Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
DenSyngendeLussing
Indlæg: 2048
Tilmeldt: 9. maj 2016, 18:42
Kort karma: 366
Likede indlæg: 8204

Re: Partråden

Indlægaf DenSyngendeLussing » 9. sep 2018, 09:52

Viskelæder skrev:Hvem er det, der flipper ud?


Der var flere, der gav udtryk for, at de ville flippe ud eller blive sure på deres kærester, hvis det skete. :)

Til øvrige indlæg: Fint nok, hvis man har en aftale om, at man spørger hinanden, inden man siger “ja, kom I bare” til uventede gæster. Hvis det virker i ens forhold for begge parter, så er det bare alletiders. Jeg ville personligt føle mig umyndiggjort, hvis jeg skulle spørge min kæreste om lov, hver gang jeg ville invitere nogen hjem til mig selv. Det betyder ikke, at jeg ikke gerne vil tage hensyn, men man giver og tager vel i et forhold? Det er jo også mit hjem.

Hvis min kæreste ligefrem blev “flegnede skråt,” som én debattør skrev, så ville min goodwill i hvert fald være til at overse.
Senest rettet af DenSyngendeLussing 9. sep 2018, 10:07, rettet i alt 1 gang.
1
bluetof1
Indlæg: 1558
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:32
Kort karma: 962
Likede indlæg: 6098

Re: Partråden

Indlægaf bluetof1 » 9. sep 2018, 09:59

Nu bor vi jo ikke sammen, men jeg har ikke indtryk af at vi går og spørger hinanden om nogen må komme på besøg :gruble:
Hvis vi er hos mig og jeg kan mærke at han er træt eller har ondt eller noget tredje, der gør at han ikke har den store energi til gæster så siger jeg nej til besøg. Hvis jeg er i tvivl så spørger jeg. Ellers siger jeg bare at x lige kommer forbi en tur.
Jeg tror han gør det samme, men jeg har ikke lagt mærke til det. Jeg tænker det betyder at jeg ikke føler mig hverken tromlet eller "over-imødekommet".
2
Har lige barberet ben for første gang i meget, meget lang tid. Min bodyoil kunne ikke længere fugte min hud. Til gengæld havde jeg virkelig blank pels.
abcd
Indlæg: 5447
Tilmeldt: 21. sep 2016, 12:18
Kort karma: 192
Likede indlæg: 7037

Re: Partråden

Indlægaf abcd » 9. sep 2018, 10:51

Santa skrev:Hvis min mand sætter en grænse for noget, som jeg finder urimeligt, så sætter vi os ned og taler om det. Så kommer jeg forhåbentlig til at forstå, hvorfor han har det behov, og så er det naturligt for mig (og ham) at forsøge at imødekomme behovet.
Vi er forskellige, og respekt og kærlighed betyder plads til forskellighed for os.
Jeg ville aldrig bare overrule en grænse han havde sat, det er for egoistisk til mig.


Og hvis du ikke kommer til at forstå det, respekterer du vel ikke grænsen?

Nogle gange er det bedre at personen med grænsen håndterer den selv. Hvis man ikke kan finde ud af at gå ind på et andet værelse hvis man har brug for ro imens der er gæster, er det fordi man selv har en uhensigtsmæssig reaktion på en helt normal adfærd hos partneren, og så må man selv finde en løsning. Det dur ikke at begynde at sætte urimelige grænser for andre, og da slet ikke at hidse sig op når de ikke bliver overholdt.
1
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4176
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1308
Likede indlæg: 9992

Re: Partråden

Indlægaf Viskelæder » 9. sep 2018, 11:18

LadyFox skrev:
Viskelæder skrev:Hvem er det, der flipper ud?

"Du siger bare til ham, han er heldig at have en, der taher det så pænt som dig. Jeg var flejnet skråt :genert:

Man tager ikke den slags pauser fra mig!"

- Citat SurSødSovs


Ja okay, men det bliver bare fremstillet lidt, som om twinkle også flippede skråt, og det gjorde hun jo ikke.
0
Brugeravatar
DenSyngendeLussing
Indlæg: 2048
Tilmeldt: 9. maj 2016, 18:42
Kort karma: 366
Likede indlæg: 8204

Re: Partråden

Indlægaf DenSyngendeLussing » 9. sep 2018, 11:24

Zinde skrev:
abcd skrev:
Santa skrev:Hvis min mand sætter en grænse for noget, som jeg finder urimeligt, så sætter vi os ned og taler om det. Så kommer jeg forhåbentlig til at forstå, hvorfor han har det behov, og så er det naturligt for mig (og ham) at forsøge at imødekomme behovet.
Vi er forskellige, og respekt og kærlighed betyder plads til forskellighed for os.
Jeg ville aldrig bare overrule en grænse han havde sat, det er for egoistisk til mig.


Og hvis du ikke kommer til at forstå det, respekterer du vel ikke grænsen?

Nogle gange er det bedre at personen med grænsen håndterer den selv. Hvis man ikke kan finde ud af at gå ind på et andet værelse hvis man har brug for ro imens der er gæster, er det fordi man selv har en uhensigtsmæssig reaktion på en helt normal adfærd hos partneren, og så må man selv finde en løsning. Det dur ikke at begynde at sætte urimelige grænser for andre, og da slet ikke at hidse sig op når de ikke bliver overholdt.

Og hvem afgør, hvad der er hhv. urimeligt og helt normal adfærd?


Det afgør man selvfølgelig indbyrdes, altså hvad der er “normal” og “unormal” adfærd i et forhold. Vi har jo heldigvis allesammen forskellige grænser og opfattelser af, hvad der er ret og rimeligt. Så må man se, om man ikke kan tale sig til rette, hvis man er meget forskellige på visse punkter.

Med det sagt, så ville jeg slet ikke synes, jeg var “egoistisk” (som en anden debattør antydede), selvom jeg stod fast på min ret til at sige ja til, at mine forældre kunne komme på et par timers besøg - uden at behøve spørge min kæreste først. Jeg ville tværtimod synes, at han var egoistisk, sart og urimelig, hvis han insisterede på at have råderet over hele hjemmet, fordi han tilfældigvis havde brug for at sidde i underbukser og se Netflix med fingeren i næsen et par timer. Det ville i mine øjne være ham, der reagerede uhensigtsmæssigt og derfor også ham, der i så fald måtte løse problemet selv - for eksempel ved at spørge sig selv, om det mon nu også ville være så forfærdeligt bare at fedte ind i soveværelset med en laptop eller tablet et par timer i stedet.

Det betyder naturligvis ikke, at jeg bare ville invitere gæster over konstant eller skide på min kærestes følelser altid, og jeg vil naturligvis altid gerne tale om det, hvis han føler, der er et problem. Ligesom abcd synes jeg bare ikke nødvendigvis, det er alle “grænser,” der ubetinget skal imødekommes - ikke, hvis jeg synes, de er meget urimelige. Hvis jeg havde en kæreste, som så anderledes på det, så ville det i givet fald nok også give anledning til gnidninger. Heldigvis er vi ret ens på det punkt.
4
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 3270
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 443
Likede indlæg: 5427

Re: Partråden

Indlægaf lillebjoern » 9. sep 2018, 11:43

Det er selvfølgelig god stil lige at sige til først, inden der kommer nogen - min kommentar var egentlig rettet mod reaktionen "at flejne skråt". Jeg kan godt forstå at man måske synes det er ærgerligt at der kommer gæster forbi, når/hvis man havde glædet sig til et par timer på sofaen, men det kan jo løses på flere måder, som mange andre debattører foreslår. Det lød bare for mig som om, at twinkle havde forventet, at hendes mand kunne regne ud, at hun ikke kunne overskue at svigermor kom på besøg - men det synes jeg ikke altid man kan forvente at andre ved, medmindre man har udtrykt det (nu kender jeg ikke til situationen, så det kan godt være det har været meget tydeligt).
5
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
Brugeravatar
DenSyngendeLussing
Indlæg: 2048
Tilmeldt: 9. maj 2016, 18:42
Kort karma: 366
Likede indlæg: 8204

Re: Partråden

Indlægaf DenSyngendeLussing » 9. sep 2018, 11:43

Zinde skrev:
DenSyngendeLussing skrev:
Zinde skrev:
abcd skrev:
Santa skrev:Hvis min mand sætter en grænse for noget, som jeg finder urimeligt, så sætter vi os ned og taler om det. Så kommer jeg forhåbentlig til at forstå, hvorfor han har det behov, og så er det naturligt for mig (og ham) at forsøge at imødekomme behovet.
Vi er forskellige, og respekt og kærlighed betyder plads til forskellighed for os.
Jeg ville aldrig bare overrule en grænse han havde sat, det er for egoistisk til mig.


Og hvis du ikke kommer til at forstå det, respekterer du vel ikke grænsen?

Nogle gange er det bedre at personen med grænsen håndterer den selv. Hvis man ikke kan finde ud af at gå ind på et andet værelse hvis man har brug for ro imens der er gæster, er det fordi man selv har en uhensigtsmæssig reaktion på en helt normal adfærd hos partneren, og så må man selv finde en løsning. Det dur ikke at begynde at sætte urimelige grænser for andre, og da slet ikke at hidse sig op når de ikke bliver overholdt.

Og hvem afgør, hvad der er hhv. urimeligt og helt normal adfærd?


Det afgør man selvfølgelig indbyrdes, altså hvad der er “normal” og “unormal” adfærd i et forhold. Vi har jo heldigvis allesammen forskellige grænser og opfattelser af, hvad der er ret og rimeligt. Så må man se, om man ikke kan tale sig til rette, hvis man er meget forskellige på visse punkter.

Med det sagt, så ville jeg slet ikke synes, jeg var “egoistisk” (som en anden debattør antydede), selvom jeg stod fast på min ret til at sige ja til, at mine forældre kunne komme på et par timers besøg - uden at behøve spørge min kæreste først. Jeg ville tværtimod synes, at han var egoistisk, sart og urimelig, hvis han insisterede på at have råderet over hele hjemmet, fordi han tilfældigvis havde brug for at sidde i underbukser og se Netflix med fingeren i næsen et par timer. Det ville i mine øjne være ham, der reagerede uhensigtsmæssigt og derfor også ham, der i så fald måtte løse problemet selv - for eksempel ved at spørge sig selv, om det mon nu også ville være så forfærdeligt bare at fedte ind i soveværelset med en laptop eller tablet et par timer i stedet.

Det betyder naturligvis ikke, at jeg bare ville invitere gæster over konstant eller skide på min kærestes følelser altid, og jeg vil naturligvis altid gerne tale om det, hvis han føler, der er et problem. Ligesom abcd synes jeg bare ikke nødvendigvis, det er alle “grænser,” der ubetinget skal imødekommes - ikke, hvis jeg synes, de er meget urimelige. Hvis jeg havde en kæreste, som så anderledes på det, så ville det i givet fald nok også give anledning til gnidninger. Heldigvis er vi ret ens på det punkt.

Men hvis I ikke var ens, ville det være dig, der afgjorde, om hans grænser var urimelige eller ej. Jeg har svært ved at se det fungere i praksis :gruble:


Jamen er det ikke det samme den anden vej rundt? Det er vel også min kæreste, der afgør, at hans grænser er mere vigtige end mine, hvis han insisterer på, at hele hjemmet skal være afslapningszone? Det ville nemlig være grænseoverskridende for mig, hvis jeg skulle spørge min kæreste om lov til at få mine forældre uventet på besøg.

Jeg har nu ikke så svært ved at se det fungere i praksis. Man kunne jo for eksempel begge gå på kompromis af og til - for eksempel ved, at den ene part ikke altid siger ja til uventede gæster i hjemmet og måske foreslår at gå ud i stedet, og at den anden part accepterer, at der nogle gange kan komme uventede gæster, uden at der bliver spurgt om lov. Jeg kan ikke rigtigt se, hvorfor det skulle være så uoverstigeligt et problem. :)
1
Kaffe
Indlæg: 1019
Tilmeldt: 17. apr 2017, 08:57
Kort karma: 142
Likede indlæg: 1755

Re: Partråden

Indlægaf Kaffe » 9. sep 2018, 11:47

Der står, at de vil sætte sig ned og komme frem til en fælles forståelse. Det kan man ikke altid, uanset hvad. Så engang imellem får den ene ret, og andre gange får den anden ret. Jeg tænker, det fungerer fint i praksis.

Det er vigtigt at læse, hvad folk skriver og ikke, hvad man synes, de skriver.
2
Brugeravatar
DenSyngendeLussing
Indlæg: 2048
Tilmeldt: 9. maj 2016, 18:42
Kort karma: 366
Likede indlæg: 8204

Re: Partråden

Indlægaf DenSyngendeLussing » 9. sep 2018, 12:09

Kaffe skrev:Der står, at de vil sætte sig ned og komme frem til en fælles forståelse. Det kan man ikke altid, uanset hvad. Så engang imellem får den ene ret, og andre gange får den anden ret. Jeg tænker, det fungerer fint i praksis.

Det er vigtigt at læse, hvad folk skriver og ikke, hvad man synes, de skriver.


Netop. At man ikke vil gå med til at skulle spørge om lov er jo ikke det samme, som at man bare er superligeglad og ikke ville forsøge at finde en løsning.

Det er da ikke fordi, jeg ikke kan sympatisere med ærgrelsen over et surprise svigerforældervisit, når man ikke er gearet til det. Hvis jeg vidste, at min kæreste ikke brød sig om uventede gæster, så ville jeg naturligvis også sørge for, at det ikke ligefrem skete hveranden dag. Men en gang imellem? Ej, det ville jeg altså ikke finde mig i at skulle have tilladelse til. Så måtte han æde irritationen og gå ind i soveværelset et par timer, selvom han måske havde forestillet sig, at dagen skulle tilbringes på sofaen. Give and take, sådan skal det helst være i mit forhold. :)

Det her er i øvrigt ikke møntet på twinkle eller andre i tråden, som sådan. Hvis min partner hele tiden inviterede gæster på besøg, uden at tage hensyn til mig, så ville jeg da også blive træt i ansigtet. Men det må da være muligt at finde en middelvej mellem dét og så at skulle lægge en hånd over telefonrøret og spørge, “må mine forældre godt komme på besøg et par timer, mor...jeg mener, skat?”
0
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 1920
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 150
Likede indlæg: 2376

Re: Partråden

Indlægaf twinkle » 9. sep 2018, 12:18

Jeg kan se, at jeg åbenbart er den underlige og sarte i den her sammenhæng :gruble:
Fint at nogen gider det, men jeg orker simpelthen ikke at skulle have svigerfamilien hængende, når jeg står og skal ud af døren til et arrangement, der kræver lidt mere end jeans og t-shirt + en sur unge. Så overskudsagtig er jeg åbenbart ikke :lol:
15
LaMariposa
Indlæg: 4198
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 618
Likede indlæg: 9255

Re: Partråden

Indlægaf LaMariposa » 9. sep 2018, 12:27

twinkle skrev:Jeg kan se, at jeg åbenbart er den underlige og sarte i den her sammenhæng :gruble:
Fint at nogen gider det, men jeg orker simpelthen ikke at skulle have svigerfamilien hængende, når jeg står og skal ud af døren til et arrangement, der kræver lidt mere end jeans og t-shirt + en sur unge. Så overskudsagtig er jeg åbenbart ikke :lol:


Det tror jeg heller ikke, at jeg ville være :genert:
0
:lun:

Be brave
Brugeravatar
DenSyngendeLussing
Indlæg: 2048
Tilmeldt: 9. maj 2016, 18:42
Kort karma: 366
Likede indlæg: 8204

Re: Partråden

Indlægaf DenSyngendeLussing » 9. sep 2018, 12:36

Vi diskuterer vel ikke det rimelige i, at man ikke har overskud til at underholde gæster, men snarere, om det er rimeligt at forlange, at hele hjemmet er helle?

Jeg forstår da godt, hvis min kæreste af den ene eller anden grund ikke har overskud til mine forældre. Jeg forstår nok bare ikke, hvorfor det skulle være svært at gå ind i et andet rum og lukke døren? Det er da helt fint - jeg ville i så fald bare sige til mine forældre, at min kæreste var træt og havde brug for at hvile sig.

Det kræver selvfølgelig, at man har en partner, som er indforstået med præmissen, “dine gæster, dit ansvar.”
4
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 10466
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1553
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 14305

Re: Partråden

Indlægaf Fru Sunshine » 9. sep 2018, 12:38

twinkle skrev:Jeg kan se, at jeg åbenbart er den underlige og sarte i den her sammenhæng :gruble:
Fint at nogen gider det, men jeg orker simpelthen ikke at skulle have svigerfamilien hængende, når jeg står og skal ud af døren til et arrangement, der kræver lidt mere end jeans og t-shirt + en sur unge. Så overskudsagtig er jeg åbenbart ikke :lol:


Det er da heller ikke ret praktisk, og jeg var da heller ikke blevet begejstret.
Men i debatten om det, var jeg ude i noget mere generelt om, hvordan vi har det her hos os. Jeg er ked af, hvis jeg ramte dig. Jeg synes bare debatten er interessant.

Mine svigerforældre kommer jo aldrig bare i en time, men mindst en weekend, mens min mor bare kan gå hjem igen, hvis det ikke passer os. Derfor skal førstnævnte helst times lidt med kalendere og overskud, sidstnævnte er ikke så bøvlet.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Santa
Indlæg: 3694
Tilmeldt: 13. aug 2015, 05:56
Kort karma: 304
Likede indlæg: 8599

Re: Partråden

Indlægaf Santa » 9. sep 2018, 14:34

abcd skrev:
Santa skrev:Hvis min mand sætter en grænse for noget, som jeg finder urimeligt, så sætter vi os ned og taler om det. Så kommer jeg forhåbentlig til at forstå, hvorfor han har det behov, og så er det naturligt for mig (og ham) at forsøge at imødekomme behovet.
Vi er forskellige, og respekt og kærlighed betyder plads til forskellighed for os.
Jeg ville aldrig bare overrule en grænse han havde sat, det er for egoistisk til mig.


Og hvis du ikke kommer til at forstå det, respekterer du vel ikke grænsen?

Nogle gange er det bedre at personen med grænsen håndterer den selv. Hvis man ikke kan finde ud af at gå ind på et andet værelse hvis man har brug for ro imens der er gæster, er det fordi man selv har en uhensigtsmæssig reaktion på en helt normal adfærd hos partneren, og så må man selv finde en løsning. Det dur ikke at begynde at sætte urimelige grænser for andre, og da slet ikke at hidse sig op når de ikke bliver overholdt.


Jeg har ikke sagt noget om at jeg hidser mig op.
Og så gider jeg ikke koge mere suppe på den pind.
0
Kaffe
Indlæg: 1019
Tilmeldt: 17. apr 2017, 08:57
Kort karma: 142
Likede indlæg: 1755

Re: Partråden

Indlægaf Kaffe » 9. sep 2018, 14:42

twinkle skrev:Jeg kan se, at jeg åbenbart er den underlige og sarte i den her sammenhæng :gruble:
Fint at nogen gider det, men jeg orker simpelthen ikke at skulle have svigerfamilien hængende, når jeg står og skal ud af døren til et arrangement, der kræver lidt mere end jeans og t-shirt + en sur unge. Så overskudsagtig er jeg åbenbart ikke :lol:


Jeg kunne nu også sagtens reagere negativt på sådan en situation.
0

Tilbage til "Forhold og sex"