Side 1 af 1

At have tillid til læger..

: 15. dec 2015, 20:17
af billiebean
Jeg har den her knude på mit ene inderlår - flad, let pigmenteret, under hudlaget, haft den i ca. 4 måneder. I går var jeg hos min nye læge og fik kigget på den. Hun spurgte om den gjorde ondt og det gør den ikke, hvorefter hun så nev i knuden og så sagde jeg selvfølgelig "av!" og så gjorde det jo ondt alligevel. Hun konkluderede, at hun ikke syntes, det lignede noget "ondt", men at det lignede en uskadelig bindevævs- eller fedtknude. Og jeg fik ikke rigtig protesteret over det med smerten, og gik afsted med en klam følelse i maven. Jeg kan mærke, at jeg bliver nødt til at være 100% sikker på det her. Måske også fordi en bekendt lige har fået konstateret galopperende brystkræft i en alder af 30 - noget hun måtte til to læger for at få undersøgt ordentligt.

Så altså. Kender I det med, at I går fra lægen og bare slet ikke er beroliget/overbevist om, at det lægen siger er rigtigt?
Og hvad gør man så?

Re: At have tillid til læger..

: 15. dec 2015, 20:22
af sansera
Ikke rigtig for min læge sender mig konstant til speciallæge "for en sikkerhedsskyld "
Men jeg synes du skal kontakte lægen og fortælle det du skriver her, at du føler dig utryg og gerne vil have den tjekket.
Jeg kan ikke forestille mig at lægen ikke skulle være lydhør over for det :ae:

Re: At have tillid til læger..

: 15. dec 2015, 20:34
af Firebird
Åh jo. Den kender jeg godt. Blev sat på Simvestatin, og oplevede smertefulde jag over brystkassen. Spurgte min læge om det kunne være en indikation på hjerteproblemer, men fik beskeden at det var det ikke. Bom basta ikke flere forklaringer.

Måtte så selv google bivirkniger ved Simvestatin, og fandt ud af at midlet netop giver jag af smerte over brystkassen. Hvorfor fortalte han mig ikke det? Hvorfor skal jeg selv google sådan noget? Hvorfor er min tillid til alment praktiserende læger i bund? I wonder!

Re: At have tillid til læger..

: 16. dec 2015, 08:06
af MissDitte
Min tillid til alment praktiserende læger er også meget meget lav. Så lav, at jeg er begyndt at undersøge alt på forhånd, så jeg kan stille de rigtige spørgsmål så de - om ikke andet - kan erkende, at de ikke ved, og derfor sende mig videre til speciallæger.
Jeg har for ofte mødt læger, der har haft mangelfuld eller direkte forkerte råd/diagnoser, hvor jeg er endt med selv at finde de rigtige svar. Og det har jeg heldigvis kunnet fordi der intet rigtigt alvorligt har været!

Re: At have tillid til læger..

: 16. dec 2015, 09:55
af Thestral
Bed om at komme til en hudspecialist. Du har altid ret til at få en anden mening

Re: At have tillid til læger..

: 28. dec 2015, 07:36
af Annione
Jeg har ganske stor tillid til læger, men nu er jeg også kæreste med én af slagsen.
Nogle gange tror folk, at en alm. praktiserende læge ved ALT, men det er der vitterligt ingen mennesker der gør. Ingen! Heller ikke en læge.
Derfor er det altid en god idé at undersøge ting selv.

Re: At have tillid til læger..

: 28. dec 2015, 09:24
af Goldie
Jeg ville bede om at få en henvisning til en hudlæge, således at der kan laves en vævsprøve. Det bør praktiserende læge også sagtens kunne lave. Mere hvis han/hun ikke mener der er grund til det

Re: At have tillid til læger..

: 12. jan 2016, 20:36
af Krølle
adagio skrev:Jeg har ikke ret meget tillid til alment praktiserende læger, det er bare en barriere man skal igennem for at komme til en speciallæge. Der er sikkert mange gode af dem, men der er altså også mange mindre gode. Jeg er slet ikke i tvivl om at man er bedst tjent med at undersøge tingene selv, stille de rigtige spørgsmål og være insisterende.


Hvis man har det sådan med sin prakiserende læge, synes jeg virkelig, man skal skifte :genert:

Der er gode og dårlige i alle fag. Ingen grund til at nøjes.

Re: At have tillid til læger..

: 12. jan 2016, 21:14
af Madam Pomfrey
For mit eget vedkommende.
Ja jeg har tillid til den alment praktiserende læge.

Men nu har jeg heller ikke haft nogle større bekymringspunkter at drøfte med lægen, så det har jo også sin indflydelse. Jeg var ganske tryg som gravid, og i forbindelse med de normale efterundersøgelser. Jeg har oplevet grundig og kompetent behandling af mine børn de gange vi har haft behov herfor.
Generelt var vores gamle læge meget lydhør overfor det vi havde at sige, og spurgte meget ind.
Og i de tilfælde det blev skønnet var hun bestemt ikke bleg for at henvise os til speciallæger.


Der hvor jeg har oplevet størst skepsis omkring både den alment praktiserende læge, og speciallæger, er i mit job. Hvor jeg som pædagog skal formidle en problematik for et menneske med et psykisk udviklingshandicap. Dét er ikke altid nemt skal jeg hilse og sige.
Men heldigvis har vi fundet en læge som er vanvittig dygtig, og hellere tager hele pakken, fremfor at overse noget. Hun er enormt lydhør overfor hvad vi som personale omkring de her mennesker kan fortæller, og hun går helt i dybden. Det er godt, og det er trygt.
Men jeg har også siddet ved læger der ikke aner hvad fanden de skal gøre, og som springer over hvor gærdet er lavest, dét er frustrerende.

Der oplever jeg igen og igen at denne gruppe af mennesker er ukendt land for lægerne, og at det også indimellem er en manglende forståelse og samarbejdsvilje. f.x. den spastisk handicappede kvinde der faktisk meget gerne ville have en mamografi, men erfaringen var at dét ikke lod sig gøre. Det tog 4 timers ringen rundt her der og alle vegne for at finde en løsning på det, nemlig at blive ultralydsscannet på et privathospital.
Og heldigvis hos ovenstående dygtige læge! - der var dog nogle hævede øjenbryn ved selve privathospitalet da vi nåede så langt, en manglende forståelse for behovet men altså pyt.

Så rent fagligt, der har jeg lært at være skepstisk, og insisterende... Men det er nu nok også sundt nok :D

Re: At have tillid til læger..

: 26. jan 2016, 18:07
af billiebean
Det endte i øvrigt helt godt. Jeg skiftede læge til én, som jeg oplever som mere saglig, metodisk og lydhør, og han undersøgte dimsen grundigt og forklarede mig derefter, hvorfor konklusionen var, at den var uskadelig.

Re: At have tillid til læger..

: 29. jan 2016, 07:37
af GoGetter
Jeg har tillid. Min læge gennem de sidste 10 år er virkelig dygtig, rammer som regel rigtigt i første forsøg og henviser til specialist, når det er noget mere specielt.

Re: At have tillid til læger..

: 29. jan 2016, 07:50
af Mi55y
Det er ikke fordi, jeg ikke har tillid til min læge, hun er bare altid så kort for hovedet. Så jeg elsker, når jeg kommer ind til de lægestuderende, for de er jo vitterligt lige så nysgerrige som mig på at finde ud af, hvad der er galt, og spørger langt hellere for meget end for lidt. Er endda blevet ringet op bagefter af en studerende, fordi der var noget, hun havde glemt at spørge ind til.