Debatten

Jeg véd godt det er dumt, og jeg véd godt jeg skulle have ladet være... men så gjorde jeg det alligevel, og nu er jeg bekymret og har brug for at I lige fortæller mig at det slet ikke er nødvendigt

Da jeg var yngre døjede jeg i perioder en del med nervøst hjerte. Det føltes som om det slog over, slog for hurtigt og for intenst. Jeg blev svimmel, utilpas, kvalm, og fik en følelse i brystet jeg ikke rigtig kan beskrive... Nervøs eller angst, vel faktisk mest
Dengang hjalp det hvis jeg lagde mig ned i nogle minutter, så trak det ligesom over. Det er flere år siden jeg har bøvlet med det sidst.

Nu er det der igen, på en måde. Den der ubeskrivelige følelse i brystet, kvalmen, utilpasheden og "måske besvimer du om lidt". Dog uden den der intense, hurtige puls. Til gengæld er jeg træt!
Jeg har prøvet at hvile, jeg har drukket ekstra væske, været opmærksom på at spise nok (og sundt) og været ude og få frisk luft.

Og så "kom jeg til" at google symptomer på dårligt hjerte

Gider I ikke godt lige fortælle mig, at jeg bare er et pyllerhoved og at der slet ikke er noget at være nervøs for?

Min veninde har det samme. I en periode oplevede hun det meget og blev nervøs. Hun fik det undersøgt ved at hun i 4 uger skulle gå med en dims der registrerede hendes hjerte. De kunne godt se at hun fik nogle “anfald” hvor hendes hjerte sprang slag over, men det er i hendes tilfælde ikke farligt.

Måske kunne det være en ide at få det undersøgt? Debatten er en god ressource, men kan måske ikke helt svare på det du spørger om Med det sagt så hvis det ikke har været farligt før, så er det det nok heller ikke nu. Og med google ved vi jo at en nedgroet negl hurtigt bliver til cancer, så deeet...

Jeg kan have lignende oplevelser og for mig er jeg overbevist om, at det er en form for angstanfald. Mit, kan jeg få til at gå væk, ved, som dig, at lægge mig ned, trække vejret stille og roligt, og så ligge og tænke på, at det bare er angst, og ikke fordi jeg er ved at dø-agtig.

Er du stresset for tiden?

Men nok en ide, at få det tjekket - sådan for en sikkerheds skyld

Hvis ikke det er ovre mandag morgen ringer jeg og får en snak med lægen. Hun kender mig og hun er megasød

Og altså, mit hoved véd godt det ikke er farligt, netop fordi det jo heller ikke har været det de andre gange. Jeg får bare kørt mig selv lidt op ind imellem, det er her debatten er så god

Edit: jeg synes ikke jeg er stresset for tiden, faktisk er jeg nok det mindst stressede jeg har været længe
-og jeg fik aldrig målt/tjekket mit hjerte dengang jeg havde anfaldene tit, fordi de hver gang var så hurtig overstået.

Hmm, bed din læge om at blive undersøgt, hvis det er noget som har varet over et par uger, vil jeg mene.

Dine symptomer er ret diffuse. Det kunne såmænd også være stress. Det skal du nok også lige have in mente.

Jeg kan ikke sige om det er stress eller reelt er symptomer på om noget er galt med dit hjerte.

Jeg forstår din nervøsitet og derfor synes jeg efter omstændighederne (hvor længe det har stået på), at en undersøgelse er relevant.

Jeg er selv blevet undersøgt grundigt efter et ildebefindende med høj puls/hjerteslag og vejrtrækningsbesvær. Lægen sagde, at jeg dagen efter skulle få lavet et EKG. Det fik jeg, og den viste noget rytmeforstyrrelse. En blodprøve kunne ikke vise hvad det var de kunne se på EKG'en. Derfor blev jeg henvist videre til en hjertescanning. Jeg var hamrende nervøs. Min morfar havde en hjertefejl som kunne være arvelig og springe led over. Imidlertid viste scanninger, at mit hjerte var helt normalt, og jeg havde ikke arvet min morfars hjertefejl.

I dag har jeg opklaret hvad mit ildebefindende nok har skyldtes. Jeg havde siddet på uni til aftenundervisning og havde spist to pakker druesukker. Derefter havde jeg cyklet 5 km hjem med god fart på.

Rikke skrev: Og når dét så er fejet af bordet kan jeg anbefale mindfulness og afslapningsøvelser, når det presser sig på.

Det er nemlig guld værd. Og faktisk, når jeg tænker over det, så registrerer jeg ikke ubehaget mens jeg mediterer

Hvis det var fysisk, ville det jo være ret ligeglad med den slags.

Rikke, du er altså en skat

Det er i allesammen, faktisk

Rikke skrev:Jeg har i perioder samme oplevelse og jeg er (efterhånden) blevet bevidst om, at det ikke er noget fysisk, men en form for angstanfald, som Tibbler også skriver.
Jeg har fået lavet et hav af EKG’er i andre sammenhænge og en meget grundig hjertescanning på Hvidovre efter en træls oplevelse i NY for et par år siden. Mit hjerte fejler ikke noget, der er farligt.

Selvfølgelig skal du snakke med din læge og få udelukket noget fysisk Og når dét så er fejet af bordet kan jeg anbefale mindfulness og afslapningsøvelser, når det presser sig på.

Angst er jo ret normalt, hvis man føler noget er galt med ens hjerte. Jeg tror det ligger dybt forankret i en, at hjertet er et ret vigtigt organ, og så bliver man meget hurtigt nervøs hvis man føler noget unormalt i ens krop, der kunne være noget med hjertet.

har selv anfald med puls over 170+ i perioder af 40-60 minutter, ingen problemer med det, har været igennem alt muligt, ingen kan tyde det udover tics til hjertet som ikke kommer konstant. Jeg lever bare med pauser på 60 minutter når sker, det har jeg levet med i mange,mange år.

Mit hjerte skaber sig også lidt ind imellem - dobbeltslag og hurtig hjerterytme, selvom jeg sidder helt stille. Da jeg var yngre, fik jeg sådan en optager med hjem, som jeg rendte rundt med en uges tid, og min læge kunne herefter informere mig om at det ikke var farligt, og st der ikke var noget fysisk i vejen.

I de cirka 18-20 år der er gået siden dengang, har jeg observeret, at det ofte sker hvis jeg har travlt, altså en form for mild stress. Jeg kan dog selv stoppe anfaldet, hvis jeg sætter mig ned i rolige omgivelser og holder vejret. Så bliver hjerterytmen straks normal hos mig.

Men prøv lægen og få ham til at berolige dig

Jeg var ved lægen. Hun lyttede, målte og gjorde ved, og alting ser fint ud

Så bestilte hun blodprøver for en sikkerhedsskyld. Jeg mangler jern og B-vitamin, hvilket svarer ret godt til de symptomer jeg oplever og i øvrigt giver ret god mening fordi jeg, de sidste ca 3 uger, ikke har spist kød men har glemt at tænke over alternative proteinkilder

Jeg har købt tilskud nu, tænker lidt mere over min kost og ser tiden an hen over påsken.

Og jeg er så lettet. Både over at der ikke er noget med mit hjerte, og over at der trods alt var noget fysisk betinget. (Jeg var ret nervøs for at det "bare" var i mit hoved)

Tak for jer herinde, for jeres råd og omsorg, for at dele jeres egne erfaringer og for at være et "outlet" for mit tankespin

Skulle lige til at foreslå at det kunne være kost relateret.

Jeg glemmer nogen gange at spise, og kombineret med et (for) lavt blodtryk kan men opleve nogle ret voldsomme fysiske reaktioner.
Brændende mavesyre der følels som om dit hjerte er ved at eksplodere, svimmelhed, besvime, glemsomhed, let hukommelsestab, apati, voldsom træthed, "summen" i kroppen osv.

Håber du får styr på det.