De gode erfaringer med “lykkepiller”

[billiebean]

Sertralin har givet mig et dejligt liv. Og ingen bivirkninger. Udtrapning skal foregå laaangsomt og med terapi (det har ikke noget med medicinen at gøre, men med det psykiske aspekt i at skulle være i en forandringsproces) men så er det nemt nok. Har gjort det 3 gange. Og er det ikke, så er min erfaring, at det er fordi man har brug for medicin. Nå men altså: En lav dosis sertralin har betydet alt for mig. Men jeg husker også angsten for at starte. Og den bliver jo bestemt ikke mindre med diverse skrækscenarier. Der er rigtig mange der tager ssri og er evigt taknemmelige for det.

[zembra1986]

Sertralin har givet mig et dejligt liv. Og ingen bivirkninger. Udtrapning skal foregå laaangsomt og med terapi (det har ikke noget med medicinen at gøre, men med det psykiske aspekt i at skulle være i en forandringsproces) men så er det nemt nok. Har gjort det 3 gange. Og er det ikke, så er min erfaring, at det er fordi man har brug for medicin. Nå men altså: En lav dosis sertralin har betydet alt for mig. Men jeg husker også angsten for at starte. Og den bliver jo bestemt ikke mindre med diverse skrækscenarier. Der er rigtig mange der tager ssri og er evigt taknemmelige for det.

Det passer simpelthen. Ja sorry, men her kan jeg altså ikke holde min kæft. Jeg kender til flere som har haft en rædselsfuld meget langvarig udtrapning af antidepressiva, men som har fået det SÅ meget bedre efter at være kommet ud af medicinen og kommet ovenpå, men det har i nogle tilfælde taget op til 1-2-3 år.

[zembra1986]

Kolibri: Har du overvejet at prøve med forskellig naturmedicin først? Det vil jeg personligt altid anbefale man gør først. Almen medicin burde (i min verden) være allersidste desperate løsning. Nu ved jeg ikke hvor meget din situationsbestemte angst fylder i din dagligdag, men hvis det er ret lidt, hvilket jeg har indtryk af når du skriver du lever et normalt liv, så synes jeg det er voldsomt at fylde sig med mere medicin på daglig basis for at bekæmpe den. Der ville jeg nok kigge på noget naturmedicin i stedet, og evt. snuse mere til en holistisk vej. Hvis du er interesseret kan jeg sende dig en liste med produkter du kan prøve.

[Nomnom]

Ej øv.
Jeg sidder jo i samme situation som TS. Jeg håbede på de gode historier. Det er dem TS efterlyser.
Synes det er skide tarveligt at gå ind i en tråd som denne og fraråde/komme med de dårlige erfaringer. Det var ikke det der blev spurgt om. Nu taler jeg selvfølgelig for mig selv, men jeg er fyldt med tvivl i forvejen omkring medicin. Jeg har prøvet meget andet igennem 15 år. Det er ikke det første jeg kaster mig over nu, men efter lang tid overvejelser. TS har haft angst i 20, så mon ikke det er det samme for hende (undskyld hvis jeg tager fejl TS)
Den gør i hvert fald intet godt for mig denne tråd.

[.Magic.]

Jeg tager Lamotrigin og Sertralin og har kun gode erfaringer med det. Jeg svinger i vægt men det skyldes overspisning. Ikke en decideret appetitændring pga medicinen.

Jeg kan mærke en kæmpe forskel på mit humør og generel mentalt velbefindende. Det er ikke mirakelpiller, men de er lidt som en krykke. De giver mig overskud til at arbejde med de ting jeg har svært ved :-)
Mine støttehjul

Jeg får 100 mg Lamotrigin og 100 mg Sertralin. Mine diagnoser er angst, ængstelig personlighedsforstyrrelse og tilbagevendende depression - Derfor ved jeg at de issues jeg har ikke er noget jeg slipper af med, men de kan dæmpes og det er nødvendigt for at man kan arbejde med sig selv.

[Sustentaculum]

Ej øv.
Jeg sidder jo i samme situation som TS. Jeg håbede på de gode historier. Det er dem TS efterlyser.
Synes det er skide tarveligt at gå ind i en tråd som denne og fraråde/komme med de dårlige erfaringer. Det var ikke det der blev spurgt om. Nu taler jeg selvfølgelig for mig selv, men jeg er fyldt med tvivl i forvejen omkring medicin. Jeg har prøvet meget andet igennem 15 år. Det er ikke det første jeg kaster mig over nu, men efter lang tid overvejelser. TS har haft angst i 20, så mon ikke det er det samme for hende (undskyld hvis jeg tager fejl TS)
Den gør i hvert fald intet godt for mig denne tråd.

Jeg fik en alvorlig depression for tre år siden. Antidepressiva var det, der gjorde mig rask! Jeg måtte igennem tre slags, før det virkede. Da de fandt det rigtige præparat gik jeg fra semisvær depression til rask på en måned!

Selvfølgelig skal man prøve medicin, hvis man har kæmpet i 15 år. Men man skal da ikke prøve det på den falske præmis, at man bare kan stoppe igen. Det er jo løgn! Eller ønsker du en totalt skæv information at basere dit valg på?

Det er jo heller ikke sandheden at det uden undtagelse er svært at trappe ud. Der er rigtig mange mennesker, for hvem det ikke er svært at trappe ud. Og så er det rigtig svært for nogen. Men du er jo lige så unuanceret i din udlægning.

[Sustentaculum]

Ej øv.
Jeg sidder jo i samme situation som TS. Jeg håbede på de gode historier. Det er dem TS efterlyser.
Synes det er skide tarveligt at gå ind i en tråd som denne og fraråde/komme med de dårlige erfaringer. Det var ikke det der blev spurgt om. Nu taler jeg selvfølgelig for mig selv, men jeg er fyldt med tvivl i forvejen omkring medicin. Jeg har prøvet meget andet igennem 15 år. Det er ikke det første jeg kaster mig over nu, men efter lang tid overvejelser. TS har haft angst i 20, så mon ikke det er det samme for hende (undskyld hvis jeg tager fejl TS)
Den gør i hvert fald intet godt for mig denne tråd.

Jeg fik en alvorlig depression for tre år siden. Antidepressiva var det, der gjorde mig rask! Jeg måtte igennem tre slags, før det virkede. Da de fandt det rigtige præparat gik jeg fra semisvær depression til rask på en måned!

Selvfølgelig skal man prøve medicin, hvis man har kæmpet i 15 år. Men man skal da ikke prøve det på den falske præmis, at man bare kan stoppe igen. Det er jo løgn! Eller ønsker du en totalt skæv information at basere dit valg på?

Det er jo heller ikke sandheden at det uden undtagelse er svært at trappe ud. Der er rigtig mange mennesker, for hvem det ikke er svært at trappe ud. Og så er det rigtig svært for nogen. Men du er jo lige så unuanceret i din udlægning.

Jeg har ikke skrevet at det uden undtagelse er svært? Du har derimod skrevet, at man bare kan stoppe igen! Så hvis det kun gælder for fx 50%, så er det jo misinformation?

Nej, det kan jeg egentlig godt se at du ikke gør, det er bare det indtryk jeg blev efterladt med. Dine udmeldinger kommer bare til at fremstå ret bombastiske og firkantede, når du x skriver at det er løgn at man bare kan stoppe igen. For langt de fleste er det ikke løgn.

Du skriver 50%. Hvor har du det tal fra? Mine erfaringer siger mig at det er langt færre, der oplever problemer. Men mine erfaringer er jo begrænset til dem der får rigtig meget medicin, og er rigtig syge. Derfor forestiller jeg mig at der er en kæmpe del af patienter i fx almen praksis, som modtager et SSRI præparat, og som trapper umærket ud af det, uden nogensinde at få brug for hjælp i hospitalsosykiatrien.

(Skal jeg oprette en ny tråd?)

[Ado]

Sertralin har givet mig et dejligt liv. Og ingen bivirkninger. Udtrapning skal foregå laaangsomt og med terapi (det har ikke noget med medicinen at gøre, men med det psykiske aspekt i at skulle være i en forandringsproces) men så er det nemt nok. Har gjort det 3 gange. Og er det ikke, så er min erfaring, at det er fordi man har brug for medicin. Nå men altså: En lav dosis sertralin har betydet alt for mig. Men jeg husker også angsten for at starte. Og den bliver jo bestemt ikke mindre med diverse skrækscenarier. Der er rigtig mange der tager ssri og er evigt taknemmelige for det.

Jeg har samme erfaring. Jeg har trappet ud af Sertralin et par gange, og begge gange er det gået godt. Den eneste gang der er gået rigtig skidt, var da jeg bildte mig selv in, at jeg kunne stoppe med dem fra dag til dag.
Mit liv er i hvert fald blevet meget bedre med Sertralin. Jeg har haft en lang periode på 4 år, hvor jeg ikke tog dem, og det gik fint. Men da stressen/overbelastningen ramte mig, tog den altså også serotoninen med sig og sendte mig i minus. Og min hjerne kan ikke selv fylde depoterne op igen, så derfor er jeg tilbage på Sertralin, og jeg har ikke tænkt mig at stoppe med dem foreløbig.

[Ado]

Ej øv.
Jeg sidder jo i samme situation som TS. Jeg håbede på de gode historier. Det er dem TS efterlyser.
Synes det er skide tarveligt at gå ind i en tråd som denne og fraråde/komme med de dårlige erfaringer. Det var ikke det der blev spurgt om. Nu taler jeg selvfølgelig for mig selv, men jeg er fyldt med tvivl i forvejen omkring medicin. Jeg har prøvet meget andet igennem 15 år. Det er ikke det første jeg kaster mig over nu, men efter lang tid overvejelser. TS har haft angst i 20, så mon ikke det er det samme for hende (undskyld hvis jeg tager fejl TS)
Den gør i hvert fald intet godt for mig denne tråd.

Helt enig. Og så bliver jeg provokeret af, at der taler ned til en(i belærende tone), der rent faktisk er læge og at der foreslåes naturmedicin. Jeg siger ikke det ikke virker, men det kan altså ikke det samme som rigtig medicin.
Hvis jeg for et år siden havde været trådstarter, så kunne det have haft fatale følger, hvis jeg blev rådet til at lade være med at tage piller. Sertralin har gjort mit liv langt bedre.
Ville man skrive på samme måde til en diabetiker? Der er det jo kroppen, der ikke kan regulere blodsukkeret uden hjælp. Og serotonin er altså vigtigt, så hvis ens hjerne ikke selv kan producere nok, så er SSRI løsningen. Ligesom d-vitamin er løsningen, hvis kroppen er i underskud af det.

[billiebean]

Sertralin har givet mig et dejligt liv. Og ingen bivirkninger. Udtrapning skal foregå laaangsomt og med terapi (det har ikke noget med medicinen at gøre, men med det psykiske aspekt i at skulle være i en forandringsproces) men så er det nemt nok. Har gjort det 3 gange. Og er det ikke, så er min erfaring, at det er fordi man har brug for medicin. Nå men altså: En lav dosis sertralin har betydet alt for mig. Men jeg husker også angsten for at starte. Og den bliver jo bestemt ikke mindre med diverse skrækscenarier. Der er rigtig mange der tager ssri og er evigt taknemmelige for det.

Det passer simpelthen. Ja sorry, men her kan jeg altså ikke holde min kæft. Jeg kender til flere som har haft en rædselsfuld meget langvarig udtrapning af antidepressiva, men som har fået det SÅ meget bedre efter at være kommet ud af medicinen og kommet ovenpå, men det har i nogle tilfælde taget op til 1-2-3 år.

Ok. Men jeg tænker egentlig også, at det er ok med en tråd der fortæller om de positive effekter af medicinen og udtrapninger der er gået (langsomt og) fint.

Med det ry som ssri har, er der nok ingen, der begynder på det uden ekstremt mange bekymringer og forbehold. Det er nok nærmere den anden vej rundt: At nogen ender med at kæmpe og lide unødvendigt fordi det virker for skræmmende med medicinen. Og det er også noget skidt!

[Ettig1]

Jeg startede på lykkepiller for 15 -16 år siden (husker ikke mærket, da det er så lang tid siden). Trappede ud ved at gå ned på halv dosis i en sommerferie. Derefter helt ud i den næste sommerferie. Trappede ud fordi jeg gerne ville være gravid og helst ville være medicinfri under graviditet.
Havde derefter 10 - 12 år uden lykkepiller. Startede igen i 2019 efter en hård periode (får sertralin). Ingen bivirkninger, bare mere overskud. Har tabt mig lidt - ikke så meget som jeg gerne ville, men håber det kommer.
Jeg lider af angst.

[Nomnom]

Ej øv.
Jeg sidder jo i samme situation som TS. Jeg håbede på de gode historier. Det er dem TS efterlyser.
Synes det er skide tarveligt at gå ind i en tråd som denne og fraråde/komme med de dårlige erfaringer. Det var ikke det der blev spurgt om. Nu taler jeg selvfølgelig for mig selv, men jeg er fyldt med tvivl i forvejen omkring medicin. Jeg har prøvet meget andet igennem 15 år. Det er ikke det første jeg kaster mig over nu, men efter lang tid overvejelser. TS har haft angst i 20, så mon ikke det er det samme for hende (undskyld hvis jeg tager fejl TS)
Den gør i hvert fald intet godt for mig denne tråd.

Jeg fik en alvorlig depression for tre år siden. Antidepressiva var det, der gjorde mig rask! Jeg måtte igennem tre slags, før det virkede. Da de fandt det rigtige præparat gik jeg fra semisvær depression til rask på en måned!

Selvfølgelig skal man prøve medicin, hvis man har kæmpet i 15 år. Men man skal da ikke prøve det på den falske præmis, at man bare kan stoppe igen. Det er jo løgn! Eller ønsker du en totalt skæv information at basere dit valg på?

Jeg starter ikke på den falske præmis om at jeg bare kan stoppe igen fra den ene dag til den anden og forhåbentlig har TS også talt med sin læge om dette.
Jeg synes det er super interessant det som du skriver, men lige nu i en tråd, hvor TS skriver i første indlæg, at hun ønsker positive historier, så er det simpelthen ikke den rette tråd synes jeg.

[zembra1986]

Sertralin har givet mig et dejligt liv. Og ingen bivirkninger. Udtrapning skal foregå laaangsomt og med terapi (det har ikke noget med medicinen at gøre, men med det psykiske aspekt i at skulle være i en forandringsproces) men så er det nemt nok. Har gjort det 3 gange. Og er det ikke, så er min erfaring, at det er fordi man har brug for medicin. Nå men altså: En lav dosis sertralin har betydet alt for mig. Men jeg husker også angsten for at starte. Og den bliver jo bestemt ikke mindre med diverse skrækscenarier. Der er rigtig mange der tager ssri og er evigt taknemmelige for det.

Det passer simpelthen. Ja sorry, men her kan jeg altså ikke holde min kæft. Jeg kender til flere som har haft en rædselsfuld meget langvarig udtrapning af antidepressiva, men som har fået det SÅ meget bedre efter at være kommet ud af medicinen og kommet ovenpå, men det har i nogle tilfælde taget op til 1-2-3 år.

Ok. Men jeg tænker egentlig også, at det er ok med en tråd der fortæller om de positive effekter af medicinen og udtrapninger der er gået (langsomt og) fint.

Med det ry som ssri har, er der nok ingen, der begynder på det uden ekstremt mange bekymringer og forbehold. Det er nok nærmere den anden vej rundt: At nogen ender med at kæmpe og lide unødvendigt fordi det virker for skræmmende med medicinen. Og det er også noget skidt!

Det har jeg heller ikke noget problem med, men når folk skriver noget der simpelthen bare ikke passer, så kan jeg ikke lade være med at reagere.

[zembra1986]

Ej øv.
Jeg sidder jo i samme situation som TS. Jeg håbede på de gode historier. Det er dem TS efterlyser.
Synes det er skide tarveligt at gå ind i en tråd som denne og fraråde/komme med de dårlige erfaringer. Det var ikke det der blev spurgt om. Nu taler jeg selvfølgelig for mig selv, men jeg er fyldt med tvivl i forvejen omkring medicin. Jeg har prøvet meget andet igennem 15 år. Det er ikke det første jeg kaster mig over nu, men efter lang tid overvejelser. TS har haft angst i 20, så mon ikke det er det samme for hende (undskyld hvis jeg tager fejl TS)
Den gør i hvert fald intet godt for mig denne tråd.

Jeg har intet problem med at være tarvelig. Det er en pris jeg gerne betaler for at kæmpe for at samfundet stopper med at "sugarcoate" antidepressiva, og udbrede misforståelser om dem.

[zembra1986]

Ej øv.
Jeg sidder jo i samme situation som TS. Jeg håbede på de gode historier. Det er dem TS efterlyser.
Synes det er skide tarveligt at gå ind i en tråd som denne og fraråde/komme med de dårlige erfaringer. Det var ikke det der blev spurgt om. Nu taler jeg selvfølgelig for mig selv, men jeg er fyldt med tvivl i forvejen omkring medicin. Jeg har prøvet meget andet igennem 15 år. Det er ikke det første jeg kaster mig over nu, men efter lang tid overvejelser. TS har haft angst i 20, så mon ikke det er det samme for hende (undskyld hvis jeg tager fejl TS)
Den gør i hvert fald intet godt for mig denne tråd.

Helt enig. Og så bliver jeg provokeret af, at der taler ned til en(i belærende tone), der rent faktisk er læge og at der foreslåes naturmedicin. Jeg siger ikke det ikke virker, men det kan altså ikke det samme som rigtig medicin.
Hvis jeg for et år siden havde været trådstarter, så kunne det have haft fatale følger, hvis jeg blev rådet til at lade være med at tage piller. Sertralin har gjort mit liv langt bedre.
Ville man skrive på samme måde til en diabetiker? Der er det jo kroppen, der ikke kan regulere blodsukkeret uden hjælp. Og serotonin er altså vigtigt, så hvis ens hjerne ikke selv kan producere nok, så er SSRI løsningen. Ligesom d-vitamin er løsningen, hvis kroppen er i underskud af det.

Kemisk ubalance i hjernen er aldrig blevet bekræftet, så det kan ikke sammenlignes med diabetes eller andet der kan måles: https://www.psykiatriavisen.dk/2017/09/ ... ubalancer/

Ang naturmedicin, så har jeg snakket med flere online som har haft bedre gavn af naturmedicin, end almen, som i lille virkning kontra ingen virkning på almen, og så tilmed uden de ubehagelige bivirkninger de har haft på almen.