Debatten
Forummet hvor du kan debattere alt fra kageopskrifter til kærestesorger, eller bare sludre løs om hverdagens oplevelser
Lemonella skrev:^Der kan være mange forskellige symptomer på smerterne i forbindelse med en diskusprolaps. Det handler meget om, hvor lige præcis den sidder og hvilke nerver den trykker på.
Mine smerter stråler fra ryggen ned i ballen og ned i hele mit højre ben. Jeg har også smerter der stråler ud i hoften.
Danseprinsesse skrev:StripesAddict skrev:Jeg kan godt huske din historie (du havde en tråd på den gamle debat, ikke?), og jeg har faktisk selv tænkt tanken, men slog det hen med at det måske også var lige hypokonder nokmen du har helt ret - jeg kan jo mærke den er gal, og igen, jeg synes virkelig ikke det kan passe, at jeg skal være så besværet allerede, og bekymrer mig også meget om hvordan det skal gå når jeg bliver ældre/hvis jeg bliver gravid, så der er nødt tl at findes en løsning.
Tak for dine gode råd.
Du kan tro, jeg også har følt mig som en hypokonder sommetider. Jeg havde heldigvis til sidst en praktiserende læge, der blev ved med at bakke mig op.
Min søster har også døjet med hoftesmerter og selvom man ved, at dysplasi kan være genetisk betinget, så nægtede hendes læge at henvise hende til røntgen - og jeg havde en læge, der affejede mig med, at unge mennesker ikke kan fejle noget i hoften.
Det bliver spændende at se, hvad din læge foreslår i morgen.
billiebean skrev:Har ikke læst hele tråden, men vil blot sige, at jeg har medfødt hofteskred eller dysplasi (berører både knogler, led, sener og muskler i området) og har haft en del problemer med min venstre hofte. Så føler med dig - det er virkelig hæmmende!
I efteråret '13 overbelastede jeg hoften ved at starte for hårdt ud med motion, smidighedstræning og nyt arbejde med uvante bevægelser. Vågnede ofte af smerter og 2-3 gange låste min hofte sig simpelthen fast, så jeg ikke kunne gå. Når jeg lagde mig ned "låste" den sig gerne op efter 1-2 timer. Blev undersøgt på kryds og tværs, scannet osv. Men lægerne sagde, at der ikke var andet for end at tage piller, men smerterne har alligevel trukket sig tilbage igen.
Jeg tror, at det der virkelig har hjulpet var en lang periode (over ½ år), hvor jeg skånede min hofte så meget som overhovedet muligt dvs. ingen trapper, ikke for meget gang, ikke sidde for længe og slet ikke i dumme positioner på dårlige stole, skifte positioner, sove på den anden side, ingen tunge løft, forsøgte at tabe overflødige kilo så hoften bar mindst muligt vægt osv. Jeg var meget anal omkring det, da jeg virkelig var presset - det er jo pænt skidt ikke at kunne gå og sidde..! Derefter blid og meget opmærksom genoptræning af muskulaturen vha. yoga uden vrid, minimal belastning osv. selvfølgelig. Jeg løber stadig ikke og er meget obs på pauser, hvis der skal gås langt. Men de lumske kroniske smerter og fastlåsningerne er borte og jeg kan igen sove på begge sider og fungere normalt på arbejdet.
Tror måske at hoften er noget, der bare tager enormt lang tid at hele, hvis man har fået en overbelastningsskade af en art. Og noget andet er, at min oplevelse er, at læger ved langt mindre om hofteleddet end fx knæ og skuldre.
Sustentaculum skrev:billiebean skrev:Har ikke læst hele tråden, men vil blot sige, at jeg har medfødt hofteskred eller dysplasi (berører både knogler, led, sener og muskler i området) og har haft en del problemer med min venstre hofte. Så føler med dig - det er virkelig hæmmende!
I efteråret '13 overbelastede jeg hoften ved at starte for hårdt ud med motion, smidighedstræning og nyt arbejde med uvante bevægelser. Vågnede ofte af smerter og 2-3 gange låste min hofte sig simpelthen fast, så jeg ikke kunne gå. Når jeg lagde mig ned "låste" den sig gerne op efter 1-2 timer. Blev undersøgt på kryds og tværs, scannet osv. Men lægerne sagde, at der ikke var andet for end at tage piller, men smerterne har alligevel trukket sig tilbage igen.
Jeg tror, at det der virkelig har hjulpet var en lang periode (over ½ år), hvor jeg skånede min hofte så meget som overhovedet muligt dvs. ingen trapper, ikke for meget gang, ikke sidde for længe og slet ikke i dumme positioner på dårlige stole, skifte positioner, sove på den anden side, ingen tunge løft, forsøgte at tabe overflødige kilo så hoften bar mindst muligt vægt osv. Jeg var meget anal omkring det, da jeg virkelig var presset - det er jo pænt skidt ikke at kunne gå og sidde..! Derefter blid og meget opmærksom genoptræning af muskulaturen vha. yoga uden vrid, minimal belastning osv. selvfølgelig. Jeg løber stadig ikke og er meget obs på pauser, hvis der skal gås langt. Men de lumske kroniske smerter og fastlåsningerne er borte og jeg kan igen sove på begge sider og fungere normalt på arbejdet.
Tror måske at hoften er noget, der bare tager enormt lang tid at hele, hvis man har fået en overbelastningsskade af en art. Og noget andet er, at min oplevelse er, at læger ved langt mindre om hofteleddet end fx knæ og skuldre.
Nu bliver jeg lidt nysgerrig. Når du fortæller du har medfødt dysplasi, og du lider under det endnu, er det så fordi det ikke blev opdaget da du var spæd? eller blev det opdaget, men ikke korrigeret korrekt? eller er det blevet fixet helt og du har gener af det endnu?
Jeg spørger fordi jeg selv er født med hoftedysplasi, og alle læger slår det hen. De mener på ingen måder det kunne have nogen gener længere oppe i livet, da det er blevet korrigeret?
billiebean skrev:Jeg er blevet behandlet for det som spæd med skinne. Men via røntgen kan man se, at min venstre lånbensknogle ikke er dækket lige så godt af hoftenskålen, som min højre. Jeg er formelt set under grænsen for dysplasi (kan ikkr huske det præcist men mener de måler hvir stor en procentdel af knoglen der er dækket af skålen..) og jeg er korrigeret i det omfang at jeg normalivs ikke har gener, men min venstre hofte er stadig ikke så robust som min højre pga. den medfødte skavank. Så fx overbelastning som det der skete i 2013 kan give udslag.
Som sagt fik jeg lavet et røntgenbillede og deraf kunne man ret tydeligt se forskellen mellem de to hofter.
Sustentaculum skrev:billiebean skrev:Har ikke læst hele tråden, men vil blot sige, at jeg har medfødt hofteskred eller dysplasi (berører både knogler, led, sener og muskler i området) og har haft en del problemer med min venstre hofte. Så føler med dig - det er virkelig hæmmende!
I efteråret '13 overbelastede jeg hoften ved at starte for hårdt ud med motion, smidighedstræning og nyt arbejde med uvante bevægelser. Vågnede ofte af smerter og 2-3 gange låste min hofte sig simpelthen fast, så jeg ikke kunne gå. Når jeg lagde mig ned "låste" den sig gerne op efter 1-2 timer. Blev undersøgt på kryds og tværs, scannet osv. Men lægerne sagde, at der ikke var andet for end at tage piller, men smerterne har alligevel trukket sig tilbage igen.
Jeg tror, at det der virkelig har hjulpet var en lang periode (over ½ år), hvor jeg skånede min hofte så meget som overhovedet muligt dvs. ingen trapper, ikke for meget gang, ikke sidde for længe og slet ikke i dumme positioner på dårlige stole, skifte positioner, sove på den anden side, ingen tunge løft, forsøgte at tabe overflødige kilo så hoften bar mindst muligt vægt osv. Jeg var meget anal omkring det, da jeg virkelig var presset - det er jo pænt skidt ikke at kunne gå og sidde..! Derefter blid og meget opmærksom genoptræning af muskulaturen vha. yoga uden vrid, minimal belastning osv. selvfølgelig. Jeg løber stadig ikke og er meget obs på pauser, hvis der skal gås langt. Men de lumske kroniske smerter og fastlåsningerne er borte og jeg kan igen sove på begge sider og fungere normalt på arbejdet.
Tror måske at hoften er noget, der bare tager enormt lang tid at hele, hvis man har fået en overbelastningsskade af en art. Og noget andet er, at min oplevelse er, at læger ved langt mindre om hofteleddet end fx knæ og skuldre.
Nu bliver jeg lidt nysgerrig. Når du fortæller du har medfødt dysplasi, og du lider under det endnu, er det så fordi det ikke blev opdaget da du var spæd? eller blev det opdaget, men ikke korrigeret korrekt? eller er det blevet fixet helt og du har gener af det endnu?
Jeg spørger fordi jeg selv er født med hoftedysplasi, og alle læger slår det hen. De mener på ingen måder det kunne have nogen gener længere oppe i livet, da det er blevet korrigeret?
Danseprinsesse skrev:Sustentaculum skrev:billiebean skrev:
Jeg er også født med dysplasi, så svarer lige ud fra, hvad jeg ved.
Hvis du har fået korrigeret det som spæd, skulle du, så vidt jeg ved, ikke have dysplasi mere - altså så helbreder man det. Det kan man, fordi knoglerne på spædbørn er mere "bløde".
Der skal selvfølgelig nok være undtagelser, men sådan skulle det være generelt.
Desværre er det ikke alle tilfælde, der opdages umiddelbart efter fødslen. Og her er der risiko for gener med alderen. Når man korrigerer det på voksne er det med en operation, hvor man skærer hoften fri fra bækkenet og sætter den på plads med skruer. Nogen har gode resultater, andre døjer desværre med smerter og bevægeindskrænkninger resten af livet.
Hvis dysplasien ikke opdages og korrigeres, kan det på sigt medføre slidgigt i hofteleddet.
I mit tilfælde blev dysplasien først opdaget, da jeg var omkring 30, og jeg havde der allerede slidgigt i svær grad på venstre hofte og begyndende på højre. Når der er slidgigt, er det "for sent" at korrigere dysplasien, så der er behandlingsmulighederne hofteprotese. Jeg har fået en ny hofte i venstre side, og når højre side begynder at være for smertefuld, så er det samme tur.
Protesen har hjulpet mig meget, men jeg vil være præget af det resten af livet - jeg kan f.eks. ikke gå ret langt og har stadig daglige smerter.
Det du kan være opmærksom på er, at dysplasi kan være arveligt. Hvis du får børn, er det vigtigt, at de bliver skannet efter fødslen, så de evt. kan blive behandlet med skinner. Jeg ved, at nogen har skullet kæmpe for at få deres nyfødte skannet, fordi kliktesten ikke viste noget - men hvor skanningen i sidste ende, da lægen gav sig, så netop viste dysplasi.
Jeg er gravid og har nævnt det i forbindelse med skanninger og er blevet lovet, at de vil skanne vores barn - hun sagde, at det skal de med min historik, men som med så meget andet, så er der nok stor forskel på procedurer rundt omkring.
Oplever du symptomer fra hoften?
billiebean skrev:Sustentaculum skrev:billiebean skrev:Har ikke læst hele tråden, men vil blot sige, at jeg har medfødt hofteskred eller dysplasi (berører både knogler, led, sener og muskler i området) og har haft en del problemer med min venstre hofte. Så føler med dig - det er virkelig hæmmende!
I efteråret '13 overbelastede jeg hoften ved at starte for hårdt ud med motion, smidighedstræning og nyt arbejde med uvante bevægelser. Vågnede ofte af smerter og 2-3 gange låste min hofte sig simpelthen fast, så jeg ikke kunne gå. Når jeg lagde mig ned "låste" den sig gerne op efter 1-2 timer. Blev undersøgt på kryds og tværs, scannet osv. Men lægerne sagde, at der ikke var andet for end at tage piller, men smerterne har alligevel trukket sig tilbage igen.
Jeg tror, at det der virkelig har hjulpet var en lang periode (over ½ år), hvor jeg skånede min hofte så meget som overhovedet muligt dvs. ingen trapper, ikke for meget gang, ikke sidde for længe og slet ikke i dumme positioner på dårlige stole, skifte positioner, sove på den anden side, ingen tunge løft, forsøgte at tabe overflødige kilo så hoften bar mindst muligt vægt osv. Jeg var meget anal omkring det, da jeg virkelig var presset - det er jo pænt skidt ikke at kunne gå og sidde..! Derefter blid og meget opmærksom genoptræning af muskulaturen vha. yoga uden vrid, minimal belastning osv. selvfølgelig. Jeg løber stadig ikke og er meget obs på pauser, hvis der skal gås langt. Men de lumske kroniske smerter og fastlåsningerne er borte og jeg kan igen sove på begge sider og fungere normalt på arbejdet.
Tror måske at hoften er noget, der bare tager enormt lang tid at hele, hvis man har fået en overbelastningsskade af en art. Og noget andet er, at min oplevelse er, at læger ved langt mindre om hofteleddet end fx knæ og skuldre.
Nu bliver jeg lidt nysgerrig. Når du fortæller du har medfødt dysplasi, og du lider under det endnu, er det så fordi det ikke blev opdaget da du var spæd? eller blev det opdaget, men ikke korrigeret korrekt? eller er det blevet fixet helt og du har gener af det endnu?
Jeg spørger fordi jeg selv er født med hoftedysplasi, og alle læger slår det hen. De mener på ingen måder det kunne have nogen gener længere oppe i livet, da det er blevet korrigeret?
Så du har ikke fået taget røntgen eller blevet undersøgt af andre end din egen læge?
Reumatolog ville E.L ikke sende mig til. rgt. billedet, viste umiddelbart ikke noget særligt. Men hvilken slags radiolog der har kigget på billedet aner jeg ikke. Jeg ville egentlig gerne se det selv, men det kostede ret meget.. Danseprinsesse skrev:Sustentaculum skrev:billiebean skrev:Har ikke læst hele tråden, men vil blot sige, at jeg har medfødt hofteskred eller dysplasi (berører både knogler, led, sener og muskler i området) og har haft en del problemer med min venstre hofte. Så føler med dig - det er virkelig hæmmende!
I efteråret '13 overbelastede jeg hoften ved at starte for hårdt ud med motion, smidighedstræning og nyt arbejde med uvante bevægelser. Vågnede ofte af smerter og 2-3 gange låste min hofte sig simpelthen fast, så jeg ikke kunne gå. Når jeg lagde mig ned "låste" den sig gerne op efter 1-2 timer. Blev undersøgt på kryds og tværs, scannet osv. Men lægerne sagde, at der ikke var andet for end at tage piller, men smerterne har alligevel trukket sig tilbage igen.
Jeg tror, at det der virkelig har hjulpet var en lang periode (over ½ år), hvor jeg skånede min hofte så meget som overhovedet muligt dvs. ingen trapper, ikke for meget gang, ikke sidde for længe og slet ikke i dumme positioner på dårlige stole, skifte positioner, sove på den anden side, ingen tunge løft, forsøgte at tabe overflødige kilo så hoften bar mindst muligt vægt osv. Jeg var meget anal omkring det, da jeg virkelig var presset - det er jo pænt skidt ikke at kunne gå og sidde..! Derefter blid og meget opmærksom genoptræning af muskulaturen vha. yoga uden vrid, minimal belastning osv. selvfølgelig. Jeg løber stadig ikke og er meget obs på pauser, hvis der skal gås langt. Men de lumske kroniske smerter og fastlåsningerne er borte og jeg kan igen sove på begge sider og fungere normalt på arbejdet.
Tror måske at hoften er noget, der bare tager enormt lang tid at hele, hvis man har fået en overbelastningsskade af en art. Og noget andet er, at min oplevelse er, at læger ved langt mindre om hofteleddet end fx knæ og skuldre.
Nu bliver jeg lidt nysgerrig. Når du fortæller du har medfødt dysplasi, og du lider under det endnu, er det så fordi det ikke blev opdaget da du var spæd? eller blev det opdaget, men ikke korrigeret korrekt? eller er det blevet fixet helt og du har gener af det endnu?
Jeg spørger fordi jeg selv er født med hoftedysplasi, og alle læger slår det hen. De mener på ingen måder det kunne have nogen gener længere oppe i livet, da det er blevet korrigeret?
Jeg er også født med dysplasi, så svarer lige ud fra, hvad jeg ved.
Hvis du har fået korrigeret det som spæd, skulle du, så vidt jeg ved, ikke have dysplasi mere - altså så helbreder man det. Det kan man, fordi knoglerne på spædbørn er mere "bløde".
Der skal selvfølgelig nok være undtagelser, men sådan skulle det være generelt.
Desværre er det ikke alle tilfælde, der opdages umiddelbart efter fødslen. Og her er der risiko for gener med alderen. Når man korrigerer det på voksne er det med en operation, hvor man skærer hoften fri fra bækkenet og sætter den på plads med skruer. Nogen har gode resultater, andre døjer desværre med smerter og bevægeindskrænkninger resten af livet.
Hvis dysplasien ikke opdages og korrigeres, kan det på sigt medføre slidgigt i hofteleddet.
I mit tilfælde blev dysplasien først opdaget, da jeg var omkring 30, og jeg havde der allerede slidgigt i svær grad på venstre hofte og begyndende på højre. Når der er slidgigt, er det "for sent" at korrigere dysplasien, så der er behandlingsmulighederne hofteprotese. Jeg har fået en ny hofte i venstre side, og når højre side begynder at være for smertefuld, så er det samme tur.
Protesen har hjulpet mig meget, men jeg vil være præget af det resten af livet - jeg kan f.eks. ikke gå ret langt og har stadig daglige smerter.
Det du kan være opmærksom på er, at dysplasi kan være arveligt. Hvis du får børn, er det vigtigt, at de bliver skannet efter fødslen, så de evt. kan blive behandlet med skinner. Jeg ved, at nogen har skullet kæmpe for at få deres nyfødte skannet, fordi kliktesten ikke viste noget - men hvor skanningen i sidste ende, da lægen gav sig, så netop viste dysplasi.
Jeg er gravid og har nævnt det i forbindelse med skanninger og er blevet lovet, at de vil skanne vores barn - hun sagde, at det skal de med min historik, men som med så meget andet, så er der nok stor forskel på procedurer rundt omkring.
Oplever du symptomer fra hoften?
Lemonella skrev:StripesAddict skrev:Ville lige give en update. Lægen sagde at han ikke kunne henvise mig til scanning, men at jeg var nødt til at tilbage til reumatologen (som jeg ikke havde super gode kemi med). Så det er næste skridt. Afhængigt af ventetiden tror jeg måske jeg smutter en tur forbi akupunktøren igen.
Min læge ville i første omgang heller ikke henvise mig til sygehuset, men sendte mig så til fysioteapi.
Min fysioterapeut var helt sikker på, at det var en diskusprolaps og ville ikke ret gerne gøre noget før hun vidste lige præcis, hvor den sad.
Hun skrev tilbage til min læge som derefter sendte mig til sygehuset for, at få et tjek. Lægen dernede var lidt usikker, men bad mig gå hjem og lægge mig i sengen i 3 uger, det man kalder konservativ behandling.
Jeg fik en tid til 4 uger efter og da de 3 uger på langs ikke havde hjulpet, sendte hun mig til scanning. Den viste en ret slem diskusprolaps og lægen sendte mig derefter til Køge sygehus (Roskilde sygehus opererede ikke for diskusprolapser).
Lægen på Køge, kiggede på billederne og gav mig en akuttid til operation 4 dage efter.
Jeg håber du får en løsning på problemet. Det virker jo ikke som om din læge umiddelbart har mistanke til en diskusprolaps.
Har du ikke fået bedked på, at prøve og ligge smerterne væk?
StripesAddict skrev:Ville lige give en update. Lægen sagde at han ikke kunne henvise mig til scanning, men at jeg var nødt til at tilbage til reumatologen (som jeg ikke havde super gode kemi med). Så det er næste skridt. Afhængigt af ventetiden tror jeg måske jeg smutter en tur forbi akupunktøren igen.
Danseprinsesse skrev:StripesAddict skrev:Ville lige give en update. Lægen sagde at han ikke kunne henvise mig til scanning, men at jeg var nødt til at tilbage til reumatologen (som jeg ikke havde super gode kemi med). Så det er næste skridt. Afhængigt af ventetiden tror jeg måske jeg smutter en tur forbi akupunktøren igen.
Undersøgte din læge bevægeligheden i dine hofter?
Er han opmærksom på, at der ikke er blevet taget røntgen?
I afgørelsen i min sag står der, at det er en klokkeklar lægelig fejl, hvis der ikke henvises til røntgen ved længerevarende smerter i hofteområdet.