Indlægaf Allmost_Famous » 29. jun 2018, 14:41
Jeg har været ved lægen i dag.
Jeg ringede for at ændre min tid fra celleskrab hos lægen til blodprocenttagning hos en sygeplejerske, og jeg kunne godt høre at sygeplejersken fandt det temmelig irriterende. Hun gik dog med til det, og jeg skyndte mig derind så snart jeg kunne efter det mest nødvendige arbejde, med hensigten om at komme retur og gøre færdigt, samt være med til sommerfest på arbejde.
Jeg fik taget en prøve, og sygeplejersken kom nogle minutter efter og sagde at den måtte være målt forkert, så hun skulle lige tage en mere.
Så hørte jeg nogle kvinder snakke ude bagved, og der blev bl.a. sagt noget a la "jamen det SKAL der gøres noget ved", og så kom der en kvindelig læge ud i venteværelset og bad mig følge med. Jeg har ikke mødt den læge før.
Hun bad mig komme med ind, og så gik hun ellers i gang med at spørge ind. Hun ville vide hvilke læger/afdelinger jeg havde snakket med i forbindelse med der her forløb. Så ville hun vide hvad der var gjort, og hvad jeg havde fået af fremtidsudsigter, herunder opfølgende aftaler. Hun ville høre hvad mit blod tidligere havde været målt til, hvad jeg havde fået af medicin, og hvad jeg ellers kunne huske. Hun ville også meget gerne se min blødningskalender.
Hun var meget rystet. Hun kunne ikke forstå, at jeg ikke var dejset om endnu. Hun sagde, at det var "risikabelt" hvis jeg tog nogle steder, og at hun kraftigt overvejede at akutindlægge mig til en blodtransfusion og observation med det samme. Fordi jeg efter omstændighederne kunne hænge sammen, kunne jeg dog godt få lov at tage hjem. Hun spurgte hvad jeg havde af planer i weekenden, og inden jeg fik sagt så meget, fik hun slået fast med syvtommersøm, at det korrekte svar var "at blive i sengen". Hun sagde, at det kun er fordi det er fredag, at hun ikke sendte mig derud uanset hvad jeg ville, for de ville ikke kunne udrede mig før mandag. Så hvis jeg kunne love at slappe helt af i weekenden, ville det være bedre. Som hun sagde, så skal der virkelig til at ske noget i næste uge, så det rareste for mig ville nok være at være i fred i weekenden.
Hun virkede meget åben, så jeg fortalte hende om den manglende seriøsitet, jeg har oplevet. Hun sagde, at det på ingen måde er i orden hvad der er foregået - og så begyndte jeg at hyle. At blive hørt af en læge fik lige sparket gang i nogle følelser, som kom ud. Jeg undskyldte løs, men det ville hun ikke høre tale om. Jeg fortalte om at jeg faktisk havde bestilt tid ved det private fordi jeg ikke blev hørt i det offentlige (læs = gynækologisk ambulatorium og hendes egen kollega). Hun sagde at hun håbede jeg ville give det offentlige "en chance til for at gøre det der skulle være gjort for længe siden", og at jeg ville være ok med at udskyde min privattid.
Derudover sagde hun til mig, at jeg meget gerne skulle høre fra OUH mandag, og senest tirsdag. Så skrev hun et nummer ned, og sagde at hvis jeg ikke havde hørt fra dem, skulle jeg onsdag ringe til det nummer.
Jeg skal på arbejde mandag og tirsdag, men det bliver et kort visit. Jeg skal have hentet nogle ting så jeg kan arbejde hjemmefra (jeg har jo ladet det hele ligge, fordi jeg ville derud igen efter blodprøven), og så prøver jeg at se om ikke jeg kan rykke nogle møder til efter ferien. Eller rettere, det gør jeg. Enkelte møder vil jeg godt have gennemført, men så er der altså bare nogle ting, der må vente.
38
I've said it before and I'll say it again...