Partråden

[FruKuk]

Min mand er er fjols i dag. Først tog han ikke telefonen, så jeg kunne fortælle, at jeg (igen) blev opholdt på jobbet og derfor ville være sent på den til ag hente den store. Så tog han ikke telefonen, da jeg ringede fra svømmehallen for at spørge, om vi (inspireret af den lykkelige slutning på Charles indlæg - tillykke i øvrigt) ikke skulle bestille pizza til aften.
Og da jeg så havde jeg bestilt den forkerte pizza, så tilbød han mig ikke et stykke af sin egen (tak til småspisende mindstebarn) og slutteligt svarede han “ikke rigtigt” på spørgsmålet, om han orkede at massere min nakke (hvortil han naturligvis burde have læst mellem linierne på mit svar “ok, så behøver du ikke”, at jeg mente det modsatte)

Han er altså pænt tung ind imellem

[TakeAChanceOnMe]

Min kæreste er dum i dag uden at være rigtig dum overhovedet. Når United spiller på udebane plejer vi at se kampen hjemme sammen, eller tage ud og se den sammen et andet sted. Jeg er i praktik 5-6 dage om ugen og i dag er hans eneste fridag denne uge. Kommer hjem og så informerer han mig om at han tager med hans venner ud for at se kampen og spise aftensmad der. Ikke nogen invitation til mig eller information om at jeg lige skal sørge for aftensmad til migselv.

Der skal selvfølgelig være plads til at han laver ting med hans venner uden at jeg er der. Det har jeg på et rationelt plan fuld forståelse for og opfordrer ham generelt også til at være mere sammen med hans venner. Men så føler jeg mig alligevel så ensom at det gør ondt helt nede i maven og kommer rigtig til at tænke over at jeg ikke har nogle venner herovre.
Jo, jeg snakker da med nogle fra studiet eller mødt igennem arbejdet, men det er hvad det er. Snakke over messenger. Ikke noget med at mødes til at få en drink eller ringe til dem når det bliver ensomt. Selv dem jeg var helt vildt tæt med på 1 år, kan knap svare på beskeder og hvis man spørger om de vil mødes til en catch-up, så kan de simpelthen ikke finde tiden pga. bachelor projekt. Jeg skal også skrive bachelor projekt, endda mens jeg er i praktik, men derfor vil jeg da gerne gøre en indsats for at se folk alligevel ... Så den eneste jeg egentlig har herovre er min kæreste .. og det er sørgeligt.

Jeg har så ondt af ham at han skal være den eneste person jeg har, for det må edderfanme være et tungt ansvar. Jeg har ikke lyst til at sige det til ham fordi jeg ved det går ham på, men han kan jo også mærke at jeg bliver ked af det og trækker mig væk. Jeg vil skide gerne at han er sammen med hans venner og har det sjovt, men jeg vil også skide gerne have venner der gider at være sammen med mig (herovre, har venner i Danmark) og der er han bare den eneste jeg har.

Og så vælter hele læsset selvfølgelig med at der er bøvl med SU igen. Skønt. Det er bare ikke min dag i dag. Og United har spillet ad helveds til, så når min kæreste endelig kommer hjem så kommer han også til at være i elendigt humør. Dumme, ikke-dumme kæreste....

[Zombie]

Jeg har syntes, det hang på mig at finde på sjove ting, vi kunne lave sammen. Min kæreste er ikke vildt god til at komme på banen, hvilket nok hænger sammen med, at han tit er udmattet efter job.
Til gengæld kan jeg så konstatere, at det ikke er helt så svært for ham, når det er med venner og veninder. Jeg tror, det hænger sammen med, at jeg er den eneste, han i sit introverte sind kan slappe af sammen med, så når han skal "fordele" sit overskud, behøver han ikke det store for at nyde mit selskab - men det betyder så, at vi ender med at slappe af derhjemme, hvilket er dejligt, men ikke altid nok i længden (for mig - hvilket vi har haft nogle snakke om, så han ved det godt).

Jeg har jo så fået mere energi og planlægger flere ting/events - sådan sporadisk, for jeg er stadig på vej ud af min depression, skriver speciale og har mine egne venner og veninder at ses med. Men jeg er generelt mere på banen, og jeg er også hende som afslutter tingene - f.eks. havde vi snakket om at tage i biffen fredag, og så hænger det på mig at bestille billetter, for ellers bliver det bare ikke gjort...

Jeg var så blevet glad, fordi min kæreste spurgte, om jeg ville med til koncert... det er så først i maj, viser det sig. Okay, men jeg glæder mig over, at han tager initiativ til noget. Nu er jeg spændt på, om han får købt billetter i tide.


Jeg ser det som en småting og er sådan set glad for, at vi kan slappe af sammen og geare ned - og vi har det (stadig) pissegodt sammen, pjatter og hygger, krammer og kysser osv., så det er bare helt fantastisk.

[IrmaPigen]

Han er mega hjælpsom i øjeblikket.

Forleden kørte han med mig i Harald Nyborg for at købe nye stikkontakter til min stue og nu har han skiftet dem alle i stuen. En voldte ham lidt besvær pga der sad tre ledninger i, men så ringede han lige til en eletriker-ven, så den blev rigtig samlet og vi ved, den er lovlig.

Nåja, og så malede han også lige en væg.

[Patience]

Jeg har ikke set min kæreste i en uge og jeg savner ham fuldstændig latterligt. Jeg ligger syg med influenza fra helvede og han har - selvfølgelig - tilbudt at komme og pusle om mig. Men jeg vil simpelthen ikke risikere at smitte ham. Hvis det bare var en simpel forkølelse, så kunne det måske være risikoen værd, men det her er altså en skrækkelig omgang, som jeg bestemt ikke vil udsætte ham for.
Men han er så dejlig. Han skriver mange gange i løbet af dagen og prøver at underholde og opmuntre mig lidt.
Nu vil jeg bare være rask, så jeg kan se ham! Kom nu krop - prøv at tage dig sammen.

[LaMariposa]

Min kæreste er flad af grin, fordi jeg lige har spurgt, om han ikke ganske rigtigt har en strivret pyjamas Mit jyske ophav fornægter sig ikke, selv efter mange år herovre

[Vixen]

Kan nu også bevidne, at en lille bebs slider lidt på parforholdet. Og hun er kun lidt over to måneder gammel. Fuck, hvor man bare ikke magter noget som helst, når man ikke har sovet i to måneder. Hvordan overlever folk at få flere børn?

[Lykke]

Kan nu også bevidne, at en lille bebs slider lidt på parforholdet. Og hun er kun lidt over to måneder gammel. Fuck, hvor man bare ikke magter noget som helst, når man ikke har sovet i to måneder. Hvordan overlever folk at få flere børn?

Lige pludselig sover de igennem. Heldigvis. Det der første halve år kan jeg ikke rigtigt huske længere. Helt sikkert pga for lidt søvn og for meget barn i favnen.
Men ja det der med flere børn. Det ved jeg heller ikke. Nu har vi jo fået nattesøvnen tilbage.

[Raenil]

Det bliver også nemmere med nummer to (og tre) - erfaringen gør at det hele ikke føles så umuligt.

(Plus at man får mulighed for at kigge på dem med et enkelt og sige: "Pft! Skullle det nu være et problem KUN at have et barn?!")

[FruKuk]

Kan nu også bevidne, at en lille bebs slider lidt på parforholdet. Og hun er kun lidt over to måneder gammel. Fuck, hvor man bare ikke magter noget som helst, når man ikke har sovet i to måneder. Hvordan overlever folk at få flere børn?

Vi forsøgte at få dem tæt med tanke på, at "jeg er oppe alligevel", men vi er pænt langsomme til at lave børn, så der blev alligevel næsten 3 år mellem dem.

Og så skal du bare glæde dig til, at hun kan kigge på dig og sige "jeg æææsker dig mor" , så er alt ligesom nulstillet. Det er som Dikus siger ren hjernevaskning.

[FruKuk]

Min mand skulle arbejde 7-17 i går, men kunne alligevel finde overskud til at komme hjem, tænde vores pizzaovn og lave hjemmelavede pizza - han er tilgivet for ikke at dele sin pizza med mig den anden dag

[Vixen]

Kan nu også bevidne, at en lille bebs slider lidt på parforholdet. Og hun er kun lidt over to måneder gammel. Fuck, hvor man bare ikke magter noget som helst, når man ikke har sovet i to måneder. Hvordan overlever folk at få flere børn?

Det er kun den første, det er så hårdt med. Men der er det til gengæld også røv og nøgler!
Mht. parforholdet er det en god grundregel, at man ikke må gå slå op, før man er udhvilet.

Kram!

Hvad, hvordan bliver det ikke dobbelt så hårdt, når man har to børn (eller mere) i stedet for ét?

Haha, det lyder til gengæld som en rigtig smart leveregel. Den må jeg huske, når jeg har lyst til at kyle min kæreste ud af vinduet.

Tak

[Shmartiesh]

Når lillepigen sover dårligt så er jeg ikke så rummelig. Min mand havde den anden nat sovet 10 timer i streg på sofaen og jeg havde været vågen hver 2. Time fordi baby har gang i et eller andet udviklinsspring samtidig med dårlig mave, sikkert forårsaget af tænder Under hendes første lur ville vi så selv tage en lur og skæbnen ville at hun vågnede knap en halv time senere. Min mand rørte sig ikke ud af flækken. Det var hans fødselsdag og han var mega forkølet, men han havde sovet i 10 timer!!!

Jeg gav ham blandt andre ting en pose chips formet som hjerter. Havde det været mine var de fortæret asap, men ikke ham. De ligger på skænken i stuen og kigger på mig.

*det er en fase, det er en fase.....*

[Hunkat]

Jeg er alene hjemme hvilket åbenbart er en skiften mellem at æde slik og drikke sodavand og spise grønt i mængder der ville gøre en større drøvtygger misundelig.
Jeg er åbenbart mad-skizofren når jeg ikke har nogen til at kontrollere mig

[Hunkat]

Kan nu også bevidne, at en lille bebs slider lidt på parforholdet. Og hun er kun lidt over to måneder gammel. Fuck, hvor man bare ikke magter noget som helst, når man ikke har sovet i to måneder. Hvordan overlever folk at få flere børn?

Det er kun den første, det er så hårdt med. Men der er det til gengæld også røv og nøgler!
Mht. parforholdet er det en god grundregel, at man ikke må gå slå op, før man er udhvilet.

Kram!

Hvad, hvordan bliver det ikke dobbelt så hårdt, når man har to børn (eller mere) i stedet for ét?

Haha, det lyder til gengæld som en rigtig smart leveregel. Den må jeg huske, når jeg har lyst til at kyle min kæreste ud af vinduet.

Tak

Fordi man ved, hvad man går ind til. Man ved, at baby ikke skal have bryst, så snart den siger en lyd, at man godt må sove om natten, selv om baby er vågen og ligger og kigger, at baby ikke bliver autist, selv om man ikke tilbyder øjenkontakt og anden stimuli 24/7 osv osv.

At blive forældre første gang er lidt som at starte nyt job eller at lære at køre bil (bare x 1000). Man er helt udmattet og tænker over alt, hvad man gør. Men når man har haft jobbet i noget tid eller kørt bil et stykke tid, er det ikke nær så krævende. Pludselig kører rigtig meget på rutinen.

Mine forældre plejede at sige at med den første komme de løbende bare jeg hikkede i vuggen for at tjekke om jeg var sulten/kold/varm/træt/ked af det. Med min lillesøster kiggede de op fra avisen og sagde "hold mund, du har lige fået mad" når hun klynkede (forenklet stillet op selvfølgelig)