kartoffelpizza skrev:Zombie skrev:kartoffelpizza skrev:Sangius skrev:Zombie skrev:Lykke skrev:Zombie skrev:Min kæreste fik at vide, at hvis hans allergi begyndte at spasse ud, dengang vi datede, måtte vi jo stoppe med at ses.
Jeg er en pakkeløsning. Med hund.
Men den allergi kan så ikke bare bryde ud?
Det er ikke sket efter 2 år, så ville det allerede være sket.
Til gengæld skal han være enig i gang af hund, når nuværende dør, samt tidspunkt. Måske giver det mening at vente lidt, hvis man tænker "nu tager vi et år med fuld gas på aktiviteter". Vi har så børn på det tidspunkt, for min hund er kun 5 og jeg håber på mindst 10 år i hende, men børnene vil jo så være store og kan slæbes med til ting.
Hvis et af børnene får allergi, afprøves først med rengøring m.m. Kender flere som har klaret det på den måde. Ellers må min søster overtage hunden.
Men det er også eneste scenarie og jeg ville kræve vi flyttede nærved (vi skal alligevel flytte til min søsters by).
Nu blev det meget teoretisk. Men dengang vi datede og det første halve år, var det med forbeholdet, at min hund var okay at have.
Min holdning er, at ville man give sin hund væk i flæng for nye dates, bør man ikke have hund. Og dengang var han jo en ny date.
Jeg har haft kat fra jrg vsr 5 til jeg var 23, og pludselig blev jeg stjerne allergisk. Vi måtte afskaffe katten.
Det kan sagtens ske, allergi kan komme når som helst
Samme her.
Og jeg synes i øvrigt det er fint at man er mega-skarp på ikke bare at skille sig af med dyr, men jeg synes det er top-uansvarligt at byde et allergisk barn at prøve med rengøring.det prøvede min mor nemlig, og det endte i indlæggelser og udvikling af astma....
Jeg har nemlig tænkt mig at vente indtil mit barn er døende, før jeg reagerer på det. Det er sådan et menneske, jeg er, og det kan man også læse ud fra mit indlæg. Nemlig. Jeg skrev sort på hvidt, jeg ville lade mit barn indlægge, før jeg ville opgive hunden.
Alternativt, prøv med at jeg ikke er din mor og ikke er idiot. Du kunne have spurgt hvor langt jeg ville gå, inden du antog det allerværste scenarie baseret på dine egne dårlige erfaringer.
Øv.
Ved du hvad, øv selv.
Det er så respektløst overfor allergikere at tro at det er nok med rengøring. Allergi udvikler sig og er alvorligt.
Jeg fortæller hvad min mor gjorde og at det var uansvarligt. At du ikke vil trække den så langt er da fint, men ja, i mine øjne er det dybt uansvarligt at beholde et dyr hvis en i husstanden udvikler allergi overfor det - især børn. Du må gerne være uenig, men det er nu engang min holdning.
Jeg er til gengæld -helt- enig i at man fravælger en allergisk date til fordel for dyret. 100% enig.
Men jeg skriver, at jeg har erfaring med at prøve noget andet og derfor synes jeg, det er fair nok lige at prøve det af.
Jeg blev rigtig ærgerlig over at få skudt noget i skoene som jeg egentlig ikke mener og ikke har givet udtryk for. Jo, måske burde jeg havde indsat de sædvanlige debat-disclaimere, men måske troede jeg bare, det gav sig selv, når jeg skrev at jeg også havde en løsning som hed, at hunden flyttede hjem til min søster.
Jeg har allergi over for skaldyr og det kan jeg dø af, og går altid med epipen. Så det er ikke fordi jeg mangler forstående for allergi.
Men jeg tænker, at det alt andet lige er nemmere at fejre kærligheden (sin egen eller andres) sammen med sin partner, og hele opsætningen omkring bryllupper afspejler jo lykke og kærlighed. Vi overvejede også økonomien i vores fest, da vi holdt bryllup, men blev enige om at partnere til vores respektive venner selvfølgelig var velkomne