Mærkelig menstruation...

[Lykke]

Jeg tror bare jeg ville spørge hvad forskellen er på denne undersøgelse og den sidste. Hvis der ingen er, jamen så en henvisning tak!

[Neverkont]

Jeg synes faktisk, du skal lade lægen se, hvor meget du reelt bløder.

Jeg er helt enig med Tanten.

Men jeg kan også godt forstå, at du ikke har lyst til en unødvendig undersøgelse af den slags, hvis du alligevel skal til en gynækolog også.

Hvis du kan finde mod til det, så kan du spørge ham hvad formålet med undersøgelsen er. Og så kan du argumentere for en henvisning til en gynækolog, bl.a. med baggrund i dit besøg hos lægevagten.

[LaScrooge]

Jeg forstår virkelig godt din uvilje og dit ubehag, A-F. Hvordan skulle du også have tillid til en person, der er så åndssvag?
Der kan være god mening i, som Tanten siger, at lade ham se hvor meget du bløder, men du har ALTID lov til at nægte at få foretaget en intim undersøgelse af en du ikke har lyst til skal gøre det. Det gjorde jeg selv dengang jeg havde en mandlig læge.

Så tag Formerly known as' og Lykkes råd, og spørg hvad formålet dog skulle være. Du skal bare have den henvisning, basta.

[Tilly]

Jeg har VIRKELIG ikke lyst til at ligge og dryppe foran ham!
Men kan/må jeg forlange en henvisning uden den undersøgelse? Kan han sige, at han ikke vil henvise mig uden?

Én ting er hvis jeg bløder ved gynækologen, fair nok. Det er de nok vant til. Med ham der? Det er jeg bare ikke fjong med.

Jeg ved virkelig ikke om jeg bare er sart nu?

Næ, det er du ikke. Jeg har haft temmeligt mange underlivsproblemer og flere operationer. ALDRIG har en privatpraktiserende lægen lavet en GU på mig.

Jeg ville egentlig nok bare sige “hør her, jeg har blødt så og så længe, været sygemeldt, været på akutten. Alle anbefaler en henvisning, så jeg skal have en NU- og det skal være en akuthenvisning”. Og så ville jeg skifte læge

Helt enig med dette. Jeg håber alt går vel i morgen og at din læge giver dig en henvisning uden diskussion

[Chachacha]

Hvis du ikke er tryg ved ham som læge og alligevel har tænkt dig at skifte efter du har fået en henvisning, ville jeg sige direkte til ham, at du er skuffet over, at han ikke sendte dig videre til gynækolog til at starte med, og at du ikke har tænkt dig at lade ham undersøge igen.

Simpelthen tage konfrontationen - så kan du med ro i maven gå derhen og vide at du ikke giver dig selv lov til at komme i den sårbare sitaution med ham, som du med rette har det rigtig skidt over.

Det er IKKE pjattet, han har ikke fortjent din tillid.

Al held og lykke.

[Ego81]

... men det koster kun 200 kr. at skifte læge

Det er klart, men så gælder det også om at have held med at finde en læge, som er mere gavmild med henvisningerne. Så direkte kontakt til en gynækolog ville måske speede processen op.

Men håber da for TS, at hendes læge gør noget aktivt i dag.

[Juki]

Held og lykke i dag!

[Freya]

Pøj pøj med i dag. Jeg krydser fingre for, at din læge opfører sig helt modsat af hvad vi efterhånden forventer af ham.

[FruKuk]

Håber, at din læge hostede op med en henvisning uden alt for meget halløj!

[kidkomb]

Åh, hvor jeg også tænker på dig i dag.
Jeg håber han arter sig!

[Allmost_Famous]

Jeg sidder i venteværelser lige nu. Puha, jeg vil ikke derind...

[FormerlyKnownAs]

Jeg sidder i venteværelser lige nu. Puha, jeg vil ikke derind...

Du har nok været inde, men sender dig en masse tanker alliegevl

[Studsgaard]

Håber det er gået godt. Jeg har tænkt på dig i dag.

[Allmost_Famous]

Så er jeg hjemme.

Sygeplejersken startede med at tage en blodprøve. Hun kom lidt efter og mente, at hun havde lavet en fejl, og måtte tage en ny. Jeg spurgte hvorfor, og det var så fordi blodprocenten var så lav, at det jo ikke kunne passe. Den var så god nok, og vi fik en hyggelig lille sludder. Hun spurgte lidt ind til mig, og jeg fik det indtryk at det primært var for hendes egen nysgerrigheds skyld, men hun gjorde det så fint, og det havde jeg ikke nogen bøf med.

Min egen læge var der desværre ikke (læs: ), så jeg var inde ved en anden læge. Jeg må blankt erkende, at jeg lavede en mental glædesdans da jeg blev kaldt ind til en en ung, gravid læge.

Hun ville godt lige have forklaret hele forløbet fra starten, og skrev ned både på en lap papir, og på computeren. Hun ville godt lige lytte på mit hjerte (i forhold til mislyden), trykke på min mave, og lave en GU. Jeg sagde ligeud, at jeg virkelig havde det skidt med den der GU (det havde jeg faktisk ikke rigtigt, men jeg havde forberedt mig på at banke i bordet i en sådan grad, at det egentlig bare lidt kom ud af sig selv). Det kunne hun godt forstå, men forklarede, at hun var nødt til at se efter med egne øjne, så hun kunne være så præcis som muligt efterfølgende. Det virkede ok, og under selve undersøgelsen fik vi da snik-snakket lidt om hvor akavet sådan noget i grunden er. Hun var god til at få mig til at slappe af, selv da der røg en klump lige ud foran hende under undersøgelsen.

Bagefter fandt hun mine resultater frem, og vi fik snakket videre. Det var som om det tog evigheder, men jeg kiggede ikke på klokken, så jeg ved det ikke.
Hun kommenterede en del på min blodprocent. Hun sagde, at hvis jeg havde virket mere svag eller dårlig end jeg umiddelbart gør, måtte de tilføre blod, men at min krop er "ung og stærk", og godt kan holde til det for en tid. Hun sagde så også, at hvis jeg på nogen måde fik det værre eller var utryg, så var der direkte til vagtlægen igen.

Hun ringede ind til vagthavende gynækolog på sygehuset, og snakkede med dem om situationen. Som hun sagde, så ville hun have mig derind hurtigt, men om det skulle være lige nu, skulle være op til dem. Der skal jeg så ind i morgen, sagde de.

Lægen skrev i øvrigt recept på noget medicin, der kan stoppe eller i det mindste hæmme blødningen.

Hun kunne ikke umiddelbart høre nogen mislyd på mit hjerte, men sagde, at den slags normalt kan forventes med så lav blodprocent. Jeg skal selvfølgelig have der tjekket godt efter, men hun mente slet ikke, at det var noget, der skulle være her og nu. Det skulle behandling på min blødning til gengæld.

Hun sagde, at jeg skal prøve at finde nogen til at køre mig, fordi min blodprocent er så lav, at jeg faktisk ikke bør køre bil hvis det ikke er strengt nødvendigt. Det havde jeg slet ikke overvejet, så det slog mig lidt omkuld.

Jeg har forsøgt at få fat i min leder for at tage fri i morgen, men kan ikke få fat i ham. Jeg har så skrevet en besked, og tilføjet, at jeg prøver igen i morgen tidlig. Jeg gider ikke skulle stresse over at nå på arbejde hverken før eller efter. Jeg overvejer også at få afsat sønnike, hvis nu er jeg lidt brugt i hovedet i morgen.

Nåh, jeg har sikkert glemt halvdelen af det jeg ville skrive, men det kommer nok senere.

[Allmost_Famous]

Og så må jeg bare lige tilføje, at hold nu helt ferie, hvor føler jeg mig set og hørt og taget seriøst!

Jeg skifter ikke læge. Jeg vil bare kun ind til hende fremadrettet.

Og tak for jeres kærlige spark i måsen!