JessicaD skrev:Men Zombie - hvordan ville du reagere, hvis din kæreste ønskede et eller andet, som du slet ikke kunne imødekomme, fordi det bare er langt over grænsen? Hvis han fx. ville deltage, hver gang du sås med en ven/veninde? Eller ikke kunne lide du gik tur med din hund, fordi du kom i snak med for mange fremmede? Så ville du vel ikke stoppe med de ting for at tækkes ham?
Altså, dit eksempel er misvisende. Jeg har ikke skrevet nogetsteds, at kæresten til TS ikke skal ses med sin veninde. Hvis du læser TS' indlæg igennem kan du se, at hun heller ikke har haft som udgangspunkt, at hendes kæreste ikke skal ses med sin veninde. Der er altså ingen, der beder ham om at stoppe med sine planer.
På samme måde har TS heller ikke krævet, at hun skal være sammen med dem hele aftalen igennem. Hun har sagt, at det at møde veninden ville gøre noget godt for hendes dårlige nerver - og så har hun sagt, at hvis det ikke er muligt, at hun må møde veninden (hvilket hendes kæreste har afvist, plain and simple), så ville det også hjælpe på hendes dårlige nerver, hvis de mødtes ude i byen fremfor privat hjemme hos dem.
Skal jeg omsætte det til dit eksempel, så ville jeg på ingen måde have et problem med at imødekomme min kæreste, hvis han havde udfordringer af denne natur. Min kæreste kan også være lidt usikker, men han har aldrig bedt om denne type hensyn, for han har aldrig haft behovet. Min ekskæreste, som jeg boede sammen med i 3 år og var sikker på skulle være far til mine børn, har jeg gjort meget ud af skulle møde min kæreste og jeg har hele tiden haft en føler ude ift. om min kæreste var tryg og rolig ved de ting, min eks og jeg laver sammen når vi ses fra tid til anden. Min kæreste behøver dermed hverken spørge om hensyn eller sige fra - for jeg snakker selv med ham om det.
Jeg ville aldrig stoppe med at ses med eksempelvis min ekskæreste, af hensyn til min kæreste. Min eks kommer til at være fast inventar i mit liv for evigt. Til gengæld er jeg hamrende ligeglad med, om vi hænger ud privat i min eks' lejlighed eller min, eller om vi spiser en burger ude i byen. Hvis min kæreste havde haft behov for lige at se min ekskæreste an, ikke for at "godkende" ham men bare for at være rolig omkring at vi sås, så havde jeg uden yderligere skrupler arrangeret en burger- og øltur som noget af det første.
Havde jeg så behov for at ses privat med min ekskæreste senere og snakke om ting, han måske ikke vil snakke om, når min kæreste (for min eks, en halvfremmed fyr) er der - så ville jeg sige til min kæreste, om ikke det var fint nok at min eks og jeg spiste lidt dessert på en café alene, eller drak en kop kaffe på caféen inden min kæreste kom hen og spiste burgers med os.
En del af min tilgang handler rigtig meget om, at jeg tænker relationer som processer. Eksempelvis prioriterer jeg min søster meget i øjeblikket, som del af en proces hvor hun bearbejder en personlig sorg og hvor jeg kan styrke vores bånd endnu mere, og være der for hende, ved at give mere af mig selv nu end jeg ellers har overskud til. Det er ikke det samme som, at jeg altid skal stå på spring og tilbringe flere dage i hendes hjemby, eller rydde min fredag for at undeholde hende, når hun tilfældigt melder sin ankomst i min by. Jeg gør det lige nu, som en del af en proces - ikke ud fra tanken om, at det bliver sådan for evigt.
Det er også derfor, jeg ikke forstår, hvorfor det er farligt at udvise lidt hensyn, når ens kæreste beder om det. Jeg forstår ikke behovet for en principiel skyttegravskrig, når man skal forestille at være partnere og ikke modstandere.
Jeg forstår ikke, at det skal være farligt og præcedensdannende at twiste aftalen med veninden en anelse nu, sørge for at TS får ro i sindet og så se det som en proces, hvor kæresten næste gang han ses med veninden, ikke bør behøve tage de samme hensyn.
Det bliver meget "alt eller intet" og det forstår jeg simpelthen ikke behovet for. Min kæreste og jeg er enige om, hvilket slags forhold vi ønsker - skal der engang imellem tages nogle ekstra hensyn, anser jeg det bare som en del af processen om at komme derhen, hvor vi ønsker at være - ikke gennem tvang og firkantede principper, men ved at tage lidt hensyn hvor det giver mening.