Side 1 af 1

Nyrebækkenbetændelse

: 10. apr 2016, 08:18
af Nephentes
Allerførst en advarsel: hvis du mener du har blærebetændelse, så gå til lægen :genert:

Jeg har fået nyrebækkenbetændelse efter at have gået for længe med en ubehandlet blærebetændelse.

For ca 1 1/2 uge siden fik jeg blærebetændelse som jeg har haft før, men pga en ualmindelig travlhed og konstant syge unger kom jeg ikke til lægen. I løbet af ugen begyndte jeg at føle mig sløj og havde kulderystninger, og jeg blev ret kraftesløs og havde ingen appetit. Af flere forskellige årsager kom jeg først til lægen torsdag. Lægen testede urin og blod og konstaterede nyrebækkenbetændelse, og jeg er nu på en heftigt penicillinkur.

Jeg har nu ikke haft feber siden midnat og føler mig endelig lidt mere som mig selv efter 2 døgn i sengen. Jeg kan bare stadigvæk ikke få noget ned, så det halter med energiniveauet.

Søger derfor erfaringer med hvor længe det varede inden I der har prøvet turen var ovenpå igen? Jeg har nemlig nattevagt (vagt) i morgen og er ikke meget for at melde mig syg ( jeg kan slappe ret meget af på vagten).

Derudover, hvad i alverden spiser man når man ikke kan få noget ned grundet appetitløshed og kvalme?

Endnu en gang: blærebetændelse= lægen.

Re: Nyrebækkenbetændelse

: 10. apr 2016, 20:43
af honeybee
De fleste patienter jeg har haft med NB-betændelse har været indlagt cirka 5 dage til IV-behandling. Din er måske ikke ligeså kraftig, men jeg ville nu alligevel melde mig syg til nattevagt.
Husk masser af vand til gennemskylning!

Re: Nyrebækkenbetændelse

: 10. apr 2016, 21:35
af Aima
Jeg havde nyrebækkenbetændelse for nogle år siden, og blev også indlagt, dog kun et par dage og det var vist primært pga. for høj feber og risiko for krampe. Ift. hvor syg jeg følte mig, var jeg overraskende hurtigt på benene igen, faktisk allerede da jeg blev udskrevet, men jeg var lidt slap og øm et stykke tid efter. Jeg tror, jeg følte mig 100% rask efter et par uger, men jeg kunne godt arbejde og være social og sådan i nogenlunde roligt tempo efter 3-4 dage.

Når jeg er syg, plejer jeg altid at lave nogle leverpostejs- og spegepølsemadder, skære dem i ryttere og stille tallerknen på mit natbord, så skal det nok ryge ned, men ellers er suppe, kiks, revet æble eller bare noget brød med smør måske en mulighed?

God bedring :kys:

Re: Nyrebækkenbetændelse

: 11. apr 2016, 10:05
af Nephentes
Tak for svar.

Jeg har det sådan nogenlunde ok i dag, træt og slap, let hovedpine og stadig smerter over nyrene.... Men ingen feber heldigvis.

Jeg kan slet ikke overskue mad, har kvalme og en ond madlede. Har fået en halv pakke hønsekødssuppe ned siden i går, og det er det eneste jeg kan spise, meget meget underligt, jeg er ellers normalt stor fan af mad, men de her knap to uger med kvalme og madlede har virkelig gjort noget (ud over at jeg har tabt 10 kg).

Jeg skal desværre på vagt i nat, håber jeg kan finde på noget mere nærende at spise.

Re: Nyrebækkenbetændelse

: 11. apr 2016, 11:04
af Aima
Nephentes skrev:Tak for svar.

Jeg har det sådan nogenlunde ok i dag, træt og slap, let hovedpine og stadig smerter over nyrene.... Men ingen feber heldigvis.

Jeg kan slet ikke overskue mad, har kvalme og en ond madlede. Har fået en halv pakke hønsekødssuppe ned siden i går, og det er det eneste jeg kan spise, meget meget underligt, jeg er ellers normalt stor fan af mad, men de her knap to uger med kvalme og madlede har virkelig gjort noget (ud over at jeg har tabt 10 kg).

Jeg skal desværre på vagt i nat, håber jeg kan finde på noget mere nærende at spise.


Du skal simpelthen have noget i kroppen. Hvad med noget iskoldt drikkeyougurt du drikker gennem et sugerør?

Re: Nyrebækkenbetændelse

: 11. apr 2016, 16:23
af Nephentes
Jeg har købt et lager af forskellige drikkeyoghurter til min nattevagt, plus alt hvad jeg bare en lille smule kunne overveje at spise i løbet af natten, bla. cupnudler og Knorrkoppen, så må jeg se om jeg ikke kan holde mig oppe med det. Underligt at kroppen pludseligt skyr enhver for for fast føde på den måde, jeg kan slet ikke have tanken om f. eks brød med pålæg eller kød der skal tygges.

Nå, men 2 1/2 time af min 13 timers nattevagt gået, og jeg er rimelig fortrøstningsfuld. Den første drikkeyoghurt er nede og føles ikke helt afskyelig.

Jer der har prøvet det, hvor længe efter havde i smerter i nyrene?

Re: Nyrebækkenbetændelse

: 11. apr 2016, 16:25
af Nephentes
:panik: Min hud i øvrigt :panik:

Jeg ligner en der er blevet 10 år ældre på 10 dage :nej:

Jeg synes ellers at jeg har drukket rigeligt. :trist: