Indlægaf JoyNips » 21. jul 2018, 19:58
Jeg døjede også med uren hud og prøvede alt muligt. Cremer, lægeordinerede cremer, tetracyklin, kosmetologbehandlinger, diverse renseserier, at skære ting ud af kosten, tage kosttilskud... you name it, I've tried it.
Som 25-årig var jeg ret desperat, jeg startede nyt studie og jeg følte at min hud var det første, folk bemærkede ved mig (i virkeligheden var det nok kun mig selv, der så det. De venner, jeg efterfølgende har talt om mit forløb med har i hvert fald været sådan lidt "nå ja, men det var jo bare sådan det var, det bed man ikke rigtigt mærke i).
Jeg kom på isotretinoin i et halvt års tid, gik omkring et år uden og fik så en kur mere. Dét virker satme! Det nulstillede i høj grad min hud. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke turde tidligere, men der havde været så meget fremme omkring bivirkninger og at folk blev depressive og begik selvmord. Well, hvis noget kan gøre én depressiv, så er det sgu da at have teenagehud som voksen! Og som teenager, for den sags skyld. jeg ville ønske, jeg havde gjort det 10 år før, det havde sparet mig mange bekymringer og ærgrelser. Og penge!
Derudover har jeg fundet ud af, hvad der virker for mig:
1) jeg renser makeup af med olie og en vaskeklud vredet op i lunkent vand. Min hud skal behandles pænt og have fugt, ellers reagerer den med selv at overproducere fedt og så slår jeg ud. Så olie og lunken vaskeklud. Det fjerner makeup og eksfolierer blidt og varmen fra den lune klud åbner porerne.
2) pudevåret skal skiftes hyppigt! Det er jo logisk, man ligger der i 8 timer og tørrer hudfedt og døde hudceller og savl af på puden. Hvis man bliver ved med at ligge og snamse rundt i sit beskidte pudevår, så tørrer man det jo direkte tilbage i ansigtet på sig selv.
3) Jeg bruger niacinamid dagligt og salicylsyre stort set dagligt, efterfulgt af fugtighedscreme. Altsammen fra The Ordinary.
4) Jeg skifter lidt mellem en fugtmaske fra Kiehl's som føles meget "vandig" og en serum bar ("full of grace") fra Lush, som føles mere fed. Bruger dem i gennemsnit ca. 1 gang ugentligt hver.
Når jeg kaster mig ud i nye produkter, så køber jeg altid dem til sart hud.
4
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje