De gode erfaringer med “lykkepiller”

[Sustentaculum]

Noget af det jeg taler med mine patienter om, er at de altid kan stoppe igen, hvis bivirkningerne er træls.

Jeg ved godt det lyder elementært, men det kan nogengange være rart at tale om. Du kan begynde på pillerne, øge dosis, og hvis du oplever bivirkninger som du ikke kan accepterer, ja, så sætter du dosis ned. Måske vil du opleve at det virker så godt at du kan leve med bivirkningerne, måske er der ingen bivirkninger.. du ved det ikke før du prøver. Og som sagt. Du kan altid stoppe igen. Det er dig der bestemmer

Jeg arbejder som læge, i psykiatrien, med justering/nedtrapning af antipsykotisk medicin

Det er jo ikke nødvendigvis noget, man bare lige kan! Rigtig mange antidepressiva er rigtig svære at trappe ud af. Det er bare ikke noget, lægerne er særligt godt informeret om. Men patienterne ved det!

Præcis! Vi er altså en hel del, som slet ikke bare lige kan hoppe af psyk medicin igen. Jeg får altid voldsomt ubehagelige psykiske OG fysiske symptomer ved nedtrapning også selvom jeg udtrapper ultra langsomt over flere måneder (mere langsomt end hvad læger anbefaler). Jeg er langt fra den eneste der har det sådan, men det er ikke anerkendt af langt de fleste læger. En del mennesker er fanget på antidepressiva med voldsomme bivirkninger til følge, og kan ikke komme ud af dem igen.

Det er absolut anerkendt at det kan være uendelig svært at trappe ud af forskelligt antipsykotisk medicin.

I det her tilfælde handler det om ikke at turde gå fra 25 til 50 mg SSRI.

Det jeg, i denne her situation, angiver, er at det ikke er noget problem at tage 50 mg. Det er en del af en optrapning, for at finde ud af om TS tåler præparatet, og får evt. Bivirkninger.

Selvfølgelig kan hun trappe ud igen, uden problemer, når/hvis hun opdager bivirkninger på den næste dosis.

At gå fra 50 til 25 mg Sertralin er jo en halvering af dosis, og det er der rigtig mange, der får temmeligt mange og ubehagelige symptomer. Og det er ikke altid forbigående symptomer, men kan være noget, der varer i lang tid og er svært at stabilisere sig efter. Jeg får selv et SNRI-præparat og de er endnu sværere at trappe ud af. Jeg reducerer med 5% hver 14. dag og har alligevel udtrapningssymptomer. Det kommer til at tage mig over 3 år at trappe ud! Jeg synes som minimum lægerne skylder patienterne den respekt at informere om, at det her er ret potente stoffer, som man nogen gange har behov for en ekstremt langsom udtrapning af. Jeg kender en del mennesker, som har været på lykkepiller i 5, 10 og 15 år, fordi de får det dårligt hver gang de prøver at trappe ud. Så siger deres læge, at det er fordi de har behov for medicinen, men reelt er det mest sandsynlige svar nok, at det er fordi deres hjerne har tilpasset sig stoffet og man derfor får det dårligt uden.

Jeg får det indtryk når jeg læser dit svar, at du tænker du fortæller mig noget nyt. Jeg skriver jo netop at jeg arbejder i en specialiseret enhed, som arbejder med nedtrapning af antipsykotisk medicin. Du fortæller mig at du synes 5% hver 14. dag er en langsom udtrapning. Jeg kan fortælle at vi arbejder dobbelt så langsomt.

Men min erfaring er at de patienter der kommer hos mig, som oplever problemer med udtrapning, har modtaget fuld dosis af præparatet, og gerne længe.

Det er en helt anden situation som ts står i. Den situation du ridser op er slet ikke relevant.

Selvfølgelig er det ikke medicin man skal starte op for sjov, men der er en læge der har vurderet at ts' lidelse skaber så store problemer at den skal behandles medicinsk. Ts beder om gode historier med lykkepiller. Ikke skrækscenarier.

Jeg synes det er en interessant debat, og jeg vil gerne tage den, men jeg synes ikke denne tråd er stedet

[Ata]

Noget af det jeg taler med mine patienter om, er at de altid kan stoppe igen, hvis bivirkningerne er træls.

Jeg ved godt det lyder elementært, men det kan nogengange være rart at tale om. Du kan begynde på pillerne, øge dosis, og hvis du oplever bivirkninger som du ikke kan accepterer, ja, så sætter du dosis ned. Måske vil du opleve at det virker så godt at du kan leve med bivirkningerne, måske er der ingen bivirkninger.. du ved det ikke før du prøver. Og som sagt. Du kan altid stoppe igen. Det er dig der bestemmer

Jeg arbejder som læge, i psykiatrien, med justering/nedtrapning af antipsykotisk medicin

Det er jo ikke nødvendigvis noget, man bare lige kan! Rigtig mange antidepressiva er rigtig svære at trappe ud af. Det er bare ikke noget, lægerne er særligt godt informeret om. Men patienterne ved det!

Præcis! Vi er altså en hel del, som slet ikke bare lige kan hoppe af psyk medicin igen. Jeg får altid voldsomt ubehagelige psykiske OG fysiske symptomer ved nedtrapning også selvom jeg udtrapper ultra langsomt over flere måneder (mere langsomt end hvad læger anbefaler). Jeg er langt fra den eneste der har det sådan, men det er ikke anerkendt af langt de fleste læger. En del mennesker er fanget på antidepressiva med voldsomme bivirkninger til følge, og kan ikke komme ud af dem igen.

Det er absolut anerkendt at det kan være uendelig svært at trappe ud af forskelligt antipsykotisk medicin.

I det her tilfælde handler det om ikke at turde gå fra 25 til 50 mg SSRI.

Det jeg, i denne her situation, angiver, er at det ikke er noget problem at tage 50 mg. Det er en del af en optrapning, for at finde ud af om TS tåler præparatet, og får evt. Bivirkninger.

Selvfølgelig kan hun trappe ud igen, uden problemer, når/hvis hun opdager bivirkninger på den næste dosis.

At gå fra 50 til 25 mg Sertralin er jo en halvering af dosis, og det er der rigtig mange, der får temmeligt mange og ubehagelige symptomer. Og det er ikke altid forbigående symptomer, men kan være noget, der varer i lang tid og er svært at stabilisere sig efter. Jeg får selv et SNRI-præparat og de er endnu sværere at trappe ud af. Jeg reducerer med 5% hver 14. dag og har alligevel udtrapningssymptomer. Det kommer til at tage mig over 3 år at trappe ud! Jeg synes som minimum lægerne skylder patienterne den respekt at informere om, at det her er ret potente stoffer, som man nogen gange har behov for en ekstremt langsom udtrapning af. Jeg kender en del mennesker, som har været på lykkepiller i 5, 10 og 15 år, fordi de får det dårligt hver gang de prøver at trappe ud. Så siger deres læge, at det er fordi de har behov for medicinen, men reelt er det mest sandsynlige svar nok, at det er fordi deres hjerne har tilpasset sig stoffet og man derfor får det dårligt uden.

Jeg får det indtryk når jeg læser dit svar, at du tænker du fortæller mig noget nyt. Jeg skriver jo netop at jeg arbejder i en specialiseret enhed, som arbejder med nedtrapning af antipsykotisk medicin. Du fortæller mig at du synes 5% hver 14. dag er en langsom udtrapning. Jeg kan fortælle at vi arbejder dobbelt så langsomt.

Men min erfaring er at de patienter der kommer hos mig, som oplever problemer med udtrapning, har modtaget fuld dosis af præparatet, og gerne længe.

Det er en helt anden situation som ts står i. Den situation du ridser op er slet ikke relevant.

Selvfølgelig er det ikke medicin man skal starte op for sjov, men der er en læge der har vurderet at ts' lidelse skaber så store problemer at den skal behandles medicinsk. Ts beder om gode historier med lykkepiller. Ikke skrækscenarier.

Jeg synes det er en interessant debat, og jeg vil gerne tage den, men jeg synes ikke denne tråd er stedet

Selvfølgelig skal TS prøve præparatet, hvis hun har behov for det. Men jeg synes ærligt talt at du vildleder hende og tilsyneladende også andre patienter, du har, ved at sige, at man "bare kan stoppe igen" og at det kun er et problem ved fuld dosis. Begge dele er lodret forkert. Ny forskning fra blandt andet Anders Sørensen har påvist, at det er ved de mindste doser af antidepressiva at springene i dosis opleves mest voldsomt. Måske har du meget forstand på udtrapning af antipsykotika (det har jeg ikke), men du misformerer om udtrapning af antidepressiva. Ligesom 90 % af alle danske læger vist gør...

[Sustentaculum]

Rimelig harsk beskyldning..

Jeg har meget at sige. Men jeg afslutter med at sige at jeg synes ikke det er tråden til den diskution.

[billiebean]

Sertralin har givet mig et dejligt liv. Og ingen bivirkninger. Udtrapning skal foregå laaangsomt og med terapi (det har ikke noget med medicinen at gøre, men med det psykiske aspekt i at skulle være i en forandringsproces) men så er det nemt nok. Har gjort det 3 gange. Og er det ikke, så er min erfaring, at det er fordi man har brug for medicin. Nå men altså: En lav dosis sertralin har betydet alt for mig. Men jeg husker også angsten for at starte. Og den bliver jo bestemt ikke mindre med diverse skrækscenarier. Der er rigtig mange der tager ssri og er evigt taknemmelige for det.

[zembra1986]

Sertralin har givet mig et dejligt liv. Og ingen bivirkninger. Udtrapning skal foregå laaangsomt og med terapi (det har ikke noget med medicinen at gøre, men med det psykiske aspekt i at skulle være i en forandringsproces) men så er det nemt nok. Har gjort det 3 gange. Og er det ikke, så er min erfaring, at det er fordi man har brug for medicin. Nå men altså: En lav dosis sertralin har betydet alt for mig. Men jeg husker også angsten for at starte. Og den bliver jo bestemt ikke mindre med diverse skrækscenarier. Der er rigtig mange der tager ssri og er evigt taknemmelige for det.

Det passer simpelthen. Ja sorry, men her kan jeg altså ikke holde min kæft. Jeg kender til flere som har haft en rædselsfuld meget langvarig udtrapning af antidepressiva, men som har fået det SÅ meget bedre efter at være kommet ud af medicinen og kommet ovenpå, men det har i nogle tilfælde taget op til 1-2-3 år.

[zembra1986]

Kolibri: Har du overvejet at prøve med forskellig naturmedicin først? Det vil jeg personligt altid anbefale man gør først. Almen medicin burde (i min verden) være allersidste desperate løsning. Nu ved jeg ikke hvor meget din situationsbestemte angst fylder i din dagligdag, men hvis det er ret lidt, hvilket jeg har indtryk af når du skriver du lever et normalt liv, så synes jeg det er voldsomt at fylde sig med mere medicin på daglig basis for at bekæmpe den. Der ville jeg nok kigge på noget naturmedicin i stedet, og evt. snuse mere til en holistisk vej. Hvis du er interesseret kan jeg sende dig en liste med produkter du kan prøve.

[Nomnom]

Ej øv.
Jeg sidder jo i samme situation som TS. Jeg håbede på de gode historier. Det er dem TS efterlyser.
Synes det er skide tarveligt at gå ind i en tråd som denne og fraråde/komme med de dårlige erfaringer. Det var ikke det der blev spurgt om. Nu taler jeg selvfølgelig for mig selv, men jeg er fyldt med tvivl i forvejen omkring medicin. Jeg har prøvet meget andet igennem 15 år. Det er ikke det første jeg kaster mig over nu, men efter lang tid overvejelser. TS har haft angst i 20, så mon ikke det er det samme for hende (undskyld hvis jeg tager fejl TS)
Den gør i hvert fald intet godt for mig denne tråd.

[.Magic.]

Jeg tager Lamotrigin og Sertralin og har kun gode erfaringer med det. Jeg svinger i vægt men det skyldes overspisning. Ikke en decideret appetitændring pga medicinen.

Jeg kan mærke en kæmpe forskel på mit humør og generel mentalt velbefindende. Det er ikke mirakelpiller, men de er lidt som en krykke. De giver mig overskud til at arbejde med de ting jeg har svært ved :-)
Mine støttehjul

Jeg får 100 mg Lamotrigin og 100 mg Sertralin. Mine diagnoser er angst, ængstelig personlighedsforstyrrelse og tilbagevendende depression - Derfor ved jeg at de issues jeg har ikke er noget jeg slipper af med, men de kan dæmpes og det er nødvendigt for at man kan arbejde med sig selv.

[Ata]

Ej øv.
Jeg sidder jo i samme situation som TS. Jeg håbede på de gode historier. Det er dem TS efterlyser.
Synes det er skide tarveligt at gå ind i en tråd som denne og fraråde/komme med de dårlige erfaringer. Det var ikke det der blev spurgt om. Nu taler jeg selvfølgelig for mig selv, men jeg er fyldt med tvivl i forvejen omkring medicin. Jeg har prøvet meget andet igennem 15 år. Det er ikke det første jeg kaster mig over nu, men efter lang tid overvejelser. TS har haft angst i 20, så mon ikke det er det samme for hende (undskyld hvis jeg tager fejl TS)
Den gør i hvert fald intet godt for mig denne tråd.

Jeg fik en alvorlig depression for tre år siden. Antidepressiva var det, der gjorde mig rask! Jeg måtte igennem tre slags, før det virkede. Da de fandt det rigtige præparat gik jeg fra semisvær depression til rask på en måned!

Selvfølgelig skal man prøve medicin, hvis man har kæmpet i 15 år. Men man skal da ikke prøve det på den falske præmis, at man bare kan stoppe igen. Det er jo løgn! Eller ønsker du en totalt skæv information at basere dit valg på?

[Sustentaculum]

Ej øv.
Jeg sidder jo i samme situation som TS. Jeg håbede på de gode historier. Det er dem TS efterlyser.
Synes det er skide tarveligt at gå ind i en tråd som denne og fraråde/komme med de dårlige erfaringer. Det var ikke det der blev spurgt om. Nu taler jeg selvfølgelig for mig selv, men jeg er fyldt med tvivl i forvejen omkring medicin. Jeg har prøvet meget andet igennem 15 år. Det er ikke det første jeg kaster mig over nu, men efter lang tid overvejelser. TS har haft angst i 20, så mon ikke det er det samme for hende (undskyld hvis jeg tager fejl TS)
Den gør i hvert fald intet godt for mig denne tråd.

Jeg fik en alvorlig depression for tre år siden. Antidepressiva var det, der gjorde mig rask! Jeg måtte igennem tre slags, før det virkede. Da de fandt det rigtige præparat gik jeg fra semisvær depression til rask på en måned!

Selvfølgelig skal man prøve medicin, hvis man har kæmpet i 15 år. Men man skal da ikke prøve det på den falske præmis, at man bare kan stoppe igen. Det er jo løgn! Eller ønsker du en totalt skæv information at basere dit valg på?

Det er jo heller ikke sandheden at det uden undtagelse er svært at trappe ud. Der er rigtig mange mennesker, for hvem det ikke er svært at trappe ud. Og så er det rigtig svært for nogen. Men du er jo lige så unuanceret i din udlægning.

[Ata]

Ej øv.
Jeg sidder jo i samme situation som TS. Jeg håbede på de gode historier. Det er dem TS efterlyser.
Synes det er skide tarveligt at gå ind i en tråd som denne og fraråde/komme med de dårlige erfaringer. Det var ikke det der blev spurgt om. Nu taler jeg selvfølgelig for mig selv, men jeg er fyldt med tvivl i forvejen omkring medicin. Jeg har prøvet meget andet igennem 15 år. Det er ikke det første jeg kaster mig over nu, men efter lang tid overvejelser. TS har haft angst i 20, så mon ikke det er det samme for hende (undskyld hvis jeg tager fejl TS)
Den gør i hvert fald intet godt for mig denne tråd.

Jeg fik en alvorlig depression for tre år siden. Antidepressiva var det, der gjorde mig rask! Jeg måtte igennem tre slags, før det virkede. Da de fandt det rigtige præparat gik jeg fra semisvær depression til rask på en måned!

Selvfølgelig skal man prøve medicin, hvis man har kæmpet i 15 år. Men man skal da ikke prøve det på den falske præmis, at man bare kan stoppe igen. Det er jo løgn! Eller ønsker du en totalt skæv information at basere dit valg på?

Det er jo heller ikke sandheden at det uden undtagelse er svært at trappe ud. Der er rigtig mange mennesker, for hvem det ikke er svært at trappe ud. Og så er det rigtig svært for nogen. Men du er jo lige så unuanceret i din udlægning.

Jeg har ikke skrevet at det uden undtagelse er svært? Du har derimod skrevet, at man bare kan stoppe igen! Så hvis det kun gælder for fx 50%, så er det jo misinformation?

[Sustentaculum]

Ej øv.
Jeg sidder jo i samme situation som TS. Jeg håbede på de gode historier. Det er dem TS efterlyser.
Synes det er skide tarveligt at gå ind i en tråd som denne og fraråde/komme med de dårlige erfaringer. Det var ikke det der blev spurgt om. Nu taler jeg selvfølgelig for mig selv, men jeg er fyldt med tvivl i forvejen omkring medicin. Jeg har prøvet meget andet igennem 15 år. Det er ikke det første jeg kaster mig over nu, men efter lang tid overvejelser. TS har haft angst i 20, så mon ikke det er det samme for hende (undskyld hvis jeg tager fejl TS)
Den gør i hvert fald intet godt for mig denne tråd.

Jeg fik en alvorlig depression for tre år siden. Antidepressiva var det, der gjorde mig rask! Jeg måtte igennem tre slags, før det virkede. Da de fandt det rigtige præparat gik jeg fra semisvær depression til rask på en måned!

Selvfølgelig skal man prøve medicin, hvis man har kæmpet i 15 år. Men man skal da ikke prøve det på den falske præmis, at man bare kan stoppe igen. Det er jo løgn! Eller ønsker du en totalt skæv information at basere dit valg på?

Det er jo heller ikke sandheden at det uden undtagelse er svært at trappe ud. Der er rigtig mange mennesker, for hvem det ikke er svært at trappe ud. Og så er det rigtig svært for nogen. Men du er jo lige så unuanceret i din udlægning.

Jeg har ikke skrevet at det uden undtagelse er svært? Du har derimod skrevet, at man bare kan stoppe igen! Så hvis det kun gælder for fx 50%, så er det jo misinformation?

Nej, det kan jeg egentlig godt se at du ikke gør, det er bare det indtryk jeg blev efterladt med. Dine udmeldinger kommer bare til at fremstå ret bombastiske og firkantede, når du x skriver at det er løgn at man bare kan stoppe igen. For langt de fleste er det ikke løgn.

Du skriver 50%. Hvor har du det tal fra? Mine erfaringer siger mig at det er langt færre, der oplever problemer. Men mine erfaringer er jo begrænset til dem der får rigtig meget medicin, og er rigtig syge. Derfor forestiller jeg mig at der er en kæmpe del af patienter i fx almen praksis, som modtager et SSRI præparat, og som trapper umærket ud af det, uden nogensinde at få brug for hjælp i hospitalsosykiatrien.

(Skal jeg oprette en ny tråd?)

[Ado]

Sertralin har givet mig et dejligt liv. Og ingen bivirkninger. Udtrapning skal foregå laaangsomt og med terapi (det har ikke noget med medicinen at gøre, men med det psykiske aspekt i at skulle være i en forandringsproces) men så er det nemt nok. Har gjort det 3 gange. Og er det ikke, så er min erfaring, at det er fordi man har brug for medicin. Nå men altså: En lav dosis sertralin har betydet alt for mig. Men jeg husker også angsten for at starte. Og den bliver jo bestemt ikke mindre med diverse skrækscenarier. Der er rigtig mange der tager ssri og er evigt taknemmelige for det.

Jeg har samme erfaring. Jeg har trappet ud af Sertralin et par gange, og begge gange er det gået godt. Den eneste gang der er gået rigtig skidt, var da jeg bildte mig selv in, at jeg kunne stoppe med dem fra dag til dag.
Mit liv er i hvert fald blevet meget bedre med Sertralin. Jeg har haft en lang periode på 4 år, hvor jeg ikke tog dem, og det gik fint. Men da stressen/overbelastningen ramte mig, tog den altså også serotoninen med sig og sendte mig i minus. Og min hjerne kan ikke selv fylde depoterne op igen, så derfor er jeg tilbage på Sertralin, og jeg har ikke tænkt mig at stoppe med dem foreløbig.

[Ado]

Ej øv.
Jeg sidder jo i samme situation som TS. Jeg håbede på de gode historier. Det er dem TS efterlyser.
Synes det er skide tarveligt at gå ind i en tråd som denne og fraråde/komme med de dårlige erfaringer. Det var ikke det der blev spurgt om. Nu taler jeg selvfølgelig for mig selv, men jeg er fyldt med tvivl i forvejen omkring medicin. Jeg har prøvet meget andet igennem 15 år. Det er ikke det første jeg kaster mig over nu, men efter lang tid overvejelser. TS har haft angst i 20, så mon ikke det er det samme for hende (undskyld hvis jeg tager fejl TS)
Den gør i hvert fald intet godt for mig denne tråd.

Helt enig. Og så bliver jeg provokeret af, at der taler ned til en(i belærende tone), der rent faktisk er læge og at der foreslåes naturmedicin. Jeg siger ikke det ikke virker, men det kan altså ikke det samme som rigtig medicin.
Hvis jeg for et år siden havde været trådstarter, så kunne det have haft fatale følger, hvis jeg blev rådet til at lade være med at tage piller. Sertralin har gjort mit liv langt bedre.
Ville man skrive på samme måde til en diabetiker? Der er det jo kroppen, der ikke kan regulere blodsukkeret uden hjælp. Og serotonin er altså vigtigt, så hvis ens hjerne ikke selv kan producere nok, så er SSRI løsningen. Ligesom d-vitamin er løsningen, hvis kroppen er i underskud af det.

[Ata]

Ej øv.
Jeg sidder jo i samme situation som TS. Jeg håbede på de gode historier. Det er dem TS efterlyser.
Synes det er skide tarveligt at gå ind i en tråd som denne og fraråde/komme med de dårlige erfaringer. Det var ikke det der blev spurgt om. Nu taler jeg selvfølgelig for mig selv, men jeg er fyldt med tvivl i forvejen omkring medicin. Jeg har prøvet meget andet igennem 15 år. Det er ikke det første jeg kaster mig over nu, men efter lang tid overvejelser. TS har haft angst i 20, så mon ikke det er det samme for hende (undskyld hvis jeg tager fejl TS)
Den gør i hvert fald intet godt for mig denne tråd.

Helt enig. Og så bliver jeg provokeret af, at der taler ned til en(i belærende tone), der rent faktisk er læge og at der foreslåes naturmedicin. Jeg siger ikke det ikke virker, men det kan altså ikke det samme som rigtig medicin.
Hvis jeg for et år siden havde været trådstarter, så kunne det have haft fatale følger, hvis jeg blev rådet til at lade være med at tage piller. Sertralin har gjort mit liv langt bedre.
Ville man skrive på samme måde til en diabetiker? Der er det jo kroppen, der ikke kan regulere blodsukkeret uden hjælp. Og serotonin er altså vigtigt, så hvis ens hjerne ikke selv kan producere nok, så er SSRI løsningen. Ligesom d-vitamin er løsningen, hvis kroppen er i underskud af det.

Det sidste du skriver er der ingen beviser for. Man ved faktisk ikke, hvad de præcise biologiske mekanismer i depression er, ligesom man ikke ved præcis hvorfor SSRI virker. Og ja, det var en læge der skrev. Jeg er så færdiguddannet psykolog om et halvt år og har i øvrigt læst det meste forskning om udtrapning. Så jeg vil mene, at det stiller mig cirka lige så godt. Eller bedre, eftersom man faktisk ikke rigtig lærer om udtrapning af antidepressiva på lægestudiet.

Men jeg har sagt hvad jeg ville sige i denne tråd. Man skal selvfølgelig prøve medicin, hvis man ikke har fået bedring af andre tilgange. Man skal bare gå ind i det med åbne øjne. Ellers risikerer man at føle sig dobbelt fanget bagefter, fordi man risikerer både at stå med sine symptomer og problemer med en medicin, som er svær at komme ud af. Jeg takker da vorherre og psykiaterne for, at jeg fik den medicin, der gjorde mig rask. Men jeg ville også gerne have vidst, at det ville tage mig 3½ år at trappe ud af det!