Side 60 af 74

Re: Mærkelig menstruation...

: 12. sep 2018, 14:07
af Moxy-lady
Yay, hvor er det dejligt at du endelig kan se en afslutning på det hele! Både ift din blodprocent og operation :banan:

Og fedt at du selv har erkendt at du lige skal ovenpå igen inden du skal tilbage på arbejde! Dejligt at du tager dit helbred seriøst nu, så du kan komme dig ordentligt. (Dette er ikke ment som en kritik!)

Re: Mærkelig menstruation...

: 14. sep 2018, 19:57
af Allmost_Famous
I dag havde jeg både energi til at være social med min søster og niecer nogle timer i et legeland, lektielæsning med sønnike, og et kort besøg hos min far om aftenen. Jeg sov kun halvanden time ekstra i morges, og en kort lur i eftermiddags - og jeg føler mig ikke engang specielt træt lige nu :banan: Jeg tror snart, jeg er klar til at kunne droppe den ekstra søvn i løbet af dagen.

Re: Mærkelig menstruation...

: 14. sep 2018, 20:06
af Skralde
Hold nu op hvor er jeg glad på dine vegne :gogo:

Re: Mærkelig menstruation...

: 15. sep 2018, 04:00
af Faceless
Allmost_Famous skrev:
Mistermor skrev:Hvor er det bare skønt, at du har mødt sådan et menneske!

Meget! Jeg har ellers hørt en masse om hvor tåbelige ting, man skal igennem som sygemeldt, og alle mine rullede øjne ved tanken om det, blev i allerhøjeste grad gjort til skamme. Det er vist sundt nok fra tid til anden.

Da han skulle informere mig om ret og pligt, var han også enormt behagelig at høre på. Der var ingen løftede pegefingre eller mistillid. Han sagde eksempelvis, at jeg selvfølgelig ikke må rejse på ferie ens jeg er sygemeldt, men at jeg "jo altså godt må svinge ned over grænsen efter nogle kasser øl" :lol: Totalt nede på jorden.

Der var et eller andet, der ramte det rigtige sted, da han snakkede om det her med at komme sig oven på et forløb som det her. Når en sagsbehandler, der normalt har ry for at ville have folk ud af systemet asap, beder mig tænke mere på mit helbred end på min arbejdsgiver, så er man nok lidt nødt til at tage det til sig.


Man høre desværre aldrig om de gode sagsbehandlere. Den slags historier er der jo ikke salg i.
Min sagsbehandler i Odense var også helt fantastisk! Jeg sagde faktisk til hende, at jeg ville ønske, jeg kunne tage hende med til min nye kommune da jeg flyttede fra Odense i foråret. :)

Re: Mærkelig menstruation...

: 16. sep 2018, 19:14
af Allmost_Famous
Faceless skrev:Man høre desværre aldrig om de gode sagsbehandlere. Den slags historier er der jo ikke salg i.
Min sagsbehandler i Odense var også helt fantastisk! Jeg sagde faktisk til hende, at jeg ville ønske, jeg kunne tage hende med til min nye kommune da jeg flyttede fra Odense i foråret. :)

Det har du desværre ret i. Overskriften "Sagsbehandlere afsløret: vejledte syge borgere til ikke at raskmelde sig for tidligt", ville nok ikke få en masse klik eller omtale på Facebook.

Det må godt nok være et utaknemmelig job.

Re: Mærkelig menstruation...

: 17. sep 2018, 12:17
af Allmost_Famous
Jeg har lige været ved lægen. Der skulle laves lægeerklæring til kommunen.

Lægen var helt på linje med sagsbehandleren, og mente, at jeg skulle starte op på deltid en uge eller to. Det er jeg lidt spændt på hvad min leder synes om. Han har nævnt, at jeg jo godt burde kunne arbejde lidt hjemmefra mens jeg er sygemeldt, så nu må vi se.

Jeg trænger til at komme lidt væk fra min sofa, så i morgen forventer jeg at køre en god lang tur og få tømt hovedet. Det bliver godt. Jeg kører til grænsen, og fylder bilen op, så jeg får noget ud af turen på den måde også.

Re: Mærkelig menstruation...

: 19. sep 2018, 08:21
af LaScrooge
Hvor er det DEJLIGT at læse at du har det så meget bedre!

Re: Mærkelig menstruation...

: 19. sep 2018, 11:42
af Allmost_Famous
LaScrooge skrev:Hvor er det DEJLIGT at læse at du har det så meget bedre!

Tak! Det er også vidunderligt at kunne skrive, at det går bedre. Meget bedre, endda.

Re: Mærkelig menstruation...

: 19. sep 2018, 16:57
af Allmost_Famous
Jeg var forresten ude på mit arbejde i dag, og fik hyggesnakket lidt med folk. Derudover gav jeg lige et lille nap med et par timer. Da jeg kom hjem, følte jeg mig ikke specielt træt, men med det samme, jeg så fik sat mig ned, ramte trætheden, og jeg sov som en sten i halvanden time. Jeg føler mig også totalt bombet nu. Det er lidt vildt.

Re: Mærkelig menstruation...

: 21. sep 2018, 11:59
af Allmost_Famous
Jeg er lige begyndt at bløde igen. Ikke voldsomt, men nok til at bind er nødvendigt.
Jeg er jo på hormonkur nu, og så burde man ikke kunne bløde, så jeg er ikke helt tryg ved det. Jeg har prøvet at ringe til gynækologisk ambulatorium, men de har så åbenbart først telefontid igen på mandag.
Min egen læge har heller ikke telefontid nu.

For helvede, altså... Jeg skulle netop på hormonkur igen fordi de ikke ville risikere, at jeg begyndte at bløde igen inden operationen.

Re: Mærkelig menstruation...

: 21. sep 2018, 12:08
af Tilly
Allmost_Famous skrev:Jeg er lige begyndt at bløde igen. Ikke voldsomt, men nok til at bind er nødvendigt.
Jeg er jo på hormonkur nu, og så burde man ikke kunne bløde, så jeg er ikke helt tryg ved det. Jeg har prøvet at ringe til gynækologisk ambulatorium, men de har så åbenbart først telefontid igen på mandag.
Min egen læge har heller ikke telefontid nu.

For helvede, altså... Jeg skulle netop på hormonkur igen fordi de ikke ville risikere, at jeg begyndte at bløde igen inden operationen.

Øv at du er begyndt at bløde igen :kram:

Og det var da godt nok tidligt at de holder weekend! Jeg synes at du skal ringe til vagtlæge, du skal jo ikke have en hel weekend hvor du er utryg.

Re: Mærkelig menstruation...

: 21. sep 2018, 13:08
af 3tegn
Jeg ville også kontakte vagtlæge og insistere på at blive tilset i dag. Der kan jo også være en reaktion på medicinen, som er vigtig at tage hånd om.

Re: Mærkelig menstruation...

: 21. sep 2018, 13:16
af Allmost_Famous
Vagtlægen har ikke åbent endnu. Det er begyndt at trække i lænden, så nu tager jeg mig et hvil og ringer så til vagtlægen senere i dag.

Re: Mærkelig menstruation...

: 21. sep 2018, 16:51
af Tilly
Fik du snakket med en vagtlæge? :)

Re: Mærkelig menstruation...

: 21. sep 2018, 20:38
af Allmost_Famous
Det bløder ikke ret meget nu, og der er ingen klumper eller noget, så jeg ser lige an natten over.