Modne single kvinder - forkælede?

[Kaffe]

Folk tiltrækkes af hinanden, fordi deres gener evolutionært set vil være et godt match. Det sikrer artens overlevelse. Det er for mig at se en plausibel forklaring på, hvorfor vi tiltrækkes af nogle, men ikke andre. Det er overordnet set, og der er undtagelser. Det er der altid, og derfor finder jeg det personligt som spild af tid at nævne det i enhver sammenhæng. Der er også homoseksuelle. Ja, det ved de fleste og også jeg. Det er så nogle andre parametre, de tiætrækkes af ved hinanden, tror jeg.

Hvorfor nogle kvinder forbliver single op i årene og ikke får børn, kan der være mange og forskellige forklaringer på. Måske har de ikke gode gener at videreføre og tiltrækker derfor ikke det modsatte køn. Måske har de super gode gener, men stiller sig ikke tilfreds med nogen. Måske stiller de sig omvendt ikke tilfreds med nogen, fordi deres gener ikke er gode at føre videre.
Nogle har ikke gode gener, men får alligevel børn og nogle matcher faktisk ikke med den partner, som de får børn med.

Er det kynisk at opfatte pardannelse og forældreskab som en biologisk proces? Ikke hvis man ser på det udefra. Hvis man er gravid og forelsket, så o-p-l-e-v-e-s det indefra og helt anderledes. Jeg kan godt lide at se på tingene, som de er. I sig selv har en proces ikke følelser eller holdninger; det er noget, vi tilsætter.

[Grissebassen]

Nej det er det overHOVEDET ikke, mit indtryk er mere det er kvinder man må skyde til at have over-middel gener (hvis det overhovedet giver mening) og som ikke kan finde en mand der er god nok.

Efter hvilken målestok? Der er jo masser af kvinder som finder mænd at få børn med, hvad adskiller dem fra de kvinder der ikke finder nogen? Er det rent uheld?

Hvad skulle det ellers være?

[Slettet bruger]

Nej det er det overHOVEDET ikke, mit indtryk er mere det er kvinder man må skyde til at have over-middel gener (hvis det overhovedet giver mening) og som ikke kan finde en mand der er god nok.

Efter hvilken målestok? Der er jo masser af kvinder som finder mænd at få børn med, hvad adskiller dem fra de kvinder der ikke finder nogen? Er det rent uheld?

Hvad skulle det ellers være?

Det kunne være at de kvinder der finder mænd, er mere eftertragtede af mænd fordi de besidder nogle egenskaber som er ønskværdige at avle på. Og så er der selvfølgelig i en stor population altid en mængde mennesker som bare er uheldige. Men hvis man har f.eks. 7 forliste forhold i bagagen, er det usandsynligt at man bare er uheldig.

[Grissebassen]

Nej det er det overHOVEDET ikke, mit indtryk er mere det er kvinder man må skyde til at have over-middel gener (hvis det overhovedet giver mening) og som ikke kan finde en mand der er god nok.

Efter hvilken målestok? Der er jo masser af kvinder som finder mænd at få børn med, hvad adskiller dem fra de kvinder der ikke finder nogen? Er det rent uheld?

Hvad skulle det ellers være?

Det kunne være at de kvinder der finder mænd, er mere eftertragtede af mænd fordi de besidder nogle egenskaber som er ønskværdige at avle på.

Der er bare ingen logisk sammenhæng

Men det har vi jo netop været inde på... Mænd er visuelle, de bliver tiltrukket af hende, der har blankt skinnende hår og ser sund og spændstig ud = hende, der bruger sin tid på sit udseende - og det er altså en tidsrøver at træne og dulle sig op! Tid der går tabt andet steds.

Hvad med hende, der vejer 5 kg for meget (som er sundt, når man skal være gravid), hvor håret og makeuppen ikke altid er on point, fordi det bliver negligeret i forhold til andre ting, som fx arbejde, at holde hjemmet pænt, lave mad og bruge tid på familie og venner. Er hun dårligere avlsmateriale end den første?

Det samme princip gør sig sådan set gældende for indre karaktertræk (og her er jeg nødt til at gentage mig selv igen). Jeg hører gang på gang om datingcoaches der prædiker, at mænd bliver tiltrukket af uforudsigelige, spontane og aktive 'out going' kvinder. Men er det gode forældreegenskaber? Eller er det ikke snarere gode forældreegenskaber at være tilregnelig, forudsigelig, åben, kunne planlægge og prioritere familieliv over byture?

Min pointe: Der er ingen logisk sammenhæng mellem, hvad mænd bliver tiltrukket af, og hvad der karakteriseres som godt avlsmateriale. Tværtimod, hvis du spørger mig.

[Slettet bruger]

Der er bare ingen logisk sammenhæng

Men det har vi jo netop været inde på... Mænd er visuelle, de bliver tiltrukket af hende, der har blankt skinnende hår og ser sund og spændstig ud = hende, der bruger sin tid på sit udseende - og det er altså en tidsrøver at træne og dulle sig op! Tid der går tabt andet steds.

Hvad med hende, der vejer 5 kg for meget (som er sundt, når man skal være gravid), hvor håret og makeuppen ikke altid er on point, fordi det bliver negligeret i forhold til andre ting, som fx arbejde, at holde hjemmet pænt, lave mad og bruge tid på familie og venner. Er hun dårligere avlsmateriale end den første?

Det samme princip gør sig sådan set gældende for indre karaktertræk (og her er jeg nødt til at gentage mig selv igen). Jeg hører gang på gang om datingcoaches der prædiker, at mænd bliver tiltrukket af uforudsigelige, spontane og aktive 'out going' kvinder. Men er det gode forældreegenskaber? Eller er det ikke snarere gode forældreegenskaber at være tilregnelig, forudsigelig, åben, kunne planlægge og prioritere familieliv over byture?

Min pointe: Der er ingen logisk sammenhæng mellem, hvad mænd bliver tiltrukket af, og hvad der karakteriseres som godt avlsmateriale. Tværtimod, hvis du spørger mig.

Min holdning er at vi ikke nødvendigvis ved hvad der er godt avlsmateriale. Det er jo en klassiker at kvinder siger de vil have ét og så vælger noget helt andet. Det er muligt mænd gør det samme. Det er derfor jeg synes det er farligt at begynde at rode med det, der er mekanismer i spil som vi langt fra til fulde forstår.

[Grissebassen]

Der er bare ingen logisk sammenhæng

Men det har vi jo netop været inde på... Mænd er visuelle, de bliver tiltrukket af hende, der har blankt skinnende hår og ser sund og spændstig ud = hende, der bruger sin tid på sit udseende - og det er altså en tidsrøver at træne og dulle sig op! Tid der går tabt andet steds.

Hvad med hende, der vejer 5 kg for meget (som er sundt, når man skal være gravid), hvor håret og makeuppen ikke altid er on point, fordi det bliver negligeret i forhold til andre ting, som fx arbejde, at holde hjemmet pænt, lave mad og bruge tid på familie og venner. Er hun dårligere avlsmateriale end den første?

Det samme princip gør sig sådan set gældende for indre karaktertræk (og her er jeg nødt til at gentage mig selv igen). Jeg hører gang på gang om datingcoaches der prædiker, at mænd bliver tiltrukket af uforudsigelige, spontane og aktive 'out going' kvinder. Men er det gode forældreegenskaber? Eller er det ikke snarere gode forældreegenskaber at være tilregnelig, forudsigelig, åben, kunne planlægge og prioritere familieliv over byture?

Min pointe: Der er ingen logisk sammenhæng mellem, hvad mænd bliver tiltrukket af, og hvad der karakteriseres som godt avlsmateriale. Tværtimod, hvis du spørger mig.

Min holdning er at vi ikke nødvendigvis ved hvad der er godt avlsmateriale. Det er jo en klassiker at kvinder siger de vil have ét og så vælger noget helt andet. Det er muligt mænd gør det samme. Det er derfor jeg synes det er farligt at begynde at rode med det, der er mekanismer i spil som vi langt fra til fulde forstår.

Der er, efter min erfaring som både kvinde på modtagersiden og nær ven til mange mænd, ligeså stor forskel på, hvad mænd siger og gør.
Der er helt sikkert noget, vi ikke forstår. Et eksempel er, at de urinstinkter, der gør sig gældende i forhold til basale parringsritualer, næppe er tidssvarende med det samfund og den kultur, vi lever i idag. Men netop derfor mener jeg nu også, at der ikke (længere) er nogen særlig holdbar sammenhæng mellem avlsværdig og “de fravalgte“. Jeg tror ikke på, at det handler om gener, og jeg tror heller ikke på, at det handler om umiddelbare karaktertræk. Men måske svaret findes et sted imellem.

[Slettet bruger]

Nej det er det overHOVEDET ikke, mit indtryk er mere det er kvinder man må skyde til at have over-middel gener (hvis det overhovedet giver mening) og som ikke kan finde en mand der er god nok.

Efter hvilken målestok? Der er jo masser af kvinder som finder mænd at få børn med, hvad adskiller dem fra de kvinder der ikke finder nogen? Er det rent uheld?

Målestokken - Manden er ikke "god nok" efter den målestok evolutionen har givet kvinder; ikke nok resssourcer/social status.

Jeg tror kvinder er hardwired med en "status-vurderings dims" der som minimumskrav synes hun snuppe en mand med samme/højere status som hende selv, og virkeligt undgå en mand under hendes egen status, sådan som hendes reptilhjerne nu vurderer hendes sociale status. (Har set noget forskning på at middel-status kvinder er tiltrukkede af middel/lidt over status-mænd) og høj-status kvinder vil have super-høj-status mænd. Det er lavet sådan at kvinderne ikke kan regne ud hvad de testes for.)

(Der er så flere dimser der vurderer mænd, der er f.eks. jo også neocortex med vores fornuft, og dimserne er ikke altid enige. Måske synes reptilfjernen en mand er mega god, men neocortex/fornuft siger "this just aint gonna work!" og så kommer der den her ambivalens.)

Anyway hvis vi leger at reptilhjernen var diktator, så ville der stadig komme forhold hvor

- lavstatus kvinder kan lave forhold med hvem som helst
- højstatus kvinderne kan få forhold med de få højstatus mænd der er
- forhold hvor status der hvor barnet avles er status OK, men senere forskydes den (f.eks. kvinden er studerende da de får børn og så bagefter begynder at arbejde = hendes status booster opad) hvor reptilhjernen så er OK med manden mens kvinden er studerende men så ikke vil have ham mere når hun begynder at arbejde

Så kommer der en restgruppe af højstatus kvinder der ikke får gaflet en højstatus mand, dvs højtuddannede singlekvinder i storbyerne.

[Slettet bruger]

Nej det er det overHOVEDET ikke, mit indtryk er mere det er kvinder man må skyde til at have over-middel gener (hvis det overhovedet giver mening) og som ikke kan finde en mand der er god nok.

Efter hvilken målestok? Der er jo masser af kvinder som finder mænd at få børn med, hvad adskiller dem fra de kvinder der ikke finder nogen? Er det rent uheld?

Målestokken - Manden er ikke "god nok" efter den målestok evolutionen har givet kvinder; ikke nok resssourcer/social status.

Jeg tror kvinder er hardwired med en "status-vurderings dims" der som minimumskrav synes hun snuppe en mand med samme/højere status som hende selv, og virkeligt undgå en mand under hendes egen status, sådan som hendes reptilhjerne nu vurderer hendes sociale status. (Har set noget forskning på at middel-status kvinder er tiltrukkede af middel/lidt over status-mænd) og høj-status kvinder vil have super-høj-status mænd. Det er lavet sådan at kvinderne ikke kan regne ud hvad de testes for.)

(Der er så flere dimser der vurderer mænd, der er f.eks. jo også neocortex med vores fornuft, og dimserne er ikke altid enige. Måske synes reptilfjernen en mand er mega god, men neocortex/fornuft siger "this just aint gonna work!" og så kommer der den her ambivalens.)

Anyway hvis vi leger at reptilhjernen var diktator, så ville der stadig komme forhold hvor

- lavstatus kvinder kan lave forhold med hvem som helst
- højstatus kvinderne kan få forhold med de få højstatus mænd der er
- forhold hvor status der hvor barnet avles er status OK, men senere forskydes den (f.eks. kvinden er studerende da de får børn og så bagefter begynder at arbejde = hendes status booster opad) hvor reptilhjernen så er OK med manden mens kvinden er studerende men så ikke vil have ham mere når hun begynder at arbejde

Så kommer der en restgruppe af højstatus kvinder der ikke får gaflet en højstatus mand, dvs højtuddannede singlekvinder i storbyerne.

Og hvis de så får børn, kan de børn heller ikke finde en mand fordi de har samme præferencer. Så var det ikke bedre at avle på de kvinder der faktisk kan finde en mand de gider? Ellers giver de bare hvad end det nu er der gør de ikke kan finde en mand, videre.

[Grissebassen]

Nej det er det overHOVEDET ikke, mit indtryk er mere det er kvinder man må skyde til at have over-middel gener (hvis det overhovedet giver mening) og som ikke kan finde en mand der er god nok.

Efter hvilken målestok? Der er jo masser af kvinder som finder mænd at få børn med, hvad adskiller dem fra de kvinder der ikke finder nogen? Er det rent uheld?

Målestokken - Manden er ikke "god nok" efter den målestok evolutionen har givet kvinder; ikke nok resssourcer/social status.

Jeg tror kvinder er hardwired med en "status-vurderings dims" der som minimumskrav synes hun snuppe en mand med samme/højere status som hende selv, og virkeligt undgå en mand under hendes egen status, sådan som hendes reptilhjerne nu vurderer hendes sociale status. (Har set noget forskning på at middel-status kvinder er tiltrukkede af middel/lidt over status-mænd) og høj-status kvinder vil have super-høj-status mænd. Det er lavet sådan at kvinderne ikke kan regne ud hvad de testes for.)

(Der er så flere dimser der vurderer mænd, der er f.eks. jo også neocortex med vores fornuft, og dimserne er ikke altid enige. Måske synes reptilfjernen en mand er mega god, men neocortex/fornuft siger "this just aint gonna work!" og så kommer der den her ambivalens.)

Anyway hvis vi leger at reptilhjernen var diktator, så ville der stadig komme forhold hvor

- lavstatus kvinder kan lave forhold med hvem som helst
- højstatus kvinderne kan få forhold med de få højstatus mænd der er
- forhold hvor status der hvor barnet avles er status OK, men senere forskydes den (f.eks. kvinden er studerende da de får børn og så bagefter begynder at arbejde = hendes status booster opad) hvor reptilhjernen så er OK med manden mens kvinden er studerende men så ikke vil have ham mere når hun begynder at arbejde

Så kommer der en restgruppe af højstatus kvinder der ikke får gaflet en højstatus mand, dvs højtuddannede singlekvinder i storbyerne.

Præferencer er altså ikke nedarvet... Og burde det, i dette scenarie, desuden ikke kun gøre sig gældende, hvis de føder pigebørn?
Og hvis de så får børn, kan de børn heller ikke finde en mand fordi de har samme præferencer. Så var det ikke bedre at avle på de kvinder der faktisk kan finde en mand de gider? Ellers giver de bare hvad end det nu er der gør de ikke kan finde en mand, videre.

[Slettet bruger]

Præferencer er altså ikke nedarvet... Og burde det, i dette scenarie, desuden ikke kun gøre sig gældende, hvis de føder pigebørn?

Alt er arveligt. Mennesker produceres ved kombination og mutation. To menneskers DNA sammensættes og muteres. Dvs. man har egenskaber fra sine forældre tilsat noget tilfældighed.

[Grissebassen]

Præferencer er altså ikke nedarvet... Og burde det, i dette scenarie, desuden ikke kun gøre sig gældende, hvis de føder pigebørn?

Alt er arveligt. Mennesker produceres ved kombination og mutation. To menneskers DNA sammensættes og muteres. Dvs. man har egenskaber fra sine forældre tilsat noget tilfældighed.

Men... Og her gentager jeg mig selv igen... Hvad der betragtes som attraktivt er ENORMT tidsspecifikt (dvs i høj grad også et kulturelt fænomen) og skifter flere gange inden for en generation. Jeg kunne snildt have været et catch i 70'erne, et udskud i 90'erne og er sikkert middelmådig attraktiv idag... Hvis jeg føder en pige inden for et par år (med eller uden en mand), så er det jo rent lotteri, om hendes gener (i kombination med faderens) vil blive opfattet som attraktive en gang i fremtiden, når hun er avlsklar.

[Slettet bruger]

Præferencer er altså ikke nedarvet... Og burde det, i dette scenarie, desuden ikke kun gøre sig gældende, hvis de føder pigebørn?

Alt er arveligt. Mennesker produceres ved kombination og mutation. To menneskers DNA sammensættes og muteres. Dvs. man har egenskaber fra sine forældre tilsat noget tilfældighed.

Men... Og her gentager jeg mig selv igen... Hvad der betragtes som attraktivt er ENORMT tidsspecifikt (dvs i høj grad også et kulturelt fænomen) og skifter flere gange inden for en generation. Jeg kunne snildt have været et catch i 70'erne, et udskud i 90'erne og er sikkert middelmådig attraktiv idag... Hvis jeg føder en pige inden for et par år (med eller uden en mand), så er det jo rent lotteri, om hendes gener (i kombination med faderens) vil blive opfattet som attraktive en gang i fremtiden, når hun er avlsklar.

Jeg er ikke enig i at det er rent lotteri. Evolutionen er konkurrence der har ført til de komplicerede skabninger vi har i verden i dag. Havde man bare kombineret gener på må og få uden udvælgelse, var livet aldrig rigtigt blevet til noget.

[Slettet bruger]

Nej det er det overHOVEDET ikke, mit indtryk er mere det er kvinder man må skyde til at have over-middel gener (hvis det overhovedet giver mening) og som ikke kan finde en mand der er god nok.

Efter hvilken målestok? Der er jo masser af kvinder som finder mænd at få børn med, hvad adskiller dem fra de kvinder der ikke finder nogen? Er det rent uheld?

Målestokken - Manden er ikke "god nok" efter den målestok evolutionen har givet kvinder; ikke nok resssourcer/social status.

Jeg tror kvinder er hardwired med en "status-vurderings dims" der som minimumskrav synes hun snuppe en mand med samme/højere status som hende selv, og virkeligt undgå en mand under hendes egen status, sådan som hendes reptilhjerne nu vurderer hendes sociale status. (Har set noget forskning på at middel-status kvinder er tiltrukkede af middel/lidt over status-mænd) og høj-status kvinder vil have super-høj-status mænd. Det er lavet sådan at kvinderne ikke kan regne ud hvad de testes for.)

(Der er så flere dimser der vurderer mænd, der er f.eks. jo også neocortex med vores fornuft, og dimserne er ikke altid enige. Måske synes reptilfjernen en mand er mega god, men neocortex/fornuft siger "this just aint gonna work!" og så kommer der den her ambivalens.)

Anyway hvis vi leger at reptilhjernen var diktator, så ville der stadig komme forhold hvor

- lavstatus kvinder kan lave forhold med hvem som helst
- højstatus kvinderne kan få forhold med de få højstatus mænd der er
- forhold hvor status der hvor barnet avles er status OK, men senere forskydes den (f.eks. kvinden er studerende da de får børn og så bagefter begynder at arbejde = hendes status booster opad) hvor reptilhjernen så er OK med manden mens kvinden er studerende men så ikke vil have ham mere når hun begynder at arbejde

Så kommer der en restgruppe af højstatus kvinder der ikke får gaflet en højstatus mand, dvs højtuddannede singlekvinder i storbyerne.

Præferencer er altså ikke nedarvet... Og burde det, i dette scenarie, desuden ikke kun gøre sig gældende, hvis de føder pigebørn?
Og hvis de så får børn, kan de børn heller ikke finde en mand fordi de har samme præferencer. Så var det ikke bedre at avle på de kvinder der faktisk kan finde en mand de gider? Ellers giver de bare hvad end det nu er der gør de ikke kan finde en mand, videre.

Jo, nogen af præferencerne er nedarvede, f.eks. det med status. Du finder ingen samfund hvor "den bedste mand" er en fattig taber uden fremtidsudsigter og der ikke kan finde ud af noget.

Gælder også for mænd, du finder ingen samfund hvor mænd say ikke er seksuelt interesserede i kvinder før de får gråt hår. Fordi vores reptilhjerner siger "gråt hår = usexet", du kan ikke lave et samfund hvor gråt hår på kvinder er ensbetydende med sexethed, det ville ikke fungere.

Andre præferencer varierer kulturelt, f.eks. hvor meget flæsk en sexet kvinde har på kroppen, det skifter hvad der anses for at være det bedste. Jo fattigere et samfund er, jo bedre kan man lide flæskede kvinder og omvendt.

Mænd/kvinder har "hinandens" gener, en kvinde har gener til at konstruere en diller, de er bare ikke udtrykt, fordi hun ikke har nogen. Så en mand med en lille diller kan få en dreng med en stor diller, fordi drengen kan have fået morens diller-gener.

[Grissebassen]

Præferencer er altså ikke nedarvet... Og burde det, i dette scenarie, desuden ikke kun gøre sig gældende, hvis de føder pigebørn?

Alt er arveligt. Mennesker produceres ved kombination og mutation. To menneskers DNA sammensættes og muteres. Dvs. man har egenskaber fra sine forældre tilsat noget tilfældighed.

Men... Og her gentager jeg mig selv igen... Hvad der betragtes som attraktivt er ENORMT tidsspecifikt (dvs i høj grad også et kulturelt fænomen) og skifter flere gange inden for en generation. Jeg kunne snildt have været et catch i 70'erne, et udskud i 90'erne og er sikkert middelmådig attraktiv idag... Hvis jeg føder en pige inden for et par år (med eller uden en mand), så er det jo rent lotteri, om hendes gener (i kombination med faderens) vil blive opfattet som attraktive en gang i fremtiden, når hun er avlsklar.

Jeg er ikke enig i at det er rent lotteri. Evolutionen er konkurrence der har ført til de komplicerede skabninger vi har i verden i dag. Havde man bare kombineret gener på må og få uden udvælgelse, var livet aldrig rigtigt blevet til noget.

Lad mig prøve at forklare...
En del af måden, hvorpå vi mennekser parrer os, er ved at hierarkisere os i forhold. Der er flere kvinder øverst i hierarkiet, end der er mænd, hvilket fører til kunstig befrugtning, fordi kvinderne ikke vil "bolle nedad". De værdier, der bestemmer ens plads i hierarkiet, skifter konstant inden for en generation. Det er det, jeg mener med lotteri.

[Grissebassen]

Nej det er det overHOVEDET ikke, mit indtryk er mere det er kvinder man må skyde til at have over-middel gener (hvis det overhovedet giver mening) og som ikke kan finde en mand der er god nok.

Efter hvilken målestok? Der er jo masser af kvinder som finder mænd at få børn med, hvad adskiller dem fra de kvinder der ikke finder nogen? Er det rent uheld?

Målestokken - Manden er ikke "god nok" efter den målestok evolutionen har givet kvinder; ikke nok resssourcer/social status.

Jeg tror kvinder er hardwired med en "status-vurderings dims" der som minimumskrav synes hun snuppe en mand med samme/højere status som hende selv, og virkeligt undgå en mand under hendes egen status, sådan som hendes reptilhjerne nu vurderer hendes sociale status. (Har set noget forskning på at middel-status kvinder er tiltrukkede af middel/lidt over status-mænd) og høj-status kvinder vil have super-høj-status mænd. Det er lavet sådan at kvinderne ikke kan regne ud hvad de testes for.)

(Der er så flere dimser der vurderer mænd, der er f.eks. jo også neocortex med vores fornuft, og dimserne er ikke altid enige. Måske synes reptilfjernen en mand er mega god, men neocortex/fornuft siger "this just aint gonna work!" og så kommer der den her ambivalens.)

Anyway hvis vi leger at reptilhjernen var diktator, så ville der stadig komme forhold hvor

- lavstatus kvinder kan lave forhold med hvem som helst
- højstatus kvinderne kan få forhold med de få højstatus mænd der er
- forhold hvor status der hvor barnet avles er status OK, men senere forskydes den (f.eks. kvinden er studerende da de får børn og så bagefter begynder at arbejde = hendes status booster opad) hvor reptilhjernen så er OK med manden mens kvinden er studerende men så ikke vil have ham mere når hun begynder at arbejde

Så kommer der en restgruppe af højstatus kvinder der ikke får gaflet en højstatus mand, dvs højtuddannede singlekvinder i storbyerne.

Præferencer er altså ikke nedarvet... Og burde det, i dette scenarie, desuden ikke kun gøre sig gældende, hvis de føder pigebørn?
Og hvis de så får børn, kan de børn heller ikke finde en mand fordi de har samme præferencer. Så var det ikke bedre at avle på de kvinder der faktisk kan finde en mand de gider? Ellers giver de bare hvad end det nu er der gør de ikke kan finde en mand, videre.

Jo, nogen af præferencerne er nedarvede, f.eks. det med status. Du finder ingen samfund hvor "den bedste mand" er en fattig taber uden fremtidsudsigter og der ikke kan finde ud af noget.

Gælder også for mænd, du finder ingen samfund hvor mænd say ikke er seksuelt interesserede i kvinder før de får gråt hår. Fordi vores reptilhjerner siger "gråt hår = usexet", du kan ikke lave et samfund hvor gråt hår på kvinder er ensbetydende med sexethed, det ville ikke fungere.

Andre præferencer varierer kulturelt, f.eks. hvor meget flæsk en sexet kvinde har på kroppen, det skifter hvad der anses for at være det bedste. Jo fattigere et samfund er, jo bedre kan man lide flæskede kvinder og omvendt.

Mænd/kvinder har "hinandens" gener, en kvinde har gener til at konstruere en diller, de er bare ikke udtrykt, fordi hun ikke har nogen. Så en mand med en lille diller kan få en dreng med en stor diller, fordi drengen kan have fået morens diller-gener.

Nu er der vel også en evolutionær pointe i at avle, INDEN de grå hår bliver alt for udtalte.
På de andre punkter, er jeg ikke enig. Jeg mener, at langt de fleste statussymboler er kulturelt og tidsmæssigt definerede.
Jeg tvivler stærkt på, at jeg var blevet født, hvis min far, da han mødte min mor i 70'erne, havde været velfriseret, rig og haft et fast arbejde og fremtidsplaner.