt fra umuligt at planlægge at være i mit hjem uden mig, med forbehold for at jeg kommer hjem før eller siden.

Vi skal sjældent noget - vi bor jo rimeligt afsides og faktisk har min mand ikke rigtigt nogen tætte forbindelser tilbage herovre.
Og jeg har ikke boet her længe nok, til at have opbygget den store omgangskreds.
Han har før i tiden haft noget poker aften en gang i mellem, med de bekendte han nu engang havde.
Men han har seriøst ikke en eneste ven, jeg ville kalde tæt ven, udover hans bror.
Men er nu også fint tilfreds med at det er sådan noget par noget med børn, når vi har gæster.

[Ladysparrow]

Det er sgu helt utroligt hvor godt jeg/vi har det. Han har arbejdet 7 nætter og vi har kun talt i telefon. I morges vågner jeg og ser han har skrevet på WhatsApp at han venter i køkkenet med friskmalet kaffe og at brændeovnen er i gang. I stedet for at gå i seng med det samme når han kommer hjem, ordner han morgenkaffe og sætter varmen på i badeværelset. Jeg kommer ned til et hyggeligt og varmt køkken, og så siddet vi ellers og drikker kaffe og snakker et par timer inden jeg skal ud af døren.
Det er sgu det små ting, selvom jeg ved at det for os begge betyder så meget.

I weekenden kommer 2 af hans kolleger og de skal fælde et træ i vores have, og når de er klar, er det quiz og cocktail night. Jeg er så skide glad for at de alle tager det som en selvfølge at jeg er med. Ikke at jeg forventer det, men min kæreste er sådan lidt, hvorfor skulle du ikke være med - du er skide sjov, du er min kæreste og du skal da bare være med.

Altså når man bor sammen, så vil jeg da som udgangspunkt gå ud fra, at man begge deltager i sådan noget, hvis det er noget der afholdes i ens hjem? Hvor skulle du ellers gøre af dig selv?

Vi bor ret stort, så jeg behöver ikke sidde sammen med dem og i mit tidligere forhold - havde vi altid sådan nogen aftner hver for sig. Men mine veninder vil gerne have ham med når vi har spilaftner og samme gör sig gældene når han får sine venner på besøg. Jeg synes det er skønt at hans/mine venner bliver fælles venner.

[TinaW]

Det er sgu helt utroligt hvor godt jeg/vi har det. Han har arbejdet 7 nætter og vi har kun talt i telefon. I morges vågner jeg og ser han har skrevet på WhatsApp at han venter i køkkenet med friskmalet kaffe og at brændeovnen er i gang. I stedet for at gå i seng med det samme når han kommer hjem, ordner han morgenkaffe og sætter varmen på i badeværelset. Jeg kommer ned til et hyggeligt og varmt køkken, og så siddet vi ellers og drikker kaffe og snakker et par timer inden jeg skal ud af døren.
Det er sgu det små ting, selvom jeg ved at det for os begge betyder så meget.

I weekenden kommer 2 af hans kolleger og de skal fælde et træ i vores have, og når de er klar, er det quiz og cocktail night. Jeg er så skide glad for at de alle tager det som en selvfølge at jeg er med. Ikke at jeg forventer det, men min kæreste er sådan lidt, hvorfor skulle du ikke være med - du er skide sjov, du er min kæreste og du skal da bare være med.

Altså når man bor sammen, så vil jeg da som udgangspunkt gå ud fra, at man begge deltager i sådan noget, hvis det er noget der afholdes i ens hjem? Hvor skulle du ellers gøre af dig selv?

Vi bor ret stort, så jeg behöver ikke sidde sammen med dem og i mit tidligere forhold - havde vi altid sådan nogen aftner hver for sig. Men mine veninder vil gerne have ham med når vi har spilaftner og samme gör sig gældene når han får sine venner på besøg. Jeg synes det er skønt at hans/mine venner bliver fælles venner.

Jeg blev også bare automatisk inkluderet hos de venner min mand havde herovre. Jeg har også haft mødtes med dem alene (med børn), når mændene har været ude at arbejde. Men de tætteste vi havde, er flyttet og pt. er der faktisk kun et par, vi ser privat på jævnlig basis.
Ingen af os, har dog det store sociale behov.

[Slettet bruger]

Jeg ville også nødig undvære at være sammen med drengene uden konerne. Vi mødes et par gange om året i skiftende hjem, og i den forbindelse er det forventet at hustruen har forladt bygningen med børnene.

Ingen af os har børn, og min kæreste er ikke begrænset til at ses med sine venner et par gange om året. Det sker heldigvis meget oftere.

Jeg er godt nok glad for at vi inkluderer hinanden i det omfang man har lyst til og det ikke forventes at modtparten skal forsvinde.

Jeg er nu heller ikke begrænset til at se mine venner et par gange om året, men lige i den kontekst hvor vi mødes 7 mand, er det kun 2-3 gange om året. Og det skal gerne planlægges før nytår for at vi overhovedet kan finde lørdage hvor alle kan... Så en gang hver andet år er det hjemme hos mig, og jeg vil gerne have huset for mig selv - jeg har dog heller aldrig mødt antydningen af modvilje imod det ønske, hvis hun begyndte at insistere på at være hjemme, ville jeg nok bare finde et sted ude i byen at holde det.