Fortæller du din kæreste alt? - om dine venner

[Lalana]

Videregiver du alt hvad dine venner fortæller dig til kæresten?

Jeg er lidt nysgerrig fordi jeg har een veninde, der tydeligvis fortæller alt hvad jeg siger til sin kæreste. For det første synes jeg det er lidt mærkeligt at hun overhovedet tænker at han finder mit liv så interessant, for det andet synes jeg også det er en lille smule respektløst hvis det er noget meget personligt jeg fortæller hende

Jeg er nu gået over til at sige "det her vil jeg gerne have at du lader være med at fortælle til andre" Det respekterer hun, men det føles også sådan lidt fjollet at skulle sige, for selvom det ikke nødvendigvis er noget "hemmeligt" så vil jeg da gerne bare at mine samtaler med mine veninder nogenlunde forbliver mellem os.

Hvor meget fortæller du din kæreste af hvad dine venner fortæller dig?

Jeg vil ikke selv sige mig fri for at have delt personlige ting med min ex, men det har været i situationer hvor jeg har haft svært ved at håndtere informationen selv, og aldrig hvis jeg direkte havde fået at vide at det ikke skulle deles.

Veninden og jeg har en stor fælles omgangskreds inkl, ex'er - og det har selvfølgelig også lidt betydning for at jeg ikke er interesseret i at alt jeg siger videregives. Men jeg ved ikke om det bare er normalt for andre? - har ikke rigtig oplevet problemet før.

[JoyNips]

Nej. Jeg fortæller ham meget, men ikke alt. Og siger man til mig at noget er fortroligt, så siger jeg det ikke videre. Har jeg selv behov for at vende mine tanker om det, så spørger jeg om det er ok at jeg fortæller min kæreste det.

[sansera]

Nej. Jeg fortæller ham meget, men ikke alt. Og siger man til mig at noget er fortroligt, så siger jeg det ikke videre. Har jeg selv behov for at vende mine tanker om det, så spørger jeg om det er ok at jeg fortæller min kæreste det.

Sådan foregår det også her.

[Ladysparrow]

Nej. Jeg fortæller ham meget, men ikke alt. Og siger man til mig at noget er fortroligt, så siger jeg det ikke videre. Har jeg selv behov for at vende mine tanker om det, så spørger jeg om det er ok at jeg fortæller min kæreste det.

Enig.

[Tobywan]

Nej.
Hvis noget er fortroligt eller personligt, så respekterer jeg det uanset hvad.

[didas]

Nej, det gør jeg ikke. Almindelige hverdagsting kan sagtens komme op i samtalerne derhjemme, men personlige ting, der ikke vedkommer ham, får han ikke fortalt.

[Patience]

Nej, det gør jeg bestemt ikke.
Mine veninder er jo fortrolige med mig og ikke nødvendigvis med min kæreste. Almindelige ting vi taler om fortæller jeg min kæreste om, hvis det er noget sjovt, spændende eller nyt i deres liv, men personlige ting og problemer de fortæller om kommer ikke videre.
Jeg synes det er dybt respektløst at bare gå ud fra at man må dele alt andre fortæller en med sin kæreste. For mig svarer det til at man fortæller det til en anden veninde - jeg kan ikke se hvorfor ens kæreste skal have særstatus i den forbindelse.
Det har været enkelte gange hvor noget mine veninder har tumlet med har været så stort og svært at jeg har spurgt om det ville være okay, at jeg talte med min kæreste om det.

[Lalana]

Jeg er glad for at høre at det måske ikke er normen at gøre

[KitKat]

Som hovedregel deler jeg de ting, som jeg fornemmer mine venner/veninder også ville fortælle mig hvis vi sad i samme rum alle tre, men ikke dét jeg fornemmer de gemmer til vi er på tomandshånd.

Og jeg forventer min kæreste gør det samme overfor hans venner og veninder.

Vi har snakket om det et par gange, og er heldigvis helt enige om at det ikke betyder han og jeg ikke har fuld tillid til hinanden, men at det ikke er hverken min eller hans opgave at forvalte vores venners fortrolighed med andre.


(jeg spørger, hvis jeg er i tvivl men i langt de fleste tilfælde kender jeg mine venner godt nok til at vide hvad der er på hvilken side af grænsen.)

[Lalana]

Jeg fortæller alt, jeg ikke opfatter som personligt, hvis jeg lige får lyst til det.

Jeg har før trådt i spinaten, fordi en venindes opfatyelse af, hvad der var personligt, lå milevidt fra min.

Efterson veninden respekteter det, når du siger, det er fortroligt, kunne noget lignende måske gøre sig gældende her?

Jamen jeg tror hun er ligesom dig, hun gør det på ingen måde i ond mening, men jeg tror jeg har tænkt at nogle ting er så personlige DET fortæller hun helt sikkert ikke. Men senere siger hun så gladeligt.. jamen min kæreste synes det og det om din situation .... og det er så først her jeg får sagt, okay er du sød ikke at fortælle mere om denne situation til din kæreste. Hvilket hun straks accepterer - vi har bare forskellige grænser tror jeg.

[mfufu]

Jeg regner det for overvejende sandsynligt, at det jeg fortæller andre, nok vil gå videre til deres kæreste/ægtefælle.

Jeg forventer fortrolighed i professionelle sammenhænge - læge, advokat, visse typer forretningsanliggender - men jeg kunne ikke drømme om at pålægge venner 100% fortrolighed.

[Ado]

Nej, det gør jeg ikke. Jeg kender mine venner så godt, at jeg udmærket er klar over, hvad de har delt med mig i fortrolighed og hvad der derfor ikke skal videre.

[Mi55y]

Ikke alt og ikke i detaljer - og slet ikke, hvis jeg bliver bedt om at lade være. Men jeg kan sagtens sige noget i omegnen af, at min veninde gennemgår nogle personlige problemer med sin familie/kæreste/job/etc. uden ellers at gå i detaljer som forklaring på, hvorfor det f.eks. var livsnødvendigt at jeg smed alt for at drikke vin ud på de små timer en onsdag aften. Og helt ærligt, så tror jeg også at min kæreste er ret ligeglad med mine veninders liv.

[Akehurst2]

Nej, det gør jeg ikke. Jeg fortæller ikke ham mere end jeg ville fortælle andre = er det fortroligt, indebærer det også ham. Han har ikke særstatus.

Jeg har prøvet det med veninder, der fortæller alt til deres kærester, og at finde ud af det fordi kæresten overfor mig kommenterede på noget, jeg havde fortalt i fortrolighed Så holdt den veninde op med at være en jeg betroede mig til ud over hvad jeg også gad dele med hendes kæreste.

[Annione]

Nej, jeg fortæller ham ikke alt.

Min veninde ville dog ikke have at det "kom ud" at hendes mand havde kræft. Det sagde jeg omgående til min mand, for jeg kunne ikke sidde med den info alene, og jeg ville gerne vide mere om den kræftform. Min mand har overhovedet ikke samme omgangskreds som mine veninder, så det ville ikke være noget, han kom til at blabre ud med til andre. Heller ikke, da det stadig var hemmeligt, at en veninde var gravid... den slags kan jeg godt dele med ham. Men han ved intet om mine veninders sexliv og problemer fx. Hvad skulle han da bruge den info til?