Hvordan håndterer i eksflirts?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
avdotja
Indlæg: 4930
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 537
Likede indlæg: 14700

Re: Hvordan håndterer i eksflirts?

Indlægaf avdotja » 31. okt 2017, 22:41

Zombie skrev:
avdotja skrev:Min partner gør mig sgu ikke en tjeneste ved at “acceptere” at jeg mødes med venner af det modsatte køn. Han må gerne udtrykke evt usikkerhed, men at stille krav ud fra den vil ikke blive accepteret.

E
Med accepterer mener jeg bare, at hun ikke kører mere rundt i det, når hun allerede har fortalt om sine følelser og han vælger at være lidt ligeglad.

Og det er sådan set også den eneste acceptable opførelse i mine øjne; ikke noget der på nogen måde berettiger at hun skal have indflydelse på hvordan hans (platoniske) møder med venner skal foregå.

Hvis man er i tvivl om hvorvidt ens jalousi fylder for meget, kan man meget passende spørge sig selv hvordan man ville reagere hvis vennen ikke var en kvinde - det plejer at give en ret god indikation.
3
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Hvordan håndterer i eksflirts?

Indlægaf Zombie » 31. okt 2017, 22:54

avdotja skrev:
Zombie skrev:
avdotja skrev:Min partner gør mig sgu ikke en tjeneste ved at “acceptere” at jeg mødes med venner af det modsatte køn. Han må gerne udtrykke evt usikkerhed, men at stille krav ud fra den vil ikke blive accepteret.

E
Med accepterer mener jeg bare, at hun ikke kører mere rundt i det, når hun allerede har fortalt om sine følelser og han vælger at være lidt ligeglad.

Og det er sådan set også den eneste acceptable opførelse i mine øjne; ikke noget der på nogen måde berettiger at hun skal have indflydelse på hvordan hans (platoniske) møder med venner skal foregå.

Hvis man er i tvivl om hvorvidt ens jalousi fylder for meget, kan man meget passende spørge sig selv hvordan man ville reagere hvis vennen ikke var en kvinde - det plejer at give en ret god indikation.


Når hun på det nærmeste ikke er velkommen i eget hjem mens veninden er der, så synes jeg fint man kan diskutere det.
Også hvorvidt hun var uvelkommen, hvis det var en anden end den veninde.

Hvad så hvis timerne på Uni bliver aflyst? Skal hun så tage afsted alligevel?

Men jeg ved, vi to aldrig bliver enige i dette her. Jeg mener, man bør kunne rumme, at man er kæreste med et menneske og de har en irriterende tendens til at have følelser. Også følelser, der ikke lige er snorlige, retfærdige og uproblematiske.
0
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: Hvordan håndterer i eksflirts?

Indlægaf Aima » 1. nov 2017, 04:23

Jeg håndterer eksflirts og ekskærester, som jeg håndterer alle andre relationer i en kærestes liv. De er der, og kan jeg ikke i udgangspunktet acceptere dem, er det mit eget ansvar at lære det eller gå. Var jeg i et forhold, hvor min kæreste udtrykte usikkerhed og mistillid som den du udviser, TS, så ville jeg gøre en helt masse for at anerkende, forstå og forsøge at forklare og berolige, men intet i min relation til den pågældende ven-som-tilfældigvis-er-en-eksflirt ville blive ændret.

Og hvis jeg havde en gammel ven eller veninde, som jeg ikke havde set længe, eller som jeg generelt sås med relativt sjældent, ville jeg også foretrække at være alene med vedkommende, når vi hang ud. Jeg ville helt ærligt finde det ret mærkeligt at du skulle deltage i middagen, uanset om jeg var din kæreste eller hans veninde, også selvom de også får noget alene-tid. Jeg forstår i allerhøjeste grad din kærestes reaktion, jeg ville stejle fuldstændigt i hans sted. Derudover synes jeg simpelthen det der med at ‘tillid er noget, man gør sig fortjent til’ hvis man er din kæreste, er direkte ansvarsfralæggende og en helt vildt nederen tilgang at have til et menneske man indgår i en kæresterelation til, jeg ville godt nok føle mig både undervurderet og nedværdiget, hvis jeg fik det at vide, for jeg forventer ærligt talt at tillid og tiltro til mig og mine intentioner er helt implicitte faktorer, hvis man signer up til at være boyfriend her hos mig.

Jeg anerkender både usikkerhed og jalousi, jeg kan endda relatere, men hvis man vælger at blive nogens kæreste, mener jeg også, man har et ansvar for at acceptere det menneskes måde at være og agere på, generelt såvel som i relation til andre. Er man ikke i stand til dét, burde man måske overveje, hvorvidt der ganske enkelt er tale om for dårlige forudsætninger for et forhold. Matcher man ikke bare nogenlunde hvad angår grænser og behov for ditten og datten, både den ene og anden vej, bliver risikoen for at den ene part ender med at må gå FOR meget på kompromis, i mine øjne, simpelthen for stor.
12
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
uptowngirl
Indlæg: 125
Tilmeldt: 5. feb 2017, 21:12
Kort karma: 21
Likede indlæg: 178

Re: Hvordan håndterer i eksflirts?

Indlægaf uptowngirl » 1. nov 2017, 05:53

Zombie skrev:
uptowngirl skrev:I forhold til at det ville være akavet jeg var hjemme, forstår jeg ikke helt den holdning. Jeg anser det da som fuldstændig naturligt at mine veninders kærester er hjemme (hos de veninder, hvor de bor sammen) i deres eget hjem. Hvis jeg vil have mere privatliv til samtalen end det går vi tur eller noget andet. Og JessicaD, jeg sagde netop at min optimale løsning ville være at vi spiste et fælles måltid (jeg kan lære veninden lidt at kende, som åbenbart er vigtig) og de kan derefter have alene tid til "gamle dage snak", for det forstår jeg da godt der kan være behov for.

Hotlips: vi har normalt ikke morgenmadsaftaler med folk. Hun spurgte hvornår han havde fri og han svarede den dag og hun foreslog morgenmad. Generelt har min kæreste meget få aftaler, så kender ikke lige normalniveuaet :)

Zombie skrev:Min erfaring fra mine venner er også, at de fyre som bliver stædige som din kæreste, er typerne der gerne bruger som argument, at de reagerer som de gør, grundet en tidligere jaloux eks. Hvilket er ironisk, når de samtidig ofte kan sige, at de føler sig mistænkeliggjort grundet issues, den jaloux kæreste har pga. sine ekser.

Men ja. Jeg har som sagt haft sat min kæreste ned og helt roligt forklaret ham, at vores forhold kunne have to versioner:

A) Alt er en kamp og et spil. Det gælder om at trumfe sin vilje igennem, uanset hvad partneren siger eller gør. Partneren er derfor tvunget til enten at bakke ned og makke ret - eller at finde på manipulerende modspil (f.eks. at fake, timerne på Uni blev aflyst, så man pludselig står i døren igen, efter venindens ankomst, med sin taske over skulderen og nu har tid til at være derhjemme mens hun er der).

B) Man snakker åbent og ærligt om tingene, og finder løsninger der er gode for begge parter. Man bliver ikke stædig og holder på sin vilje, ligesom man ejer sin egen jalousi og gør hvad man kan, for at rumme sin partners ønsker.
Eksempel kan være, de spiser morgenmad ude i byen og så mødes I til frokost hjemme hos jer, hvor du også er der efter at have fået fri fra uni. Eller I spiser aftensmad sammen, hvor han har et par timer ude i byen med hende først.
- Essensen er, at man er et hold, man er teamplayers, der skal nå et mål om et godt forhold sammen. Ikke individuelle personer, der trumfer deres eget shit igennem uanset hvad det koster den anden.


Som nævnt kom min kæreste frem til, at han helst ville B. Og vi havde nogle gode snakke, og fandt ud af aftaler, vi begge kunne rumme.
Sidenhen har også han haft gavn af vores aftale om "at spille på samme hold", og uanset hvad gad han slet ikke et forhold, der blev en magtkamp.

Din kæreste trænger vist til en reminder om, hvilket slags forhold han er med til at skabe lige nu. Og om det er det, han ønsker sig for jer.


Jeg er så enig i dine indlæg og hvad du også skriver sidenhen, har det lige præcis sådan og synes bestemt at man i den ideelle verden skal imødekomme hinanden og ikke holde på sin ret bare fordi det er ens ret. Men vi er desværre stadig i noget af en læreproces i det her forhold, så der er nok lidt vej endnu.

Grunden til at jeg desuden spørger hvordan andre tackler situationen er for at få en normalreference. Jeg kan generelt ikke helt stole på mine reaktionsmønstre, da jeg ikke altid er lige god til at spotte hvornår min angst sætter ind. Derfor har jeg brug for at høre fra andre om jeg er helt ude i hampen.

Dog er jeg selv kommet frem til, at hos mig er tillid noget man skal gøre sig fortjent til. Forholdet er stadig nyt og derfor stoler jeg ikke blindt på min kæreste endnu, det tager bare længere tid end 10 måneder før jeg er der. Jeg lader den her situation ligge for nu, men kommer noget lignende op igen, skal der en snak på bordet om at imødekomme hinandens utrygheder og rumme hinanden. Man skal ikke begrænse sin partner, men jeg synes man skal rumme usikkerhederne, så længe det ikke er ekstremt.
Hvis han man det samme havde sagt "undskyld skat, jeg havde fuldstændig glemt, at jeg havde lovet du måtte møde hende, jeg laver bare aftalen om, så du ikke skal være usikker", havde der jo slet ikke været en debat. Det gjorde han ikke. Nu får han sin vilje, jeg må have ondt i maven den næste uges tid og håbe at vi ikke når derhen igen. Fra hans side af handler det vist udelukkende om at han er gået i baglås over at jeg ikke stoler fuldt ud på ham. Men af en eller anden årsag er det meget svært for os at snakke om dette emne og vi kommer virkelig ingen vegne med det.

Og ja, jeg er generelt til den usikre/jaloux side, men arbejder med det hos psykolog :)


Jeg tror, din kæreste leger Svampebob Firkant lige nu, fordi han føler sig truet på denne specifikke relation til veninden.

Derfor synes jeg også, at det er en dårlig idé at vente til der opstår en lignende situation igen, for så har I begge to noget på spil - hvilket erfaringen lige nu lærer dig, ikke medfører noget fedt ift partnerskab og hensyn, kommunikation og fleksible aftaler.

I stedet tror jeg, at du på et tidspunkt ikke alt for længe efter hans aftale med veninden er overstået, skal bede ham om en generel snak om, hvordan I hver især og sammen bedst tackler sådan en situation. Så er der mindre på spil og I kan nemmere rumme hinandens følelser, fordi der ikke er blandet andre følelser ind i det også.

Du kan samtidig også sige: Jeg accepterede aftalen af hensyn til dig, for at vise over for dig, at dine venskaber og dine behov og ønsker i den anledning er vigtige for mig. Men jeg havde det faktisk ret skidt med situationen og det er ikke rimeligt, hvis du ikke engang vil snakke om, OM og HVORDAN du med små ændringer kan komme mig i møde.

Du er ikke hans modstander, men hans partner.


Det tror jeg du har ret i. Men det er meget svært for mig at tage den snak, da jeg netop ikke føler mig imødekommet overhoved mht den her situation. Og det kan jeg ikke fortælle ham eller snakke med ham om, netop fordi han er gået over i den boldgade, at nu vil han bare have sin vilje for at få sin vilje. Det finder jeg ikke så konstruktivt.
Og som du skriver, så har jeg også valgt ikke at køre mere rundt i det, da han har taget et valg om ikke at tage hensyn til mine følelser, egentlig bare gøre det stikmodsatte, som får mig til at få det rigtig dårligt. Valget bekræfter kun min mavefornemmelse om, at der er noget shady her. Men det giver da helt sikkert stof til eftertanke om, hvilken relation man er i.

avdotja skrev:
Zombie skrev:
avdotja skrev:Min partner gør mig sgu ikke en tjeneste ved at “acceptere” at jeg mødes med venner af det modsatte køn. Han må gerne udtrykke evt usikkerhed, men at stille krav ud fra den vil ikke blive accepteret.

E
Med accepterer mener jeg bare, at hun ikke kører mere rundt i det, når hun allerede har fortalt om sine følelser og han vælger at være lidt ligeglad.

Og det er sådan set også den eneste acceptable opførelse i mine øjne; ikke noget der på nogen måde berettiger at hun skal have indflydelse på hvordan hans (platoniske) møder med venner skal foregå.

Hvis man er i tvivl om hvorvidt ens jalousi fylder for meget, kan man meget passende spørge sig selv hvordan man ville reagere hvis vennen ikke var en kvinde - det plejer at give en ret god indikation.


Og det handler ikke om at jeg skal give ham lov til at have specifikke aftaler. Det handler om, at vi bor sammen og generelt informerer den anden, når der er aftaler i hjemmet. Fuldstændig som når han tidligere har sagt "hey, jeg er inviteret til reunion, vi skal ikke noget den dag vel?", så forventer jeg samme reaktion omkring den her aftale, og ikke en hemmeligholdelse og nærmest få at vide, jeg ikke må være hjemme.
Hvordan jeg vile reagere, hvis det var en mand? Tja, hvis de både havde kysset og der havde været mere end venskab mellem dem, ville jeg reagere på fuldstændig samme måde.
Jeg er ikke uvelkommen, når det er andre end den veninde, derfor bryder jeg mig ikke om det. Jeg er ret privat og ønsker faktisk ikke hun skal være i mit hjem, når jeg ikke engang selv må være der.

Aima skrev:Jeg håndterer eksflirts og ekskærester, som jeg håndterer alle andre relationer i en kærestes liv. De er der, og kan jeg ikke i udgangspunktet acceptere dem, er det mit eget ansvar at lære det eller gå. Var jeg i et forhold, hvor min kæreste udtrykte usikkerhed og mistillid som den du udviser, TS, så ville jeg gøre en helt masse for at anerkende, forstå og forsøge at forklare og berolige, men intet i min relation til den pågældende ven-som-tilfældigvis-er-en-eksflirt ville blive ændret.

Og hvis jeg havde en gammel ven eller veninde, som jeg ikke havde set længe, eller som jeg generelt sås med relativt sjældent, ville jeg også foretrække at være alene med vedkommende, når vi hang ud. Jeg ville helt ærligt finde det ret mærkeligt at du skulle deltage i middagen, uanset om jeg var din kæreste eller hans veninde, også selvom de også får noget alene-tid. Jeg forstår i allerhøjeste grad din kærestes reaktion, jeg ville stejle fuldstændigt i hans sted. Derudover synes jeg simpelthen det der med at ‘tillid er noget, man gør sig fortjent til’ hvis man er din kæreste, er direkte ansvarsfralæggende og en helt vildt nederen tilgang at have til et menneske man indgår i en kæresterelation til, jeg ville godt nok føle mig både undervurderet og nedværdiget, hvis jeg fik det at vide, for jeg forventer ærligt talt at tillid og tiltro til mig og mine intentioner er helt implicitte faktorer, hvis man signer up til at være boyfriend her hos mig.

Jeg anerkender både usikkerhed og jalousi, jeg kan endda relatere, men hvis man vælger at blive nogens kæreste, mener jeg også, man har et ansvar for at acceptere det menneskes måde at være og agere på, generelt såvel som i relation til andre. Er man ikke i stand til dét, burde man måske overveje, hvorvidt der ganske enkelt er tale om for dårlige forudsætninger for et forhold. Matcher man ikke bare nogenlunde hvad angår grænser og behov for ditten og datten, både den ene og anden vej, bliver risikoen for at den ene part ender med at må gå FOR meget på kompromis, i mine øjne, simpelthen for stor.


Han har forsøgt at forklare og berolige, men når det bliver sammenholdt med hemmeligholdt aftale, at jeg selv måtte gætte mig frem til, hvem hun i virkeligheden er, at jeg ikke må være der, så virker den beroligelse ikke særlig godt. Som sagt har jeg forståelse for, at man ønsker at hænge ud alene. Jeg ved ikke om du bor med en kæreste, men hvis du gør, så forlader du simpelthen hjemmet og finder middag andre steder, hver gang han har nogen på besøg? I mine øjne er det da en positiv ting at man bliver og forsøger at lære den andens venner at kende, venner er vigtige og skal da med tiden også blive nogen man selv har et forhold til i et eller andet omfang, hvis man er i et langvarigt forhold.
Jeg synes, det lyder dejligt for dig, at du tilsyneladende kun har indgået i gode og tillidsvækkende relationer, så du ikke har nogen grund til mistro folk eller også så håndterer du det bare meget bedre end jeg gør. Jeg har desværre bare den modsatte opfattelse, har kendt en del mennesker gennem min tid (både ekskærester, venner mm), som ikke har været til at stole på og ikke har fortjent min tillid. Den her situation er heller ikke tillidsopbyggende. Min kæreste gør alt for, at jeg ikke er tilpas i situationen (faktisk i sådan en grad, at jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal komme igennem skoledagen, den dag aftalen foreligger, uden at få angstanfald). Ja, jeg ved jeg har et problem, men indtil jeg er ovre det, ville jeg da sørme sætte pris på, at min kæreste ville hjælpe mig igennem det. Og ja, det er da også hårdt for ham, at der skal tages meget hensyn til mig, men jeg har svært ved at se, hvad der går af ham, at vi justerer denne aftale.

Og som Zombie vist tidligere har nævnt, handler det ikke engang så meget om veninden. Det handler om, at han har taget et bevidst valg om ikke at imødekomme mig, få mig til at have det forfærdeligt osv, uden der for mig er den store grund, ud over at han mener jeg bør stole på ham og derfor er blevet fastsat på at bevise at der ikke sker noget, selvom jeg ikke er med.
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Hvordan håndterer i eksflirts?

Indlægaf Zombie » 1. nov 2017, 06:18

uptowngirl skrev: tag.

Det er så i en situation som den du beskriver, at jeg ikke har tålmodighed.
Selvfølgelig må han ses med sin veninde, men nåden det foregår på ville jeg stejle helt over. Jeg ville være villig til, at det kostede forholdet, at få ham til at forstå, hvor ubehagelig og urimelig en situation, jeg satte ham i.

Nå. I denne henseende bør du ikke gøre som mig og få en nedsmeltning.

Til gengæld sidder jeg her og overvejer, hvad du skal gøre, hvis du får et angstanfald og får det rigtig skidt. Du kan (må?) jo ikke tage hjem. Jeg ville faktisk forelægge din kæreste, at du skriver inden du evt tager hjemad, hvis du får angst - så må de simpelthen forføje sig.
Du skal jo ikke sidde og hyperventilere i timevis på et lokum på uni for deres skyld.

Hvis han så siger, du siger det for at være træls. Så vis ham denne her tråd. At du har haft bekymringen længe og nu anbefales af mig, at tage det i opløbet.

Igen vil jeg understrege, at jeg synes din kæreste selvfølgelig skal ses med sin veninde. Men det, der også fra hans side foregår lige nu, er simpelthen ikke ok.
Han er desværre ikke kæreste med Aima eller Avdotja.

Jeg skriver ud fra et sted, hvor jeg ville være indifferent over for om det kostede forholdet, hvis han blev sur over, at jeg ville tage hjem, hvis jeg fik et angstanfald pga hans ringe håndtering - så må de finde et sted ud i byen, hvis det er så tys.
Jeg vil så heller ikke tage hjem med mindre det var alvorligt, men hvad er alternativet. Skal du sidde i psyk skadestuen fordi din kæreste "smider dig ud hjemmefra"?

Du bliver altså nødt til at stå op for dig selv her. Situationen er jo langt ude.
0
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Hvordan håndterer i eksflirts?

Indlægaf Zombie » 1. nov 2017, 06:26

I øvrigt synes jeg, han beviser det, han prøver at modbevise. TS kan jo ikke regne med, at han tager hensyn på nogen måde i denne type situationer. Jeg synes, hans opførsel er meget lidt tillidsvækkende, og det handler om alt andet end at han vil se den veninde.
0
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
uptowngirl
Indlæg: 125
Tilmeldt: 5. feb 2017, 21:12
Kort karma: 21
Likede indlæg: 178

Re: Hvordan håndterer i eksflirts?

Indlægaf uptowngirl » 1. nov 2017, 07:41

Zombie skrev:
uptowngirl skrev: tag.

Det er så i en situation som den du beskriver, at jeg ikke har tålmodighed.
Selvfølgelig må han ses med sin veninde, men nåden det foregår på ville jeg stejle helt over. Jeg ville være villig til, at det kostede forholdet, at få ham til at forstå, hvor ubehagelig og urimelig en situation, jeg satte ham i.

Nå. I denne henseende bør du ikke gøre som mig og få en nedsmeltning.

Til gengæld sidder jeg her og overvejer, hvad du skal gøre, hvis du får et angstanfald og får det rigtig skidt. Du kan (må?) jo ikke tage hjem. Jeg ville faktisk forelægge din kæreste, at du skriver inden du evt tager hjemad, hvis du får angst - så må de simpelthen forføje sig.
Du skal jo ikke sidde og hyperventilere i timevis på et lokum på uni for deres skyld.

Hvis han så siger, du siger det for at være træls. Så vis ham denne her tråd. At du har haft bekymringen længe og nu anbefales af mig, at tage det i opløbet.

Igen vil jeg understrege, at jeg synes din kæreste selvfølgelig skal ses med sin veninde. Men det, der også fra hans side foregår lige nu, er simpelthen ikke ok.
Han er desværre ikke kæreste med Aima eller Avdotja.

Jeg skriver ud fra et sted, hvor jeg ville være indifferent over for om det kostede forholdet, hvis han blev sur over, at jeg ville tage hjem, hvis jeg fik et angstanfald pga hans ringe håndtering - så må de finde et sted ud i byen, hvis det er så tys.
Jeg vil så heller ikke tage hjem med mindre det var alvorligt, men hvad er alternativet. Skal du sidde i psyk skadestuen fordi din kæreste "smider dig ud hjemmefra"?

Du bliver altså nødt til at stå op for dig selv her. Situationen er jo langt ude.


Ja og det er også måden det foregår på, der giver mig så ondt i maven. For jeg synes det er blæst helt ud af proportioner. Jeg ved heller ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er i forvejen super træt af, at det påvirker mit studie meget. Jeg har svært ved at koncentrere mig, da det hele kører rundt i hovedet på mig. Regnede med at det ville blive bedre her på 3. dagen efter han fortalte om aftalen. Det er det også nogengange, men kan bare mærke jeg ikke er mig selv og det er svært at skjule når jeg kommer hjem. Jeg ved han læser med noget af tiden, men svarerne (i hvert fald dem, der ikke giver ham ret) er vist ret ligegyldige og gør ikke det store indtryk, hvilket også bekymrer mig. Går ud fra de ikke gør indtryk, da han ikke selv tager situationen op igen.
Og hvis bare de fx ville tage på cafe i stedet, så ville jeg havde det meget bedre. Ved ikke helt hvorfor jeg har det sådan, men tror jeg er blevet trigget af, at jeg ikke selv må være i mit hjem, men hun godt må. Men det vil han heller ikke imødekomme, for hele pointen er jo at hun skal se hans nye lejlighed.
Og er ret enig i, at han netop gør det modsatte af at bevise, det han gerne vil bevise (wow, kringlet). Det skaber kun mistillid og det er ikke den rette vej for mig, at han vælger på mine vegne, hvordan jeg skal reagere og blot affinde mig med situationen.
0
avdotja
Indlæg: 4930
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 537
Likede indlæg: 14700

Re: Hvordan håndterer i eksflirts?

Indlægaf avdotja » 1. nov 2017, 08:08

Er du sikker på at du ville have det bedre hvis de mødtes på cafe? Tror du ikke bare du er i gang med at overbevise dig selv om at ALT er bedre end den nuværende situation for at støtte din ide om at din kæreste opfører sig helt forfærdeligt.

Ville det være bedre hvis de mødtes hjemme hos hende? Eller nu hvor hun ikke bor i nærheden: hos deres forældre eller en ven der havde tilbudt at stille en lejlighed til rådighed? Måske til middag i stedet for morgenmad? Med vin selvfølgelig. De kunne også tage alene ud at få et par øl (eller 10). Eller gå en laaang tur i en øde skov. Måske en film i en mørk og hyggelig biograf?

Ud af alle de 3054 muligheder der findes, befinder morgenmad, om morgen, i et hjem der deles med partneren, sig temmelig meget i “mindst egnet til at begå utroskab”—enden.

Tillid er i øvrigt ikke noget en kæreste skal gøre sig fortjent til gennem flere år hos mig. Det er en betingelse for overhovedet at blive erklære egnet som muligt kærestemareriale. Man kender ikke nødvendigvis en (kommende) partners reaktioner eller kan forudse hvordan h*n vil handle i en given situation, hverken efter 2 måneder eller 2 år; men hvis man ikke grundlæggende har en følelse af at stole på vedkommende skal man måske overveje at være en anelse mere selektiv med sine kærester. Og hvis man helt generelt har svært ved at stole på ALLE tænker jeg at man (1) arbejder med sig selv før man indgår i et forhold eller i det mindste (2) lige minder sig selv om at man har de her problemer inden man går helt i spåner over en ganske normal situation.
16
avdotja
Indlæg: 4930
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 537
Likede indlæg: 14700

Re: Hvordan håndterer i eksflirts?

Indlægaf avdotja » 1. nov 2017, 08:11

Og selvfølgelig må du være i dit eget hjem. Men når du rent faktisk burde være et andet sted (studiet) og udelukkende insisterer på at være hjemme pga “din mavefølelse”, så handler det om lidt mere end det....
10
Brugeravatar
Fru Himmelblå
Indlæg: 2911
Tilmeldt: 20. dec 2015, 16:58
Kort karma: 275
Likede indlæg: 8238

Re: Hvordan håndterer i eksflirts?

Indlægaf Fru Himmelblå » 1. nov 2017, 08:45

Ej, men kan i slet ikke se, Uptowngirl og Zombie, at i fodrer det grønne monster til at det bliver kæmpe stort? Medmindre dit første indlæg ikke afspejler virkeligheden, har situationen godt nok ændret sig drastisk fra dit første indlæg og til nu. Da du først skrev, havde det intet med en hemmelig aftale at gøre. Tværtimod virkede det som om, at din kæreste var ret åben om det her. Og nu har du kørt dig selv op i et hjørne hvor du har alle mulige dumme tanker.

Hvis jeg var din kæreste, havde jeg reageret på præcis samme måde. Det er ikke nogen der skal dikterer, hvilke af mine venner jeg må se uden supervision. Jeg mener din kæreste har gjort det helt rigtige, ved ikke at fodre jalousien. Der er garanteret intet, at komme efter i det forhold, så selvfølgelig skal han holde på retten, til at se sin barndomsveninde og vise hende den nye lejlighed.
Jeg mener godt, at man kan tage et bevidst valg omkring jalousi. Man kan vælge at fodre den og gøre den kæmpe stor - som det sker nu - eller man kan sende den hen i hjørnet bittelille, og tvinge sig selv til at tænke rationelt over situationen.
Lige netop denne situation, er der intet suspekt ved. Som andre har påpeget, ville man nok vælge en anden model, hvis man havde intentioner om at bedrage dig.

Jeg har selv en barndomsven der også er ven af familien. Vi er praktisk talt vokset op sammen og han er min bedste ven. Da vi blev teenagere og hormonerne rasede havde vi selvfølgelig også overvejelser om en anden type forhold. Det er jeg temmelig sikker på, er normalt, når man har sådan en ven. Vi nåede også frem til, at det ville blive for sært og et venskab ville være bedst. Og sådan er det forblevet. Hvis min kæreste nogensinde prøver at modsætte sig, at min ven og jeg ses privat uden kærester, så vil han få et nej. Ingen videre diskussion. For jeg gider ikke diskutere om jeg skal se min ven. Selvfølgelig skal jeg det.

På den anden side er jeg også den jaloux i mit forhold. Min kæreste er populær, intelligent og rejser meget til konkurrencer. Og ja, jeg har selvfølgelig været jaloux. Helt vildt jaloux, for jeg kan ikke kontrollere hvad han laver, når han er ude at rejse. Men hver gang har jeg tvunget mig selv, til at tænke rationelt over situationen og tage hånd om mine irrationelle følelser.

Det synes jeg også du skal gøre. For nu er det blevet blæst ud af proportioner det her. De skal bare ses hjemme hos jer til noget morgenmad. That's it! Og det er ikke fordi du ikke MÅ være hjemme. Situationen er sådan, at du ikke KAN være hjemme grundet studie. At du allerede nu har det dårligt over situationen er altså noget du må arbejde med. Sig til dig selv, at der intet galt er ved hele setuppet. Fortæl dig selv, at hun er hans nære veninde, han glæder sig til at se. At de kærlige følelser, han har for hende, er venskabelige.

Og som en sidste note skal det siges, at når man bor i udlandet og kommer hjem en gang imellem, så har man bare et MEGA presset program. For alle vil se en. Min veninde har lige været hjemme i en 3 uger, efter at have rejst rundt i to år. Hun havde adskillige aftaler hver eneste dag. Så det er slet ikke sikkert, at hende pigen bare lige kunne lave en ny aftale.
16
Vir prudens non contra ventum mingit
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7323
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23139

Re: Hvordan håndterer i eksflirts?

Indlægaf Aragorn » 1. nov 2017, 09:27

uptowngirl skrev: Ja, jeg ved jeg har et problem, men indtil jeg er ovre det, ville jeg da sørme sætte pris på, at min kæreste ville hjælpe mig igennem det. Og ja, det er da også hårdt for ham, at der skal tages meget hensyn til mig, men jeg har svært ved at se, hvad der går af ham, at vi justerer denne aftale.


Der går det af ham, at han mister sit privatliv og sin valgfrihed, på grund af din angst. Hvilket er et særdeles stort problem. For jer begge to. For når du lader angsten råde, så gør du den stærkere, og når du føjer den, så tilføjer du endnu en cirkel omkring dig, du ikke kan have det godt i. Det er netop hvad angst vil - presse dig helt ind i dig selv, så man aldrig sætter foden på uopdaget land. Det er behageligt, fordi man aldrig konfronteres med noget noget skræmmende, men prisen er, at man aldrig finder noget nyt og bedre - og det er virkelig værd at overveje, hvor høj den pris er, i meget lang tid.

Det er mere problematisk at mødet skal foregå i jeres fælles hjem, for ligesom du har ret til at sige, at det synes du ikke om, så har han også ret til at sige, at det vil han. Den kan jeg ikke helt se en løsning på.

Jeg er meget lidt enig med Zombie generelt, fordi jeg ikke mener, at man altid skal tage hensyn til hinandens følelser - nogle gange er menneskers følelser noget der skal nedbrydes, for at nogle andre og stærkere kan opbygges, nogle gange skal det gamle og dårlige kastes bort, for at man kan tage det nye og solide til sig - og det kræver et vist chock at indse dét - og derudover mener jeg, at uanset hvor meget samtale, forståelse og rummelighed, man tilsyneladende pakker sine handlinger ind i, så kan man sagtens ende med et tyrani alligevel, og jeg synes hendes forslag tangerer dette - men hun har dog ret i, at man kan komme til et sted, hvor man modarbejder hinanden, og i virkeligheden lægger kimen til et fjendskab og had.

I dette tilfælde er det så på tide at kaste håndklædet i ringen. Det kommer man næppe tilbage fra.
11

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
Brugeravatar
Fru Himmelblå
Indlæg: 2911
Tilmeldt: 20. dec 2015, 16:58
Kort karma: 275
Likede indlæg: 8238

Re: Hvordan håndterer i eksflirts?

Indlægaf Fru Himmelblå » 1. nov 2017, 09:39

Aragorn skrev:
uptowngirl skrev: Ja, jeg ved jeg har et problem, men indtil jeg er ovre det, ville jeg da sørme sætte pris på, at min kæreste ville hjælpe mig igennem det. Og ja, det er da også hårdt for ham, at der skal tages meget hensyn til mig, men jeg har svært ved at se, hvad der går af ham, at vi justerer denne aftale.


Der går det af ham, at han mister sit privatliv og sin valgfrihed, på grund af din angst. Hvilket er et særdeles stort problem. For jer begge to. For når du lader angsten råde, så gør du den stærkere, og når du føjer den, så tilføjer du endnu en cirkel omkring dig, du ikke kan have det godt i. Det er netop hvad angst vil - presse dig helt ind i dig selv, så man aldrig sætter foden på uopdaget land. Det er behageligt, fordi man aldrig konfronteres med noget noget skræmmende, men prisen er, at man aldrig finder noget nyt og bedre - og det er virkelig værd at overveje, hvor høj den pris er, i meget lang tid.

Det er mere problematisk at mødet skal foregå i jeres fælles hjem, for ligesom du har ret til at sige, at det synes du ikke om, så har han også ret til at sige, at det vil han. Den kan jeg ikke helt se en løsning på.

Jeg er meget lidt enig med Zombie generelt, fordi jeg ikke mener, at man altid skal tage hensyn til hinandens følelser - nogle gange er menneskers følelser noget der skal nedbrydes, for at nogle andre og stærkere kan opbygges, nogle gange skal det gamle og dårlige kastes bort, for at man kan tage det nye og solide til sig - og det kræver et vist chock at indse dét - og derudover mener jeg, at uanset hvor meget samtale, forståelse og rummelighed, man tilsyneladende pakker sine handlinger ind i, så kan man sagtens ende med et tyrani alligevel, og jeg synes hendes forslag tangerer dette - men hun har dog ret i, at man kan komme til et sted, hvor man modarbejder hinanden, og i virkeligheden lægger kimen til et fjendskab og had.

I dette tilfælde er det så på tide at kaste håndklædet i ringen. Det kommer man næppe tilbage fra.


Præcis! Og heraf tænker jeg også, hvad med næste gang han gerne vil se veninden alene? Med den type angst og jalousi, er det så virkelig realistisk, at spørgsmålet om hvorfor man måtte være med første og nu ikke anden gang, ikke dukker op?
Det vil for evig tid være noget der trigger jalousien indtil der bliver dealet med grundproblemet. Derfor kan man ligeså godt sige fra overfor det, første gang situationen opstår.
Senest rettet af Fru Himmelblå 1. nov 2017, 10:30, rettet i alt 1 gang.
4
Vir prudens non contra ventum mingit
Brugeravatar
sansera
Indlæg: 827
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:30
Kort karma: 94
Likede indlæg: 3162

Re: Hvordan håndterer i eksflirts?

Indlægaf sansera » 1. nov 2017, 10:00

uptowngirl skrev:
Zombie skrev:
uptowngirl skrev: tag.

Det er så i en situation som den du beskriver, at jeg ikke har tålmodighed.
Selvfølgelig må han ses med sin veninde, men nåden det foregår på ville jeg stejle helt over. Jeg ville være villig til, at det kostede forholdet, at få ham til at forstå, hvor ubehagelig og urimelig en situation, jeg satte ham i.

Nå. I denne henseende bør du ikke gøre som mig og få en nedsmeltning.

Til gengæld sidder jeg her og overvejer, hvad du skal gøre, hvis du får et angstanfald og får det rigtig skidt. Du kan (må?) jo ikke tage hjem. Jeg ville faktisk forelægge din kæreste, at du skriver inden du evt tager hjemad, hvis du får angst - så må de simpelthen forføje sig.
Du skal jo ikke sidde og hyperventilere i timevis på et lokum på uni for deres skyld.

Hvis han så siger, du siger det for at være træls. Så vis ham denne her tråd. At du har haft bekymringen længe og nu anbefales af mig, at tage det i opløbet.

Igen vil jeg understrege, at jeg synes din kæreste selvfølgelig skal ses med sin veninde. Men det, der også fra hans side foregår lige nu, er simpelthen ikke ok.
Han er desværre ikke kæreste med Aima eller Avdotja.

Jeg skriver ud fra et sted, hvor jeg ville være indifferent over for om det kostede forholdet, hvis han blev sur over, at jeg ville tage hjem, hvis jeg fik et angstanfald pga hans ringe håndtering - så må de finde et sted ud i byen, hvis det er så tys.
Jeg vil så heller ikke tage hjem med mindre det var alvorligt, men hvad er alternativet. Skal du sidde i psyk skadestuen fordi din kæreste "smider dig ud hjemmefra"?

Du bliver altså nødt til at stå op for dig selv her. Situationen er jo langt ude.


Ja og det er også måden det foregår på, der giver mig så ondt i maven. For jeg synes det er blæst helt ud af proportioner. Jeg ved heller ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er i forvejen super træt af, at det påvirker mit studie meget. Jeg har svært ved at koncentrere mig, da det hele kører rundt i hovedet på mig. Regnede med at det ville blive bedre her på 3. dagen efter han fortalte om aftalen. Det er det også nogengange, men kan bare mærke jeg ikke er mig selv og det er svært at skjule når jeg kommer hjem. Jeg ved han læser med noget af tiden, men svarerne (i hvert fald dem, der ikke giver ham ret) er vist ret ligegyldige og gør ikke det store indtryk, hvilket også bekymrer mig. Går ud fra de ikke gør indtryk, da han ikke selv tager situationen op igen.
Og hvis bare de fx ville tage på cafe i stedet, så ville jeg havde det meget bedre. Ved ikke helt hvorfor jeg har det sådan, men tror jeg er blevet trigget af, at jeg ikke selv må være i mit hjem, men hun godt må. Men det vil han heller ikke imødekomme, for hele pointen er jo at hun skal se hans nye lejlighed.
Og er ret enig i, at han netop gør det modsatte af at bevise, det han gerne vil bevise (wow, kringlet). Det skaber kun mistillid og det er ikke den rette vej for mig, at han vælger på mine vegne, hvordan jeg skal reagere og blot affinde mig med situationen.


Har jeg læst helt forkert eller er det ikke et spørgsmål om, at du ikke er hjemme på det tidspunkt, og at han ikke synes du skal aflyse din undervisning? Det synes jeg er en overreaktion at gøre til, at du ikke må være i dit eget hjem. Jeg mener, hvis du vågner med influenza på dagen hun skal komme, er vi vel ikke ude i, at aftalen aflyses eller at du skal gå? Har jeg misforstået noget?

Jeg tror måske, at du overtænker situationen lidt, fordi det fylder så meget for dig?
Det kan jeg godt forstå, men grundlæggende er det vel stadig 'bare' et besøg, som du ville have ønsket var planlagt anderledes. Det er selvfølgelig irriterende, at det ikke kan ændres nu, men søde du, er det virkelig noget, som skal ophøjes til at sige noget grundlæggende om jeres relation?
Jeg ved godt at du skriver, at du ikke stoler på ham. At han skal gøre sig fortjent. Det kan jeg have alle mulige holdninger til, men hvis det er sådan du har det, ja så er det sådan du har det. Men i er kærester. I bor sammen. Noget tillid går jeg ud fra at du føler - både til ham som menneske og til jeres kærlighed. Han har valgt dig og du har valgt ham. I er sammen. I er ved at skabe et liv sammen.
Prøv at finde ro i det. Når tankerne starter, så spørg dig selv, ville den mand jeg elsker opføre sig på den måde, som den jeg forestiller mig? Eller lader jeg i virkeligheden tankemylleret tage over nu, fordi mine følelser er i brand. Jeg tænker, at du godt kan anderkende dine følelser omkring dette, uden at tillade dine tanker at begynde at tænke i utroskab, skjulte motiver osv.
Når du har det, som du har det (og jeg går ud fra at din kæreste er opmærksom på det) så kan han i misforstået hensyn godt få kommunikeret det her med ex-flirten lidt underligt. Det betyder ikke nødvendigvis at der foregår noget fordækt eller at han har følelser, som han skjuler for dig.

Det der med at det ville være bedre på en cafe - ja okay. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at du nu ville have det bedre med det, fordi han så viste dig, at du kan påvirke hans beslutning mere end det egentlig handler om cafe vs. lejlighed. Jeg kan tage fejl, men når man først tænker så meget over noget, så leder man tit efter tegn og cafeen er nu blevet et tegn for dig på, at han høre dig. Hvis der er noget om det forstår jeg det godt. Men det er manipulerende. Og han har ret - hvordan kan et 'jeg-skal-se-din-lejlighed-besøg' give mening på en cafe? Pas på med at gøre det til den eneste måde, han kan give dig ro på. Kunne en sms mens hun er på en besøg ikke i virkeligheden gøre det samme?
11
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: Hvordan håndterer i eksflirts?

Indlægaf Aima » 1. nov 2017, 14:48

Aima skrev:Jeg håndterer eksflirts og ekskærester, som jeg håndterer alle andre relationer i en kærestes liv. De er der, og kan jeg ikke i udgangspunktet acceptere dem, er det mit eget ansvar at lære det eller gå. Var jeg i et forhold, hvor min kæreste udtrykte usikkerhed og mistillid som den du udviser, TS, så ville jeg gøre en helt masse for at anerkende, forstå og forsøge at forklare og berolige, men intet i min relation til den pågældende ven-som-tilfældigvis-er-en-eksflirt ville blive ændret.

Og hvis jeg havde en gammel ven eller veninde, som jeg ikke havde set længe, eller som jeg generelt sås med relativt sjældent, ville jeg også foretrække at være alene med vedkommende, når vi hang ud. Jeg ville helt ærligt finde det ret mærkeligt at du skulle deltage i middagen, uanset om jeg var din kæreste eller hans veninde, også selvom de også får noget alene-tid. Jeg forstår i allerhøjeste grad din kærestes reaktion, jeg ville stejle fuldstændigt i hans sted. Derudover synes jeg simpelthen det der med at ‘tillid er noget, man gør sig fortjent til’ hvis man er din kæreste, er direkte ansvarsfralæggende og en helt vildt nederen tilgang at have til et menneske man indgår i en kæresterelation til, jeg ville godt nok føle mig både undervurderet og nedværdiget, hvis jeg fik det at vide, for jeg forventer ærligt talt at tillid og tiltro til mig og mine intentioner er helt implicitte faktorer, hvis man signer up til at være boyfriend her hos mig.

Jeg anerkender både usikkerhed og jalousi, jeg kan endda relatere, men hvis man vælger at blive nogens kæreste, mener jeg også, man har et ansvar for at acceptere det menneskes måde at være og agere på, generelt såvel som i relation til andre. Er man ikke i stand til dét, burde man måske overveje, hvorvidt der ganske enkelt er tale om for dårlige forudsætninger for et forhold. Matcher man ikke bare nogenlunde hvad angår grænser og behov for ditten og datten, både den ene og anden vej, bliver risikoen for at den ene part ender med at må gå FOR meget på kompromis, i mine øjne, simpelthen for stor.


uptowngirl skrev:Han har forsøgt at forklare og berolige, men når det bliver sammenholdt med hemmeligholdt aftale, at jeg selv måtte gætte mig frem til, hvem hun i virkeligheden er, at jeg ikke må være der, så virker den beroligelse ikke særlig godt.


DU konkluderer at der er tale om en hemmeligholdt aftale, DU konkluderer, din kæreste bevidst har tilbageholdt info for dig, og du konkluderer at der derfor må være noget shady noget ved det hele.

Jeg ved ikke, hvorfor din kæreste ikke har nævnt veninden og deres tidligere relations karakter i større omfang, end han har, men de ting du får ræssoneret dig frem til, er nok de sidste der ville føles oplagt for mig at pege på. Måske har han bare ikke syntes det var relevant? Måske er den del af hans fortids relationer bare lidt små-private, eller måske er der andet i din adfærd, det her med din jalousi og usikkerhed fx., der bare på forhånd lidt har taget modet fra ham ift. at bringe veninden på banen. Don’t know, men at konkludere at det er implicit med shadyness at manden ikke har aflagt fuld rapport og nu nægter at ændre en aftale for din skyld, er en både urimelig og uhensigtsmæssig måde at tolke ting på.

uptowngirl skrev:Som sagt har jeg forståelse for, at man ønsker at hænge ud alene. Jeg ved ikke om du bor med en kæreste, men hvis du gør, så forlader du simpelthen hjemmet og finder middag andre steder, hver gang han har nogen på besøg? I mine øjne er det da en positiv ting at man bliver og forsøger at lære den andens venner at kende, venner er vigtige og skal da med tiden også blive nogen man selv har et forhold til i et eller andet omfang, hvis man er i et langvarigt forhold.


Jeg bor alene, men har tidligere boet med kærester, i hhv. 4 og 9 år, og ja, jeg forlod ofte mit hjem for at give plads til at min kæreste kunne få noget alenetid med en veninde/ven/sin bror, min kæreste forlod endnu oftere vores fælles hjem for min og mine relationers skyld, det var langt fra hver uge, måske i snit en gang om måneden. Det var ikke noget nogen af os nogensinde satte spørgsmålstegn ved, vi havde nok bare en indforstået og matchende præference hvad angik kvalitetstid med hver vores relationer. Sommetider mødtes vi også med hinandens venner og veninder og hyggede sammen allesammen, men når der var tale om relationer der var mulighed for at pleje relativt sjældent fx. pga. afstand eller manglende tid, mødtes man i reglen altid alene med sin whoever det nu var.

uptowngirl skrev:Jeg synes, det lyder dejligt for dig, at du tilsyneladende kun har indgået i gode og tillidsvækkende relationer, så du ikke har nogen grund til mistro folk eller også så håndterer du det bare meget bedre end jeg gør. Jeg har desværre bare den modsatte opfattelse, har kendt en del mennesker gennem min tid (både ekskærester, venner mm), som ikke har været til at stole på og ikke har fortjent min tillid. Den her situation er heller ikke tillidsopbyggende. Min kæreste gør alt for, at jeg ikke er tilpas i situationen (faktisk i sådan en grad, at jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal komme igennem skoledagen, den dag aftalen foreligger, uden at få angstanfald). Ja, jeg ved jeg har et problem, men indtil jeg er ovre det, ville jeg da sørme sætte pris på, at min kæreste ville hjælpe mig igennem det. Og ja, det er da også hårdt for ham, at der skal tages meget hensyn til mig, men jeg har svært ved at se, hvad der går af ham, at vi justerer denne aftale.


Hvad mine tidligere forhold angår, har der været tillidsbrud i et omfang der går langt udover simpel utroskab og som vil forfølge mig resten af mit liv, så du har fuldstændig ret i, jeg, åbenlyst, coper mere hensigtsmæssigt, end du gør. Det handler vel først og fremmest om, hvad man har af ressourcer, tænker jeg, men dernæst også, hvad man selv vil acceptere og leve med i et forhold. Mit eget udgangspunkt er, at jeg ikke ønsker et forhold som er præget af mistillid og hensynstagen, og jeg indgår ikke i et seriøst forhold, hvis jeg selv har jalousi og komplekser med i udgangspunktet. Dels fordi jeg ikke magter at have den slags følelser i et forhold, been there before, og uanset forelskelse så anyday ville vælge at være single til jeg havde fået styr på mine ting, og dels fordi jeg ikke vil byde en partner det pres jeg selv ville se det som, at pålægge ham den slags ansvar for mine følelser.

Du tolker, at din kæreste ikke vil hjælpe dig. Igen tillægger du ham nogle herrenederen intentioner. Og well, fra mit perspektiv ville han gøre dig en bjørnetjeneste, hvis han bøjede af nu.

uptowngirl skrev:Og som Zombie vist tidligere har nævnt, handler det ikke engang så meget om veninden. Det handler om, at han har taget et bevidst valg om ikke at imødekomme mig, få mig til at have det forfærdeligt osv, uden der for mig er den store grund, ud over at han mener jeg bør stole på ham og derfor er blevet fastsat på at bevise at der ikke sker noget, selvom jeg ikke er med.


Du konkluderer, din kæreste har taget et bevidst valg for at få dig til at have det dårligt? Kan du ikke selv høre, hvor langt ude og dysfunktionelt det lyder? Nej, han har ej. Din kæreste har bare valgt ikke at føje dig, og det har han formentlig for dels at holde fast i der intet odiøst er i hans valg om rammerne for den pågældende aftale, og fordi det vel nærmest virker som skruen uden ende, hvis han blot tilpasser sig. Din mavepine og ængstelighed forsvinder ikke, fordi din kæreste tager alle mulige særlige hensyn, din mavepine forsvinder, når du lærer, at han godt kan være ham og fastholde sine personlige grænser og behov, uden at det betyder han på samme tid tager røven på dig.
17
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Hvordan håndterer i eksflirts?

Indlægaf Zombie » 1. nov 2017, 17:29

Jeg synes, din kæreste træffer nogle ret nederen valg og jeg synes virkelig, han burde tackle situationen anderledes.

Det sagt, så håber jeg stadig du læser Sanseras og Aimas indlæg, for der er nogle gode pointer. Aima er skrap - meget, synes jeg - men derfor har hun stadig nogle observationer og indvendinger, jeg virkelig håber, du vil reflektere over uanset.

I sidste ende kan vi to sidde her med vores jalousi og issues, og være sure på din kæreste over hans manglende rummelighed eller kompromistagen - men du er kæreste med den mand, du nu engang er kæreste med. Hvis han efter mødet med veninden stadig mener, at der ingen hensyn skal tages, ever - så må du enten acceptere det eller overveje, om I kan skabe jer et langt og også lykkeligt liv sammen, hvis du har brug for hensyn og empati, og han ikke er i stand til at levere det i lige præcis de her situationer.
Måske kommer der så sjældent veninder på besøg, at du kan leve med, at han hver 8. måned er lidt af en klaphat. Måske er det en dealbreaker eller noget tredje.

Ovenstående skriver jeg ikke for at sige "skrid". Tværtimod. Hvis du vælger at se din kæreste som det menneske han er - også på områder, hvor du synes han er en spassernar - og laver at aktivt valg om at være sammen med ham alligevel, så kan det stille jer stærkere. Så bliver de her situationer ikke længere noget, din kæreste trækker dig igennem - men noget, du selv har valgt, fordi du har valgt manden med veninde-gøglershowet til.


Jeg synes stadig, situationen her skal rundes af med en god snak - det kan godt være, du skal vente 2 uger efter venindens besøg, til alle de stærkeste og mest "fyldende" følelser har lagt sig en smule - og så synes jeg dit udgangspunkt skal være at lytte, på samme måde som du ønsker at din kæreste lytter til dig.
I behøver ikke finde en løsning lige dér - men jeg tror det er vigtigt, at I begge får fortalt, hvordan I hver især har oplevet denne her periode. Lad være med at modsvare hans oplevelser - tag udgangspunkt i dig selv.
1
aka Forbies

:gammel:

Tilbage til "Forhold og sex"