Moxy-lady skrev:Jeg synes også at det lyder lidt underligt, og kan godt forstå at du bliver mistroisk.
Jeg ville ikke gøre som Milisa skriver - eller - jeg ville nok tage en snak med ham om dine tanker, men ved at forklare SÅ meget om din forhistorie og om din mistro, giver du ham også en forklaring på et sølvfad (hvis han nu ikke har været ærlig). På mig lyder det som om man skal være en stor undskyldning for sig selv, når du nu ikke er den eneste der er lidt loren ved det hele. Det er fair nok at tage den i en anden situation, sådan så ens partner er opmærksom på at man har disse issues, men det skal ikke være under en potentiel konflikt (imo)
Jeg ville nok ligge vægt på at du hellere ville have sandheden end du vil lyves for. Altså gøre det (mere eller mindre) konsekvensløst at fortælle sandheden. Noget i stil med: Hey, Karl-Jørgen. Jeg må sgu indrømme at x, xx og xxx får mig til at tvivle lidt på din historie fra i lørdags, og jeg kan ikke rigtig finde ro omkring det. Jeg kender godt selv det med at en øl bliver til flere, og pludselig har man glemt en aftale. Er du sikker på at det ikke var noget i den stil der skete? Du så sgu noget bombet ud på det billede, og det lod til at du slettede billedet, så jeg ikke ville kunne se kommentarerne.
Jeg vil meget hellere have sandheden, som måske nok skuffer mig lidt, end jeg vil have en eller anden løgn som du fortæller for at "beskytte" mig - fr jeg hader virkelig løgn, og det er altså en dealbreaker for mig."
Og så er jeg med de andre. Jeg bryder mig egentlig heller ikke om at han forsøger at vælte dig omkuld i sweettalk og store ord, når du stiller spørgsmålstegn. Det er (for mig!) en lille advarselsklokke, som betyder at du skal passe på at han ikke manipulerer dig.
Se, her er det så at min uheldige erfaring med en løgnagtig kæreste kommer ind. De to markerede ting, gjorde jeg rigtig meget. Både nedvurderede mig selv: "Jeg er også bare ..." og forærede ham en historie, jeg ville synes var plausibel. Problemet er, at det begge er fine ting at gøre til folk, der er hæderlige og til at stole på. Er det kroniske løgnere, graver man sin egen grav.
Til det første markerede: helt enig. Lad være med at forklare så meget. Nøjes med at sige til ham, at det ikke helt hænger sammen for dig, så hvis han lige kunne fortælle lidt mere om det.
Til det andet markerede: Lige præcis dét der, gjorde jeg rigtig meget og det tog faktisk 5,5 år før jeg opdagede at han i alle årene bare havde sagt ja til de forslag, jeg havde til, hvorfor han havde gjort nogle ting.
Jeg har det sådan lige nu, at jeg slet ikke ville gå ind i et forhold med én, hvis jeg havde de fornemmelser, du har. Enten lyver og manipulerer han eller også reagerer du på nogle uskyldige handlinger - i begge tilfælde lover det ikke godt for fremtiden.