Partråden

[Maanii]

Både mig og min mand er syge.

Jeg har det dårligt, er træt og træt af det.

Min mand har det dårligt, er træt, træt af det og sur på mig.

Som om det på en eller anden måde også lidt er min skyld.

[Ado]

Min svigerinde VIL kramme. Det er så akavet, men hun er sød og jeg sætter stor pris på hende så jeg gør det. Det betyder mere for hende at kramme end det gør for mig at slippe. Jeg kan dog bedre med mine svigerforældres tilgang. De krammer deres børn og børnebørn og det er det.
Jeg har en fornemmelse at jeg kunne komme "på kram" med min svigerfar engang, men aldrig med min svigermor. Hun synes jeg er SÅ træls og hun er virkelig dårlig til at skjule det så jeg tror bare vi giver hånd og sætter os ved hver sin ende af bordet og så lader det være fint med det

Ej, gør hun virkelig intet for at skjule det? Det er så bizart.

[bluetof1]

Min svigerinde VIL kramme. Det er så akavet, men hun er sød og jeg sætter stor pris på hende så jeg gør det. Det betyder mere for hende at kramme end det gør for mig at slippe. Jeg kan dog bedre med mine svigerforældres tilgang. De krammer deres børn og børnebørn og det er det.
Jeg har en fornemmelse at jeg kunne komme "på kram" med min svigerfar engang, men aldrig med min svigermor. Hun synes jeg er SÅ træls og hun er virkelig dårlig til at skjule det så jeg tror bare vi giver hånd og sætter os ved hver sin ende af bordet og så lader det være fint med det

Ej, gør hun virkelig intet for at skjule det? Det er så bizart.

Jeg tror ikke hun er klar over, det er så synligt som det er.
Min mand ser det overhovedet ikke og forklarer det med at hun er meget reserveret, og at jeg ser spøgelser fordi jeg er vant til at folk ikke kan lide mig. Til vores bryllup for en lille måned siden talte vi dog sammen et stykke tid og der sagde hun ret ligeud at hun ikke kan lide mig. Jeg fandt så aldrig ud af om det er noget personligt, eller om det er fordi min mands ekskone har vist sig at være et helvede og hun derfor er bange for, han har begået en ny fejl ved at være sammen med mig.
Jeg ser hende maks. en gang hver anden måned så jeg er tilbøjelig til at være ligeglad. Vi taler pænt nok til hinanden og jeg er alt for gammel til at gide at gå op i det eller forsøge at omvende hende.

[Stitch]

Jeg er på kram og/eller kindkys med både med egen familie samt kærestens familie. Vi er både sjællændere og jyder samt af anden etnisk herkomst end dansk i begge familier.

[Anilara]

Det er skægt hvor forskelligt man har det med familien.
Min mor har én sagt "jeg elsker dig", og der blev jeg så forvirret at jeg bare klappede hende to gange på ryggen og sagde "så så". Overvejede kort om det næste hun ville sige var at hun var døden nær Jeg har aldrig sagt det til nogen, udover kæreste.
Kærlige følelser er noget vi mærker. Ikke noget vi udtrykker verbalt eller fysisk. Så er det i form af tjenester og inddirekte henvisninger. Det synes jeg er rart.

[Stitch]

Det er skægt hvor forskelligt man har det med familien.
Min mor har én sagt "jeg elsker dig", og der blev jeg så forvirret at jeg bare klappede hende to gange på ryggen og sagde "så så". Overvejede kort om det næste hun ville sige var at hun var døden nær Jeg har aldrig sagt det til nogen, udover kæreste.
Kærlige følelser er noget vi mærker. Ikke noget vi udtrykker verbalt eller fysisk. Så er det i form af tjenester og inddirekte henvisninger. Det synes jeg er rart.

Jeg siger det til både min egen familie (også min mostre og længere ude), kæresten (og hans 2 børn og hans mor) samt mine veninder . Det er rart at bekræfte og blive bekræftet både med handlinger og ord.

[Anilara]

Det er skægt hvor forskelligt man har det med familien.
Min mor har én sagt "jeg elsker dig", og der blev jeg så forvirret at jeg bare klappede hende to gange på ryggen og sagde "så så". Overvejede kort om det næste hun ville sige var at hun var døden nær Jeg har aldrig sagt det til nogen, udover kæreste.
Kærlige følelser er noget vi mærker. Ikke noget vi udtrykker verbalt eller fysisk. Så er det i form af tjenester og inddirekte henvisninger. Det synes jeg er rart.

Jeg siger det til både min egen familie (også min mostre og længere ude), kæresten (og hans 2 børn og hans mor) samt mine veninder . Det er rart at bekræfte og blive bekræftet både med handlinger og ord.

Det tror jeg da også er en del tættere på normen
Jeg oplyser forholdene for os, for at vise hvordan det også kan fungere.

[DenSyngendeLussing]

Det er heller ikke noget, vi siger til hinanden i min familie - kun ved meget sjældne lejligheder. Til gengæld siger jeg det til min kæreste hele tiden, og vice versa.

[Stitch]

Det tror jeg da også er en del tættere på normen
Jeg oplyser forholdene for os, for at vise hvordan det også kan fungere.

Jeg troede faktisk, at "dit" var normen og "mit" var det ikke gængse

Jeg synes, det er hyggeligt at høre hvor forskellige er folk herinde. Så kommer det ikke så meget bag på mig irl.

[Contrast]

Jeg giver mine forældre en krammer og andre i familien en løs krammer.
Synes det er hyggeligt.

[Vinaia]

Hvorfor er alternativet til kram at give hånd? Jeg siger da bare hej. Nogle gange vinker jeg.

Jeg bryder mig ikke om kram, eller kropskontakt overhovedet, hvis det ikke er noget jeg selv har tilvalgt - altså med undtagelse af med min datter og min kæreste. Men jeg er da høflig nok til ikke at løbe skrigende væk, hvis nogen lægger an til kram, men det er ubehageligt for mig. Min morbror giver altid kindkys, eller kindkram? - han har boet i Frankrig i 25 år. Det er jeg heller ikke vild med, men i det mindste varer det kun et sekund.

“Jeg elsker dig” siger jeg kun til min datter (ganske tit). Jeg har fået det at vide én gang af min mor - i en SMS, efter en alkoholrelateret krise, og aldrig af min far. Ikke så vidt jeg husker ihvertfald, måske da jeg var helt lille.

[TakeAChanceOnMe]

Jeg bliver lidt træt i hovedet over min kæreste nogle gange. Specielt når jeg synes vi har haft nogle dage hvor jeg føler det hele klikker og at vi som par har et højere niveau af samhørighed. Havde en veninde på besøg i går, hvor han også var hjemme. Det var så hyggeligt og kunne mærke at vi komplimenterede hinanden godt, uden at være for meget. Derefter havde jeg en virkelig øv-oplevelse i forbindelse med hesteejer, som har påvirket mig i dag også. Der har han virkelig bare været min klippe og været helt fantastisk.

Men nu hvor jeg skal arbejde fra 7.55-14.55 og så fra 15.00-22.30 og derfor har spurgt om han kan køre mig hjem om aftenen efter sidste vagt (fodboldkamp), som han alligevel skal til, synes han jeg er urimelig. Hvad nu hvis han vil have et par øl med hans venner?
Kan mærke jeg bliver helt vred og skuffet inden i. Han kan da sagtens tage til kampen og ses med sine venner uden at drikke sig i over grænsen. Der er derudover minimum 22 hjemmekampe på et år foruden denne, så det er ikke fordi han aldrig har mulighed for øl med vennerne i forbindelse med en kamp. Han sagde at han sagtens kunne forstå hvorfor jeg gerne ville slappe af efter min vagt, men han var ikke sikker på han gad.
Vi er begge to på stadion alligevel, så enten tager vi hjem sammen eller også tager vi samme rejse hver for sig.

Kan bare mærke på mig selv at jeg synes han er skide dum for ikke at sige ja med det samme. Jeg kører fanme hans halv fulde person hjem efter alle andre kampe - og ja, han kan da godt tage hjem selv, men det virker bare lidt dumt at bruge penge på transport når jeg alligevel kører derfra. Og den eneste grund til at jeg arbejder så meget er fordi han udtrykte bekymring for om han ville stå alene med regningerne indtil jeg starter fuldtidsarbejde.

Føler mig ærlig talt noget skodbehandlet og er godt nok færdig med at prøve at tage hensyn når han har stressede perioder på arbejdet... Amen har du arbejdet nat? Jo, forstår da godt du er træt og gerne vil slappe af - men hvad hvis nu jeg gerne vil have brunch party for 10 nærmest vennner og veninder? . Nu var det hele lige så godt ellers!
(Og ja, jeg bliver barnlig når jeg føler mig uretfærdigt behandlet/mine hensyn ikke bliver gengældt)

[Aragorn]

Det er svært ikke at blive religiøs når man lever med min kæreste, for hun er guddommelig.

[Q-beben]

Til vores bryllup for en lille måned siden talte vi dog sammen et stykke tid og der sagde hun ret ligeud at hun ikke kan lide mig. Jeg fandt så aldrig ud af om det er noget personligt, eller om det er fordi min mands ekskone har vist sig at være et helvede og hun derfor er bange for, han har begået en ny fejl ved at være sammen med mig.

Uanset om det er personligt eller pga. din mands eks-kone, så er det så forkert at fortælle dig det til jeres bryllup. Hun kan da overhovedet ikke tillade sig at ødelægge noget, som burde være en herlig begivenhed. Din svigermor lyder som meget uempatisk, umoden og enormt egoistisk...

Kan blive helt gal i hovedet over at læse det. Respekt for, at du håndterer hende så "rummeligt".

[Q-beben]

Apropos det med svigermødre.

Min eks-svigermor brød sig bestemt heller ikke om mig i starten. Hun kom hele tiden til at kalde mig andre navne... som f.eks. eks-konens navn (som hun havde været så glad for).

Helt pinligt blev det efter et års tid til en større familiefest, hvor hun i sin velkomsttale fortalte lidt om hver gæst. Der kaldte hun mig tre forskellige navne, før hun kunne huske mit navn. Jeg kunne have kravlet i et musehul..., - jeg blev bare så flov.

Min eks-mand og jeg nåede ikke at snakke om episoden, men da vi sagde farvel sent ud på aftenen, sagde han til hende, at hvis hun ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentlig overfor mig og tage positivt imod mig, så var det sidste gang, at hun så ham. Hun undskyldte og undskyldte... Og siden den dag opførte hun sig eksemplarisk over for mig. Rent faktisk endte det med over årene, at vi blev ret glade for hinanden