MR scanning af bryst

[Tata]

Jeg skal til en MR scanning af brystet i starten af næste uge, en del af noget årlig brystkræftscreening pga. forhøjet risiko, det var jeg egentlig ok med, indtil jeg modtog brevet, og der står undersøgelsen varer 1/2 til 2 timer, det er jo et ret bredt tidsspektrum

Nogen der ved om det er 2 timer, hvor man ligger i scanneren ? eller inkl. det hele med information, kontrast, eventuelle ventetider og det hele ?

[hotlips]

Jeg har ikke fået scannet bryster men jeg har været 3 gange i scanneren og jeg kan dårligt tro det skulle være to timer på selve scanningen, det er den tid det tager at blive scannet hele vejen fra hoved til fod incl at man er ude og blive spændt fast på andre måder 3-4 gange.

Halsen og en arm har taget en halv times tid hver.

Og jeg vil nødig skræmme dig men hvis du har tendens til klaustrofobi så er det en god ide lige at tale med din læge om det inden.

[Tata]

Jeg har ikke rigtig tendens til klaustrofobi. Er mere nervøs for jeg ikke kan ligge stille (komme til at hoste fordi jeg lige har været syg og så ødelægge undersøgelsen) og så det med ikke at vide, hvor længe jeg skal ligge der og tiden føles som 100 år...siger de hvor lang tid, der er igen af og til ?

[hotlips]

Du kan tale med radiografen imens du ligger der så du kan bare spørge til tiden. Du bliver spændt fast men hvis de vurderer at du hoster eller andet så du har svært ved at ligge stille så bliver det udsat. Men du kan jo også få hostesaft, det gammeldags med opium, så sover du måske også bare tiden væk, det er klart det rareste synes jeg.

[Tata]

Ok, det lyder jo fint. Jeg regner med jeg selv skal køre til og fra, så jeg kan ikke få noget sløvende. Men må arrangere noget kørsel, hvis hosten fortsætter, hvis jeg skal have hostesaft, vil bare have undersøgelsen overstået.

[Krølle]

Jeg har ikke rigtig tendens til klaustrofobi. Er mere nervøs for jeg ikke kan ligge stille (komme til at hoste fordi jeg lige har været syg og så ødelægge undersøgelsen) og så det med ikke at vide, hvor længe jeg skal ligge der og tiden føles som 100 år...siger de hvor lang tid, der er igen af og til ?

Du kan aftale lige hvad du vil med dem - de er vant til at folk ikke har prøvet det før og gerne vil "tales igennem det", så min største udfordring plejer at være at overbevise dem om, at jeg foretrækker absolut zen-stilhed.

Fuld scanning af hhv hjerne og rygrad plejer at tage ca 30 min/stk, så jeg kan ikke forestille mig, at brystet tager længere tid.

Husk at ankomme uden smykker og hårnåle og - hvis du ikke skal skifte tøj - i bonuldstøj og uden BH.

[Tata]

Jeg har ikke rigtig tendens til klaustrofobi. Er mere nervøs for jeg ikke kan ligge stille (komme til at hoste fordi jeg lige har været syg og så ødelægge undersøgelsen) og så det med ikke at vide, hvor længe jeg skal ligge der og tiden føles som 100 år...siger de hvor lang tid, der er igen af og til ?

Du kan aftale lige hvad du vil med dem - de er vant til at folk ikke har prøvet det før og gerne vil "tales igennem det", så min største udfordring plejer at være at overbevise dem om, at jeg foretrækker absolut zen-stilhed.

Fuld scanning af hhv hjerne og rygrad plejer at tage ca 30 min/stk, så jeg kan ikke forestille mig, at brystet tager længere tid.

Husk at ankomme uden smykker og hårnåle og - hvis du ikke skal skifte tøj - i bonuldstøj og uden BH.

Ok, det lyder fint. Jeg tror bare jeg gerne vil vide, når jeg er halvvejs eller sådan

Tak

[Krølle]

Det var så lidt. Efter at have været igennem rumlen flere gange, end jeg kan huske, er jeg nok lidt sær, men for mig er det en succes, hvis vi kan klare de indledende spm, mens jeg skifter tøj, og de i øvrigt holder mund, så jeg kan sove mig igennem selve scanningen.

Du får ørepropper i til at dæmpe støjen, men for mig er "bankelydene" fra scanneren bare søvndyssende

Det er dog nok rart at være forberedt på, at det larmer lidt.

Jeg plejer at få et tæppe over fødderne. Det er simpelthen for surt at ligge og fryse sig igennem en halv-hel times scanning.

[Delfin]

Jeg har ikke rigtig tendens til klaustrofobi. Er mere nervøs for jeg ikke kan ligge stille (komme til at hoste fordi jeg lige har været syg og så ødelægge undersøgelsen) og så det med ikke at vide, hvor længe jeg skal ligge der og tiden føles som 100 år...siger de hvor lang tid, der er igen af og til ?

Du kan aftale lige hvad du vil med dem - de er vant til at folk ikke har prøvet det før og gerne vil "tales igennem det", så min største udfordring plejer at være at overbevise dem om, at jeg foretrækker absolut zen-stilhed.

Fuld scanning af hhv hjerne og rygrad plejer at tage ca 30 min/stk, så jeg kan ikke forestille mig, at brystet tager længere tid.

Husk at ankomme uden smykker og hårnåle og - hvis du ikke skal skifte tøj - i bonuldstøj og uden BH.

Ok, det lyder fint. Jeg tror bare jeg gerne vil vide, når jeg er halvvejs eller sådan

Tak

De gange jeg er blevet scannet har der været flere pauser undervejs, hvor de justerer apparatet til nye vinkler. I pauserne kan man så lige klø sig på næsen og bevæge sig en smule. Her sidste gang blev der hele tiden sagt, hvor lang tid hver scanning ville tage. Nogle tog 10 min, andre 7 min osv. Det tænker jeg, at du bare kan bede dem om at gøre. Tiden dækker fra start til slut med modtagelse, lejring osv.

[Tata]

Havde godt nok fået oparbejdet noget nervøsitet, af folks klaustrofobi-historier på nettet. Men jeg har jo ikke klaustrofobi, så det er jo noget pjat. Man skal virkelig ikke læse andre skrækhistorier inden sådan en undersøgelse. Men nu er det vel overstået, det var i morges. Det var godt nok en spøjs omgang. De startede med at lægge venflon til kontrast (jeg fik et pinkfarvet, lucky me ). Jeg skulle ligge på maven med babserne nede i sådan nogle "huller" og ansigtet i sådan et hul (hvor jeg intet kunne se) og armene op over hovedet (hvilket endte med at blive det værste), og så fik jeg sådan et pive-æg i hånden jeg kunne trykke på til, hvis jeg skulle gå i panik, og så fik jeg tilbudt musik, det sagde jeg ja til, valgte The Voice, tænkte at det måske kunne være fint med noget lidt festligt musik, til at tage lidt af sygehusatmosfæren, og det var faktisk fint nok .

De kørte mig ind med fødderne først, og de flyttede mig ikke rundt eller ud på noget tidspunkt, det hele varede 1 time og 1 kvarter i alt i scanneren, men det foregik sådan i serier, hvor de sagde i mine headphones "nu scanner vi i 2 minutter, i 5 minutter bla bla bla. osv".

Kontrasten mærkede jeg ikke noget til, havde ellers været rædselsslagen for om jeg ville ligge og skulle tisse/få en hæslig smag i munden - whatever, jeg opdagede det knapt nok, var faktisk i tvivl om de havde givet mig det, fordi jeg ikke kunne mærke det, kunne kun mærke en svag kuldefølelse, intet ubehag.

Men...så begyndte mine fingre og arme at sove helt latterligt meget, de sidste 10-15 minutter forsøgte jeg at gøre tegn med fingrene til min kæreste, der havde været så flink at køre mig, men han var faldet i søvn (efter nattevagt) for om han lige gad tage min hænder og varme dem. Så blev de åbenbart bekymrede for mig og spurgte mig "er du okay?" "ja...men mine hænder og arme sover". Pinligt

Nå, men det gik rigtig godt, og nu er det bare at vente på svaret, som er det jeg er allermest nervøs for.

[kidkomb]

Havde godt nok fået oparbejdet noget nervøsitet, af folks klaustrofobi-historier på nettet. Men jeg har jo ikke klaustrofobi, så det er jo noget pjat. Man skal virkelig ikke læse andre skrækhistorier inden sådan en undersøgelse. Men nu er det vel overstået, det var i morges. Det var godt nok en spøjs omgang. De startede med at lægge venflon til kontrast (jeg fik et pinkfarvet, lucky me ). Jeg skulle ligge på maven med babserne nede i sådan nogle "huller" og ansigtet i sådan et hul (hvor jeg intet kunne se) og armene op over hovedet (hvilket endte med at blive det værste), og så fik jeg sådan et pive-æg i hånden jeg kunne trykke på til, hvis jeg skulle gå i panik, og så fik jeg tilbudt musik, det sagde jeg ja til, valgte The Voice, tænkte at det måske kunne være fint med noget lidt festligt musik, til at tage lidt af sygehusatmosfæren, og det var faktisk fint nok .

De kørte mig ind med fødderne først, og de flyttede mig ikke rundt eller ud på noget tidspunkt, det hele varede 1 time og 1 kvarter i alt i scanneren, men det foregik sådan i serier, hvor de sagde i mine headphones "nu scanner vi i 2 minutter, i 5 minutter bla bla bla. osv".

Kontrasten mærkede jeg ikke noget til, havde ellers været rædselsslagen for om jeg ville ligge og skulle tisse/få en hæslig smag i munden - whatever, jeg opdagede det knapt nok, var faktisk i tvivl om de havde givet mig det, fordi jeg ikke kunne mærke det, kunne kun mærke en svag kuldefølelse, intet ubehag.

Men...så begyndte mine fingre og arme at sove helt latterligt meget, de sidste 10-15 minutter forsøgte jeg at gøre tegn med fingrene til min kæreste, der havde været så flink at køre mig, men han var faldet i søvn (efter nattevagt) for om han lige gad tage min hænder og varme dem. Så blev de åbenbart bekymrede for mig og spurgte mig "er du okay?" "ja...men mine hænder og arme sover". Pinligt

Nå, men det gik rigtig godt, og nu er det bare at vente på svaret, som er det jeg er allermest nervøs for.

Godt det gik ok, Tata, jeg krydser fingre for et godt resultat!

[Tata]

Havde godt nok fået oparbejdet noget nervøsitet, af folks klaustrofobi-historier på nettet. Men jeg har jo ikke klaustrofobi, så det er jo noget pjat. Man skal virkelig ikke læse andre skrækhistorier inden sådan en undersøgelse. Men nu er det vel overstået, det var i morges. Det var godt nok en spøjs omgang. De startede med at lægge venflon til kontrast (jeg fik et pinkfarvet, lucky me ). Jeg skulle ligge på maven med babserne nede i sådan nogle "huller" og ansigtet i sådan et hul (hvor jeg intet kunne se) og armene op over hovedet (hvilket endte med at blive det værste), og så fik jeg sådan et pive-æg i hånden jeg kunne trykke på til, hvis jeg skulle gå i panik, og så fik jeg tilbudt musik, det sagde jeg ja til, valgte The Voice, tænkte at det måske kunne være fint med noget lidt festligt musik, til at tage lidt af sygehusatmosfæren, og det var faktisk fint nok .

De kørte mig ind med fødderne først, og de flyttede mig ikke rundt eller ud på noget tidspunkt, det hele varede 1 time og 1 kvarter i alt i scanneren, men det foregik sådan i serier, hvor de sagde i mine headphones "nu scanner vi i 2 minutter, i 5 minutter bla bla bla. osv".

Kontrasten mærkede jeg ikke noget til, havde ellers været rædselsslagen for om jeg ville ligge og skulle tisse/få en hæslig smag i munden - whatever, jeg opdagede det knapt nok, var faktisk i tvivl om de havde givet mig det, fordi jeg ikke kunne mærke det, kunne kun mærke en svag kuldefølelse, intet ubehag.

Men...så begyndte mine fingre og arme at sove helt latterligt meget, de sidste 10-15 minutter forsøgte jeg at gøre tegn med fingrene til min kæreste, der havde været så flink at køre mig, men han var faldet i søvn (efter nattevagt) for om han lige gad tage min hænder og varme dem. Så blev de åbenbart bekymrede for mig og spurgte mig "er du okay?" "ja...men mine hænder og arme sover". Pinligt

Nå, men det gik rigtig godt, og nu er det bare at vente på svaret, som er det jeg er allermest nervøs for.

Godt det gik ok, Tata, jeg krydser fingre for et godt resultat!

Tak skal du ha'

[hotlips]

Det er jo altid svært, man vil ikke gøre folk nervøse uden grund men det er trods alt bedre end at blive lagt i en mrscanner uden at være forberedt hvis man har klaustrofobi, jeg havde det ikke selv da jeg var yngre, jeg har fået det af at ligge spændt fast i scanneren og sidste gang måtte jeg have lyserøde piller for at komme igennem.

Men jeg er glad for at det ikke var så slemt, det er sq nogle sære ting man bliver udsat for i alle de moderne maskiner, og jeg håber du snart får at vide at alt er som det skal være.

[Tata]

Det er jo altid svært, man vil ikke gøre folk nervøse uden grund men det er trods alt bedre end at blive lagt i en mrscanner uden at være forberedt hvis man har klaustrofobi, jeg havde det ikke selv da jeg var yngre, jeg har fået det af at ligge spændt fast i scanneren og sidste gang måtte jeg have lyserøde piller for at komme igennem.

Men jeg er glad for at det ikke var så slemt, det er sq nogle sære ting man bliver udsat for i alle de moderne maskiner, og jeg håber du snart får at vide at alt er som det skal være.

Jeg vil lige sige at det ikke var for at underkende klaustrofobi. Jeg har selv nogle enkeltfobier/tendens til angst, så jeg kan nemt komme til at frygte angsten, af at læse om den (hvis det giver mening?) , men derfor er det stadig rart at vide, at det kan ske, selvom man normalt ikke er klaustrofobisk, så jeg gik ind til undersøgelsen forberedt. Forstår udmærket behovet for en hjælpende hånd i sådan nogle situationer. Det allervigtigste er jo at få gennemført undersøgelsen.

Tak skal du have, ja det er det sgu virkelig, jeg skal dette årligt fremover som sagt, pga. forhøjet arvelig risiko, så det skal bare overstås. Tak det håber jeg også.

[Tata]

"Ingen malignitetssuspekte forandringer i mammae"

Så kan vi få en slags normalitet tilbage her i huset, i hvert fald indtil næste omgang om et års tid (har lidt fortrudt jeg gik ind i alt det her screening, har godt nok ikke nerverne til det) .