Panton skrev:'det ved jeg godt, det tager tid med venlafaxin, jeg vil egentligt bare helst af min medicin
Edit:
Det blev meget længere end jeg regnede med så spring over det hvis du ikke orker.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal skrive det her uden at det måske kommer til at lyde helt forkert, men husk at jeg mener det godt
Jeg tror det er fornuftigt at du prøver noget nyt medicin for det lyder ikke som om det du får nu gør nogen forskel for dig. Man skal huske på at al medicin gør noget specifikt ved hjernen og ved kroppen og noget medicin virker bedst sammen med noget bestemt, og kan måske slet ikke sammen med noget andet.
Jeg har fået rigtig meget medicin gennem mange år pga min psyke. Som i virkelig meget og højdosis antipsykotisk medicin, fordi jeg så skygger som jeg vidste ikke var der, men jeg så dem alligevel. Det var stressrelateret fandt jeg ud af ved hjælp fra psykologer i lokalpsykiatrien. Det er mange, mange år siden og i takt med at jeg fik det bedre forsvandt skyggerne.
Dengang fik jeg så meget medicin at jeg gik rundt som en zombie og jeg kunne egentlig først rigtigt fungere ved 13-14 tiden hver dag. Jeg oplevede ikke at noget hjalp mig eller at jeg i det hele taget kunne fungere og tænke. Jeg kunne glemme hvad jeg stod i kø for hvis jeg var ude at handle. Lidt demens-agtig - Jeg kunne se min indkøbskurv men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle med den.
Så jeg var virkelig helt væk og i dag er jeg sikker på at det var fordi jeg fik for meget og forkert medicin. Medicinen stoppede mine tanker osv. på dét punkt virkede den som den skulle - Men den stoppede jo så AL tankevirksomhed. Der var total slukket på førstesalen.
Ved et tilfælde tog jeg ikke medicinen i 4 dage fordi jeg havde glemt den derhjemme og var på forlænget weekend.
Jeg mærkede ingen abstinenser og på 3. dagen var jeg HELT klar i hovedet. Jeg kunne tænke, jeg fik angstanfald i lange baner og jeg mærkede depressionen for alvor.
Det var skrækkeligt og jeg blev rigtigt bange - men samtidig var det en ekstrem lettelse ikke at rende rundt i den der osteklokke. Jeg var ikke bevidst om osteklokken da jeg var i den fordi jeg ikke følte noget som helst. Det var først da jeg ikke tog medicinen at jeg opdagede det.
Det kunne være endt forfærdeligt fordi jeg tog en kold tyrker med antipsykotisk medicin, men heldigvis gik det godt og bedre end godt.
Jeg har ikke taget noget af det siden og det er 10 år siden tror jeg. Deromkring i hvert fald :-)
Det blev alt for langt men det jeg egentlig ville sige var at noget medicin ikke virker efter hensigten og derfor må man skifte medicin. Jeg kender ikke det du får nu, men på mig virker det som om du har behov for noget stemningsstabiliserende som sertralin kan hjælpe med sammen med Lamotrigin. Du kan få helt ned til 25 mg og det er meget lavdosis men det startede jeg med og jeg kunne mærke en tydelig forskel allerede på så lav dosis.
Min teori er at hvis man oplever at noget ikke virker så er det fordi hjernen ikke har brug for det. Medicin roder jo med hjernekemien. Den tilføjer noget og den kan dæmpe noget. Virker det ikke som det bør så er der ikke brug for det. Jeg tror også at det var derfor jeg ikke oplevede noget vildt ift mit pludselige stop med det antipsykotiske. Min hjerne havde ikke brug for det og derfor slukkede medicinen bare for alt.
Men det er jo bare min teori ifm oplevelser på egen krop. Jeg siger IKKE at man bare skal stoppe fra den ene dag til den anden.
Det skal man IKKE!
Jeg siger at et medicinskifte er værd at prøve, men den kan ikke stå alene. Du skal have nogle samtaler ved siden af hvor du er bundærlig, bryder sammen og så kan du bygges op igen og det bliver meget nemmere, når man får medicin der virker efter hensigten
Se det som en støttepædagog. Du skal gøre arbejdet men medicinen hjælper dig med at give dig lidt mere overskud til at gøre arbejdet. Du skal også huske at fordi du får medicin nu så er det ikke sikkert at du har brug for det om 2 år :-)
Når din eks er ude af dit liv og du har fundet en måde at leve med det på så er du allerede langt
