Partråden

[Fynbo]

Jeg synes, det er dejligt og livsbekræftende at høre om en fejret 35 års kærestedag! Stort tillykke til jer og til kærlighed

Mange tak

[TakeAChanceOnMe]

Min kæreste har lige købt ny telefon, så i morges blev jeg vækket med et apple watch lige i hovedet. "Godmorgen skat, det her må du få"

Meget sødt, men tror han havde haft større success med min reaktion hvis han havde ventet til jeg rent faktisk var vågen

[Ado]

Vi holdt konfirmation for hunden i går. Jeg syntes min kæreste brugte lige lovlig lang tid på badeværelset. Det var der en grund til.
Han gik all-Inn på 80'er temaet, som vi mener hunden lever i. Så da han kom ud fra badeværelset, mødte flg. syn mig:

- Hans hår, som normalt er fyldigt og føntørret op, var i dagens anledning redt i midterskilning og føntørret lidt for buet i kanterne.

- Hans skæg, som er semi-fuldskæg- altså trimmet ret kort - var væk. Alt var fjernet med undtagelse af overskygget. Det var ren Bent Betjent overskæg.

- Og tøjet. Åh gud. Han lignede en festmusiker. Bordeaux skjorte og meget bredt slips i gyldne farver og 80'er mønster. Og meget stor slipsenål.


Men det var sjovt og hyggeligt. Dog forlod jeg soveværelser i frustration en time efter vi var gået i seng, og har sovet i gæsteværelset. Han snorkede så sindssygt og ikke engang mine ikke så blide spark mod hans skinneben gjorde en forskel.
Så nu ligger jeg i gæsteværelset og kan høre hans snorken. Hans svælg må føles som om han har sovet ned en tændt føntørrer i munden.

[ShiningCotton]

Min kæreste og jeg har været sammen i 6-7 år nu.

De sidste par år har virkelig været noget møg bl.a. fordi:
- Min kærestes forældre blev skilt, fordi hans far er alkoholiker
- Hans far er pt. indlagt på hospitalet
- Min kæreste har en depression
- Jeg har været nede med noget belastningsreaktion efter min mor fik konstateret kræft


Hele situationen og alt der gik forud (flere hospitalsbesøg, sygdom osv.) har taget godt og grundigt på forholdet, så jeg har personligt følt mig ret alene og negligeret i lang tid.

Jeg snakkede med ham om det, flere gange, men først nu, efter han er på antidepressiv medicin, har der været overskud til ændring. Vi har tilmeldt os et online kursus i kærlighedens 5 sprog og jeg må sige, jeg synes det so far (1,5 uge inde i kurset), har gjort forholdet (og min tilværelse) en hel del bedre.

Der er dog stadig lidt vej endnu, da jeg virkelig føler, jeg har været i underskud.

[Vixen]

Muligvis OT, men jeg har også Lærerstandens Brandforsikring, og de er mega large ift. erstatning af stort set alt. Jeg har naturligvis aldrig snydt, men jeg har også oplevet, at de har erstattet mistede ting. De er vist også kendt for at være den bedste forsikring i DK.

Og... Den kan jeg jo ikke bare skifte til. Lød ellers godt. Selvom jeg ikke går og mister ting

Man kan blive medlem, hvis man melder sig ind i Magistrenes Fagforening. Og vist også nogle andre?! Men det er jo så heller ikke altid en mulighed

Det mener jeg faktisk ikke, man kan mere. Dansk Magisterforening har i lang tid haft et samarbejde med LB, men nu har de lavet deres egen forsikring, DM Forsikring, og droppet samarbejdet med LB.

[JoyNips]

For pokker, hvor ville jeg have mange uafsluttede projekter uden min kæreste! Han er en lille arbejdshest. Vi maler væg i soveværelset, hele entréen (i 3 etager) og gæstetoilet her i ferien. Jeg har malet soveværelset og størstedelen af første lag i entréen og jeg er så DONE! Jeg gider fandme ikke mere. Det er i dén grad hans fortjeneste at vi kommer i mål.

[Bøtte]

Vi har haft Bauta forsikring som hører under LB. Vi fik en rørskade 10 dage efter vi overtog vores hus. Det var i maj. I starten gik det egentlig okay. Men hvad der skete hen over sommeren ved ingen vist. I hvert fald var vores badeværelser først brugbare igen i september. Og i februar kontaktede vi en privat byggesagkyndig, som tog nogle forskellige prøver og derefter tog til Bauta for at få de sidste ting i gennem (fx tjekket at der ikke var mug under gulvet, de mente nemlig ikke det behøvede at blive tjekket). Bauta endte med at bruge 175.000 på vores badeværelser, som er lavet mega elendigt, (vi kunne havde fået lavet luksusbadeværeser for de penge, hvis vi selv havde kunne administrere dem) og det tog fra maj til marts inden vi var færdige med at kæmpe.

Vi har siden skiftet forsikring.

[TakeAChanceOnMe]

Min veninde og jeg har fået farvet hår i dag. Det er første gang jeg har fået farvet mit professionelt og første gang at der er blevet lavet mere end en enkelt lille rebelsk stribe, så det er ret vildt for mig.

Da vi kom hjem efter en lille shopping tur ( oops ) var det første min kæreste sagde til mig at han ville se det tæt på og derefter “that looks really nice A. It really suits you”. Han lagde også mærke til at jeg havde fået ordnet øjenbryn, men de er også lidt mørke så det ville være dårligt hvis han ikke gjorde. Men han er ligeså glad for mit nye hår som jeg er. Og han kan også godt lide mine nye sko selvom de overhovedet ikke var planlagt. Han er egentlig en ok kæreste

[Ladysparrow]

Vi har bare haft en fantastisk påske, besøg af mine forældre da første dage og ellers var vi hjemme og fik ordnet en masse husprojekter. Vi har hygget, siddet i solen, lavet mad sammen, grillet, planlagt fremtiden og generelt bare nydt hinandens selskab. I

[Bøtte]

Min mand er det vildeste rodehoved. Jeg har ligget ryddet op på køkkenbordet, der fandt jeg hans headset, solbriller, oplader til telefon, oplader til ur, ledning til andet dims og en pakke med græsfrø. Og så havde hab også en kaffekop og et vandglas stående.
Han tror køkkenbordet er hans private opbevaringsbord. Han kunne jo i stedet bruge værkstedet, skuret, carporten eller det værelse han har fuld råderet over.

[ShiningCotton]

Jeg er begyndt at bruge en serum på mine øjenbryn. Den skal på inden sengetid hver aften, og jeg bliver ved med at glemme/ikke gide det - Så de dage pensler min mand den på når jeg har lagt mig ind i seng.

Det er lidt next level curling kæresteri.

Måske, men det er nu meget sødt

Jeg har problemer med at finde læbestifter, der faktisk sidder mere end 30 sek - så min kæreste er til tider forsøgskanin på om det er læbestiften, der er elendig eller om det bare ikke duer med mine læber
I den anledning kan det siges at Estee Lauders colour envy 8 hour lipsticks holder virkelig godt og er transfer proof, hvis man har læber som min kæreste

[ShiningCotton]

Min kæreste og jeg har været sammen i 6-7 år nu.

De sidste par år har virkelig været noget møg bl.a. fordi:
- Min kærestes forældre blev skilt, fordi hans far er alkoholiker
- Hans far er pt. indlagt på hospitalet
- Min kæreste har en depression
- Jeg har været nede med noget belastningsreaktion efter min mor fik konstateret kræft


Hele situationen og alt der gik forud (flere hospitalsbesøg, sygdom osv.) har taget godt og grundigt på forholdet, så jeg har personligt følt mig ret alene og negligeret i lang tid.

Jeg snakkede med ham om det, flere gange, men først nu, efter han er på antidepressiv medicin, har der været overskud til ændring. Vi har tilmeldt os et online kursus i kærlighedens 5 sprog og jeg må sige, jeg synes det so far (1,5 uge inde i kurset), har gjort forholdet (og min tilværelse) en hel del bedre.

Der er dog stadig lidt vej endnu, da jeg virkelig føler, jeg har været i underskud.

Tak for alle likesene

Det var godt nok en kortlivet affære, den forbedring havde
Håber det bliver bedre, når han får afleveret sin BA...

Er der forresten nogen, der har erfaring med at hjælpe folk, der har en depression?

Jeg har tit fornemmelsen af, at jeg ikke rigtig gør noget/nok, men når jeg prøver at tale med ham om, hvordan han har det, siger han altid, der ikke er noget galt...

[Aragorn]

Min kæreste og jeg har været sammen i 6-7 år nu.

De sidste par år har virkelig været noget møg bl.a. fordi:
- Min kærestes forældre blev skilt, fordi hans far er alkoholiker
- Hans far er pt. indlagt på hospitalet
- Min kæreste har en depression
- Jeg har været nede med noget belastningsreaktion efter min mor fik konstateret kræft


Hele situationen og alt der gik forud (flere hospitalsbesøg, sygdom osv.) har taget godt og grundigt på forholdet, så jeg har personligt følt mig ret alene og negligeret i lang tid.

Jeg snakkede med ham om det, flere gange, men først nu, efter han er på antidepressiv medicin, har der været overskud til ændring. Vi har tilmeldt os et online kursus i kærlighedens 5 sprog og jeg må sige, jeg synes det so far (1,5 uge inde i kurset), har gjort forholdet (og min tilværelse) en hel del bedre.

Der er dog stadig lidt vej endnu, da jeg virkelig føler, jeg har været i underskud.

Tak for alle likesene

Det var godt nok en kortlivet affære, den forbedring havde
Håber det bliver bedre, når han får afleveret sin BA...

Er der forresten nogen, der har erfaring med at hjælpe folk, der har en depression?

Jeg har tit fornemmelsen af, at jeg ikke rigtig gør noget/nok, men når jeg prøver at tale med ham om, hvordan han har det, siger han altid, der ikke er noget galt...

Det er ikke meget jeg kan sige, men det er vigtigt i mine øjne at:

1: Den deprimerede person søger læge. Depression er farligt, og verden behøver ikke være grå. De må forstå at de rent faktisk kan være syge og der er en grund til smerten de føler.

2: De pårørende skal forstå at depression er psykisk smerte. Den ramte har stærke smerter i sjælen om man vil. De skal behandle det som en somatisk lidelse.

Derimellem er så en masse mellemregninger: Hvis man er arbejdsløs, syg og har en stor gæld bliver det hele frygteligt mudret fordi depression er den eneste rigtige reaktion på de omstændigheder, og så må de problemer løses, eller fortsætter tilstanden.

Det er hårdt at være pårørende til syge mennesker. Såvel tunge sindslidelser som kræft. Det ene er bare noget mere håndgribeligt end det andet.

Som pårørende ville jeg observere meget uden at sige meget: Hvad GØR personen der er ramt? Hvad er adfærden? Hvad slår dem ud? Kigger de ind i væggen hele dagen? Er der noget der kan få en gnist frem i øjnene på dem eller er de bare blanke og forladte.

Noget foregår der - men hvis jeg følte mit liv var ét kæmpe kaos og alt var håbløst og jeg samtidigt kunne se at på papiret var det hele nogenlunde okay, så ville mit svar også være at der ikke var noget i vejen. Jeg ville ikke ane hvor jeg skulle begynde at forklare mig. Det handler ikke om at man ikke kender svaret alene, men om at man ikke forstår spørgsmålet.

Hvis der så også er nedsatte kognitive evner bliver det ekstra svært.

Det er en vanskelig situation. Jeg tror det bedste pårørende kan gøre for sig selv og for patienten er at tale med en dygtig behandler. Det er forøvrigt slet ikke unormalt at folk der taler med psykiatere taler om deres pårørendes lidelser og ikke deres egne. Fordi man bliver magtesløs.

[Zombie]

Min kæreste og jeg har været sammen i 6-7 år nu.

De sidste par år har virkelig været noget møg bl.a. fordi:
- Min kærestes forældre blev skilt, fordi hans far er alkoholiker
- Hans far er pt. indlagt på hospitalet
- Min kæreste har en depression
- Jeg har været nede med noget belastningsreaktion efter min mor fik konstateret kræft


Hele situationen og alt der gik forud (flere hospitalsbesøg, sygdom osv.) har taget godt og grundigt på forholdet, så jeg har personligt følt mig ret alene og negligeret i lang tid.

Jeg snakkede med ham om det, flere gange, men først nu, efter han er på antidepressiv medicin, har der været overskud til ændring. Vi har tilmeldt os et online kursus i kærlighedens 5 sprog og jeg må sige, jeg synes det so far (1,5 uge inde i kurset), har gjort forholdet (og min tilværelse) en hel del bedre.

Der er dog stadig lidt vej endnu, da jeg virkelig føler, jeg har været i underskud.

Tak for alle likesene

Det var godt nok en kortlivet affære, den forbedring havde
Håber det bliver bedre, når han får afleveret sin BA...

Er der forresten nogen, der har erfaring med at hjælpe folk, der har en depression?

Jeg har tit fornemmelsen af, at jeg ikke rigtig gør noget/nok, men når jeg prøver at tale med ham om, hvordan han har det, siger han altid, der ikke er noget galt...

Jeg kender rigtig meget til depressioner.

Du kan ikke gøre så meget. Lav nogle aftaler om, hvem der ordner hvad husligt og evt accepter, at du i en periode trækker mere af slæbet. Jeg kan anbefale at tilgå det helt lavpraktisk og overveje at købe sig ud af hvad man kan, hvis økonomien er til det. Rengøring, indkøb m.m.

Depression er et langt sejt træk, og det er derfor, man skal overveje de helt lavpraktiske ting. For det er, henover tid, nogle af de ting der kan slide mest på et forhold og på partneren, at de står med hele lorten selv i perioder. I stedet for at forbitres eller at du udbrænder helt, så virkelig kig på, hvad der kan lade sig gøre økonomisk. Bare nogen, der betales for at svinge en støvsuger hver 2. uge kan være en lise, og behøver ikke koste alverden.

Vær åben om det - og tag imod hjælp. Ja, det er svært, men hold nu k... det kan være en lettelse og himmerige, at ens mor kommer og hjælper med bjerget af en opvask eller at man laver en aftale med sin lillesøster om at hun for gratis aftensmad og en ramme øl ordner ens tøjvask.

Igen - det er et langt, sejt træk og dem, der kommer bedst ud på den anden side, det er dem som kan snakke om det, få støtte og opbakning, og også helt praktisk hjælp. Og løfter man i flok, er det ikke en belastning - selvom jeg selv skraber bunden fra tid til anden, har jeg venner jeg hjælper også. Så køber man lige ind for dem, eller skifter deres sengetøj mens en anden støvsuger. Det kræver 20 minutter af ens liv, men betyder meget i den anden ende. Jo mere, I kan aktivere jeres netværk, jo mindre bliver belastningen på den enkelte.

Forestil dig, at din kæreste har brækket begge arme. Nogle gange kan han måske lidt, men det meste af tiden er han ret handicappet. Det er hårdt at stå med alting selv som nærmeste pårørende. Så pas på dig selv.


Og sidst men ikke mindst, så er der ikke vildt meget du kan gøre. Præcis som med de brækkede arme. Det er noget lægerne skal finde ud af, mens det du kan gøre, er at hjælpe med at få hverdagen til at glide nemmere, samtidig med at du passer på dig selv.

Kom ud med vennerne, se din familie - tag i biffen osv. Hold dit liv kørende. Udover at ingen vinder, ved at du også kører i sænk, så fjerner det noget af evt skyldfølelse fra din kæreste. Han kan slappe af derhjemme og hvile sine trætte "depressions arme" (jf brækkede arme analogien), og føler ikke han holder dig tilbage.
- I snakker selvfølgelig løbende om også at være sammen og bruge lidt tid med hinanden, men det plejer man som regel at gøre i et forhold alligevel, så ingen føler sig overset.


Skriv endelig, hvis du har spørgsmål. Jeg har sat mig grundigt ind i alle aspekter af min sygdom og er en yderst velfungerende bipolar. Tilbagevendende depressive perioder er en del af mit liv, lidt som høj- og lavvande, og jeg navigerer dem ganske godt (med medicin).
Det betyder også, at jeg ikke har et tabu om det som andre måske har, for det har jeg måtte opgive for længe siden. Til gengæld virker systemet, så at sige, for jeg har job, hobbies, kæreste, venner, hund, sport og snart familie (børn).
Man kan godt leve med depression, selvom det klart er bedst at komme over det.

[catnip]

Min mand og jeg skal skrive vores første videnskabelige artikel sammen. Jeg tænker, at der er to mulige udfald. Det kan blive intet mindre end fantastisk...eller ende i skilsmisse