Scintigrafi og finnålsbiopsi af skjoldbruskkirtlen

[Krede84]

Nå så blev det min tur...

Det er rart at se der er andre der er kommet godt igennem sådanne en barsk omgang.

Startede lørdag sidste uge ved jeg kunne mærke en trykke på luftrøret, da det stadig ikke gik væk i løbet af ugen opsøgte jeg læge.
Hendes vurdering, som jeg selv er fuldstændig enig i er knude på skjoldbruskkirtlen.

Jeg fik det af vide en fredag, og har SLET ikke kunne være i egen krop siden. Min gode kollega er lige blevet ramt af kræft, så det kører rundt i hovedet hele tiden, det sammen holdt med kroppen bliver ekstra påvirket af tilstanden gør livet næsten uudholdeligt lige nu.

Symptomerne er følgene: Nervøsitet, irritabilitet, galoperende hjerte, rysten på hænder, kulde/varme problemer, uro i kroppen, svært søvnbesvær

Jeg er blevet enig med mig selv om jeg vil betale for et privathospital for at få taget hurtigere prøver, så jeg kan få en afklaring så hurtigt som muligt. Som sagt kan jeg kun gå i små cirkler om mig selv, og sover ikke ret meget. Af hvad jeg kan spore mig frem til kan der være op til 2 måneders vente tid på det offentlige, og i disse strejketider er det totalt ubærligt for mig (Nogen der har erfaringer med det?)

Håber jeg kan vende tilbage med en god historie som så mange af jer andre.

Mvh Kristian Vilhelm

[Zorglup]

Det skal nok gå
Held og lykke champ.

[Fræksak]

Nå så blev det min tur...

Det er rart at se der er andre der er kommet godt igennem sådanne en barsk omgang.

Startede lørdag sidste uge ved jeg kunne mærke en trykke på luftrøret, da det stadig ikke gik væk i løbet af ugen opsøgte jeg læge.
Hendes vurdering, som jeg selv er fuldstændig enig i er knude på skjoldbruskkirtlen.

Jeg fik det af vide en fredag, og har SLET ikke kunne være i egen krop siden. Min gode kollega er lige blevet ramt af kræft, så det kører rundt i hovedet hele tiden, det sammen holdt med kroppen bliver ekstra påvirket af tilstanden gør livet næsten uudholdeligt lige nu.

Symptomerne er følgene: Nervøsitet, irritabilitet, galoperende hjerte, rysten på hænder, kulde/varme problemer, uro i kroppen, svært søvnbesvær

Jeg er blevet enig med mig selv om jeg vil betale for et privathospital for at få taget hurtigere prøver, så jeg kan få en afklaring så hurtigt som muligt. Som sagt kan jeg kun gå i små cirkler om mig selv, og sover ikke ret meget. Af hvad jeg kan spore mig frem til kan der være op til 2 måneders vente tid på det offentlige, og i disse strejketider er det totalt ubærligt for mig (Nogen der har erfaringer med det?)

Håber jeg kan vende tilbage med en god historie som så mange af jer andre.

Mvh Kristian Vilhelm

Først og fremmest: prøv at tage det roligt! Jeg ved godt, at det er svært, men risikoen for, at det rent faktisk er noget alvorligt i vejen, er lille.

Dernæst tror jeg faktisk ikke, at du kan få taget scintigrafi i det private (jeg er ikke sikker, dog).

Har du kun været hos egen læge? Hvilke undersøgelser er du blevet henvist til?

Og igen, prøv at tage den med ro . Knuder på skjoldbrusskirtlen er helt almindelige, og der er sjældent noget ondartet i dem. Og skulle man være så uheldig, at den er ondartet, er det én af de cancerdiagnoser med allerbedste prognose.

[Sangius]

Jeg har i en kort periode udført scintigrafier og assisteret ved ultarlyd og biopsier af knuder i skjoldbruskkirtlen.

Knuder her er ret normale, og oftest er det intet ondartet.

Det skal selvfølgelig tjekkes, og forstår din bekymring. Men statistisk set er du godt stillet!

[Krede84]

Tak for alle de søde ord.

Jeg endte i et KÆMPE panikangst anfald efter min besked.(Har aldrig haft noget psykisk før, og skal ærligt indrømme jeg ikke troede sådanne noget kunne ramme mig.)
Endte med at gå 30km mere eller mindre uden pauser. I løbet af den gåtur (med min søde søster) gik det langsomt stille og roligt op for mig at samtlige symptomer passer på angst.

Angsten var en hård en at slippe, der gik 2-3 dage før jeg kunne være nogenlunde i min egen krop igen, og langsomt begynde at slappe af med noget ligegyldigt fjernsyn.

Endte med at få en utralydscanning hos et privat hospital, der kunne klare en biopsi hvis nødvendigt. (Super fin oplevelse, blev virkelig godt taget i mod og hørt) Der var intet at se. Ingen knude ingen hævelse, de kunne faktisk ikke sige hvad der havde trykket.

Skriver nu fordi det måske er brugbart til andre, der som jeg havde googlet hele nettet igennem, og faktisk havde stillet min egen diagnose.

Alt endte godt i sidste ende. Startede på arbejde i dag, og det gik forholdsvis godt, måtte godt nok igennem et par t-shirt fordi jeg svedte så meget. - Stiller ikke andre til ansvar end mig selv, lægen gjorde i mine øjne det rigtige i at sende mig videre, burde nok bare selv have været mere opmærksom på lidt begyndene stress

[Tanten]

Jeg melder mig under fanerne med en knude i skjoldbruskkirtlen. Jeg er 52 år.

Jeg har været til scintigrafi, hvor man fandt en "moderat stor" knude "på str. med et dueæg". Der er ikke stofskifteaktivitet i knuden, dvs. en er "kold", så næste trin er en ultralydsscanning og evt. finnålsbiopsi. Knuden kan næsten ikke ses på halsen men kan mærkes - måske har den været derinde længe, men ikke været synlig, da jeg er ret kraftig.

Blodprøverne viste intet mht. forstyrrelser af stofskiftet eller infektion.

Det var som om, knuden først blev helt virkelig for mig, da jeg så beskrivelsen af den i epikrisen fra sygehuset. Jeg var gået til lægen 3 uger forinden, fordi jeg godt kunne mærke den - men egentlig mest fordi, mine lymfeknuder på halsen gik totalt amok, dog kun i få dage. Om det så har haft relation til knuden, kan vi ikke vide.

Knuden sidder godt filtret ind i skjoldbruskkirtlen, så uanset om den er ond- eller godartet, kan det ende med en operation, også fordi den vokser ret hurtigt. Jeg oplever hæshed og meget, sejt slim i halsen.

Jeg er, som de fleste af jer også har været, lidt bange for, om det kan være cancer, hvilket ikke kan udelukkes på nuværende tidspunkt. For mig er det værste ventetiden mellem undersøgelser og på svar - stik mig endelig og operer hele skjoldbruskkirtlen ud; bare der sker noget, så jeg kommer af med den knude, og vi finder ud af, hvad det er.

[Tanten]

Hov, jeg skylder vist en opdatering. Nå, men det var rigtig læst, at der ikke var nok væv til en entydig konklusion, så jeg måtte afsted igen. Jeg får svaret i starten af oktober og denne gang har jeg sagt, at de gerne må ringe til mig. Jeg synes, det var ret irriterende at bruge afspadsering på at tage til Hvidovre og vente for at få at vide, at de ikke kunne sige noget.
Jeg er ret rolig og regner med, at der ikke er noget
Lægen mente forøvrigt ikke, at det kunne være min skjoldbrusskirtel, der giver mig 'klump'-fornemmelse, det er den alt for lille til.

Hvordan gik det, Krus?

[Kruspersille]

Hov, jeg skylder vist en opdatering. Nå, men det var rigtig læst, at der ikke var nok væv til en entydig konklusion, så jeg måtte afsted igen. Jeg får svaret i starten af oktober og denne gang har jeg sagt, at de gerne må ringe til mig. Jeg synes, det var ret irriterende at bruge afspadsering på at tage til Hvidovre og vente for at få at vide, at de ikke kunne sige noget.
Jeg er ret rolig og regner med, at der ikke er noget
Lægen mente forøvrigt ikke, at det kunne være min skjoldbrusskirtel, der giver mig 'klump'-fornemmelse, det er den alt for lille til.

Hvordan gik det, Krus?

Det endte godt, der var ikke noget Det var fint nok at få tjekket, men i den sidste samtale med lægen kunne jeg godt høre, at han synes, at det måske var lidt overkill, at jeg var kommet så langt, for han mente ikke, at mine symptomer kunne stamme fra den lillebitte knude, de fandt. Det var faktisk også den fornemmelse, jeg selv havde. Mine symptomer (primært klumpfornemmelse i halsen og nogle gange en ru stemme) har jeg i perioder stadig, men jeg tænker ikke så meget over dem.

Jeg krydser fingre for, at du snart får svar, jeg kan godt forstå, at du bare gerne vil have noget afklaring.

[ajnaM]

Jeg melder mig også lige her.

Jeg har i en del år haft en knude på den ene halvdel af skjoldbruskkirtlen - har fået den tjekket før med talrige scanninger, biopsi og scintigrafi, og den er godartet - eller har været det indtil nu i hvert fald. Den er dog okay stor og kan klart ses, men den har indtil nu ikke generet mig.

I mandags var jeg til kontrol, og i indkaldelsen står det som, at jeg skal ultralydsscannes. Men da jeg kommer ind, kan jeg se, det ligner det rum, jeg tidligere har fået biopsi i, og jeg spørger sygeplejersken, om jeg skal det - og hun svarer, at det skal jeg ikke, kun hvis 'noget ikke er, som det skal være'.

Der er en ung læge, som jeg går ud fra er under oplæring, og en mere erfaren læge til stede, og så sygeplejersken, og undervejs snakker de to læger sammen. Ikke til mig, men til hinanden - og selvom jeg ikke kan lægesprog, kan jeg jo godt forstå noget af det. De taler om 'kalkforlejringer', 'skygger' og scanner mine lymfekirtler. Den ældre læge taler om noget med, at den 'ikke er helt som en daddel'. Jeg prøver at spørge, hvad de mener, men de glider af på den. Jeg kan dog høre klart, at knuden er vokset, og jeg skal have taget en biopsi. Lægerne taler meget til hinanden og behandler mig nærmest som et barn. Jeg prøver at sige, at jeg ikke er forberedt på at skulle have taget en biopsi, og at jeg er nervøs, fordi jeg kan høre dem tale, og at det hele ikke er okay, men den ældre læge glider af på det og taler om, at 'jeg ikke skal lytte efter, hvad de siger', og at 'nu skal jeg vente på svarene'.

Jeg reagerer ret kraftigt på det, prøver at mande mig op, men bliver faktisk ret ked af det. Både fordi jeg er virkelig nålefobisk, og fordi det fysisk ikke er særligt rart at få taget en biopsi i halsen - og så fordi jeg bliver chokeret over, at det hele ikke er, som det skal være. Samtidig ligger jeg nøgen på overkroppen, fordi jeg er blevet bedt om at fjerne alt tøj - noget, de ikke plejer, når jeg tidligere er blevet scannet/har fået biopsi (men som i øvrigt viser sig at være fint, da der er ret meget blod, da jeg er færdig).

Da jeg var færdig, var jeg faktisk virkelig rystet. Bogstaveligt talt, jeg rystede som et espeløv, mens jeg stod og prøvede at få mit tøj på og ikke kunne holde op med at græde. Det var egentlig meningen, at jeg skulle tilbage på arbejde, men jeg var simpelthen nødt til at tage hjem i stedet, og jeg tudede hele vejen på cyklen.





Nå, men nu skal jeg så vente tre uger, før jeg får svar. Det er også rimelig ubehageligt. Jeg har tænkt på at prøve at ringe op på afdelingen eller til egen læge og høre, om jeg eventuelt kan få et hurtigere svar, nu hvor det ikke 'bare' er en almindelig kontrol, men jeg ved faktisk ikke, hvem man ringer til på hospitalet.

Håber selvfølgelig, det er godartet. Men lige meget hvad tror jeg faktisk, jeg gerne vil have den fjernet. Kan mærke, at jeg ikke kan gå rundt med den med ro i maven længere. Hvis det er, skulle jeg have den tjekket igen om 2 år, og jeg ville umiddelbart ikke være tryg ved den i ventetiden, når den er vokset og tilsyneladende ikke er, som den 'skulle være'.

[Tanten]

Jeg melder mig også lige her.

Jeg har i en del år haft en knude på den ene halvdel af skjoldbruskkirtlen - har fået den tjekket før med talrige scanninger, biopsi og scintigrafi, og den er godartet - eller har været det indtil nu i hvert fald. Den er dog okay stor og kan klart ses, men den har indtil nu ikke generet mig.

I mandags var jeg til kontrol, og i indkaldelsen står det som, at jeg skal ultralydsscannes. Men da jeg kommer ind, kan jeg se, det ligner det rum, jeg tidligere har fået biopsi i, og jeg spørger sygeplejersken, om jeg skal det - og hun svarer, at det skal jeg ikke, kun hvis 'noget ikke er, som det skal være'.

Der er en ung læge, som jeg går ud fra er under oplæring, og en mere erfaren læge til stede, og så sygeplejersken, og undervejs snakker de to læger sammen. Ikke til mig, men til hinanden - og selvom jeg ikke kan lægesprog, kan jeg jo godt forstå noget af det. De taler om 'kalkforlejringer', 'skygger' og scanner mine lymfekirtler. Den ældre læge taler om noget med, at den 'ikke er helt som en daddel'. Jeg prøver at spørge, hvad de mener, men de glider af på den. Jeg kan dog høre klart, at knuden er vokset, og jeg skal have taget en biopsi. Lægerne taler meget til hinanden og behandler mig nærmest som et barn. Jeg prøver at sige, at jeg ikke er forberedt på at skulle have taget en biopsi, og at jeg er nervøs, fordi jeg kan høre dem tale, og at det hele ikke er okay, men den ældre læge glider af på det og taler om, at 'jeg ikke skal lytte efter, hvad de siger', og at 'nu skal jeg vente på svarene'.

Jeg reagerer ret kraftigt på det, prøver at mande mig op, men bliver faktisk ret ked af det. Både fordi jeg er virkelig nålefobisk, og fordi det fysisk ikke er særligt rart at få taget en biopsi i halsen - og så fordi jeg bliver chokeret over, at det hele ikke er, som det skal være. Samtidig ligger jeg nøgen på overkroppen, fordi jeg er blevet bedt om at fjerne alt tøj - noget, de ikke plejer, når jeg tidligere er blevet scannet/har fået biopsi (men som i øvrigt viser sig at være fint, da der er ret meget blod, da jeg er færdig).

Da jeg var færdig, var jeg faktisk virkelig rystet. Bogstaveligt talt, jeg rystede som et espeløv, mens jeg stod og prøvede at få mit tøj på og ikke kunne holde op med at græde. Det var egentlig meningen, at jeg skulle tilbage på arbejde, men jeg var simpelthen nødt til at tage hjem i stedet, og jeg tudede hele vejen på cyklen.





Nå, men nu skal jeg så vente tre uger, før jeg får svar. Det er også rimelig ubehageligt. Jeg har tænkt på at prøve at ringe op på afdelingen eller til egen læge og høre, om jeg eventuelt kan få et hurtigere svar, nu hvor det ikke 'bare' er en almindelig kontrol, men jeg ved faktisk ikke, hvem man ringer til på hospitalet.

Håber selvfølgelig, det er godartet. Men lige meget hvad tror jeg faktisk, jeg gerne vil have den fjernet. Kan mærke, at jeg ikke kan gå rundt med den med ro i maven længere. Hvis det er, skulle jeg have den tjekket igen om 2 år, og jeg ville umiddelbart ikke være tryg ved den i ventetiden, når den er vokset og tilsyneladende ikke er, som den 'skulle være'.

Jeg håber du klager over det der. Det er IKKE ok. Jeg er sygeplejerske, og det er så langt fra ok.
Kram og mange tanker

Ej, hvor ubehageligt - både personalets uprofessionelle kommunikation hen over hovedet på dig og det, at du overhovedet ikke var forberedt på biopsien samt - ikke mindst - ventetiden på svar

Jeg kan virkelig godt forstå, hvis du foretrækker at få knuden opereret bort uanset resultatet, alene for at slippe for de mange undersøgelser og ventetid på svar hver gang.

Kram til dig.

[Kruspersille]

Jeg melder mig også lige her.

Jeg har i en del år haft en knude på den ene halvdel af skjoldbruskkirtlen - har fået den tjekket før med talrige scanninger, biopsi og scintigrafi, og den er godartet - eller har været det indtil nu i hvert fald. Den er dog okay stor og kan klart ses, men den har indtil nu ikke generet mig... '.

Jeg læste godt om din oplevelse i en anden tråd og ville egentlig have svaret dig, for det der er så meget ikke i orden! Især det med, at du skal have nøgen overkrop! WTF! Jeg håber de i det mindste havde anstændighed nok til at tildække dig?

Jeg følte, der blev taget så godt hånd om mig på Hvidovre. Lægen og sygeplejersken var enormt søde og omsorgsfulde, og vel gjorde det ondt, men så var det bestemt heller ikke værre. Jeg har prøvet tandrensninger, der gjorde mere ondt. Jeg husker heller ikke, der var blod, tilgengæld fik jeg et fint blåt mærke på halsen, så det lignede at jeg gik rundt med et flot sugemærke i en uges tid

Jeg håber du får et godt resultat, og så ville jeg, hvis jeg var dig, overveje at klage over oplevelsen.