Jegvilgerneheddenogetnyt skrev:Jin_ah skrev:Jeg er desværre ikke kommet af det efter udtrapning. Jeg var nødt til at begynde igen.
Men jeg har også fået det i snart 20 år, så jeg tror desværre ikke min hjerne fungerer uden.
Hvor lang tid gik der før du begyndte igen?
Der gik kun nogle dage. Lige inden jeg skulle trappe helt ud (var nede på 5 mg) fik jeg de første symptomer med svimmelhed, forstyrrelser i kroppen og en (ser jeg nu) tiltagne angst. Men på det tidspunkt forbandt jeg det ikke rigtig med udtrapningen. Det var sidste år lidt på sommeren, og flere gange troede jeg faktisk det hang sammen med den ekstreme varme og for lidt væske.
Derudover har jeg aldrig nogensinde haft et angstanfald før medicinering, der var jeg “kun” depressiv.
Den sidste dag jeg tog en pille mærkede jeg symptomer allerede dagen efter, og i dagene efter havde jeg simpelthen den største nedtur med angst.
Jeg skal ikke kunne sige om det ville være lykkedes, hvis jeg havde “holdt ud”. Men jeg havde undervejs selvmordstanker, og jeg er, vil jeg påstå, ellers et helt “normalt” (kan ikke lige finde bedre udtryk) fungerende og tænkende menneske. Jeg har et arbejde jeg er glad for og mand og 2 børn, jeg tør simpelthen ikke prøve igen.
Jeg ville ønske min hjerne fungerede uden, men lige nu lever jeg bedst med, alternativet tær jeg ikke tænke på.
Jeg har dog læst efterfølgende, at det er meget normale bivirkninger, og at man i dag helst ikke giver det præparat og så langvarigt, specielt ikke i teenagealderen, da hjernen ikke er færdigudviklet, og det gør mig ked af det, at jeg evt. er blevet afhængig af noget, fordi man dengang ikke vidste mere om det.
Undskyld det blev så langt, jeg vil bare gerne forklare det ordentligt, da jeg ikke vil tage modet fra dig. Jeg tror det er meget individuelt, som du også kan læse i tråden, hvordan kroppen reagerer, og så har min fiasko med udtrapning kom også noget at gøre med, hvor jeg er i livet nu. Med 2 små børn som jeg elsker overalt på jorden, er jeg selvfølgelig nødt til at tænke på dem også.