Accept eller kompromis?
Accept eller kompromis?
Hej alle.
Jeg ser lidt til den her fyr som jeg er ret glad for. Vi snakker rigtig godt sammen og kan være åbne og ærlige overfor hinanden, uden at det føles forkert. Kort fortalt er det bare trygt, rart og med gensidig tillid og respekt.
Her til aften skrev vi sammen som vi så ofte gør og snakken kørte derud af. Og så smed han bomben. Han har benyttet sig af prostituerede Det ligger 10-15 år tilbage i tiden og er altså ikke noget han benytter sig af mere. Men jeg har det så stramt/dårligt med prostitution, fordi man aldrig kan vide om de prostituerede gør det af lyst eller nød... Jeg synes det er så frastødende at benytte sig af og evt. udnytte et andet menneske pga. penge
Vi snakkede lidt frem og tilbage bagefter. Mest var det mig der spurgte ind til det og ham der svarede åbent og ærligt. Må man formode.
Men nu er der gået lidt tid og jeg er så mega splittet om hvordan jeg skal have det. Jeg er totalt ambivalent.
På den ene side sætter jeg pris på hans åbenhed og at han var ærlig, men jeg ved ikke om jeg kan acceptere og leve med det som hans kæreste. Et eller andet sted overrasker det mig ikke, samtidig kan jeg ikke finde ud af hvordan jeg skal have det med det. Om jeg overhovedet kan tillade mig at have den her følelse af tvivl overfor ham. Jeg stoler på ham, men det var bare slet ikke noget jeg havde regnet med han kunne finde på.
Det var jo ikke bare én gang, men flere. Altså har han taget et aktivt valg om at fortsætte det og ikke bare at "prøve det af". Folk kan selvfølgelig ændre sig, det er trods alt flere år tilbage i tiden.
Hvordan kommer jeg/vi videre herfra? Og hvordan ved jeg om jeg skal acceptere situationen eller ej? Altså gå på kompromis med mine egne overbevisninger og holdninger.
Jeg ser lidt til den her fyr som jeg er ret glad for. Vi snakker rigtig godt sammen og kan være åbne og ærlige overfor hinanden, uden at det føles forkert. Kort fortalt er det bare trygt, rart og med gensidig tillid og respekt.
Her til aften skrev vi sammen som vi så ofte gør og snakken kørte derud af. Og så smed han bomben. Han har benyttet sig af prostituerede Det ligger 10-15 år tilbage i tiden og er altså ikke noget han benytter sig af mere. Men jeg har det så stramt/dårligt med prostitution, fordi man aldrig kan vide om de prostituerede gør det af lyst eller nød... Jeg synes det er så frastødende at benytte sig af og evt. udnytte et andet menneske pga. penge
Vi snakkede lidt frem og tilbage bagefter. Mest var det mig der spurgte ind til det og ham der svarede åbent og ærligt. Må man formode.
Men nu er der gået lidt tid og jeg er så mega splittet om hvordan jeg skal have det. Jeg er totalt ambivalent.
På den ene side sætter jeg pris på hans åbenhed og at han var ærlig, men jeg ved ikke om jeg kan acceptere og leve med det som hans kæreste. Et eller andet sted overrasker det mig ikke, samtidig kan jeg ikke finde ud af hvordan jeg skal have det med det. Om jeg overhovedet kan tillade mig at have den her følelse af tvivl overfor ham. Jeg stoler på ham, men det var bare slet ikke noget jeg havde regnet med han kunne finde på.
Det var jo ikke bare én gang, men flere. Altså har han taget et aktivt valg om at fortsætte det og ikke bare at "prøve det af". Folk kan selvfølgelig ændre sig, det er trods alt flere år tilbage i tiden.
Hvordan kommer jeg/vi videre herfra? Og hvordan ved jeg om jeg skal acceptere situationen eller ej? Altså gå på kompromis med mine egne overbevisninger og holdninger.
1
- Flisseline
- Indlæg: 415
- Tilmeldt: 23. jan 2016, 07:44
- Kort karma: 38
- Likede indlæg: 671
Re: Accept eller kompromis?
Det er svært at svare dig fordi man jo netop kan have en holdning til det - lige indtil det sker for en selv!
Uden at være i situationen ville jeg have det som dig: Jeg ville ikke kunne acceptere at leve i et forhold med en mand der havde været ved en prostitueret. På den anden side ville jeg aldrig gå fra min nuværende mand hvis han nu fortalte mig at det havde han faktisk været engang i sin fortid.
Så svaret vil - for mig - ligge et sted midt imellem: Er du nået at blive glad nok for ham til at du vil sluge en kamel allerede? Jeg synes dit ordvalg i sidste afsnit lyder som om du ikke vil kunne leve med ham.
Det gør mig ondt på dine vegne at du skal stilles i dette dilemma
Uden at være i situationen ville jeg have det som dig: Jeg ville ikke kunne acceptere at leve i et forhold med en mand der havde været ved en prostitueret. På den anden side ville jeg aldrig gå fra min nuværende mand hvis han nu fortalte mig at det havde han faktisk været engang i sin fortid.
Så svaret vil - for mig - ligge et sted midt imellem: Er du nået at blive glad nok for ham til at du vil sluge en kamel allerede? Jeg synes dit ordvalg i sidste afsnit lyder som om du ikke vil kunne leve med ham.
Det gør mig ondt på dine vegne at du skal stilles i dette dilemma
0
- Vlad Kalashnikov
- Indlæg: 4086
- Tilmeldt: 3. sep 2015, 09:49
- Kort karma: 110
- Likede indlæg: 3697
Re: Accept eller kompromis?
Jeg syntes du skal slå op. I er åbenlyst ikke kompatible, og han fortjener bedre end en der dømmer ham for noget (gensidigt frivilligt) der er sket for 15 år siden. Jesus! Det vil bare blive i dit baghoved og du vil blive ved med at bebrejde og punke ham.
7
Grab them by the pussy
- DetSorteCirkus
- Indlæg: 21958
- Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
- Kort karma: 2515
- Likede indlæg: 59560
Re: Accept eller kompromis?
For mig ville det komme an på baggrunden og personens aktuelle syn på det skete.
Ikke sådan at forstå, at jeg ville opstille et ultimatum; enten tager du afstand, ellers også er jeg skredet, for jeg har ikke ret til at skamme et andet menneske ud og bevidst gå efter at pille ved hans/hendes selvbillede, men jeg ville lægge vægt på, hvordan personen af sig selv fortalte om denne del af fortiden.
Jeg synes, at man er i sin gode ret til at have etiske principper og til at lade dem spille en væsentlig rolle, når man møder nye mennesker.
Ikke sådan at forstå, at jeg ville opstille et ultimatum; enten tager du afstand, ellers også er jeg skredet, for jeg har ikke ret til at skamme et andet menneske ud og bevidst gå efter at pille ved hans/hendes selvbillede, men jeg ville lægge vægt på, hvordan personen af sig selv fortalte om denne del af fortiden.
Jeg synes, at man er i sin gode ret til at have etiske principper og til at lade dem spille en væsentlig rolle, når man møder nye mennesker.
5
- Mi55y
- Indlæg: 8964
- Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
- Kort karma: 1055
- Geografisk sted: Århus med bolleÅ
- Likede indlæg: 18276
Re: Accept eller kompromis?
Jeg synes, at det kommer an på, hvordan manden ser på det i dag. Er jeres syn på prostitution stadig helt forskellig, så er det en ting, men hvis han i dag fortryder, er det jo en helt anden situation. Den første er kritisk, den anden ikke - i mine øjne altså.
0
S - 09.10.18
K - 05.03.21
K - 05.03.21
Re: Accept eller kompromis?
Hvordan vil du indgå et kompromis om det? Jeg mener, hvad skulle det lige gå ud på?
Som jeg ser det, kan du kun leve med det eller lade være.
Som jeg ser det, kan du kun leve med det eller lade være.
4
- icelady
- Moderator
- Indlæg: 16251
- Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:56
- Kort karma: 1069
- Geografisk sted: Randers
- Likede indlæg: 32473
Re: Accept eller kompromis?
Hvordan er hans holdning til det idag? Hvis den er betragtelig anderledes end din og du ikke kan leve med en partner med en sådan holdning er svaret jo givet.
1
....
“I do not see why man should not be as cruel as nature” -A. Hitler
- Purple Haze
- Indlæg: 9081
- Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
- Kort karma: 1018
- Geografisk sted: Kbh.
- Likede indlæg: 21923
Re: Accept eller kompromis?
icelady skrev:Hvordan er hans holdning til det idag? Hvis den er betragtelig anderledes end din og du ikke kan leve med en partner med en sådan holdning er svaret jo givet.
This.
Hvis hans holdning til prostitution er helt anderledes end din, så må du finde ud af om det er noget du kan leve med.
Man ser jo et helt billede af den anden person, og hvis hen har nogle holdninger og et menneskesyn der gør at man mister respekten for dem - så kan man jo ikke være i et forhold til dem.
Og det ligegyldigt om det er fordi man er uenige om, om prostition er helt OK, om det er OK at slå børn som led i opdragelsen, at "de fattige" er nogle nassere der skal holde kæft, at "brune" mennesker skal smides ud af landet (eller helst bare udrydes), eller hvad der mu kunne være en dealbreaker.
0
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Re: Accept eller kompromis?
Hej alle.
Jeg er simpelthen i vildrede over hvad jeg skal gøre og føle omkring det!
Jeg har i mange år haft det som en dealbreaker hvis en fyr havde benyttet sig af prostituerede, men nu hvor jeg er i situationen er det mega svært evt. at handle på det. Han kunne ligeså godt have haft sex med et barn eller et dyr, ikke fordi det kan sammenlignes med prostitution, men fordi jeg finder det lige så frastødende. Et eller andet sted ville jeg hellere have at han havde været "utro"/sammen med en anden kvinde i stedet, for så ved man da at der har været en gensidig interesse og ikke evt. udnyttelse.
Ej, det lyder måske lidt strengt at sige, men det er virkelig sådan jeg har det.
Noget der får mig til at tvivle er at det er så mange år siden. Og selvom han siger han ikke kunne finde på det igen, så har han ikke taget direkte afstand fra det. Jeg tror ikke han "ser" den bagside der kan være ved prostitution. Ikke fordi at han er uvidende, men han er nok lidt naiv. Eller også er det mig der er for naiv når jeg ser prostitution som udnyttelse?
Jeg ved godt jeg har nogle stærke holdninger omkring det og jeg kan derfor ikke finde ud af om det er mig der er sippet? Samtidig kan jeg heller ikke bare lægge følelserne omkring det til side. Vi er ikke kærester endnu, men dater eksklusivt. Det er bare som om det billede jeg havde af ham er krakkeleret og min respekt for ham har fået et kæmpe knæk.
Det er en mega svært. Jeg har ikke lyst til at miste ham, men samtidig kan jeg heller ikke abstrahere fra det
Jeg er simpelthen i vildrede over hvad jeg skal gøre og føle omkring det!
Jeg har i mange år haft det som en dealbreaker hvis en fyr havde benyttet sig af prostituerede, men nu hvor jeg er i situationen er det mega svært evt. at handle på det. Han kunne ligeså godt have haft sex med et barn eller et dyr, ikke fordi det kan sammenlignes med prostitution, men fordi jeg finder det lige så frastødende. Et eller andet sted ville jeg hellere have at han havde været "utro"/sammen med en anden kvinde i stedet, for så ved man da at der har været en gensidig interesse og ikke evt. udnyttelse.
Ej, det lyder måske lidt strengt at sige, men det er virkelig sådan jeg har det.
Noget der får mig til at tvivle er at det er så mange år siden. Og selvom han siger han ikke kunne finde på det igen, så har han ikke taget direkte afstand fra det. Jeg tror ikke han "ser" den bagside der kan være ved prostitution. Ikke fordi at han er uvidende, men han er nok lidt naiv. Eller også er det mig der er for naiv når jeg ser prostitution som udnyttelse?
Jeg ved godt jeg har nogle stærke holdninger omkring det og jeg kan derfor ikke finde ud af om det er mig der er sippet? Samtidig kan jeg heller ikke bare lægge følelserne omkring det til side. Vi er ikke kærester endnu, men dater eksklusivt. Det er bare som om det billede jeg havde af ham er krakkeleret og min respekt for ham har fået et kæmpe knæk.
Det er en mega svært. Jeg har ikke lyst til at miste ham, men samtidig kan jeg heller ikke abstrahere fra det
0
Re: Accept eller kompromis?
Jeg tror det er lidt ligesom at komme sig over utroskab. Hvis man beslutter sig for at tilgive, fordi man vil være sammen med vedkommende, så skal tilgivelsen altid "huskes". Og så gælder det om, ikke at trække anklager og skyld frem i tide og utide.
Det betyder ikke, at man glemmer, hvad der er sket, men at man simpelthen beslutter sig for, at det er noget, der hører fortiden til - og kommer tvivlen og skuffelsen igen, må man bevidst lægge det fra sig, og fokusere på fremtiden.
Det kræver enorme mængder tillid, og det er super svært, men det er også et valg man tager. Det er ikke sikkert at et så nyt forhold kan bære det, og har I fundamentalt forskellige holdninger til prostitution, kan det være I simpelthen er et dårligt match - især hvis ingen af jer vil "bøje" jer.
Hvis du ikke føler, at han "kender" til prostitutionens bagside, kunne I evt. se nogle dokumentarer om det sammen - der er nogle stykker bl.a. på Netflix. Men tror dog de fleste anerkender, at der er nogen, som bestemt ikke er "den lykkelige luder", men samtidigt er der jo også mange der taler for, at "hun" faktisk findes - og er det af eget frit valg. Så I kan jo lade den gå begge veje, og se sagen fra begge sider - men det garanterer jo langt fra at I bliver enige.
Det betyder ikke, at man glemmer, hvad der er sket, men at man simpelthen beslutter sig for, at det er noget, der hører fortiden til - og kommer tvivlen og skuffelsen igen, må man bevidst lægge det fra sig, og fokusere på fremtiden.
Det kræver enorme mængder tillid, og det er super svært, men det er også et valg man tager. Det er ikke sikkert at et så nyt forhold kan bære det, og har I fundamentalt forskellige holdninger til prostitution, kan det være I simpelthen er et dårligt match - især hvis ingen af jer vil "bøje" jer.
Hvis du ikke føler, at han "kender" til prostitutionens bagside, kunne I evt. se nogle dokumentarer om det sammen - der er nogle stykker bl.a. på Netflix. Men tror dog de fleste anerkender, at der er nogen, som bestemt ikke er "den lykkelige luder", men samtidigt er der jo også mange der taler for, at "hun" faktisk findes - og er det af eget frit valg. Så I kan jo lade den gå begge veje, og se sagen fra begge sider - men det garanterer jo langt fra at I bliver enige.
2
Re: Accept eller kompromis?
Rikke skrev:På dét tidspunkt i relationen og dén slags information, var jeg smuttet. Hvad skulle kompromisset da være, når du (og også jeg) synes det er så frastødende?
At lære at leve med det, måske.
Det er også fordi jeg ikke ved om jeg kan "tillade" mig at have det som jeg har det, over noget der er sket for så mange år siden. Det er jo længe før min tid og meget kan have ændret sig.
0
- Code71
- Indlæg: 1509
- Tilmeldt: 12. aug 2015, 16:55
- Kort karma: 304
- Geografisk sted: København
- Likede indlæg: 3345
Re: Accept eller kompromis?
Stakkels mand. Det havde åbenbart været bedre hvis han havde begået et røveri, havde fået en straf og udstået den
Hvis man derimod indgår i et fra BEGGE sider fuldkommen frivilligt forhold/sexakt. Så skal man åbenbart straffes resten af livet..
Til dit spm, så ja. Enten lever du med det eller smutter. Personligt ville jeg ikke (i hans sko) gide være sammen med en som på den måde dømmer andre mennesker for noget hun intet aner om. Sorry to say.
Jeg synes på ingen måde HAN er den der er forkert på den her
Hvis man derimod indgår i et fra BEGGE sider fuldkommen frivilligt forhold/sexakt. Så skal man åbenbart straffes resten af livet..
Til dit spm, så ja. Enten lever du med det eller smutter. Personligt ville jeg ikke (i hans sko) gide være sammen med en som på den måde dømmer andre mennesker for noget hun intet aner om. Sorry to say.
Jeg synes på ingen måde HAN er den der er forkert på den her
8
Nå jeg hænger jo nok lidt ved. Så "lurer lidt" er suspenderet lige foreløbigt
Re: Accept eller kompromis?
Code71 skrev:Stakkels mand. Det havde åbenbart været bedre hvis han havde begået et røveri, havde fået en straf og udstået den
Hvis man derimod indgår i et fra BEGGE sider fuldkommen frivilligt forhold/sexakt. Så skal man åbenbart straffes resten af livet..
Til dit spm, så ja. Enten lever du med det eller smutter. Personligt ville jeg ikke (i hans sko) gide være sammen med en som på den måde dømmer andre mennesker for noget hun intet aner om. Sorry to say.
Jeg synes på ingen måde HAN er den der er forkert på den her
Hvorfor tror du det?
0
- Code71
- Indlæg: 1509
- Tilmeldt: 12. aug 2015, 16:55
- Kort karma: 304
- Geografisk sted: København
- Likede indlæg: 3345
Re: Accept eller kompromis?
Lucca skrev:Code71 skrev:Stakkels mand. Det havde åbenbart været bedre hvis han havde begået et røveri, havde fået en straf og udstået den
Hvis man derimod indgår i et fra BEGGE sider fuldkommen frivilligt forhold/sexakt. Så skal man åbenbart straffes resten af livet..
Til dit spm, så ja. Enten lever du med det eller smutter. Personligt ville jeg ikke (i hans sko) gide være sammen med en som på den måde dømmer andre mennesker for noget hun intet aner om. Sorry to say.
Jeg synes på ingen måde HAN er den der er forkert på den her
Hvorfor tror du det?
Hvorfor tror jeg hvad?
0
Nå jeg hænger jo nok lidt ved. Så "lurer lidt" er suspenderet lige foreløbigt
Re: Accept eller kompromis?
Og problemet med det og prostitution generelt er jo netop at man ikke aner om det er gensidigt/frivilligt!
4